Et dødsbo er i 2026 skattefrit, hvis både boets nettoformue og bruttoaktiver på skæringsdagen ligger under 3.563.100 kr. Er boet skattepligtigt, betales en fast afsluttende skat på 50% af den skattepligtige indkomst i boperioden, mens der for perioden fra årsskiftet til dødsdagen – mellemperioden – gælder et månedligt fradrag på 2.700 kr. Langt de fleste danske dødsboer ender under bundgrænsen og slipper derfor helt for afsluttende skat.
Hvorfor findes den afsluttende skat overhovedet?
Uden regler om afsluttende beskatning ville et dødsbo i princippet kunne «parkere» indkomst i boet i lang tid uden at blive beskattet, mens boet afvikles. Dødsboskatteloven sikrer i stedet, at det afkast, boets aktiver genererer, mens de administreres – renter på boets bankkonti, udbytte af aktier eller lejeindtægter fra en udlejningsejendom – bliver beskattet på samme måde, som hvis afdøde stadig havde levet. Bundgrænsen for skattefritagelse findes samtidig for at undgå unødigt bureaukrati omkring de mange små og mellemstore boer, hvor administrationsbyrden ved en fuld skatteopgørelse ikke står mål med den skat, staten reelt ville kunne opkræve.
Hvad er forskellen på mellemperiode og boperiode?
Når nogen dør, opdeles den skattemæssige behandling i to adskilte perioder. Mellemperioden dækker tiden fra den 1. januar i dødsåret og frem til selve dødsdagen – altså den periode, hvor afdøde stadig levede og selv oppebar indkomst. Boperioden dækker derimod tiden fra dødsdagen og frem til den skæringsdag, boet vælger for den endelige boopgørelse, og handler om den indkomst, boet selv genererer, mens det administreres – for eksempel renter, lejeindtægter eller aktieudbytte af boets aktiver. De to perioder beskattes efter forskellige regler, og det er en af de ting, som ofte forvirrer arvinger, der første gang skal forholde sig til et dødsbos selvangivelse.
Bundgrænsen for skattefritagelse i 2026
Et dødsbo er som udgangspunkt fritaget for at betale afsluttende skat, hvis to betingelser begge er opfyldt på skæringsdagen: boets nettoformue må ikke overstige 3.563.100 kr., og boets bruttoaktiver må heller ikke overstige 3.563.100 kr. Er blot én af grænserne overskredet, bliver boet skattepligtigt af hele den skattepligtige indkomst i boperioden – ikke kun af den del, der ligger over grænsen. Det gør bundgrænsen til en skarp knækgrænse snarere end en gradvis aftrapning, hvilket kan have stor betydning, hvis boets værdi ligger tæt på beløbet.
| Post | Beløb 2026 |
|---|---|
| Bundgrænse for skattefritagelse (netto og brutto) | 3.563.100 kr. |
| Mellemperiodefradrag | 2.700 kr./md. |
| Bofradrag i boperioden | 7.200 kr./md. (maks. 12 måneder) |
| Afsluttende skatteprocent (skattepligtige boer) | 50% |
Sådan beregnes den afsluttende skat, hvis boet er skattepligtigt
Er boet skattepligtigt, opgøres boets samlede skattepligtige indkomst i boperioden – typisk renteindtægter, udbytte, lejeindtægt og eventuel avance ved salg af aktiver. Fra denne indkomst trækkes bofradraget på 7.200 kr. pr. måned, dog højst i 12 måneder, uanset hvor lang boperioden reelt varer. Det resterende beløb beskattes med en fast sats på 50%, uanset boets størrelse i øvrigt – der er ingen progression, sådan som man kender det fra personskatten. Denne faste sats gør det forholdsvis enkelt at beregne den afsluttende skat, når først den skattepligtige indkomst er gjort op korrekt.
Hvordan opgøres afdødes indkomst i mellemperioden?
For mellemperioden – fra 1. januar til dødsdagen – skal der som udgangspunkt udarbejdes en selvangivelse for afdøde på samme måde, som hvis personen havde levet hele året. Herfra gives et månedligt mellemperiodefradrag på 2.700 kr. for hver måned, mellemperioden varer. Er afdødes indkomst i mellemperioden lav, eller har afdøde allerede betalt for meget i forskudsskat via forskudsopgørelsen, kan boet søge om at få overskydende skat for mellemperioden tilbagebetalt. Er indkomsten derimod høj, kan der opstå restskat, som skal betales af boet, før den endelige boopgørelse kan afsluttes over for arvingerne.
Historisk udvikling: sådan er beløbsgrænserne steget
Bundgrænsen for skattefritagelse og de øvrige beløb i dødsboskatteloven reguleres hvert år efter personskattelovens satsreguleringsprocent, ligesom mange andre grænser i skattelovgivningen. Det betyder, at flere og flere boer år for år falder ind under skattefritagelsen i takt med den almindelige prisudvikling, fordi grænsen justeres opad, mens formuerne i mange boer stiger langsommere. I praksis er det derfor de færreste danske dødsboer, der reelt ender med at skulle betale afsluttende skat – langt de fleste ligger komfortabelt under bundgrænsen, særligt hvis boets væsentligste aktiv er en almindelig bolig og en beskeden opsparing.
Hvad sker der med afdødes forskudsopgørelse og årsopgørelse?
Afdødes forskudsopgørelse for det resterende af året lukkes automatisk ved dødsfaldet, og der udarbejdes i stedet en selvstændig opgørelse for mellemperioden. Har afdøde allerede modtaget en årsopgørelse for et tidligere indkomstår, som endnu ikke var afsluttet – for eksempel fordi der verserede en sag om fradrag eller genoptagelse – overtager boet ansvaret for at få den bragt i orden. Bobestyreren eller den, der forestår skiftet, bør derfor altid tjekke skat.dk for åbne sager og eventuel gæld til det offentlige, før boet udloddes endeligt til arvingerne, så der ikke senere dukker en glemt skatteregning op.
Hvem hæfter for skatten, hvis boet ikke kan betale?
Er boet insolvent – altså har mere gæld end aktiver – dækkes eventuel skattegæld efter samme prioritetsorden som boets øvrige kreditorer, og arvingerne hæfter som udgangspunkt ikke personligt for gælden ud over det, de allerede har modtaget i arv. Har boet derimod været behandlet som et solvent bo, og det senere viser sig, at der var uopdaget skattegæld, kan SKAT i visse tilfælde rette kravet mod arvingerne i det omfang, de har modtaget udlodning fra boet. Det er derfor vigtigt, at boopgørelsen – inklusive skatteopgørelsen for både mellemperiode og boperiode – er korrekt og fuldstændig, før boet udloddes.
3 fejl at undgå i boets skatteopgørelse
- At glemme at søge om tilbagebetaling af overskydende skat for mellemperioden, hvis afdøde har betalt for meget i forskudsskat.
- At vælge skæringsdag uden at tage højde for, hvordan det påvirker værdiansættelsen af aktier eller ejendomme, der svinger i værdi.
- At udlodde boet til arvingerne, før det er endeligt afklaret, om boet ligger over eller under bundgrænsen for skattefritagelse.
Sådan indberettes boets skat i praksis
I private skifter er det som udgangspunkt den arving, der er udpeget som bobestyrende arving, der har ansvaret for, at både mellemperiodens opgørelse og en eventuel afsluttende skatteberegning bliver indberettet korrekt til skat.dk. Ved bobestyrerskifte er det i stedet den udpegede bobestyrer, typisk en advokat, der står for indberetningen. Er man i tvivl om, hvorvidt boet er skattepligtigt, eller hvordan mellemperiodens fradrag skal beregnes præcist, kan skifteretten eller en revisor vejlede undervejs, inden boopgørelsen indleveres endeligt.
Regneeksempel: Dødsboet efter Ib
Ib dør den 1. april 2026. Hans dødsbo har en nettoformue på 1.850.000 kr. og bruttoaktiver på 2.100.000 kr. – begge dele under bundgrænsen på 3.563.100 kr., så boet er skattefrit, og der skal ikke laves en afsluttende skatteberegning. Boet vælger alligevel skæringsdagen til den 1. oktober 2026, seks måneder efter dødsfaldet, for at give arvingerne tid til at sælge Ibs bolig. I mellemperioden fra 1. januar til 1. april (tre måneder) opgøres Ibs personlige indkomst som normalt, og der gives et mellemperiodefradrag på 3 x 2.700 kr. = 8.100 kr., før eventuel restskat eller overskydende skat for mellemperioden gøres endeligt op.
Boafgift og afsluttende skat: to forskellige regninger
Det er en almindelig misforståelse at blande boafgift sammen med den afsluttende skat. Boafgiften er en afgift på selve arven, som arvingerne modtager, og betales med 15% ud over bundfradraget samt eventuel tillægsboafgift på 25% for fjernere arvinger. Den afsluttende skat er derimod en indkomstskat på det afkast, boets aktiver har genereret, mens boet blev administreret – altså to helt forskellige regninger, der i princippet kan ramme det samme bo samtidig, hvis boet både har en formue over boafgiftens bundfradrag og en skattepligtig indkomst over bundgrænsen for skattefritagelse.
Hvad hvis boet ligger lige på grænsen til at være skattepligtigt?
Ligger boets nettoformue eller bruttoaktiver tæt på 3.563.100 kr., kan det have stor betydning, hvordan aktiverne værdisættes, og hvilken skæringsdag boet vælger. En senere skæringsdag kan betyde, at aktiver som aktier eller ejendomme når at ændre værdi, før boopgørelsen laves endeligt. Er der tvivl om, hvorvidt boet ender over eller under bundgrænsen, bør bobestyreren eller en revisor inddrages tidligt i forløbet, så arvingerne ikke risikerer en uventet skatteregning, efter at boet allerede er udloddet.
Ofte stillede spørgsmål om afsluttende skat for dødsbo
Skal alle dødsboer indsende en selvangivelse?
Ja, der skal som udgangspunkt altid udarbejdes en opgørelse for mellemperioden, men er boet skattefritaget, bortfalder kravet om en egentlig afsluttende skatteberegning for selve boperioden.
Hvad sker der, hvis boet har betalt for meget i forskudsskat?
Har afdøde eller boet betalt for meget i skat i mellemperioden, kan der søges om tilbagebetaling af den overskydende skat hos skat.dk, når mellemperiodens opgørelse er endeligt godkendt.
Gælder den faste skattesats på 50% for hele boets formue?
Nej, de 50% gælder kun boets skattepligtige indkomst i boperioden – altså afkast som renter, udbytte og avancer – ikke selve arvebeholdningen, som i stedet kan udløse boafgift.
Kan man vælge skæringsdagen selv?
Ja, inden for visse rammer kan boet selv vælge skæringsdagen for boopgørelsen, hvilket kan have betydning for både bofradragets størrelse og værdiansættelsen af boets aktiver.
Hvad hvis boet allerede er udloddet, før man opdager, at det var skattepligtigt?
Så kan der opstå en efterfølgende skatteregning, som arvingerne hæfter for i forhold til den arv, de allerede har modtaget. Det er derfor vigtigt at få afklaret skattepligten, før boet endeligt udloddes til arvingerne.
Er bofradraget og mellemperiodefradraget det samme?
Nej, det er to forskellige fradrag for to forskellige perioder: mellemperiodefradraget på 2.700 kr. pr. måned gælder frem til dødsdagen, mens bofradraget på 7.200 kr. pr. måned gælder i selve boperioden efter dødsfaldet.
Skal man bruge en revisor til boets skatteopgørelse?
Det er ikke et lovkrav ved private skifter af enkle boer, men ved større eller komplekse boer – med flere ejendomme, virksomhedsandele eller udenlandske aktiver – anbefales det at inddrage en revisor eller bobestyrer for at undgå fejl i opgørelsen.
Kan boets skattepligt ændre sig, efter boopgørelsen er lavet?
Ja, hvis der efterfølgende opdages fejl i værdiansættelsen, eller der kommer nye oplysninger frem om boets aktiver, kan SKAT i visse tilfælde genoptage sagen og korrigere den afsluttende skat.
Tæller boets gæld med, når man vurderer bundgrænsen for skattefritagelse?
Ja, nettoformuen opgøres som aktiver minus gæld. Et bo med store aktiver, men også stor gæld – f.eks. et hus med et tungt realkreditlån – kan derfor sagtens ende under bundgrænsen, selvom bruttoaktiverne isoleret set ser høje ud.
Skal udenlandske aktiver medregnes i bundgrænsen for skattefritagelse?
Ja, har afdøde bopæl i Danmark, medregnes boets samlede aktiver og gæld som udgangspunkt uanset hvilket land de befinder sig i, når det skal vurderes, om boet ligger over eller under bundgrænsen.
Vil du se, hvordan skatten hænger sammen med selve boafgiften, kan du læse om boafgift 2026 og skifterettens rolle i boopgørelsen. Se hele oversigten over dødsfald, arv og testamente.