Begravelseshjælp 2026 udgør op til 13.550 kr. for voksne afhængigt af den afdødes formue, mens børn under 18 år altid udløser et fast beløb på 11.300 kr. uanset formue. Er du født før 1. april 1957, er du garanteret et minimumsbeløb på 1.050 kr. Hjælpen søges digitalt hos Udbetaling Danmark via borger.dk med MitID, og bedemanden kan ofte hjælpe med selve ansøgningen.
Hvad er begravelseshjælp?
Begravelseshjælp er en offentlig ydelse, der skal hjælpe med at dække udgifterne til en begravelse eller bisættelse. Ordningen administreres af Udbetaling Danmark og er en formuebestemt ydelse – det vil sige, at beløbet, du kan få udbetalt, afhænger af den afdødes samlede formue på dødstidspunktet, ikke af, hvem der reelt afholder begravelsesudgifterne. Det er derfor ikke et krav, at du er efterladt ægtefælle, barn eller anden nær pårørende for at kunne søge – hjælpen udbetales til den, der har afholdt eller vil afholde udgifterne til begravelsen, hvad enten det er en pårørende, en ven eller i sjældnere tilfælde kommunen selv, hvis der slet ikke findes pårørende, der kan eller vil arrangere begravelsen.
Beløbet er bevidst ikke tænkt som en fuld dækning af alle begravelsesomkostninger, men snarere som et solidt tilskud, der kan gøre en mærkbar, praktisk forskel, særligt for familier med begrænset økonomi eller uden en opsparing øremærket netop denne type udgifter. En gennemsnitlig dansk begravelse koster typisk mellem 15.000 og 30.000 kr. afhængigt af valg af kiste, ceremoni, gravsted og eventuel efterfølgende mindesammenkomst for familie og venner, så begravelseshjælpen dækker i mange tilfælde kun en del af de samlede udgifter.
Ordningen har eksisteret i sin nuværende form siden 1990’erne og er en videreførelse af ældre tiders begravelseskasser og sygekasser, der historisk sikrede, at ingen borger blev begravet uden en værdig ceremoni på grund af manglende midler. I dag administreres den centralt af Udbetaling Danmark og er reguleret i lov om social pension, med satser, der reguleres én gang årligt sammen med de øvrige sociale ydelser. Formålet med ordningen er ikke at gøre begravelsen gratis for nogen, men at sikre et minimum af værdighed for de borgere, hvis dødsbo ikke har midler til at afholde en rimelig begravelse på egen hånd.
Tabel: satser og formuegrænser 2026
| Situation | Beløb/grænse 2026 |
|---|---|
| Maksimalt beløb, voksne (fuld formue under grænsen) | 13.550 kr. |
| Fast beløb, barn under 18 år (uanset formue) | 11.300 kr. |
| Minimumsbeløb, født før 1. april 1957 | 1.050 kr. |
| Formuegrænse for fuldt beløb, med ægtefælle/børn under 18 | Under 45.250 kr. |
| Formuegrænse for fuldt beløb, uden ægtefælle/børn | Under 22.700 kr. |
Har den afdøde efterladt sig en ægtefælle eller børn under 18 år, gælder de højere formuegrænser: er formuen under 45.250 kr., udbetales det fulde beløb på 13.550 kr. Ligger formuen mellem 45.250 kr. og 58.800 kr., nedsættes hjælpen krone for krone i takt med formuens størrelse, og overstiger formuen 58.800 kr., bortfalder begravelseshjælpen helt. Har den afdøde derimod hverken ægtefælle eller børn under 18 år, gælder lavere grænser: formuen skal være under 22.700 kr. for det fulde beløb, og hjælpen bortfalder helt ved en formue over 36.200 kr.
Systemet med to forskellige sæt formuegrænser afspejler en politisk vurdering af, at husstande med hjemmeboende børn eller en ægtefælle typisk har flere faste udgifter at dække, og derfor gives et lidt større økonomisk råderum, før begravelseshjælpen begynder at blive nedsat. Er du i tvivl om, hvilket sæt grænser der gælder i din konkrete situation, kan Udbetaling Danmark eller borger.dk give en præcis afklaring, inden du indsender ansøgningen.
Hvad tæller med i formueopgørelsen?
Formueopgørelsen tager udgangspunkt i den afdødes samlede formue på dødstidspunktet, herunder bankindestående, værdipapirer og eventuel friværdi i fast ejendom, men fratrukket eventuel gæld. Er den afdøde gift, indgår i praksis også en andel af ægtefællernes fælles formue i opgørelsen, afhængigt af formueforholdet mellem dem. Har boet en kompliceret økonomi med flere aktiver, kan det være en fordel at få hjælp fra en bobestyrer eller advokat til at opgøre formuen korrekt, inden ansøgningen om begravelseshjælp indsendes, så du undgår at skulle korrigere oplysningerne, efter at Udbetaling Danmark allerede har påbegyndt sagsbehandlingen.
Gæld, der kan fratrækkes i opgørelsen, omfatter typisk realkreditgæld, banklån og anden dokumenteret gæld på dødstidspunktet, men ikke løbende forpligtelser som husleje eller regninger, der først forfalder efter dødsfaldet. Har boet en kompleks sammensætning af aktiver – for eksempel en virksomhed, udenlandske konti eller værdifulde løsøregenstande – kan formueopgørelsen tage længere tid, hvilket i sidste ende også kan forsinke selve udbetalingen af begravelseshjælpen. Det er derfor ofte en god idé at søge om begravelseshjælp så tidligt som muligt i forløbet, samtidig med at den øvrige bobehandling går sin gang, i stedet for at vente til hele boet er endeligt opgjort.
Sådan søger du om begravelseshjælp
- Log på borger.dk med MitID, og find ansøgningen om begravelseshjælp under Udbetaling Danmark.
- Oplys den afdødes CPR-nummer og dødsdato, samt oplysninger om formue, hvis systemet ikke automatisk kan hente dem.
- Angiv dine egne kontooplysninger (NemKonto), da hjælpen udbetales direkte til den, der har afholdt udgifterne.
- Indsend ansøgningen – mange bedemænd kan varetage denne del af processen for dig som en del af det samlede begravelsesarrangement.
- Vent på Udbetaling Danmarks afgørelse, som normalt kommer inden for få uger.
Bliver ansøgningen godkendt, udbetales beløbet direkte til den NemKonto, du har angivet i ansøgningen, uden yderligere trin fra din side. Får du derimod afslag, eller er du uenig i den formueopgørelse, Udbetaling Danmark har lagt til grund, kan afgørelsen som udgangspunkt påklages efter de almindelige forvaltningsretlige regler – kontakt Udbetaling Danmark for konkret vejledning om klageproceduren i din sag, herunder hvilken frist der gælder for at indsende en eventuel klage.
Du kan finde den fulde, opdaterede vejledning om ansøgningsprocessen på borger.dk om begravelseshjælp, herunder hvordan du konkret søger, hvis du ikke selv har MitID, eller hvis den afdøde af en eller anden grund ikke havde et dansk CPR-nummer registreret. Har du spørgsmål til selve formueopgørelsen, kan du desuden kontakte Udbetaling Danmark direkte for en konkret vurdering af din sag.
Har du ikke selv MitID, eller er du forhindret i at søge digitalt af andre grunde, kan du kontakte Udbetaling Danmark telefonisk eller møde op i din kommunes borgerservice for at få hjælp til at indsende en papiransøgning i stedet. Det er sjældent nødvendigt, da langt de fleste sager i praksis håndteres digitalt gennem borger.dk, men muligheden findes for de tilfælde, hvor digital ansøgning ikke er realistisk.
Regneeksempel: to forskellige familiesituationer
Peter dør som enlig pensionist med en formue på 18.000 kr. Fordi han ikke efterlader sig ægtefælle eller børn under 18 år, gælder den lavere formuegrænse på 22.700 kr., og hans formue ligger under denne grænse. Hans datter, der arrangerer begravelsen, kan derfor søge om og modtage det fulde beløb på 13.550 kr. i begravelseshjælp.
Sammenlign med Mette, der dør og efterlader sig en ægtefælle og to børn under 18 år. Hendes formue opgøres til 52.000 kr., hvilket ligger mellem 45.250 kr. og 58.800 kr. – grænserne for familier med ægtefælle eller børn under 18. Begravelseshjælpen nedsættes derfor krone for krone i forhold til den del af formuen, der ligger over 45.250 kr., og familien ender med at modtage et beløb, der er lavere end det fulde maksimum, men stadig et betydeligt tilskud til begravelsesomkostningerne.
Sammenlign endelig med Ahmed, hvis formue opgøres til 65.000 kr., og som efterlader sig en ægtefælle. Fordi hans formue overstiger 58.800 kr.-grænsen for familier med ægtefælle eller børn under 18, bortfalder begravelseshjælpen helt, og hans ægtefælle må selv dække de fulde begravelsesomkostninger, eventuelt ved at trække på boets øvrige midler i forbindelse med bobehandlingen, eller ved at aftale en betalingsplan direkte med bedemanden for de udgifter, der ikke kan dækkes med det samme.
Hvad hvis begravelsen koster mere end hjælpen dækker?
Rækker begravelseshjælpen ikke til at dække de fulde omkostninger, og har den afdøde eller de efterladte en meget begrænset økonomi, kan det i særlige tilfælde være muligt at søge om supplerende hjælp fra kommunen efter aktivlovens regler om enkeltydelser. Det kræver typisk, at du kan dokumentere, at hverken boet eller de nærmeste pårørende har mulighed for selv at finansiere en rimelig, nøjsom begravelse. Mange bedemænd tilbyder desuden enklere og billigere begravelsesløsninger specifikt målrettet familier med en stram økonomi.
Det kan også være værd at undersøge, om den afdøde var medlem af en fagforening, et forsikringsselskab eller en pensionskasse med en tilknyttet gruppelivsforsikring, da mange af disse ordninger udbetaler et engangsbeløb ved dødsfald, som kan supplere den offentlige begravelseshjælp betydeligt. Denne type udbetalinger skal du undersøge særskilt hos det relevante selskab, da de ikke automatisk koordineres med Udbetaling Danmarks sagsbehandling. Var den afdøde tilknyttet en fagforening gennem sit tidligere arbejdsliv, kan det ligeledes være værd at kontakte fagforeningen direkte for at høre, om der findes en tilsvarende dødsfaldshjælp for medlemmer eller deres efterladte.
Hvad hvis der ikke er nogen pårørende til at søge?
Findes der ingen pårørende, der kan eller vil arrangere og betale for begravelsen, træder kommunen som udgangspunkt til og sørger for, at afdøde får en værdig begravelse, ofte i en meget enkel form. I disse tilfælde søger kommunen selv om begravelseshjælpen på boets vegne, og beløbet indgår som en del af den samlede finansiering af begravelsen, som kommunen herefter arrangerer gennem en bedemand. Denne situation opstår typisk ved dødsfald, hvor afdøde har levet meget isoleret, eller hvor eventuelle pårørende bevidst fraskriver sig ansvaret for boet og begravelsen af personlige eller økonomiske årsager.
Er du usikker på, om du som fjern slægtning eller bekendt har pligt til at arrangere begravelsen, er svaret som udgangspunkt nej – der er ingen generel juridisk pligt for pårørende til at stå for eller finansiere en begravelse, medmindre du frivilligt påtager dig opgaven. Vælger du at træde til, kan du søge om begravelseshjælpen på samme vilkår som enhver anden, der reelt afholder udgifterne, uanset graden af slægtskab til den afdøde.
Ofte stillede spørgsmål om begravelseshjælp
Skal jeg være pårørende for at søge om begravelseshjælp?
Nej, hjælpen udbetales til den, der reelt har afholdt eller skal afholde begravelsesudgifterne, uanset det formelle slægtskab til den afdøde.
Hvor lang tid har jeg til at søge om begravelseshjælp?
Der er ikke en éntydig, kort frist på få dage, men du bør søge så hurtigt som muligt efter dødsfaldet, gerne i forbindelse med at begravelsen planlægges, for at undgå unødige forsinkelser i sagsbehandlingen.
Tæller boligens friværdi med i formueopgørelsen?
Ja, eventuel friværdi i fast ejendom indgår normalt som en del af den samlede formueopgørelse, hvilket kan betyde, at ejendomsbesiddende afdøde får en lavere eller ingen begravelseshjælp, selvom deres kontante formue er lav.
Kan jeg få begravelseshjælp, hvis den afdøde boede i udlandet?
Det afhænger af den konkrete situation og eventuelle internationale aftaler – kontakt Udbetaling Danmark for en konkret vurdering, hvis dødsfaldet er sket, eller den afdøde havde bopæl, uden for Danmark.
Skal jeg vedlægge dokumentation for formuen sammen med ansøgningen?
I mange tilfælde henter Udbetaling Danmark selv de relevante formueoplysninger fra offentlige registre, men har boet en usædvanlig sammensat økonomi, kan du blive bedt om at eftersende supplerende dokumentation undervejs i sagsbehandlingen.
Hvad gør jeg, hvis jeg er i tvivl om, hvilken formuegrænse der gælder for mig?
Er du usikker på, om den afdøde efterlader sig ægtefælle eller børn under 18 år i lovens forstand, kan du kontakte Udbetaling Danmark direkte for en forhåndsafklaring, inden du beregner det forventede beløb selv.
Er begravelseshjælpen skattepligtig?
Nej, begravelseshjælpen er en skattefri ydelse, der ikke skal opgives som indkomst hos den, der modtager udbetalingen.
Kan jeg søge om begravelseshjælp, selvom jeg selv har god økonomi?
Ja, det er den afdødes formue, der afgør beløbets størrelse, ikke din egen økonomiske situation som ansøger, så du kan sagtens søge, selvom du selv har en solid privatøkonomi.
Hvad hvis dødsboet skiftes, før jeg har søgt om begravelseshjælp?
Det er en god idé at søge om begravelseshjælp tidligt i forløbet, gerne før boet endeligt opgøres og skiftes, da en sen ansøgning kan komplicere sagsbehandlingen, hvis formueoplysningerne allerede er ændret undervejs i bobehandlingen.
Kan flere personer søge om begravelseshjælp for samme dødsfald?
Nej, der udbetales som udgangspunkt kun ét samlet beløb pr. dødsfald, uanset hvor mange pårørende der har bidraget til udgifterne – I må derfor aftale internt, hvem der indsender ansøgningen og modtager udbetalingen, for eksempel den person der har haft den primære kontakt til bedemanden.
Påvirker begravelseshjælpen mine egne offentlige ydelser?
Nej, fordi begravelseshjælpen er en skattefri engangsydelse knyttet til den afdødes formue, tæller den ikke med som indkomst i vurderingen af dine egne løbende ydelser, som kontanthjælp eller boligstøtte, og påvirker heller ikke din egen formueopgørelse i eventuelle andre ansøgninger, du måtte have kørende samtidig.
Efterlader den afdøde en ægtefælle eller samlever, kan du læse mere om yderligere støtte i guiden om efterlevelseshjælp 2026. Se også den samlede oversigt over sociale ydelser og bonus.