Mange danskere tror stadig, de har et livstestamente, uden at vide, at ordningen blev erstattet af behandlingstestamentet i 2019 med langt større selvbestemmelse. Et behandlingstestamente er juridisk bindende for lægerne, mens det gamle livstestamente kun var vejledende. Du opretter det digitalt på sundhed.dk med MitID, og siden januar 2025 kan personer på 60 år eller derover også fraselge genoplivningsforsøg ved hjertestop.
Hvem bør overveje at oprette et behandlingstestamente?
Alle myndige og habile personer kan oprette et behandlingstestamente, uanset alder og helbredstilstand — det er ikke forbeholdt syge eller ældre. Mange vælger at oprette det, når de får en alvorlig diagnose, mens andre gør det som en generel forholdsregel, ligesom man opretter et almindeligt testamente eller tegner en forsikring. Det er særligt relevant for mennesker med kroniske eller fremadskridende sygdomme som demens, KOL eller kræft, samt for ældre, der ønsker at tage stilling til genoplivningsspørgsmålet, mens de stadig er habile til at træffe beslutningen selv. Er du derimod ung og rask, kan det stadig give tryghed at have taget stilling, så dine nærmeste ikke skal gætte i en akut situation.
Hvad er forskellen på livstestamente og behandlingstestamente?
Behandlingstestamente er den nye, officielle betegnelse, mens «livstestamente» stadig bruges i daglig tale og ældre materiale. Det afgørende er ikke navnet, men indholdet: gamle livstestamenter oprettet før 1. januar 2019 er stadig gyldige, men de er kun vejledende for lægen, der skal inddrage dem i sin vurdering sammen med de pårørende. Et behandlingstestamente oprettet efter 2019 er derimod juridisk bindende — lægen skal følge dine ønsker, medmindre der er en konkret, lægefaglig grund til at fravige dem. Reformen kom, fordi Folketinget vurderede, at den gamle ordning gav for lidt reel indflydelse til patienten i afgørende, svære situationer.
Hvad kan du bestemme med et behandlingstestamente?
- Fravalg af livsforlængende behandling, hvis du er udændeligt døende
- Fravalg af livsforlængende behandling ved svær invaliditet uden udsigt til bedring
- Fravalg af livsforlængende behandling ved fremskreden demens
- Dine ønsker til smertelindrende og lindrende behandling (palliation)
- Fravalg af genoplivningsforsøg ved hjertestop, hvis du er 60 år eller derover
Bemærk: et behandlingstestamente handler udelukkende om at fravælge behandling — det giver ikke ret til aktiv dødshjælp eller assisteret selvmord, som fortsat er forbudt i Danmark. Ønsker du at donere organer efter din død, skal det registreres separat i Organdonorregistret på sundhed.dk, da de to registre ikke er sammenhængende, og et fravalg af behandling i live ikke automatisk siger noget om dine ønsker til organdonation efter døden.
Hvad dækker testamentet ikke?
Behandlingstestamentet giver dig kun ret til at fravælge behandling — det giver ikke ret til at kræve en bestemt behandling, som lægerne fagligt vurderer er unødvendig eller udsigtsløs. Ved akutte ulykker, hvor der ikke er tid til at tjekke registret, følger sundhedspersonalet først den almindelige praksis om at redde liv, men opdaterer behandlingen, så snart testamentet kan tjekkes og situationen tillader det. Psykiatriske tvangsindlæggelser følger separate regler under psykiatriloven og påvirkes som udgangspunkt ikke af et behandlingstestamente. Er du i tvivl om, hvordan dine ønsker vil blive vurderet i en konkret situation, kan du med fordel drøfte det med din egen læge, når du opretter eller opdaterer testamentet.
Sådan opretter du det på sundhed.dk
Log ind på sundhed.dk med MitID og gå til «Min side» → «Mine registreringer» → «Livs-/behandlingstestamente». Her udfylder du et digitalt skema med dine ønsker inden for de foruddefinerede kategorier. Det er gratis, kræver ingen vidner og tager typisk 10-15 minutter. Testamentet gemmes automatisk og er tilgængeligt for sundhedspersonale, når du bliver indlagt, så du behøver ikke selv medbringe papirer eller huske at fortælle om det ved indlæggelsen. Du kan til enhver tid gå ind og ændre dine svar, og det er altid den seneste version, der er gyldig og synlig for lægerne. Har du ikke selv MitID eller mulighed for at betjene dig digitalt, kan en nærstående eller en sundhedsperson hjælpe dig med oprettelsen, men det er fortsat dine egne ønsker, der skal registreres.
Den udvidede ordning fra 2025: fravalg af genoplivning
Fra 15. januar 2025 kan raske personer på 60 år eller derover vælge på forhånd at afvise genoplivningsforsøg (hjertelungeredning) ved hjertestop — også selvom de ikke er terminalt syge. Reglen er en udvidelse af det oprindelige behandlingstestamente, som før kun dækkede situationer med dødssygdom, svær invaliditet eller fremskreden demens. Ønsket registreres på samme måde på sundhed.dk og er direkte bindende for ambulancepersonale og andet sundhedspersonale, som tjekker registret ved akutte udkald, hvis der er tid og mulighed for det. Reformen blev indført efter ønske fra ældre borgere, der oplevede den gamle ordning som utilstrækkelig, når de ønskede at fraselge genoplivning uden nødvendigvis at være alvorligt syge på forhånd.
Hvad hvis dine pårørende er uenige i dine ønsker?
Et gyldigt behandlingstestamente er bindende for lægen, også selvom ægtefælle, børn eller andre pårørende er uenige eller ønsker noget andet. Formålet med ordningen er netop, at det er dine egne ønsker — truffet mens du var habil — der skal være afgørende, ikke hvad pårørende på et senere tidspunkt mener ville være bedst. Lægen kan dog vælge at inddrage pårørende i samtalen om situationen og forklare baggrunden for beslutningen, men selve juraen ændres ikke af, at familien er uenig. Har du en særlig bekymring for, at dine pårørende vil prøve at omgå dine ønsker, kan det være en god idé at tale åbent med dem om dine valg, mens du stadig kan, så der ikke opstår overraskelser eller konflikter i en akut situation.
Hvad sker der med et gammelt livstestamente?
Et livstestamente oprettet før 1. januar 2019 bliver ikke automatisk omdannet til et behandlingstestamente — det forbliver gyldigt, men med den gamle, vejledende virkning. Ønsker du de udvidede, bindende rettigheder, skal du selv oprette et nyt behandlingstestamente på sundhed.dk, hvorefter det nye dokument erstatter det gamle. Det er derfor værd at tjekke sin registrering, hvis man oprettede et livstestamente for mange år siden og ønsker fuld sikkerhed for, at ens ønsker reelt bliver fulgt af lægerne og ikke blot indgår som et element i en skønsmæssig vurdering.
Case: Ib opretter behandlingstestamente efter en kræftdiagnose
Ib er 71 år og får konstateret uhelbredelig kræft. Han logger på sundhed.dk med MitID og udfylder sit behandlingstestamente, hvor han fravælger yderligere livsforlængende kemoterapi, hvis lægerne vurderer, at han er udændeligt døende, men ønsker fuld smertelindring. Han fravælger samtidig genoplivningsforsøg ved hjertestop, da han er over 60 år. Da Ib senere indlægges akut og ikke selv kan udtrykke sig, finder lægerne testamentet i hans journal på sundhed.dk og følger hans ønsker uden at skulle spørge familien om, hvad de tror, han ville have ønsket. For Ibs ægtefælle betyder det, at hun slipper for at skulle træffe en uoverskuelig beslutning på hans vegne midt i en akut, følelsesladet situation. Et år senere, da Ibs tilstand forværres yderligere, kan familien koncentrere sig om at være til stede frem for at diskutere behandlingsspørgsmål, fordi de allerede kender hans ønsker.
| Type dokument | Oprettet før 2019 | Oprettet efter 2019 |
|---|---|---|
| Navn | Livstestamente | Behandlingstestamente |
| Virkning for lægen | Vejledende | Bindende |
| Dækker demens/invaliditet | Nej, kun dødssygdom | Ja |
| Kan fravælge genoplivning (60+) | Nej | Ja, siden 2025 |
Ofte stillede spørgsmål
Hvad er forskellen på livstestamente og behandlingstestamente?
Behandlingstestamente er den nye, bindende ordning fra 2019, mens livstestamente er den gamle, kun vejledende ordning. Gamle livstestamenter forbliver gyldige, men uden den udvidede, bindende virkning — og de dækker heller ikke demens eller svær invaliditet på samme måde.
Er et behandlingstestamente bindende for sundhedsvæsenet?
Ja, læger og andet sundhedspersonale skal følge dine registrerede ønsker, medmindre der er en konkret lægefaglig grund til at fravige dem — modsat det gamle livstestamente, som kun var vejledende og kunne tilsidesættes efter en skønsmæssig vurdering.
Hvem beslutter, om betingelserne i testamentet er opfyldt?
Den behandlende læge vurderer lægefagligt, om situationen — for eksempel udændelig dødssygdom eller fremskreden demens — svarer til det, du har beskrevet i dit behandlingstestamente, før ønskerne træder i kraft. Er der tvivl, inddrages ofte en anden speciallæge til en second opinion.
Kan man ændre eller slå sit behandlingstestamente op igen?
Ja, du kan til enhver tid logge ind på sundhed.dk med MitID, se dit registrerede testamente og ændre eller slette det. Den seneste registrerede version er altid den, der gælder, og ændringer træder i kraft med det samme.
Har behandlingstestamente noget med organdonation at gøre?
Nej, organdonation registreres separat i Organdonorregistret på sundhed.dk. Behandlingstestamentet handler udelukkende om, hvilken behandling du ønsker eller fravælger, mens du stadig er i live, og de to registreringer påvirker ikke hinanden.
Kan man oprette et behandlingstestamente, hvis man ikke er syg?
Ja, de fleste opretter det, mens de er raske, netop fordi det giver tryghed at have taget stilling på forhånd. Fra 2025 kan raske personer på 60 år eller derover også fraselge genoplivningsforsøg uden at være syge på forhånd.
Skal lægen altid respektere et behandlingstestamente?
Som hovedregel ja. Lægen kan kun fravige testamentet, hvis der er en konkret lægefaglig grund til at vurdere, at situationen ikke svarer til det, du har beskrevet, eller hvis der er opstået ny, relevant medicinsk viden, som du ikke kunne have taget højde for, da du oprettede det.
Koster det noget at oprette et behandlingstestamente?
Nej, det er helt gratis at oprette og opdatere sit behandlingstestamente på sundhed.dk. Der er ingen gebyrer, og du behøver hverken advokat, vidner eller notar, i modsætning til et almindeligt testamente om arv og økonomi.
Gælder et dansk behandlingstestamente, hvis man bliver syg i udlandet?
Et behandlingstestamente registreret på sundhed.dk er en dansk ordning og kan ikke nødvendigvis tilgås eller håndhæves direkte af sundhedspersonale i udlandet. Rejser du meget eller bor periodevis i et andet land, kan det være en god idé også at have en fysisk kopi af dine ønsker på dig og at undersøge, om modtagerlandet har en tilsvarende ordning, du bør registrere dig i særskilt.
Læs også om, hvordan du opretter et almindeligt testamente i vores oversigt om dødsfald, arv og testamente.