Børn fra EU/EØS-lande samt Færøerne, Grønland, Norge og Island har en lovbestemt ret til modersmålsundervisning uden for skoletiden, som kommunen er forpligtet til at tilbyde. Har dit barn en anden baggrund, for eksempel arabisk eller somalisk, er modersmålsundervisning frivilligt for kommunen at tilbyde, og det er kommunen selv, der fastsætter omfang og eventuel betaling.
Hvad er modersmålsundervisning?
Modersmålsundervisning er undervisning i et barns hjemmesprog, der tilbydes ud over den almindelige folkeskoleundervisning, typisk uden for den normale skoletid. Formålet er at give tosprogede børn mulighed for at vedligeholde og udvikle deres modersmål ved siden af dansk, hvilket kan styrke både deres sproglige udvikling generelt og deres tilknytning til familiens kulturelle baggrund.
Hvem har ret til modersmålsundervisning?
| Baggrund | Ret til modersmålsundervisning |
|---|---|
| EU/EØS-lande | Lovbestemt ret, kommunen skal tilbyde |
| Færøerne, Grønland, Norge, Island | Lovbestemt ret, kommunen skal tilbyde |
| Lande uden for EU/EØS (fx arabisk, somalisk) | Frivilligt for kommunen at tilbyde |
Den lovbestemte ret for EU-børn
Danmark er forpligtet af et EU-direktiv til at tilbyde modersmålsundervisning til tosprogede børn fra EU- og EØS-lande, samt børn fra Færøerne og Grønland. Denne ret er lovbestemt og betyder, at kommunen ikke frit kan vælge, om den vil tilbyde undervisningen til disse børn – kommunen skal derimod stille undervisning til rådighed uden for den almindelige skoletid, forudsat at der er et tilstrækkeligt elevgrundlag til at oprette et hold.
Frivillig ordning for børn uden for EU
Er dit barns familie fra et land uden for EU/EØS – for eksempel med arabisk, somalisk eller tyrkisk som modersmål – er det op til den enkelte kommune, om den ønsker at tilbyde modersmålsundervisning, og i givet fald hvordan omfanget, formen og en eventuel egenbetaling skal se ud. Nogle kommuner vælger at tilbyde denne undervisning som en del af deres integrationsindsats, mens andre kommuner ikke gør det, hvilket betyder, at mulighederne kan variere betydeligt afhængigt af, hvor i landet I bor.
Hvem betaler for modersmålsundervisningen?
For børn med den lovbestemte ret – EU/EØS, Færøerne, Grønland, Norge og Island – er undervisningen som udgangspunkt gratis, finansieret af kommunen. For børn fra lande uden for EU/EØS, hvor ordningen er frivillig for kommunen, kan kommunen selv beslutte, om undervisningen skal være gratis, eller om der skal opkræves en form for egenbetaling, hvis kommunen vælger at tilbyde undervisningen.
Sådan søger du om modersmålsundervisning
- Kontakt dit barns skole eller kommunens skoleforvaltning for at høre om muligheden for modersmålsundervisning i det ønskede sprog.
- Tilmeld dit barn til det relevante sprogkursus, hvis kommunen tilbyder det.
- Er der ikke i forvejen et hold i sproget, kan kommunen oprette et nyt, hvis der er tilstrækkeligt elevgrundlag.
- Deltag i undervisningen, som typisk foregår uden for den almindelige skoletid.
- Følg op med skolen, hvis I oplever udfordringer med tilmelding eller fremmøde.
Krav om minimumsantal elever
For at en kommune skal oprette et nyt hold i modersmålsundervisning i et bestemt sprog, kræves der typisk et minimumsantal børn, der ønsker undervisning i netop det sprog. I København Kommune er kravet for eksempel mindst 12 børn med bopæl i kommunen, der ønsker undervisning i det pågældende sprog, for at et nyt hold kan oprettes – kravet kan variere fra kommune til kommune, så det er en god idé at undersøge den konkrete grænse i jeres egen kommune.
Hvornår og hvor foregår undervisningen?
Modersmålsundervisning foregår som udgangspunkt uden for den almindelige skoletid, ofte om eftermiddagen efter skoledagens afslutning eller i weekenden, og den kan finde sted på selve barnets skole eller på en anden skole, der fungerer som samlingssted for elever fra flere forskellige skoler i kommunen, der ønsker undervisning i samme sprog. Denne organisering betyder, at nogle familier skal transportere deres barn til en anden skole end den, barnet normalt går på, for at deltage i undervisningen.
Modersmålsundervisning og gymnasiet
Modersmålsundervisning i folkeskolen er som udgangspunkt afgrænset til grundskoleårene, og retten til den lovbestemte undervisning for EU/EØS-børn ophører typisk ved overgangen til en ungdomsuddannelse. Nogle gymnasier og ungdomsuddannelser tilbyder dog sprogfag, der kan minde om modersmålsundervisning, eller giver mulighed for at aflægge eksamen i et modersmål som et selvstændigt fag, hvilket er en anden ordning end folkeskolens modersmålsundervisning og reguleres efter andre regler.
Modersmålsundervisning kontra tosprogspædagogisk støtte
Det er vigtigt ikke at forveksle modersmålsundervisning med den tosprogspædagogiske støtte, som skolen kan tilbyde for at hjælpe et barn med at lære dansk. Modersmålsundervisning handler om at styrke barnets eget hjemmesprog, mens tosprogspædagogisk støtte handler om at understøtte barnets tilegnelse af dansk som andetsprog i den almindelige undervisning – de to former for støtte kan sagtens gives samtidig og supplerer hinanden, men de har forskellige formål og er reguleret af forskellige regler.
Hvad hvis kommunen ikke tilbyder modersmålsundervisning i jeres sprog?
Er jeres barn ikke omfattet af den lovbestemte EU/EØS-ordning, og kommunen ikke tilbyder modersmålsundervisning i det ønskede sprog, kan I overveje private alternativer, som sprogskoler eller kulturforeninger, der ofte tilbyder undervisning i specifikke sprog uden for det kommunale system. Sådanne private tilbud er typisk forbundet med en direkte betaling fra familien, men kan være en løsning, hvis den offentlige ordning ikke dækker jeres konkrete behov.
Regneeksempel: Familien Nowak fra Polen
Familien Nowak er flyttet til Danmark fra Polen, og deres søn går i 3. klasse på den lokale folkeskole. Fordi Polen er medlem af EU, har sønnen en lovbestemt ret til modersmålsundervisning i polsk, og familien kontakter kommunens skoleforvaltning for at høre om mulighederne. Kommunen opretter et hold i polsk sammen med andre polske børn fra nabo-skoler, og sønnen deltager herefter i undervisningen en eftermiddag om ugen, helt uden ekstra betaling for familien.
Regneeksempel: Familien Hassan fra Somalia
Familien Hassan er kommet til Danmark fra Somalia, og deres datter går i 5. klasse. Fordi Somalia ligger uden for EU/EØS, er modersmålsundervisning i somali ikke en lovbestemt ret, men noget kommunen selv beslutter, om den vil tilbyde. Familien undersøger, om deres kommune har et tilbud, og finder ud af, at kommunen faktisk tilbyder somali-undervisning som en del af sin integrationsindsats, mod en mindre egenbetaling – havde de boet i en anden kommune uden dette tilbud, ville de i stedet have skullet finde en privat løsning, hvis de ønskede at fastholde undervisning i modersmålet.
Fravær fra almindelig undervisning
Foregår modersmålsundervisningen i sjældne tilfælde inden for den almindelige skoletid frem for efter skoletid, kan det kræve en aftale med skolen om, hvordan eventuelt fravær fra den almindelige undervisning håndteres, så barnet ikke går glip af væsentligt fagligt stof. De fleste kommuner tilrettelægger dog bevidst modersmålsundervisningen uden for den almindelige skoletid netop for at undgå denne type konflikt mellem de to former for undervisning.
Modersmålsundervisning og faglig udvikling
Forskning peger generelt på, at et solidt fundament i modersmålet kan understøtte barnets samlede sproglige udvikling, herunder også indlæringen af dansk som andetsprog. Modersmålsundervisning ses derfor ikke kun som en kulturel rettighed, men også som et pædagogisk redskab, der i mange tilfælde kan bidrage positivt til barnets faglige udvikling generelt, selvom effekten naturligvis afhænger af det enkelte barns situation og undervisningens kvalitet.
Typiske fejl om modersmålsundervisning
- At tro, at alle tosprogede børn har samme lovbestemte ret til modersmålsundervisning, uanset oprindelsesland.
- At overse minimumskravet til antal elever, før kommunen opretter et nyt hold i et sprog.
- At antage, at undervisningen altid er gratis, selv for børn uden for EU/EØS-ordningen.
- At vente for længe med at kontakte skolen eller kommunen om mulighederne.
- At tro, at undervisningen altid foregår på barnets egen skole frem for et fælles samlingssted.
Ofte stillede spørgsmål
Har alle ret til modersmålsundervisning?
Nej, kun børn fra EU/EØS-lande, Færøerne, Grønland, Norge og Island har en lovbestemt ret. For andre lande er det frivilligt for kommunen at tilbyde det.
Hvem betaler for modersmålsundervisningen?
For børn med lovbestemt ret er det gratis. For andre børn kan kommunen selv beslutte, om der skal opkræves egenbetaling, hvis den vælger at tilbyde undervisningen.
Kan man få modersmålsundervisning efter skoletid?
Ja, undervisningen foregår som udgangspunkt uden for den almindelige skoletid, ofte om eftermiddagen, og kan finde sted på en anden skole end barnets egen.
Hvor mange elever kræves for at oprette et hold?
Det varierer fra kommune til kommune. I København Kommune kræves for eksempel mindst 12 børn i samme sprog for at oprette et nyt hold.
Fortsætter modersmålsundervisning i gymnasiet?
Som udgangspunkt nej, den lovbestemte ordning gælder grundskoleårene. Nogle ungdomsuddannelser tilbyder dog separate sprogfag eller eksamensmuligheder i et modersmål.
Gælder retten til modersmålsundervisning for arabisk og somali?
Nej, det er ikke en lovbestemt ret, da disse sprog ikke er omfattet af EU/EØS-ordningen. Det er op til den enkelte kommune, om den vil tilbyde det.
Læs også om folkeskole indskrivning og privatskole tilskud og skolepenge. Se vores samlede oversigt over familie, børn og forældre.
uvm.dk og borger.dk har opdaterede regler om modersmålsundervisning.