Hvem bestemmer, hvis en person med demens ikke længere kan varetage sin økonomi eller sine personlige forhold? Svaret er værgemål: en ordning, hvor Familieretshuset – eller i sager om fratagelse af retlig handleevne, domstolene – udpeger en værge til at handle på vegne af en voksen, der ikke selv kan. Værgemål kan omfatte økonomiske forhold, personlige forhold eller begge dele, og graden af indgreb afhænger helt af den enkeltes behov.
Værgemålsloven: det juridiske grundlag
Værgemål reguleres af værgemålsloven, som fastlægger både betingelserne for at iværksætte et værgemål og de rammer, en værge skal handle inden for. Loven bygger på princippet om mindste indgreb: der skal altid vælges den mindst indgribende foranstaltning, der er tilstrækkelig til at beskytte personen, og et værgemål skal løbende tilpasses, hvis personens tilstand ændrer sig. Med ændringer i loven fra 1. juli 2025 er kravet om, at værgen alene skal bevare den værgedes formue, blevet erstattet af et krav om, at formuen skal bruges til gavn for den værgede – en ændring der i praksis giver værger større spillerum til at bruge midlerne på ting, der forbedrer den værgedes livskvalitet her og nu, frem for udelukkende at spare op.
Hvad er værgemål, og hvem gælder det for?
Værgemål er en juridisk beskyttelsesordning for voksne, der på grund af sindssygdom, hæmmet psykisk udvikling, alvorligt svækket helbred eller lignende ikke er i stand til at varetage deres egne forhold. Det rammer bredt: demensramte ældre, personer med medfødte kognitive funktionsnedsættelser, mennesker efter en alvorlig hjerneskade og i sjældnere tilfælde yngre personer med svær psykisk sygdom. Fælles for dem alle er, at der skal være en klar årsag til, at personen ikke selv kan handle fornuftsmæssigt – værgemål er ikke en ordning, man «bare» kan få, fordi man er gammel eller har brug for hjælp til praktiske opgaver.
Hvem beslutter for en demenspatient uden fremtidsfuldmagt?
Har personen ikke oprettet en fremtidsfuldmagt, mens vedkommende stadig var habil, er det Familieretshuset, der efter ansøgning fra pårørende eller kommunen tager stilling til, om der skal iværksættes et værgemål, og hvem der skal udpeges som værge. Familieretshuset indhenter typisk en lægeerklæring, hører personen selv, hvis det er muligt, og inddrager nærmeste pårørende, før der træffes afgørelse. Ægtefæller og børn har ikke automatisk ret til at handle på en dements vegne, blot fordi de er nærmeste familie – uden værgemål eller fremtidsfuldmagt kan hverken bank, kommune eller andre myndigheder lovligt lade en pårørende disponere på den svækkedes vegne.
Personligt værgemål og økonomisk værgemål
Værgemålsloven skelner mellem to hovedtyper. Værgemål efter § 5 kan omfatte personlige forhold, økonomiske forhold, eller begge dele, og gives, når personen har behov for hjælp, men fortsat bevarer sin retlige handleevne – altså retten til selv at indgå bindende aftaler. Værgemål efter § 6 er en mere indgribende ordning, hvor personen samtidig fratages den retlige handleevne helt eller delvist på det økonomiske område, fordi det er nødvendigt for at forhindre, at vedkommende skader sin egen formue eller bliver økonomisk udnyttet. Personlige forhold – retten til selv at træffe personlige valg – kan derimod aldrig fratages nogen, uanset hvor svært et værgemål der i øvrigt er tale om.
| Type | Retlig handleevne | Typisk brugt til |
|---|---|---|
| § 5-værgemål | Bevares | Hjælp til økonomi/personlige forhold uden fratagelse |
| § 6-værgemål (fratagelse) | Frataget på det økonomiske område | Beskyttelse mod økonomisk udnyttelse eller selvskade |
| Værgemål for mindreårige | Ikke relevant (forældremyndighed gælder) | Forældreløse børn uden forældremyndighedsindehaver |
Sådan ansøger du om værgemål
Ansøgning om værgemål sker digitalt eller på papirskema til Familieretshuset. Ansøgningen kan indgives af personen selv, nære pårørende, kommunen eller andre med en rimelig interesse i sagen. Familieretshuset indhenter en lægeerklæring om personens helbredstilstand, orienterer og om muligt hører personen selv samt nærmeste pårørende, og udpeger derefter en værge – ofte en ægtefælle eller et voksent barn, men det kan også være en professionel værge, hvis der ikke er en egnet pårørende, eller hvis boets størrelse taler for det. Sager om fratagelse af retlig handleevne efter § 6 kan Familieretshuset ikke selv afgøre – de skal forelægges domstolene, som træffer den endelige afgørelse.
Hvad må værgen, og hvad skal værgen indberette?
Værgens beføjelser afgrænses nøje af den konkrete afgørelse fra Familieretshuset. En økonomisk værge skal typisk aflægge regnskab for Familieretshuset, som fører løbende tilsyn med værgens forvaltning af den værgedes formue. Større dispositioner – som salg af den værgedes bolig – kræver ofte en separat godkendelse fra Familieretshuset, uanset at der allerede er et værgemål i kraft. Formålet med denne kontrol er at sikre, at værgen handler i den værgedes interesse og ikke i sin egen.
Hvem bliver typisk udpeget som værge?
Familieretshuset lægger vægt på personens egne ønsker, hvis de kan afdækkes, og på hvem der i praksis står den værgede nærmest. I langt de fleste sager bliver ægtefællen eller et voksent barn udpeget som værge. Er der flere børn, og er de uenige om, hvem der skal varetage opgaven, kan Familieretshuset udpege en af dem alene, flere i forening, eller i mere komplicerede tilfælde en professionel værge udefra for at undgå, at familiekonflikter går ud over den værgede. En professionel værge kan også blive relevant, hvis boet er stort og komplekst, eller hvis ingen pårørende er villige eller egnede til opgaven. Vederlag til en professionel værge betales af den værgedes formue efter Familieretshusets takster og fastsættes typisk som en procentdel af indtægt og formue, afhængigt af opgavens omfang.
Kan værgen sælge den værgedes bolig?
Et almindeligt værgemål giver ikke automatisk værgen ret til at sælge den værgedes faste ejendom. Salg af bolig kræver typisk en selvstændig godkendelse fra Familieretshuset, hvor værgen skal redegøre for, hvorfor salget er nødvendigt – for eksempel fordi den værgede er flyttet permanent på plejehjem, eller fordi boligen er den eneste måde at finansiere fortsat pleje på. Familieretshuset vurderer, om salget reelt er i den værgedes interesse, før det godkendes, og kan stille krav om, at provenuet anbringes forsvarligt, f.eks. i en bunden opsparing, som værgen ikke frit kan disponere over.
Regneeksempel: Ægtefællen Birthe bliver værge for Poul
Poul på 79 år får diagnosticeret fremskreden demens og har aldrig oprettet fremtidsfuldmagt. Hans kone Birthe ansøger Familieretshuset om værgemål, vedlægger en lægeerklæring og modtager efter cirka to måneders sagsbehandling en afgørelse om § 5-værgemål til økonomiske forhold. Birthe kan nu betale Pouls regninger, håndtere hans pension og tale med kommunen på hans vegne – men skal en gang om året indsende et regnskab til Familieretshuset over, hvordan Pouls formue er forvaltet. Da Poul senere ønsker at sælge parrets sommerhus for at finansiere plejehjemsophold, skal Birthe søge en særskilt godkendelse hos Familieretshuset, før salget kan gennemføres.
Hvad hvis den værgede ikke er enig i værgemålet?
Personen, sagen handler om, har ret til at blive hørt og kan klage over en afgørelse om værgemål. Klager over Familieretshusets afgørelser om værgemål efter § 5 kan indbringes for domstolene. Er der tale om fratagelse af retlig handleevne efter § 6, er det som nævnt domstolene, der træffer selve afgørelsen, og personen har adgang til advokatbistand i sagen. Et værgemål er desuden ikke nødvendigvis permanent – det skal genvurderes, og både den værgede selv og pårørende kan anmode om, at værgemålet ophæves eller ændres, hvis forholdene ændrer sig.
Værgemål vs. fremtidsfuldmagt: hvornår bruges hvad?
Har personen oprettet en gyldig fremtidsfuldmagt, mens vedkommende var habil, går den forud for et værgemål på de områder, den dækker. Værgemål bliver først aktuelt, når der enten slet ikke findes en fremtidsfuldmagt, eller når fuldmagten ikke dækker det konkrete behov, der er opstået. Det er en af de vigtigste grunde til at anbefale fremtidsfuldmagt til alle voksne – den giver dig selv indflydelse på, hvem der skal handle på dine vegne, i stedet for at overlade valget til Familieretshuset.
Kan værgen logge ind med den værgedes MitID?
Nej, MitID er personligt og må ikke bruges af andre, heller ikke en udpeget værge. I stedet får værgen egen digital adgang til relevante systemer på den værgedes vegne, når værgemålet er registreret – blandt andet gennem særlige fuldmagtsløsninger hos banker og gennem Familieretshusets egne systemer. Det betyder i praksis, at værgen skal identificere sig med sit eget MitID og dokumentere værgemålet, hver gang der skal handles over for en myndighed eller bank, hvilket kan opleves som mere besværligt end en fremtidsfuldmagt, men som til gengæld sikrer et ekstra kontrollag omkring den værgedes formue.
Værgemål for udenlandske statsborgere bosat i Danmark
Har personen bopæl i Danmark, er det som udgangspunkt danske myndigheder og dansk værgemålslovgivning, der finder anvendelse, uanset personens statsborgerskab. Familieretshuset kan dog i praksis have behov for at inddrage oplysninger fra personens hjemland, hvis der er formue eller pårørende der, og et dansk værgemål anerkendes ikke nødvendigvis automatisk i udlandet. Har den værgede aktiver i et andet land, bør værgen undersøge, om der også skal etableres en tilsvarende ordning efter det pågældende lands regler.
Ofte stillede spørgsmål om værgemål
Kan mine børn automatisk handle på mine vegne, hvis jeg får demens?
Nej. Uden en fremtidsfuldmagt eller et etableret værgemål har hverken ægtefælle eller børn automatisk ret til at disponere over din økonomi eller dine personlige forhold.
Hvor lang tid tager en værgemålssag hos Familieretshuset?
Sagsbehandlingstiden varierer efter kompleksitet og dokumentation, men det tager typisk et par måneder fra ansøgning til afgørelse, hvis lægeerklæring og øvrige oplysninger er fyldestgørende.
Skal man betale for at få en værge?
Selve ansøgningen om værgemål er gebyrfri. Bliver der udpeget en professionel værge frem for en pårørende, kan der løbende opkræves vederlag af den værgedes formue efter Familieretshusets takster.
Kan et barn få værgemål for en forælder, mens forælderen stadig er i stand til at tale for sig selv?
Nej, værgemål forudsætter, at personen reelt ikke er i stand til at varetage sine forhold. Kan forælderen stadig fornuftsmæssigt tage stilling, er svaret typisk en fremtidsfuldmagt frem for et værgemål.
Kan et værgemål ophæves igen?
Ja, ændrer den værgedes tilstand sig, eller viser det sig, at behovet ikke længere er til stede, kan Familieretshuset ophæve eller justere værgemålet efter anmodning.
Gælder værgemål også for børn?
Børn er som udgangspunkt dækket af forældremyndighed, ikke værgemål. Værgemål for mindreårige bliver kun aktuelt, hvis der ikke findes nogen med forældremyndighed, f.eks. hvis begge forældre er døde.
Skal alle søskende være enige, før der udpeges en værge?
Nej, det er Familieretshuset, der træffer den endelige afgørelse om, hvem der bliver værge. Er søskende uenige, kan Familieretshuset vælge en af dem, flere i forening, eller i konfliktfyldte sager en professionel værge udefra.
Kan man have værgemål og samtidig eje sin egen bolig?
Ja, et værgemål fratager ikke automatisk ejerskabet til boligen. Det er kun rådigheden over væsentlige dispositioner, som eventuelt salg, der kræver Familieretshusets godkendelse, mens selve ejerskabet forbliver hos den værgede.
Kan et værgemål begrænses til en enkelt konkret opgave?
Ja, Familieretshuset kan fastsætte et såkaldt enkeltstående værgemål, der kun gælder én bestemt disposition, f.eks. salg af en bestemt ejendom, i stedet for et løbende værgemål, der dækker alle økonomiske forhold fremadrettet.
Den bedste måde at undgå et ufrivilligt værgemål på er at oprette en fremtidsfuldmagt i tide. Se hele oversigten over dødsfald, arv og testamente for flere relaterede emner.