Danmarks domstolssystem har tre instanser: byretten, landsretten og Højesteret. Alle sager starter i en af landets 24 byretter, kan ankes til en af de to landsretter, og kræver i de fleste tilfælde en særlig tilladelse fra Procesbevillingsnævnet for at nå frem til Højesteret som en sjælden tredje instans.
Byretten: 1. instans
Byretten er indgangen til det danske domstolssystem og findes fordelt i 24 retskredse over hele landet, så du sjældent skal rejse langt for at få behandlet en sag. Byretten behandler langt størstedelen af alle sager i Danmark, både civile sager og straffesager, og det er her, næsten alle retssager starter, uanset hvor komplicerede de senere måtte vise sig at være.
Hvilken byret der er kompetent til at behandle en konkret sag, afhænger typisk af, hvor sagsøgte har bopæl, eller hvor den omtvistede handling fandt sted. Vælger du at anlægge sagen ved en forkert byret, kan sagen blive henvist til den rette retskreds, hvilket forlænger sagsbehandlingstiden unødigt.
Ifølge Danmarks Domstole behandler byretterne både civile sager, straffesager, skiftesager om dødsboer og skilsmisser, samt fogedsager om inddrivelse af gæld. Det gør byretten til den mest alsidige del af hele domstolssystemet, og de fleste danskere, der på et tidspunkt kommer i kontakt med retsvæsenet, gør det netop gennem deres lokale byret.
Landsretten: 2. instans
Danmark har to landsretter — Østre Landsret i København og Vestre Landsret i Viborg — som tilsammen dækker hele landet geografisk. Landsretten fungerer primært som appelinstans for afgørelser truffet i byretterne, men behandler i sjældnere tilfælde også sager som 1. instans, typisk i særligt komplicerede eller principielle sager.
En anke til landsretten indebærer typisk en fuldstændig ny gennemgang af sagen, hvor tre dommere (i modsaetning til byrettens ofte én dommer) vurderer både de faktiske omstændigheder og den juridiske argumentation på ny.
Højesteret: 3. instans
Højesteret er Danmarks øverste domstol og har til huse i København. Modsat byretten og landsretten er Højesteret ikke en automatisk appelmulighed — de fleste sager skal have en særlig tilladelse fra Procesbevillingsnævnet for at kunne blive behandlet som 3. instans-sag. Højesterets afgørelser er endelige og kan ikke appelleres yderligere inden for det danske retssystem.
Fordi Højesteret primært behandler sager af principiel betydning eller sager, der kan bidrage til en generel afklaring af retstilstanden, er det relativt få sager, der reelt når frem til denne øverste instans sammenlignet med det samlede antal retssager i Danmark.
Det vigtige at vide er, at netop denne selektivitet er en bevidst del af systemets opbygning — Højesteret skal ikke fungere som en tredje mulighed for at få prøvet enhver sag på ny, men som en instans, der sikrer ensartethed og retssikkerhed i fortolkningen af dansk ret på tværs af landets domstole.
Sø- og Handelsretten: en særlig domstol
Ud over de 24 almindelige byretter findes Sø- og Handelsretten, som er en landsdækkende specialdomstol placeret i København. Den behandler visse typer erhvervsretlige sager, konkurssager og immaterialretlige tvister om for eksempel varemærker og patenter, hvor der er behov for særlig kommerciel indsigt. Sø- og Handelsretten fungerer i praksis som en byret for disse specifikke sagstyper, men med dommere, der har specialiseret erfaring inden for erhvervsret.
Parterne i en sag kan i visse tilfælde selv anmode om, at en erhvervsretlig sag henvises til Sø- og Handelsretten frem for den almindelige byret, hvis sagens karakter taler for den specialiserede behandling.
Sammenligning af de tre instanser
| Instans | Placering | Rolle |
|---|---|---|
| Byretten (1. instans) | 24 retskredse over hele landet | Behandler langt de fleste sager først |
| Landsretten (2. instans) | Østre Landsret (København), Vestre Landsret (Viborg) | Appelinstans, tre dommere |
| Højesteret (3. instans) | København | Kræver tilladelse, principielle sager |
Procesbevillingsnævnet: adgangen til 3. instans
Har din sag allerede været behandlet af byretten og derefter landsretten, kan du søge Procesbevillingsnævnet om tilladelse til at få sagen prøvet ved Højesteret som en tredje instans. Nævnet vurderer, om sagen opfylder kriterierne for 3. instans-behandling — typisk at sagen er af principiel karakter, eller at der er særlige grunde til at antage sagen, som ikke er dækket af de almindelige ankeregler.
Får du afslag fra Procesbevillingsnævnet, er landsrettens afgørelse endelig, og sagen kan ikke prøves yderligere ved de danske domstole. Nævnet behandler desuden ansøgninger om tilladelse til at anke eller kære straffesager til Højesteret som tredjeinstanssager efter lignende principper.
Antal dommere og forskellen i sagsbehandlingen
I byretten afgøres de fleste civile sager af en enkelt dommer, mens mere komplekse eller principielle sager kan behandles af tre dommere. Ved landsretten er hovedreglen tre dommere, hvilket giver en bredere kollektiv vurdering af sagen end ved den oprindelige behandling i byretten. Ved Højesteret deltager typisk fem dommere i en sag, og i særligt vigtige sager kan antallet være endnu højere, hvilket understreger, hvor stor vægt der lægges på Højesterets afgørelser som retningsgivende for hele det danske retssystem.
Denne stigende grad af kollektiv vurdering, jo højere man kommer i instansfølgen, er med til at sikre, at de mest vidtrækkende retlige spørgsmål bliver grundigt belyst fra flere vinkler, inden en endelig og bindende afgørelse træffes.
Husk lige, at flere dommere ikke nødvendigvis betyder, at sagen tager længere tid at afgøre — tværtimod kan en grundig kollektiv behandling ved landsretten eller Højesteret i nogle tilfælde føre til en klarere og mere velbegrundet afgørelse, som er lettere at forstå og acceptere for begge parter, selv den tabende.
Ankefrister: hvor lang tid har du?
Ankefristen fra byret til landsret er som udgangspunkt fire uger fra dommens afsigelse. Overskrider du fristen, mister du normalt din ret til at anke, medmindre der foreligger ganske særlige omstændigheder, som kan begrunde en undtagelsesvis forlængelse. Det er derfor vigtigt at handle hurtigt, hvis du overvejer at anke en dom, du er uenig i.
Regneeksempel: En sags vej gennem systemet
Maria taber en sag om en kontraktstvist ved byretten om et beløb på 250.000 kr. Hun er uenig i dommens juridiske begrundelse og anker sagen til landsretten inden for firugersfristen. Landsretten stadfæster byrettens dom, men Marias advokat mener, at sagen rejser et principielt spørgsmål om fortolkningen af en bestemt kontraktklausul, som ikke tidligere er afgjort af Højesteret. De søger derfor Procesbevillingsnævnet om tilladelse til 3. instans-behandling. Nævnet vurderer, at spørgsmålet har generel betydning for lignende kontrakter, og giver tilladelse, hvorefter sagen til sidst afgøres endeligt af Højesteret.
Hvad koster det at anke en sag?
En anke indebærer typisk et nyt retsgebyr samt yderligere advokatudgifter, hvis du bruger advokat. Taber du anken, risikerer du desuden at skulle betale en større andel af modpartens sagsomkostninger, da omkostningerne ved en ankesag generelt er højere end ved den oprindelige sag i byretten. Det er derfor vigtigt at overveje grundigt, om udsigten til at vinde anken står mål med den økonomiske risiko, inden du beslutter dig for at gå videre.
Har du en retshjælpsforsikring, dækker den typisk også en ankesag, forudsat at den oprindelige sag var dækket, og dækningssummen ikke allerede er brugt op af den første instans’ behandling. Er dækningssummen ved at være opbrugt, bør du undersøge dette grundigt, inden du beslutter dig for at anke.
Straffesager: samme instansfølge, andre regler
Straffesager følger samme grundlæggende instansstruktur som civile sager — byret, landsret og i sjældne tilfælde Højesteret — men reglerne for anke er noget anderledes. I straffesager er det som udgangspunkt lettere at få en sag prøvet ved landsretten uden forudgående tilladelse, mens adgangen til Højesteret som tredje instans stadig kræver tilladelse fra Procesbevillingsnævnet efter lignende principper som i civile sager.
Både anklagemyndigheden og den tiltalte kan anke en dom i en straffesag, og fristerne herfor er typisk kortere end i civile sager, netop fordi hensynet til hurtig afklaring vejer tungt i straffesager, hvor den tiltalte kan være frihedsberøvet, mens sagen verserer.
Det vigtige at vide er, at reglerne om beskikket forsvarer i straffesager adskiller sig markant fra reglerne om fri proces og retshjælpsforsikring i civile sager — i straffesager har den tiltalte i mange tilfælde ret til en forsvarer, uanset egen indkomst, netop fordi konsekvenserne ved en fældende straffedom kan være betydeligt mere indgribende end i en almindelig civil tvist om penge.
Hvad hvis din sag hører under den forenklede proces?
Er din oprindelige sag ført under den forenklede proces (tidligere småsagsproces), kan der gælde særlige begrænsninger for ankeadgangen, afhængigt af sagens værdi. I visse tilfælde kræver en anke fra en sag under den forenklede proces også en særlig tilladelse, netop fordi ordningen er tiltænkt en hurtig og endelig afgørelse af mindre, ukomplicerede tvister.
Det vigtige at vide er, at netop denne begrænsning er en del af balancen bag den forenklede proces: ordningen giver en billigere og hurtigere adgang til domstolene, men til gengæld accepterer parterne som udgangspunkt en mere begrænset adgang til at anke sagen videre i systemet.
Ofte stillede spørgsmål om byret, landsret og Højesteret 2026
Hvor mange byretter er der i Danmark?
Der er 24 retskredse med hver sin byret fordelt over hele landet, så de fleste borgere har relativt kort afstand til deres lokale byret.
Hvad er forskellen på Østre og Vestre Landsret?
De to landsretter dækker forskellige geografiske områder af landet — Østre Landsret dækker primært Sjælland og øerne, mens Vestre Landsret dækker Jylland og Fyn — men har i øvrigt samme rolle og kompetence.
Kan jeg altid anke min sag til landsretten?
I de fleste tilfælde ja, men der kan gælde særlige begrænsninger for meget små sager, hvor en anke kræver tilladelse på grund af sagens begrænsede økonomiske værdi.
Hvor svært er det at få tilladelse til at anke til Højesteret?
Relativt svært — Procesbevillingsnævnet giver kun tilladelse i en mindre andel af de sager, der søges, og typisk kun hvis sagen har principiel betydning eller rejser et retligt spørgsmål af generel interesse.
Er der forskel på ankefristen i civile sager og straffesager?
Fristerne kan variere afhængigt af sagstypen, men fire uger er en almindelig hovedregel i civile sager. Tjek altid den konkrete frist, der fremgår direkte af din dom eller kendelse.
Kan Højesteret ændre en afgørelse fra landsretten?
Ja, Højesteret kan enten stadfæste, ændre eller hjemvise en sag til fornyet behandling ved landsretten, afhængigt af hvad Højesteret finder mest korrekt i den konkrete sag.
Hvem sidder i Procesbevillingsnævnet?
Nævnet består af dommere, advokater og en professor i jura, som sammen vurderer, om en given sag opfylder de særlige kriterier for at blive prøvet som 3. instans-sag.
Kan jeg selv vælge, om min sag skal starte i byretten eller landsretten?
Nej, som udgangspunkt skal alle sager starte i byretten. Kun i ganske særlige, ofte principielle sager kan landsretten fungere som 1. instans direkte, og det er retten selv, der afgør dette, ikke parterne.
Hvad sker der, hvis Højesteret hjemviser en sag?
Sagen sendes tilbage til den underliggende instans, typisk landsretten, til fornyet behandling efter de retningslinjer, Højesteret har fastlagt i sin afgørelse, hvilket kan forlænge sagens samlede varighed betydeligt.
Kan en sag springe direkte fra byretten til Højesteret?
Nej, som udgangspunkt skal en sag altid igennem landsretten, før den kan komme videre til Højesteret som 3. instans, medmindre der er tale om helt særlige undtagelser fastsat i loven.
Offentliggøres Højesterets domme?
Ja, Højesterets afgørelser offentliggøres og bliver ofte brugt som retningsgivende praksis for lignende sager fremover, netop fordi de fastlægger, hvordan loven skal fortolkes på det pågældende område.
Overvejer du selv at anlægge en sag, kan du læse mere om, hvordan processen forløber i byretten, i vores guide til civilretssag 2026. Se også vores samlede oversigt over retssystem, klage og forbrugerret.