Dansk statsborgerskab får du ved naturalisation, som kraever mindst 9 års sammenhængende lovligt ophold i Danmark, bestaaet Prøve i Dansk 3, bestaaet indfødsretsprøve, dokumenteret selvforsørgelse og ingen væsentlig offentlig gæld eller strafbare forhold. Ansøgningen koster 6.270 kr. for førstegangsansøgere i 2026 og indsendes digitalt til Udlændinge- og Integrationsministeriet. Sidste skridt er en grundlovsceremoni med håndtryk til borgmesteren.
Hvem kan søge om dansk statsborgerskab?
Du kan søge om dansk statsborgerskab ved naturalisation, hvis du er fyldt 18 år, har lovligt ophold i Danmark og opfylder samtlige betingelser om opholdstid, sprog, prøver, økonomi og vandel. Reglerne gælder uanset dit oprindelige statsborgerskab og din begrundelse for at være flyttet til Danmark — om du kom som flûgtning, via familiesammenføring, arbejde eller studie, er den efterfølgende vej til statsborgerskab i store træk den samme. Børn under 18 år kan i visse tilfælde medtages på en forælders ansøgning uden selv at skulle opfylde alle betingelser individuelt, hvis de bor sammen med den ansøgende forælder.
Opholdskrav: hvor længe skal du have boet i Danmark?
Som hovedregel skal du have haft sammenhængende, lovligt ophold i Danmark i mindst 9 år, før du kan søge om statsborgerskab. Perioder med ophold uden gyldig opholdstilladelse, eller hvor du har været ude af landet i laengere sammenhængende perioder, kan afbryde eller udskyde beregningen af opholdstiden. Flygtninge og statsløse kan i visse tilfælde være omfattet af lempeligere opholdskrav, ligesom nordiske statsborgere har markant kortere krav til opholdstid — typisk blot 2 års ophold — grundet det særlige nordiske faellesskab på tværs af Danmark, Sverige, Norge, Finland og Island.
Sprogkrav: Prøve i Dansk 3
Du skal dokumentere danskkundskaber svarende til mindst Prøve i Dansk 3 (PD3) eller en anerkendt tilsvarende prøve. PD3 tester baade laesefaerdighed, skriftlig fremstilling og mundtlig kommunikation, og for at bestaa skal du opnå et gennemsnit på mindst 2,0, hvor den mundtlige del tæller dobbelt i beregningen. Sprogkravet blev haevet fra det tidligere niveau PD2 til PD3 som led i en generel stramning af statsborgerskabsreglerne, så ansøgere med aeldre dokumentation på kun PD2-niveau bør undersøge, om de skal tage en ny, højere prøve, før de kan søge.
Indfødsretsprøven som betingelse
Ud over sprogprøven skal du bestaa selve indfødsretsprøven, som tester din viden om dansk historie, kultur, samfund og værdier gennem 45 spørgsmål. Prøven er adskilt fra sprogprøven og kraever en særskilt forberedelse, typisk via et officielt kompendium udgivet til formålet. Bestaar du ikke prøven første gang, kan du gå op igen ved en senere prøvetermin, men skal vente til næste planlagte afholdelse, da prøven kun udbydes på faste datoer nogle gange om året, ikke løbende efter behov.
Selvforsørgelseskrav
Du skal have vaeret selvforsørgende i en sammenhængende periode, typisk de seneste år op til ansøgningen, hvilket betyder, at du ikke må have modtaget visse former for offentlig forsørgelse som kontanthjælp eller uddannelseshjælp i denne periode. Dagpenge fra en A-kasse, SU og visse andre ydelser taeller normalt ikke som brud på selvforsørgelseskravet, men reglerne kan være komplekse, så det anbefales at faa et konkret overblik over egen sag, før man indsender ansøgningen, for eksempel via en rådgiver eller advokat med speciale i udlændingeret.
Ingen offentlig gæld eller strafbare forhold
Du må ikke have væsentlig gæld til det offentlige, herunder ub etalte bøder, restskat eller tilbagebetalingskrav for uberettiget modtagne ydelser. Har du en dom for strafbart forhold, kan det udløse en karensperiode, hvor du slet ikke kan søge om statsborgerskab — laengden af karensperioden afhænger af forseelsens grovhed og straffens laengde, og for de mest alvorlige forbrydelser kan det i praksis udelukke dig permanent fra at faa dansk statsborgerskab. Selv mindre bøder, for eksempel fartbøder, kan i visse tilfælde forlaenge ventetiden, så det er værd at have styr på sin straffeattest, før man ansøger.
Loyalitetserklæring og grundlovsceremoni
Som del af ansøgningen skal du underskrive en loyalitetserklæring, hvor du bekraefter at ville overholde dansk lovgivning og respektere de grundlæggende demokratiske værdier. Selve statsborgerskabet traeder desuden først endeligt i kraft, når du har deltaget i en kommunal grundlovsceremoni, hvor du giver et haandtryk uden handsker, hand mod hand, til borgmesteren eller en kommunalbestyrelsesrepræsentant og underskriver en tro og love-erklæring om at overholde grundloven. Ordningen har vaeret obligatorisk siden 2021, og udebliver du uden gyldig grund fra ceremonien, kan det forsinke, at dit statsborgerskab reelt traeder i kraft.
Regneeksempel: Amara ansøger efter 9 års ophold
Amara er kommet til Danmark for 9 år siden på et arbejdsvisum og har siden faaet permanent opholdstilladelse. Hun har bestaaet Prøve i Dansk 3 med gennemsnit 2,4, har arbejdet fuldtid i 6 år uden at modtage offentlig forsørgelse, og har ingen restgæld eller domme. Hun tilmelder sig indfødsretsprøven, bestaar med 39 ud af 45 rigtige, og indsender sin digitale ansøgning med et gebyr på 6.270 kr. Efter godkendelse fra Folketingets Indfødsretsudvalg deltager hun i sin kommunes grundlovsceremoni og giver haandtryk til borgmesteren — og bliver dermed formelt dansk statsborger cirka 14 måneder efter, hun indsendte sin ansøgning.
Gebyrer 2026
| Ansøgningstype | Gebyr 2026 |
|---|---|
| Første ansøgning, voksen | 6.270 kr. |
| Første ansøgning, under 25 år | 4.180 kr. |
| Efterfølgende ansøgning | 3.135 kr. |
Hvad hvis du ikke opfylder et krav?
Mangler du blot ét enkelt krav, for eksempel sprogprøven eller en sammenhængende selvforsørgelsesperiode, afvises hele ansøgningen, og gebyret refunderes normalt ikke. Det bædste råd er derfor at faa lavet en grundig egenvurdering — gerne med hjælp fra en rådgiver eller kommunens integrationskonsulent — før du indsender ansøgningen, så du undgår at spilde både tid og penge på en sag, der reelt ikke opfylder betingelserne endnu. Mangler du kun ganske lidt — for eksempel et par måneders opholdstid — kan det ofte betale sig at vente til betingelsen er opfyldt fuldt ud, i stedet for at søge for tidligt.
Ofte stillede spørgsmål
Hvor længe skal man bo i Danmark for at få statsborgerskab?
Som hovedregel mindst 9 års sammenhængende lovligt ophold. Nordiske statsborgere har lempeligere krav på typisk 2 år, mens flygtninge og statsløse også kan være omfattet af særlige, lempeligere regler afhængigt af deres konkrete situation.
Hvad koster det at søge dansk statsborgerskab?
6.270 kr. for en første ansøgning som voksen i 2026, 4.180 kr. hvis du er under 25 år, og 3.135 kr. for en efterfølgende ansøgning, hvis du tidligere har fået afslag.
Skal man opgive sit gamle statsborgerskab?
Nej, siden 2015 tillader Danmark dobbelt statsborgerskab, så du kan som udgangspunkt beholde dit oprindelige statsborgerskab samtidig med, at du bliver dansk statsborger — medmindre dit oprindelige hjemland selv kraever, at du opgiver det ved erhvervelse af nyt statsborgerskab.
Hvad sker der, hvis man har en gammel bøde?
Ub etalte bøder eller anden offentlig gæld kan forsinke eller forhindre din ansøgning. Det anbefales at faa afklaret og betalt eventuel restgæld, før du indsender ansøgningen, da selv mindre beløb kan spille ind i vurderingen.
Hvor lang tid tager en ansøgning om statsborgerskab?
Sagsbehandlingstiden varierer, men løber ofte over et år fra ansøgning til endelig godkendelse og grundlovsceremoni, da sagen skal igennem baade ministeriets sagsbehandling og en politisk godkendelsesproces i Folketinget.
Kan børn få dansk statsborgerskab automatisk?
Børn født af en dansk forælder faar automatisk dansk statsborgerskab ved fødslen. Børn af udenlandske forældre kan i visse tilfælde medtages på en forælders naturalisationsansøgning, hvis de bor sammen med den ansøgende forælder.
Den politiske proces: naturalisationslovforslag
I modsaetning til de fleste andre offentlige ansøgninger godkendes dansk statsborgerskab ikke administrativt alene — det kraever også en formel politisk beslutning. Godkendte ansøgere optages på et lovforslag om indfødsret, som Folketinget vedtager typisk to gange om året, og først når lovforslaget er endeligt vedtaget og traadt i kraft, har du reelt faaet dansk statsborgerskab. Denne proces betyder, at selv en fuldt godkendt sag fra ministeriets side kan skulle vente flere måneder på, at det næste naturalisationslovforslag behandles og vedtages i Folketinget, hvilket er en vigtig del af forklaringen på den samlede sagsbehandlingstid.
Karensperiode ved dom for strafbart forhold
Er du dømt for et strafbart forhold, udløser det som udgangspunkt en karensperiode, hvor du slet ikke kan få statsborgerskab, uanset om du i øvrigt opfylder alle andre krav. Længden af karensperioden afhaenger direkte af, hvor grov straffen er — en bøde udløser typisk en kort karens på nogle få år, mens en betinget eller ubetinget fængselsdom kan udløse en karens på mange år, i visse tilfælde helt op til flere årtier eller reelt varig udelukkelse for de allermest alvorlige forbrydelser. Karensperioden regnes normalt fra domsafsigelsen eller fra endt afsoning, afhængigt af sagens type, så det er værd at faa et konkret overblik over egen straffeattest, før du planlægger din ansøgning.
Generhvervelse af tidligere dansk statsborgerskab
Har du tidligere været dansk statsborger, men mistet det — for eksempel fordi du som barn automatisk fik et andet statsborgerskab, eller fordi du selv aktivt frasagde dig det, før dobbelt statsborgerskab blev tilladt i 2015 — kan du under særlige overgangsregler have haft mulighed for at generhverve det danske statsborgerskab på lempeligere vilkaar end en helt almindelig førstegangsansøgning. Disse overgangsordninger har haft begraensede tidsfrister og er løbende blevet justeret, så er du i denne situation, bør du undersøge de aktuelt gældende regler hos Udlændinge- og Integrationsministeriet, da fristerne og betingelserne kan være markant anderledes end for en ordinaer naturalisationsansøgning.
Statsborgerskab og dansk pas
Når dit statsborgerskab er traadt i kraft efter grundlovsceremonien, kan du søge om dansk pas hos din kommunes borgerservice eller politiet, afhængigt af hvor du bor. Et dansk pas giver dig visumfri adgang til at rejse i store dele af verden og fri ret til at bo, arbejde og studere i alle EU-lande som unionsborger — en markant udvidelse af dine rettigheder sammenlignet med selv en permanent opholdstilladelse, som er begraenset til Danmark alene. Husk, at et dansk pas er en særskilt ansøgning og et særskilt gebyr oveni selve statsborgerskabsansøgningen — statsborgerskabet giver dig retten til et pas, men udsteder det ikke automatisk.
Hvad hvis din ansøgning bliver forsinket?
Sagsbehandlingstider kan variere betydeligt afhængigt af sagsmængden hos ministeriet og hvor tit Folketinget behandler naturalisationslovforslag. Oplever du en usaedvanlig lang ventetid uden opdateringer, kan du kontakte ministeriet direkte for en statusopdatering på din sag. Mangler der yderligere dokumentation — for eksempel opdaterede straffeattester eller økonomiske oplysninger — er det din pligt selv at holde disse aktuelle og eftersende dem, hvis ministeriet beder om det, da manglende svar kan føre til, at sagen stilles i bero eller i værste fald afvises helt.
Kan man klage over et afslag på statsborgerskab?
Afslag på statsborgerskab kan som udgangspunkt ikke indbringes for en almindelig forvaltningsklageinstans på samme måde som andre offentlige afgørelser, da beslutningen er politisk forankret via naturalisationslovforslaget. Du kan dog indsende en ny ansøgning, når det manglende krav er opfyldt, mod et lavere gentagelsesgebyr.
Skal man tage både sprogprøve og indfødsretsprøve?
Ja, de to prøver er separate og tester forskellige ting — Prøve i Dansk 3 tester dine sproglige faerdigheder, mens indfødsretsprøven tester din viden om dansk historie, samfund og værdier. Begge skal være bestaaet, før du kan indsende din ansøgning om statsborgerskab.
Kan man få statsborgerskab, hvis man er på førtidspension?
Der findes særlige lempelser i selvforsørgelseskravet for personer, der er varigt uden for arbejdsmarkedet af helbredsmaessige aarsager, men reglerne er komplekse og individuelle — kontakt en rådgiver eller ministeriet for en konkret vurdering af din situation.
Statsborgerskab for nordiske statsborgere
Statsborgere fra Sverige, Norge, Finland og Island har markant lempeligere adgang til dansk statsborgerskab end andre udlændinge, som en direkte konsekvens af det nordiske faellesskab. I stedet for det almindelige krav om 9 års ophold kan nordiske statsborgere som udgangspunkt søge allerede efter 2 års sammenhængende ophold i Danmark, og de er ofte også undtaget fra kravet om at bestaa både sprogprøve og indfødsretsprøve, da de nordiske sprog og samfund allerede vurderes tæt besægtede med det danske. Ansøgningen kan i mange tilfælde ske ved en simpel skriftlig erklæring til Statsforvaltningen frem for den fulde naturalisationsproces, hvilket gør processen både hurtigere og billigere end for udlændinge uden for Norden.
Sammenhængen mellem permanent opholdstilladelse og statsborgerskab
Selvom det ikke er et formelt lovkrav at have permanent opholdstilladelse, før du søger om statsborgerskab, har de fleste ansøgere i praksis allerede opnået permanent ophold, inden de opfylder de øvrige betingelser for naturalisation — blandt andet fordi begge processer stiller lignende krav til opholdstid, selvforsørgelse og sprogkundskaber. At have permanent opholdstilladelse giver dig desuden en tryghed under selve statsborgerskabsansøgningen, da din ret til at blive i Danmark ikke afhænger af, om naturalisationsansøgningen godkendes eller ej — modsat en person, der stadig kun har en tidsbegraenset opholdstilladelse.
Hvad betyder statsborgerskab for dine rettigheder i praksis?
Med dansk statsborgerskab får du fuld valgret og valgbarhed til Folketinget, hvilket hverken permanent opholdstilladelse eller EU-opholdsret giver adgang til. Du får desuden ubetinget ret til at blive i Danmark — et statsborgerskab kan som udgangspunkt ikke inddrages på samme måde som en opholdstilladelse, medmindre det er opnaaet ved svig, eller du er dømt for særligt alvorlige forbrydelser som terror eller landsforraederi. Du faar også fuld adgang til at arbejde i det offentlige i stillinger, der kraever dansk statsborgerskab af sikkerhedsmæssige aarsager, for eksempel visse stillinger i forsvaret, politiet og udenrigstjenesten, som er lukkede for ikke-danske statsborgere.
Kan man have flere statsborgerskaber end to?
Ja, dansk lovgivning saetter ikke en øvre grænse for antallet af statsborgerskaber, du kan have samtidig med det danske. Det er alene dine øvrige landes egne regler, der afgør, om de tillader flerdobbelt statsborgerskab fra deres side.
Skal man være fyldt 18 år for at søge selv?
Ja, som udgangspunkt kan kun myndige personer over 18 år indsende en selvstændig ansøgning om naturalisation. Børn under 18 år kan i stedet medtages på en forælders ansøgning, hvis de bor sammen med den pågældende forælder.
Sådan indsender du ansøgningen digitalt
Ansøgningen om dansk statsborgerskab indsendes digitalt via Udlændinge- og Integrationsministeriets selvbetjeningsløsning med MitID. Du udfylder et omfattende skema med oplysninger om din opholdshistorik, beskæftigelse, familieforhold og eventuelle straffesager, og du skal uploade dokumentation som bestaaede prøvebeviser, lønsedler eller ansaettelseskontrakter, der understotter din selvforsørgelse. Det er en god ide at samle al dokumentation, før du går i gang med selve ansøgningen, da en mangelfuld ansøgning kan føre til, at ministeriet beder om supplerende materiale, hvilket forlaenger den samlede sagsbehandlingstid væsentligt.
Kan man få hjælp til at udfylde ansøgningen?
Ja, mange kommuner tilbyder rådgivning gennem deres integrationstjeneste, og private advokater med speciale i udlændingeret kan også hjælpe med at gennemgaa din sag, særligt hvis du er i tvivl om, om du opfylder alle betingelser fuldt ud.
Taeller år brugt på studieophold med i opholdskravet?
Ja, som udgangspunkt taeller lovligt ophold på studietilladelse med i den samlede opholdstid, men reglerne har historisk vaeret skiftende på dette punkt, så tjek altid de aktuelt gældende regler hos ministeriet, hvis en betydelig del af din opholdstid stammer fra et studieophold.
Hvad hvis man har boet i udlandet i en kort periode undervejs?
Korte udlandsophold, for eksempel en ferie eller et kortere arbejdsophold, påvirker normalt ikke opholdskravet væsentligt, men længere sammenhængende fravaer fra Danmark kan i visse tilfælde afbryde beregningen af den nødvendige opholdstid — få en konkret vurdering af din situation, hvis du har haft laengere udlandsophold undervejs i din tid i Danmark.
Kan man beholde sit grønne kort eller sygesikringsbevis efter statsborgerskab?
Dit sundhedskort skifter status, men du forbliver dakket af den danske sygesikring på samme vilkår som før — statsborgerskabet ændrer ikke på dine grundlæggende sundhedsrettigheder, da disse allerede fulgte af din opholdstilladelse og CPR-registrering, ikke af selve statsborgerskabet.
Læs også om, hvordan du forbereder dig til indfødsretsprøven 2026. Se hele overblikket i vores oversigt om statsborgerskab og opholdstilladelse.