Samlevende har ikke automatisk arveret efter hinanden i Danmark, uanset hvor mange år I har boet sammen. Vil I sikre, at den efterlevende arver, skal I oprette et udvidet samlevertestamente, som kræver, at I har boet sammen mindst to år, eller venter, har eller har haft et fælles barn. Med et sådant testamente kan den længstlevende arve op til 87,5% af boet, hvis der er børn, og 100%, hvis der ikke er børn.
Hvorfor arver samlevende ikke automatisk hinanden?
Arveloven bygger på slægtskab og ægteskab, ikke på samliv. Det betyder, at en samlever juridisk set står uden for arverækkefølgen, uanset hvor længe I har boet sammen, hvor mange fælles børn I har, eller hvor sammenflettet jeres økonomi er. Dør din samlever uden testamente, går hele arven i stedet til dennes egne børn, forældre eller andre slægtninge efter arvelovens almindelige regler – du som efterlevende samlever står som udgangspunkt helt uden for billedet, selv hvis I har boet sammen i årtier og opdraget fælles børn.
Denne misforståelse er en af de mest udbredte inden for dansk familieret. Mange samlevende tror fejlagtigt, at de efter en vis årrække automatisk får samme rettigheder som ægtefæller – det er ikke tilfældet. Den eneste måde at sikre hinanden juridisk på er ved at oprette et testamente.
Hvad er et udvidet samlevertestamente?
Et udvidet samlevertestamente er en særlig testamenteform, der giver samlevende par mulighed for at arve hinanden næsten som ægtefæller. Testamentet er «udvidet», fordi det giver adgang til en større arveandel og flere skiftemæssige fordele, end et almindeligt testamente mellem to personer uden slægtskab ville give. Betegnelsen findes specifikt i arveloven og er forbeholdt par, der reelt lever i et ægteskabslignende forhold – det er derfor ikke nok at kalde sig samlevende på papiret, hvis I reelt bor hver for sig.
Betingelser: hvem kan oprette et udvidet samlevertestamente?
For at kunne oprette et gyldigt udvidet samlevertestamente skal I opfylde bestemte betingelser på tidspunktet, hvor testamentet oprettes – og disse betingelser skal fortsat være opfyldt, når den første af jer dør, for at testamentet reelt får virkning efter hensigten.
| Betingelse | Krav |
|---|---|
| Fælles bopæl | I skal bo sammen på tidspunktet for dødsfaldet |
| Varighed eller børn | Mindst 2 års samliv, eller venter/har/har haft fælles barn |
| Civilstand | Ingen af jer må være gift, separeret eller sidde i uskiftet bo |
| Andre testamenter | Ingen af jer må have et andet samlevertestamente i kraft |
Hvad kan I opnå med et udvidet samlevertestamente?
Er betingelserne opfyldt, giver et udvidet samlevertestamente den længstlevende samlever markant bedre vilkår, end loven ellers giver. Har I fælles børn, kan den længstlevende arve op til 7/8 af boet – altså 87,5% – mens børnene deler den resterende 1/8. Har I ingen fælles børn, kan den længstlevende arve 100% af boet, uanset om afdøde har børn fra et tidligere forhold, som i så fald i stedet får ret til deres tvangsarv beregnet af en mindre andel.
Ud over selve arveandelen giver testamentet også en række skiftemæssige fordele. Den længstlevende har ret til at udtage bestemte genstande fra boet til personlig brug, før boets øvrige aktiver og passiver gøres op, og har derudover ret til såkaldt suppleringsarv. Det betyder, at hvis det, den længstlevende selv ejer sammen med det, der arves, ikke når op på et vist beløb, kan vedkommende supplere op til dette beløb – i 2026 svarende til 950.000 kr. – før resten af boet fordeles til andre arvinger.
Hvad med børn fra tidligere forhold?
Har en af jer børn fra et tidligere forhold, ændrer det ikke ved, om testamentet kan oprettes, men det påvirker, hvor meget den længstlevende reelt kan arve. Børn har altid krav på deres tvangsarv efter arveloven, uanset hvad et testamente bestemmer – tvangsarven kan ikke sættes ud af kraft. Et udvidet samlevertestamente kan derfor maksimalt begrænse børnenes arv til deres lovpligtige tvangsarv, mens resten tilfalder den længstlevende samlever. Har afdøde børn fra et tidligere forhold, bør I tale konkret med en advokat om, hvordan testamentet formuleres, så det både beskytter den efterlevende samlever og respekterer børnenes lovbestemte rettigheder – det mindsker samtidig risikoen for konflikt mellem den efterlevende og afdødes øvrige børn.
Sådan opretter I et udvidet samlevertestamente
- Kontakt en advokat med erfaring i arveret, da testamentet skal formuleres juridisk korrekt for at være gyldigt.
- Dokumenter, at I opfylder betingelserne – for eksempel gennem folkeregisteroplysninger om fælles bopæl og varighed af samlivet.
- Beskriv i testamentet, hvordan I fordeler arven, og om der skal tages særlige hensyn til børn fra tidligere forhold.
- Få testamentet notarpåtegnet hos skifteretten, så det har fuld bevisværdi og ikke senere kan anfægtes på formalia.
- Opbevar testamentet sikkert, og informer eventuelt nære pårørende om, at det findes.
Hvad koster et udvidet samlevertestamente?
Prisen for at oprette et udvidet samlevertestamente afhænger af, om I bruger en advokat eller et digitalt dokumentbureau, samt hvor kompleks jeres situation er – for eksempel hvis I begge har børn fra tidligere forhold, der skal tages særligt hensyn til. Dertil kommer et gebyr for notarpåtegning hos skifteretten. Sammenlignet med konsekvenserne af slet ikke at have et testamente – hvor den efterlevende kan stå uden ret til noget som helst af den afdødes formue – er udgiften typisk en god investering for par, der ønsker at sikre hinanden.
Regneeksempel: Sofie og Kasper opretter testamente
Sofie og Kasper har boet sammen i seks år og har to fælles børn. De opretter et udvidet samlevertestamente. Da Kasper dør uventet, har parret en fælles formue på 4.000.000 kr., hvoraf halvdelen anses for at tilhøre Kaspers bo, altså 2.000.000 kr. Uden testamente ville Sofie ikke arve noget som helst – hele beløbet ville gå til børnene som deres arv efter far. Med testamentet arver Sofie i stedet 87,5% af Kaspers bo, svarende til 1.750.000 kr., mens de to børn deler den resterende 1/8, altså 250.000 kr. mellem sig. Sofie kan desuden udtage personlige genstande og har ret til suppleringsarv op til 950.000 kr. i alt, hvis hendes egen formue og arv tilsammen ikke når dette beløb.
Hvad hvis I ikke opretter testamente?
Har I ikke oprettet et testamente, og en af jer dør, arver den efterlevende samlever som udgangspunkt intet af den afdødes formue – uanset hvor mange år I har boet sammen, eller hvor stor en del af den fælles økonomi den efterlevende reelt har bidraget til. I stedet går arven til afdødes livsarvinger (børn) eller, hvis der ingen er, til forældre eller søskende efter arvelovens regler. Den efterlevende kan i værste fald stå i den situation, at vedkommende skal forlade den fælles bolig, hvis den ejedes af den afdøde alene, eller hvis boet skal sælges for at udbetale arven til afdødes øvrige arvinger.
Pension og forsikring: husk begunstigelse ved siden af testamentet
Et udvidet samlevertestamente dækker den del af formuen, der indgår i selve dødsboet, men pensionsordninger og livsforsikringer udbetales typisk uden om boet direkte til den, der er indsat som begunstiget. Har du ikke aktivt indsat din samlever som begunstiget på dine pensioner og forsikringer, kan pengene ende hos dine nærmeste slægtninge i stedet – selv hvis I samtidig har et gyldigt udvidet samlevertestamente. Kontakt dit pensionsselskab og dine forsikringsudbydere for at sikre, at begunstigelsen stemmer overens med jeres ønsker, så testamentet og begunstigelseserklæringerne arbejder sammen frem for at modsige hinanden.
Testamente vs. samejeoverenskomst: to forskellige beskyttelser
Det er vigtigt ikke at forveksle et udvidet samlevertestamente med en samejeoverenskomst. Testamentet regulerer, hvad der sker med jeres formue, hvis en af jer dør, mens samejeoverenskomsten regulerer ejerskabet af fælles aktiver, mens I begge er i live – typisk relevant ved samlivsophør. De fleste rådgivere anbefaler, at ugifte samlevende har begge dokumenter, da de dækker to helt forskellige risici i forholdet.
Kan testamentet ændres eller tilbagekaldes?
Ja, et udvidet samlevertestamente kan til enhver tid ændres eller tilbagekaldes af den, der har oprettet det, så længe vedkommende er i live og kompetent til at træffe beslutningen. Flytter I fra hinanden, eller opfylder I ikke længere betingelserne – for eksempel fordi en af jer gifter sig med en anden – mister testamentet automatisk sin virkning som udvidet samlevertestamente, selvom det fysiske dokument stadig eksisterer. Det er derfor vigtigt at få gennemgået og eventuelt opdateret testamentet, hvis jeres livssituation ændrer sig væsentligt.
Hvad hvis testamentet bliver anfægtet?
Afdødes øvrige arvinger kan i visse tilfælde forsøge at anfægte et udvidet samlevertestamente – for eksempel ved at hævde, at betingelserne om fælles bopæl eller samlivets varighed ikke reelt var opfyldt på dødstidspunktet. Det er derfor vigtigt at have dokumentation klar, som understøtter, at I opfyldte betingelserne, herunder fælles folkeregisteradresse gennem hele perioden. En notarpåtegnet oprettelse af testamentet styrker desuden bevisværdien betydeligt og gør det sværere for andre arvinger at rejse tvivl om testamentets gyldighed efterfølgende.
Typiske fejl ved arv i papirløse forhold
- At tro, at man automatisk arver sin samlever efter et bestemt antal års samliv – det gør man ikke uden testamente.
- At vente med at oprette testamentet, til man er ældre eller syg, i stedet for at sikre sig i god tid.
- At oprette et almindeligt testamente uden at sikre, at det opfylder kravene til et udvidet samlevertestamente.
- At glemme at opdatere testamentet, hvis samlivet ophører, eller en af parterne senere gifter sig.
- At overse behovet for en samejeoverenskomst ved siden af testamentet, hvis I ejer aktiver sammen.
Ofte stillede spørgsmål
Arver samlevende automatisk hinanden i Danmark?
Nej. Samlevende har ingen automatisk arveret efter hinanden, uanset hvor mange år I har boet sammen. Vil I sikre, at den efterlevende arver, skal I oprette et testamente – typisk et udvidet samlevertestamente, hvis I opfylder betingelserne om samlivets varighed eller fælles børn.
Hvordan sikrer man, at samlever arver?
I opretter et udvidet samlevertestamente hos en advokat, som herefter notarpåtegnes hos skifteretten. Testamentet giver den længstlevende ret til at arve op til 87,5% af boet, hvis der er fælles børn, og op til 100%, hvis der ikke er.
Hvad er kravene til et udvidet samlevertestamente?
I skal på dødstidspunktet bo sammen på fælles bopæl, have boet sammen mindst 2 år eller vente, have eller have haft et fælles barn, og ingen af jer må være gift, separeret eller sidde i uskiftet bo, ligesom ingen må have et andet samlevertestamente i kraft.
Hvad er suppleringsarv?
Suppleringsarv giver den længstlevende ret til at supplere sin egen formue og arv op til et bestemt beløb – 950.000 kr. i 2026 – før resten af boet fordeles til andre arvinger. Det sikrer, at den efterlevende ikke står økonomisk dårligt stillet umiddelbart efter dødsfaldet.
Hvad sker der, hvis vi flytter fra hinanden efter at have oprettet testamentet?
Opfylder I ikke længere betingelserne for et udvidet samlevertestamente – for eksempel fordi I ikke længere bor sammen – mister testamentet sin virkning som sådan. Det anbefales derfor at få testamentet formelt tilbagekaldt eller ændret, hvis jeres samliv ophører.
Kan jeg have min samlever som begunstiget uden testamente?
Ja, begunstigelse på pension og forsikring er uafhængig af testamente og kan indsættes direkte hos pensionsselskabet eller forsikringsudbyderen. Det dækker dog kun de konkrete ordninger, ikke resten af din formue, som fortsat kræver et testamente for at kunne tilfalde din samlever.
Skal vi have både testamente og samejeoverenskomst?
Ja, det anbefales for de fleste ugifte samlevende. Testamentet sikrer arv ved dødsfald, mens samejeoverenskomsten regulerer ejerskabet af fælles aktiver, hvis I går fra hinanden. De to dokumenter dækker forskellige situationer og bør ses som et samlet sikkerhedsnet.
Ejer I aktiver sammen, bør du også læse vores guide om samejeoverenskomst. Overvejer I i stedet at gå fra hinanden, kan du læse mere om samlivsophør.
familieretshuset.dk og advokatsamfundet.dk har vejledning om arveret for samlevende.