Mange forældre bliver overraskede, når det navn, de havde drømt om til deres barn, viser sig ikke at være på Familieretshusets liste over godkendte fornavne — og at det derfor kræver en særskilt, ofte langvarig ansøgning. Danmark har en af de mest regulerede navnelove i Norden, og det er langt fra alle navne, der automatisk kan bruges.
Her får du overblikket over, hvordan navnelisten fungerer, hvordan du søger et navn, der ikke allerede er godkendt, og hvilke kriterier Familieretshuset lægger vægt på.
Hvad er navnelisten?
Navnelisten er en officiel, offentliggjort liste over fornavne, som allerede er godkendt efter navneloven og derfor kan bruges uden yderligere sagsbehandling. Listen administreres af Familieretshuset og opdateres løbende, når nye navne godkendes gennem konkrete ansøgninger. Du kan søge i listen på Familieretshusets hjemmeside og afgrænse søgningen til pige-, drenge- eller unisex-navne, ligesom du kan søge på specifik stavemåde eller navnets længde.
Hvad hvis det navn, I ønsker, ikke er på listen?
Er navnet ikke allerede godkendt, skal I sende en særskilt ansøgning til Familieretshuset, som konkret vurderer, om navnet lever op til navnelovens krav. Sagsbehandlingstiden er typisk væsentligt længere end for navne, der allerede er på listen — I bør derfor regne med, at processen kan tage flere måneder, hvilket er vigtigt at have in mente, hvis I samtidig nærmer jer navngivningsfristen på seks måneder for et nyfødt barn.
Kriterier for godkendelse af nye navne
- Navnet skal entydigt kunne opfattes som enten et drenge- eller pigenavn, medmindre det søges godkendt som unisex.
- Navnet må ikke være anstødeligt, useriøst eller til væsentlig gene for den, der skal bære det.
- Navnet skal kunne staves og udtales på en måde, der er forenelig med det danske sprog.
- Navnet må ikke i sig selv fungere som et efternavn, medmindre det søges specifikt til det formål.
- Navne fra anerkendte udenlandske navnetraditioner kan godkendes, hvis dokumentationen for traditionen er tilstrækkelig.
Sådan søger du om godkendelse af et nyt navn
- Tjek navnelisten på Familieretshusets hjemmeside for at bekræfte, at navnet reelt ikke allerede er godkendt.
- Udfyld ansøgningsskemaet hos Familieretshuset med det ønskede navn og en begrundelse.
- Vedlæg eventuel dokumentation, f.eks. for udenlandsk navnetradition, hvis relevant.
- Vent på sagsbehandlingen, som kan tage fra få uger til flere måneder afhængigt af sagens kompleksitet.
- Modtag afgørelsen og brug navnet i en efterfølgende navngivnings- eller navneændringsanmeldelse, hvis det godkendes.
Unisex-navne: hvad kræver det?
Nogle navne er godkendt til brug for begge køn og fremgår på en separat unisex-liste. Ønsker I at bruge et navn, der normalt forbindes med ét køn, til et barn af det modsatte køn, kræver det som udgangspunkt en særskilt vurdering fra Familieretshuset, medmindre navnet allerede er registreret som unisex. Denne regel skyldes navnelovens grundlæggende krav om, at fornavnet skal signalere barnets køn tydeligt, medmindre navnet specifikt er undtaget fra det krav. Antallet af godkendte unisex-navne er vokset betydeligt de seneste år, i takt med at flere forældre efterspurgt kønsneutrale navne, og Familieretshuset løbende har godkendt nye navne til denne kategori.
Er I i tvivl om, hvorvidt et bestemt navn allerede er godkendt som unisex, er det hurtigst at slå det op direkte i Familieretshusets navnesøgning, hvor resultatet tydeligt viser, om navnet er registreret til drenge, piger eller begge køn.
Udenlandske navne og navnetraditioner
Familieretshuset anerkender en række udenlandske navnetraditioner, hvor strukturen for navngivning afviger fra den danske model med for-, mellem- og efternavn. Har I en tilknytning til en anden kultur eller religion med egne navnetraditioner, kan I i ansøgningen henvise til denne tradition som en del af jeres begrundelse. Det styrker ansøgningen at vedlægge dokumentation, f.eks. fra en anerkendt kilde om traditionens udbredelse og betydning, frem for blot at angive et personligt ønske uden videre kontekst. Er navnet allerede almindeligt brugt og dokumenteret i et andet EU/EØS-land, kan det desuden i visse tilfælde fremskynde sagsbehandlingen at henvise til, at navnet allerede er officielt anerkendt og registreret dér.
Hvorfor er navnereglerne så strenge i Danmark?
Baggrunden for de forholdsvis strenge navneregler er navnelovens hensyn til barnets tarv. Lovgiver har vurderet, at et barn ikke selv kan vælge sit navn og derfor har krav på en vis beskyttelse mod navne, der kan give anledning til mobning, forvirring om køn, eller praktiske vanskeligheder senere i livet, f.eks. ved rejser eller officielle dokumenter. Samtidig anerkender loven, at Danmark i dag er et flerkulturelt samfund, og navnelisterne er derfor løbende blevet udvidet med navne fra andre kulturer og sprogtraditioner, efterhånden som de er blevet ansøgt om og godkendt.
Sammenligning: godkendt navn vs. navn, der kræver ansøgning
| Forhold | Navn på listen | Navn ikke på listen |
|---|---|---|
| Sagsbehandlingstid | Ingen særskilt behandling nødvendig | Flere uger til flere måneder |
| Gebyr | Ingen ekstra omkostning | Kan kræve sagsbehandlingsgebyr |
| Sikkerhed for godkendelse | Sikker, da navnet allerede er godkendt | Usikker, afhænger af konkret vurdering |
| Krav om dokumentation | Ingen | Ofte relevant, særligt ved udenlandske navne |
Regneeksempel: Familien Andersen søger om et sjældent navn
Familien Andersen ønsker at kalde deres søn Kiran, som ikke allerede står på Familieretshusets navneliste, men som er et anerkendt drengenavn i flere andre kulturer. De indsender en ansøgning til Familieretshuset med en kort begrundelse og dokumentation for navnets oprindelse. Sagen tager to måneder at behandle, men navnet bliver godkendt og tilføjet navnelisten, hvilket betyder, at fremtidige forældre nu også kan bruge navnet uden en separat ansøgning. Familien Andersen havde heldigvis startet processen tidligt, kun tre uger efter fødslen, så de fortsat havde god tid tilbage af den lovpligtige seksmånedersfrist, da godkendelsen kom igennem.
Hvad hvis Familieretshuset afviser navnet?
Bliver ansøgningen afvist, modtager I en skriftlig begrundelse for afgørelsen. I kan i mange tilfælde justere navnet en smule — for eksempel ved at ændre stavemåden — og indsende en ny ansøgning. Er I uenige i afgørelsen, kan I klage over beslutningen, men det er værd at overveje, om en mindre justering af navnet ikke hurtigere fører til et resultat, I kan være tilfredse med, frem for en længere klagesag. Nogle forældre vælger i stedet at give barnet et mellemnavn med den ønskede klang, hvis selve fornavnet ikke kan godkendes — det er ofte en hurtigere løsning, da reglerne for mellemnavne i visse tilfælde er mere fleksible end reglerne for fornavne.
Ofte stillede spørgsmål om godkendte fornavne
Koster det noget at søge om godkendelse af et nyt navn?
Det kan medføre et sagsbehandlingsgebyr hos Familieretshuset, afhængigt af sagens type — tjek de aktuelle satser, inden I ansøger.
Hvor mange navne står der på den godkendte liste?
Listen indeholder flere tusinde godkendte fornavne og opdateres løbende, efterhånden som nye navne godkendes gennem konkrete ansøgninger.
Kan I søge om godkendelse, før barnet er født?
Ja, I kan i god tid undersøge og eventuelt ansøge om godkendelse af et navn, selv før barnet er født, hvilket kan spare tid tættere på navngivningsfristen.
Er der navne, der er helt forbudt?
Ja, navne der er direkte anstødelige, useriøse eller kan skade barnet, afvises konsekvent af Familieretshuset uanset begrundelsen.
Kan et allerede godkendt navn senere blive fjernet fra listen?
Det sker sjældent, men i særlige tilfælde kan praksis ændre sig, hvis navneloven revideres, eller hvis der opstår ny fortolkningspraksis hos Familieretshuset.
Kan I klage, hvis I mener, et allerede godkendt navn burde afvises for andre?
Nej, godkendelsen af et navn på listen gælder generelt og kan ikke anfægtes af tredjepart — det er alene Familieretshusets vurdering, der er afgørende for, om et navn står på listen.
Bliver ansøgninger om navnegodkendelse behandlet i den rækkefølge, de modtages?
Ja, som udgangspunkt behandles sager løbende i den rækkefølge, de kommer ind, medmindre en sag haster af særlige årsager, f.eks. nærtstående navngivningsfrist for et nyfødt barn.
Skal I selv finde dokumentation, eller hjælper Familieretshuset med det?
I skal selv fremskaffe og vedlægge relevant dokumentation til jeres ansøgning — Familieretshuset vurderer det indsendte materiale, men indhenter det ikke aktivt på jeres vegne.
Kan I søge om flere navne på én gang, hvis I er i tvivl om, hvilket I foretrækker?
Ja, det er muligt at indsende flere navneforslag samtidig i én ansøgning, men det kan gøre sagsbehandlingen en smule mere kompleks, da hvert navn skal vurderes separat.
Påvirker antallet af tidligere ansøgninger, om et nyt navn bliver godkendt?
Nej, hver ansøgning vurderes selvstændigt på sine egne kriterier — der føres ikke en «karantræne» for familier, der tidligere har fået afvist et navneforslag.
Skal I navngive et nyfødt barn, se vores guide til Navngivning af barn 2026. Ønsker I i stedet at ændre et allerede registreret navn, læs Navneændring 2026. Se det fulde overblik i CPR, folkeregister og adresse.