Grundforløb 1 og 2 på en erhvervsuddannelse varer begge 20 uger, svarende til et halvt skoleår, men er rettet mod forskellige elever. Grundforløb 1 er for dig, der starter direkte på en erhvervsuddannelse senest to år efter afsluttet 9. eller 10. klasse, mens grundforløb 2 gælder, hvis du starter senere, allerede har taget et år på gymnasiet, eller allerede ved præcis, hvilken uddannelse du vil have. Forskellen har betydning for, hvornår i forløbet du skal vælge dit konkrete fag. Find det fulde overblik over samtlige erhvervsuddannelser på ug.dk, før du beslutter dig for retning.
Overblik: Grundforløb 1 versus grundforløb 2
| Kriterie | Grundforløb 1 | Grundforløb 2 |
|---|---|---|
| Varighed | 20 uger | 20 uger |
| Målgruppe | Direkte fra 9./10. klasse inden for 2 år | Senere start, efter gymnasialt år, eller kendt fagvalg |
| Fagvalg | Vælges ved afslutning af forløbet | Skal være valgt før start |
| Indhold | Bredt, afklarende | Målrettet det valgte fag fra start |
Hvem starter på grundforløb 1?
Grundforløb 1 er tiltænkt dig, der går direkte videre til en erhvervsuddannelse efter 9. eller 10. klasse, og hvor der er gået mindre end to år, siden du forlod folkeskolen. Formålet med grundforløb 1 er at give dig en bred introduktion til flere beslægtede fagområder, så du kan afklare, hvilket konkret fag inden for erhvervsuddannelserne der passer bedst til dig, før du forpligter dig til en bestemt retning. Du vælger derfor først dit endelige fag mod slutningen af de 20 uger, når du har fået et bedre indblik i de forskellige muligheder inden for den overordnede fagretning, du har valgt at starte på. Denne model passer godt til unge, der endnu ikke er helt sikre på, hvilket konkret håndværk de vil arbejde med, men som godt ved, hvilken bredere fagretning — for eksempel bygge og anlæg eller teknik — der interesserer dem mest.
Hvem starter på grundforløb 2?
Grundforløb 2 gælder for dig, der enten har taget mindst et år på en gymnasial uddannelse, før du skifter til en erhvervsuddannelse, eller som starter en erhvervsuddannelse mere end to år efter at have forladt 9. eller 10. klasse. Det gælder også, hvis du allerede ved præcis, hvilken erhvervsuddannelse du vil have, og derfor ikke har brug for den brede afklaring, som grundforløb 1 giver. I modsætning til grundforløb 1 skal du på grundforløb 2 have valgt dit konkrete fag, allerede før du starter, og hele forløbet er derfor målrettet det specifikke fag fra første dag. Mange voksne, der skifter karriere sent, starter netop på grundforløb 2, fordi de allerede har gjort sig konkrete overvejelser om, hvilket håndværk eller fagområde de ønsker at uddanne sig inden for, i modsætning til yngre elever, der ofte har mere brug for den brede afklaring.
Hvad sker der, hvis du er i tvivl om, hvilket grundforløb du skal starte på?
Er du i tvivl om, hvorvidt du skal starte på grundforløb 1 eller 2, er det din uddannelsesinstitution, der ud fra din alder, tidligere uddannelsesforløb og fagvalg afgør, hvilket grundforløb du er berettiget til. I de fleste tilfælde er reglen ligetil: har du fulgt den direkte vej fra 9. eller 10. klasse inden for to år og endnu ikke valgt fag, starter du på grundforløb 1, mens alle andre situationer typisk fører til grundforløb 2. Er din situation utraditionel — for eksempel fordi du har afbrudt en tidligere uddannelse eller har boet i udlandet i en periode — bør du kontakte studievejledningen på den erhvervsskole, du søger ind på, for at få afklaret, hvilket grundforløb der gælder for dig. Vejledningen er gratis og kan ofte foregå både telefonisk og ved personligt fremmøde, allerede før du formelt har søgt ind på uddannelsen.
Kan man springe grundforløbet helt over?
I visse tilfælde kan du få en del af grundforløbet merit-godkendt eller helt fritaget, hvis du allerede har relevante kompetencer fra en tidligere uddannelse, dokumenteret erhvervserfaring eller en realkompetencevurdering. Det gælder særligt voksne, der skifter karriere sent og allerede har flere års praktisk erfaring inden for det fag, de ønsker at blive uddannet i. En sådan vurdering foretages individuelt af din uddannelsesinstitution, som ser på din samlede baggrund og afgør, om du kan gå direkte i gang med hovedforløbet eller en kortere version af grundforløbet i stedet for det fulde 20 ugers forløb. Realkompetencevurderingen tager typisk udgangspunkt i dokumentation fra tidligere arbejdsgivere, uddannelsesbeviser og en samtale med en vejleder, der sammen med dig kortlægger, hvilke dele af grundforløbet du reelt allerede mestrer.
Hvad hvis man ikke består grundforløbet?
Består du ikke grundforløbet, betyder det som udgangspunkt ikke, at du er udelukket fra uddannelsen permanent, men du kan blive bedt om at gentage dele af forløbet eller få en individuel plan for, hvordan du kan komme videre. Uddannelsesinstitutionen vurderer konkret, hvilke fag eller kompetencer du mangler, og tilrettelægger typisk et forløb, der hjælper dig med at nå de nødvendige mål, før du kan fortsætte til hovedforløbet. Det er vigtigt at være i tæt dialog med din kontaktlærer eller studievejleder, hvis du oplever faglige udfordringer undervejs, i stedet for at vente til en eventuel dumpet prøve, da tidlig indsats ofte kan forebygge, at du falder helt fra uddannelsen. Mange erhvervsskoler tilbyder ekstra støtteundervisning eller mentorordninger specifikt til elever, der har svært ved dele af grundforløbet, så det er værd at spørge ind til disse muligheder, før du overvejer at afbryde uddannelsen helt.
Hvad kommer der efter grundforløbet?
Når du har afsluttet enten grundforløb 1 eller grundforløb 2, fortsætter du til hovedforløbet af din erhvervsuddannelse, som veksler mellem skoleperioder og praktik i en virksomhed. Det er derfor afgørende at have styr på din praktikpladssøgning allerede under grundforløbet, så du kan starte direkte i hovedforløbet uden unødig ventetid. Har du ikke fundet en praktikplads ved afslutningen af grundforløbet, kan du som beskrevet andetsteds fortsætte i skolepraktik, mens du søger videre efter en virksomhedsplads. Hovedforløbets samlede længde varierer efter fag, men typisk strækker resten af uddannelsen sig over 2-4 år efter afsluttet grundforløb, afhængigt af hvor omfattende det konkrete fag er. Uddannelsesguiden på ug.dk/uddannelser/erhvervsuddannelser har et opdateret overblik over varighed og indhold for netop dit fag.
Regneeksempel: To elever med forskellige forudsætninger
Frederik afslutter 9. klasse som 16-årig og starter samme sommer direkte på erhvervsuddannelsen til elektriker. Fordi han går direkte videre inden for de to år og endnu ikke har valgt sit endelige speciale, starter han på grundforløb 1, hvor han de første 20 uger stifter bekendtskab med flere beslægtede el-relaterede fag, før han vælger elektrikerfaget specifikt mod slutningen af forløbet. Undervejs i forløbet opdager Frederik, at han hellere vil arbejde med automatik end klassisk el-installation, hvilket netop er den type afklaring, grundforløb 1 er designet til at give plads til, før det endelige fagvalg skal træffes.
Camilla er 22 år og har arbejdet tre år efter gymnasiet, før hun beslutter sig for at blive tømrer. Fordi hun både har taget en gymnasial uddannelse og starter markant mere end to år efter 9. klasse, starter hun i stedet på grundforløb 2, hvor hele forløbet fra dag ét er målrettet netop tømrerfaget, som hun allerede har valgt, inden hun søgte ind på uddannelsen. Fordi Camilla i forvejen har arbejdet praktisk i flere sommerferier med byggeri, får hun desuden en delvis realkompetencevurdering, som afkorter dele af det teoretiske indhold i grundforløbet, uden at det ændrer på den samlede varighed af selve uddannelsen.
Ofte stillede spørgsmål om grundforløb 1 og 2
Hvor længe varer grundforløb 1 og 2?
Begge grundforløb varer 20 uger, svarende til et halvt skoleår. Forskellen ligger ikke i varigheden, men i målgruppen og i, hvornår du skal have valgt dit konkrete fag inden for erhvervsuddannelsen.
Kan man vælge selv, om man vil på grundforløb 1 eller 2?
Nej, det er som udgangspunkt din alder, tidligere uddannelsesforløb og fagvalg, der afgør, hvilket grundforløb du er berettiget til. Din uddannelsesinstitution vurderer din konkrete situation og placerer dig på det relevante forløb.
Skal man have valgt fag, før man starter på grundforløb 1?
Nej, på grundforløb 1 vælger du først dit endelige fag mod slutningen af de 20 uger, efter at have stiftet bekendtskab med flere beslægtede fagområder. Det er netop denne afklaringsproces, der adskiller grundforløb 1 fra grundforløb 2.
Hvad sker der, hvis man skifter mening om fagvalget undervejs?
På grundforløb 1 er det netop meningen, at du kan justere dit fagvalg baseret på de erfaringer, du gør dig i løbet af forløbet. Skifter du mening på grundforløb 2, hvor faget allerede er valgt fra start, kan det kræve en dialog med din uddannelsesinstitution om at omplacere dig til et andet forløb.
Tæller grundforløbet med i den samlede uddannelsestid?
Ja, grundforløbet er en integreret del af den samlede erhvervsuddannelse og tæller med i den normerede uddannelsestid, som blandt andet har betydning for din SU-klipramme, hvis du senere skifter til en SU-berettiget uddannelse.
Kan man få merit for tidligere uddannelse i grundforløbet?
Ja, har du relevante kompetencer fra en tidligere uddannelse eller dokumenteret erhvervserfaring, kan du få en realkompetencevurdering, som i visse tilfælde giver merit for dele af eller hele grundforløbet. Kontakt din uddannelsesinstitution tidligt i processen for at få vurderet din konkrete baggrund.
Kan man søge SU under grundforløbet?
Under grundforløbet er du typisk elev på skolen uden praktikaftale og kan derfor være berettiget til SU efter de almindelige regler for ungdomsuddannelser, afhængigt af din alder og boligstatus. Så snart du starter i praktik, overgår du i stedet til elevløn fra virksomheden.
Mangler du en praktikplads efter grundforløbet, kan du læse mere i Sådan finder du en praktikplads 2026. Kend også de aktuelle elevlønssatser for 2026 gennem hele uddannelsesforløbet.