En elev på en erhvervsuddannelse tjener i 2026 typisk mellem 7.000-8.000 kr. om måneden på første år og 14.000-16.000 kr. om måneden på fjerde og sidste år, afhængigt af fag og overenskomst. Er du voksenlærling — det vil sige over 25 år og allerede etableret på arbejdsmarkedet — ligger lønnen typisk markant højere, ofte omkring 21.000-26.000 kr. om måneden. Elevlønnen er ikke fastsat ved lov, men aftalt gennem overenskomster mellem arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationer, og satserne varierer derfor fra fag til fag og fra region til region.
Hvem bestemmer elevlønnen?
I modsætning til SU, som er en lovfastsat statslig ydelse, er elevlønnen på en erhvervsuddannelse resultatet af forhandlinger mellem fagenes overenskomstparter — typisk en fagforening og en arbejdsgiverorganisation inden for det konkrete fagområde. Det betyder, at der ikke findes én samlet, officiel elevlønssats, men i stedet en række forskellige satser afhængigt af, om du uddanner dig til tømrer, frisør, social- og sundhedsassistent, elektriker eller et af de mange andre fag under erhvervsuddannelserne. Lønnen stiger normalt trinvist gennem uddannelsen, efterhånden som du opnår mere erfaring og selvstændighed i dit arbejde. Denne decentrale model afspejler den danske arbejdsmarkedstradition, hvor overenskomstparterne generelt har stor indflydelse på løn- og ansættelsesvilkår, i modsætning til lande hvor mindsteløn og lærlingesatser i højere grad fastsættes centralt af staten.
Elevløn 2026 efter uddannelsesår
| Uddannelsesår | Typisk elevløn 2026 (før skat) |
|---|---|
| 1. år | 7.000-8.000 kr./md. |
| 2. år | 9.000-11.000 kr./md. |
| 3. år | 11.000-13.500 kr./md. |
| 4. år | 14.000-16.000 kr./md. |
| Voksenlærling (25+ år) | 21.000-26.000 kr./md. |
Satserne er vejledende gennemsnit på tværs af flere fag og kan variere betydeligt afhængigt af den konkrete overenskomst. Nogle fag med stor efterspørgsel på arbejdskraft — for eksempel visse tekniske specialer — har historisk haft en tendens til højere elevløn end fag med et større udbud af ansøgere. Du kan finde den præcise sats for dit konkrete fag hos den relevante fagforening eller arbejdsgiverorganisation, som offentliggør de gældende overenskomstsatser. Nogle overenskomster har desuden et femte eller sjette uddannelsestrin for fag med længere normeret uddannelsestid end de typiske fire år, hvilket betyder, at den øverste sats i tabellen ikke nødvendigvis er den absolut sidste, du kan opnå som elev.
Hvorfor tjener elever i forskellige fag forskelligt?
Forskellen i elevløn mellem fagene afspejler flere faktorer: hvor stor efterspørgslen er på arbejdskraft i faget, hvor stærk fagforeningen er ved overenskomstforhandlingerne, og hvor stor en del af arbejdet en elev reelt kan varetage selvstændigt fra en tidlig fase af uddannelsen. Fag inden for byggeri og teknik har historisk haft en tendens til at ligge i den højere ende, blandt andet fordi der ofte er mangel på faglært arbejdskraft i disse brancher. Omvendt kan fag med flere ansøgere end praktikpladser opleve et pres nedad på lønnen, fordi virksomhederne har flere kandidater at vælge imellem. Det er derfor ikke ualmindeligt, at to elever på samme uddannelsesår, men i forskellige fag, tjener forskelligt fra hinanden. Vælger du fag primært ud fra elevlønnen alene, bør du desuden huske at kigge på den forventede svendeløn efter endt uddannelse, da et fag med lavere elevløn i visse tilfælde giver en højere slutløn end et fag, der betaler bedre undervejs.
Sådan finder du den præcise sats for dit fag
Fordi elevlønnen ikke er ét samlet tal, men afhænger af den konkrete overenskomst, er den mest pålidelige kilde den fagforening eller a-kasse, der dækker dit fagområde — for eksempel 3F for en række håndværksfag, FOA for social- og sundhedsuddannelserne, eller den relevante brancheorganisation for mere specialiserede fag. Mange fagforeninger offentliggør de gældende elevlønssatser på deres hjemmeside, opdelt efter uddannelsesår, og kan desuden rådgive om, hvordan satsen konkret beregnes, hvis du for eksempel arbejder på nedsat tid eller har en anden afvigelse fra det almindelige forløb. Er du i tvivl om, hvilken fagforening der dækker netop dit fag, kan din uddannelsesinstitution eller praktikvirksomhed typisk henvise dig i den rigtige retning, allerede inden du starter uddannelsen.
Voksenlærling: Hvad er forskellen?
En voksenlærling er typisk defineret som en person over 25 år, der tager en erhvervsuddannelse, mens vedkommende arbejder i en virksomhed. Fordi voksenlærlinge ofte allerede har forsørgelsesbyrde og er vant til en almindelig lønindkomst, er lønnen sat markant højere end for en traditionel elev direkte fra folkeskolen eller gymnasiet — typisk omkring 21.000-26.000 kr. om måneden, afhængigt af fag. Nogle voksenlærlingeordninger giver desuden virksomheden mulighed for at søge et løntilskud fra det offentlige til at dække en del af lønudgiften, hvilket gør det mere attraktivt for virksomheder at ansætte voksne, der skifter karriere via en erhvervsuddannelse. Ordningen er særligt relevant for personer, der har mistet deres job inden for et fag i tilbagegang og ønsker at omskole sig til et fag med bedre beskæftigelsesmuligheder, uden at skulle acceptere en elevløn på niveau med en 18-årig gennem hele uddannelsen.
Elevløn sammenlignet med SU
Elever på en erhvervsuddannelse modtager som udgangspunkt løn fra deres praktikvirksomhed i stedet for SU i de perioder, hvor de er i praktik, mens skoleperioder i nogle tilfælde kan berettige til SU, hvis eleven ikke samtidig modtager løn. Denne kombination adskiller erhvervsuddannelser fra gymnasiale uddannelser, hvor eleverne udelukkende er SU-berettigede uden løn fra en arbejdsgiver. Har du ikke fundet en praktikplads endnu og er i skolepraktik, kan reglerne for, om du modtager løn eller SU, afhænge af den konkrete situation, og det er en god idé at afklare det med din uddannelsesinstitution tidligt i forløbet. For mange unge er netop denne kombination af løn og SU på forskellige tidspunkter i uddannelsen en af grundene til, at en erhvervsuddannelse økonomisk adskiller sig markant fra en gymnasial uddannelse, selvom begge veje kan føre til en videregående uddannelse senere.
Regneeksempel: Fra elev til svend
Mikkel er 17 år og starter en tømreruddannelse direkte fra folkeskolen efter 9. klasse. På første år tjener han omkring 7.500 kr. om måneden, mens han lærer de grundlæggende færdigheder i sin praktikvirksomhed. På andet år stiger lønnen til omkring 10.000 kr. om måneden, og på tredje år til cirka 12.500 kr. om måneden, i takt med at han bliver mere selvstændig i sit daglige arbejde. På fjerde og sidste år er lønnen steget til cirka 15.500 kr. om måneden. Når Mikkel er færdigudlært som tømrersvend, springer lønnen markant op til et niveau omkring 35.000-40.000 kr. om måneden, afhængigt af virksomhed, geografi og eventuel akkordløn — en stigning på over 100 procent i forhold til hans sidste elevårsløn som færdig elev.
Sara er 28 år og skifter karriere helt fra kontorarbejde til at blive social- og sundhedsassistent som voksenlærling. Fordi hun allerede har flere års erhvervserfaring og en fast husstandsøkonomi at forsørge, modtager hun den højere voksenlærlingesats på omkring 23.000 kr. om måneden gennem hele uddannelsen, i stedet for den lavere trinvise elevløn, som gælder for yngre elever direkte fra folkeskolen. Havde Sara i stedet skullet gennemføre uddannelsen på den almindelige elevlønssats, ville hendes indkomst være faldet markant i forhold til hendes tidligere kontorjob, hvilket for mange voksne i en lignende situation ville have gjort karriereskiftet økonomisk urealistisk.
Hvad hvis du ikke kan finde en praktikplads?
Kan du ikke finde en praktikplads i en virksomhed, tilbyder mange erhvervsskoler skolepraktik, hvor du fortsætter din uddannelse på skolen med praktiske øvelser i stedet for i en rigtig virksomhed. Lønnen under skolepraktik er typisk lavere end den almindelige elevløn i en virksomhedspraktik og fastsættes efter særlige regler for skolepraktikydelse. Det er en god idé at søge praktikplads aktivt allerede tidligt i grundforløbet, i stedet for at vente til grundforløbet er afsluttet, da konkurrencen om de mest populære praktikpladser typisk er størst omkring skolestart.
Skolepraktik er ikke tilgængelig på alle erhvervsuddannelser — nogle fag har slet ikke en skolepraktikordning, mens andre har den som en fast del af uddannelsesstrukturen for elever, der endnu ikke har fundet en virksomhedspraktik. Er du i tvivl om, hvorvidt dit fag tilbyder skolepraktik, og hvordan lønnen i så fald beregnes, kan din uddannelsesinstitutions studievejleder give dig et konkret svar tilpasset netop din uddannelse og situation. Mange skifter fra skolepraktik til en almindelig virksomhedspraktik, så snart en relevant plads bliver ledig, da lønnen og de praktiske erfaringer typisk er bedre i en rigtig virksomhed.
Ofte stillede spørgsmål om elevløn 2026
Hvor meget tjener en elev på erhvervsuddannelsen i 2026?
Det varierer fra fag til fag, men typisk ligger lønnen mellem 7.000-8.000 kr. om måneden på første år og stiger til 14.000-16.000 kr. om måneden på fjerde år. Den præcise sats afhænger af den konkrete overenskomst for dit fag, så tjek altid den nyeste sats hos den relevante fagforening.
Er elevløn fastsat ved lov?
Nej, elevløn fastsættes gennem overenskomster mellem fagforeninger og arbejdsgiverorganisationer for det enkelte fagområde, ikke ved lov. Det betyder, at satserne kan variere betydeligt mellem forskellige erhvervsuddannelser, selv inden for samme uddannelsesår.
Hvad tjener en voksenlærling?
Voksenlærlinge over 25 år tjener typisk markant mere end traditionelle elever, ofte omkring 21.000-26.000 kr. om måneden, afhængigt af fag. Nogle ordninger giver desuden virksomheden mulighed for at søge løntilskud til en del af lønudgiften, hvilket gør ordningen attraktiv for begge parter.
Får man løn i skoleperioder på erhvervsuddannelsen?
Det afhænger af den konkrete situation. I praktikperioder modtager du løn fra virksomheden, mens skoleperioder i nogle tilfælde kan berettige til SU, hvis du ikke samtidig modtager løn. Reglerne varierer efter uddannelse og situation, så tjek med din uddannelsesinstitution, hvis du er i tvivl om din konkrete ret.
Hvad sker der med lønnen, hvis man ikke får en praktikplads?
Uden en praktikplads kan du fortsætte i skolepraktik, hvor lønnen typisk er lavere end den almindelige elevløn i en virksomhed og fastsættes efter særlige regler for skolepraktikydelse. Kontakt din uddannelsesinstitution for at høre om de konkrete muligheder for netop dit fag, og fortsæt gerne med at søge praktikpladser aktivt sideløbende med skolepraktikken, i stedet for at vente passivt på, at en plads dukker op af sig selv.
Betaler man skat af elevlønnen?
Ja, elevlønnen beskattes som almindelig personlig indkomst, ligesom løn fra ethvert andet arbejde. Har du ikke andre indkomstkilder, ligger du typisk i den lave ende af skatteskalaen på grund af personfradraget, og det er en god idé at sikre, at dit skattekort passer til din forventede elevløn, så du undgår restskat ved årsopgørelsen.
Får alle elever i samme fag den samme løn?
Ikke nødvendigvis. Selvom overenskomsten fastsætter en mindsteløn for faget, kan nogle virksomheder vælge at betale mere end mindstesatsen, særligt hvis de konkurrerer om at tiltrække de dygtigste elever. Den overenskomstfastsatte sats er derfor et gulv, ikke nødvendigvis den faktiske løn i alle virksomheder, så det kan være værd at spørge direkte ind til lønnen, når du søger en konkret praktikplads i en bestemt virksomhed.
Stiger elevlønnen automatisk hvert år?
Ja, lønnen stiger normalt automatisk, når du går fra ét uddannelsesår til det næste, uden at du selv skal forhandle det. Selve overenskomstsatserne for hvert trin reguleres desuden typisk i forbindelse med nye overenskomstforhandlinger, som finder sted med jævne mellemrum for det enkelte fagområde, ofte hvert andet eller tredje år, alt afhængigt af den konkrete overenskomstperiode for dit fag.
Mangler du stadig en praktikplads, kan du læse mere i Sådan finder du en praktikplads 2026. Overvejer du at starte på en erhvervsuddannelse, kan du også læse om Grundforløb 1 og 2 på EUD 2026 for at forstå, hvordan hele uddannelsesforløbet hænger sammen fra start til svendeprøve.