Barselsfonden er en fælles betegnelse for de refusionsordninger – først og fremmest Barsel.dk for det private arbejdsmarked – der gør det muligt for arbejdsgivere at få dækket en del af udgiften, når de udbetaler fuld løn til en medarbejder på barsel. Om du selv får fuld løn eller kun barselsdagpenge på maksimalt 5.085 kr. om ugen i 2026, afhænger ikke af Barselsfonden direkte, men af din overenskomst eller ansættelseskontrakt.
Hvad er Barselsfonden, og hvem administrerer den?
«Barselsfonden» bruges i daglig tale om flere forskellige udligningsordninger, der alle bygger på samme princip: arbejdsgivere indbetaler bidrag til en fælles pulje, og til gengæld kan de søge refusion, når de har medarbejdere på barsel. Den største og mest kendte er Barsel.dk, som dækker langt de fleste private arbejdsgivere og reguleres af barselsudligningsloven. Herudover findes tilsvarende ordninger for det offentlige – Barsel.kl for kommunerne, en regional ordning for regionerne og en statslig barselsudligningsordning for statsansatte. Som lønmodtager mærker du ikke selv Barselsfonden direkte; det er din arbejdsgiver, der indbetaler bidrag og søger refusion, mens du blot modtager din løn som normalt, hvis din kontrakt giver ret til det.
Hvorfor får nogle fuld løn og andre kun barselsdagpenge?
Retten til fuld løn under barsel er ikke en lovbestemt rettighed i Danmark – den følger udelukkende af overenskomst, personalepolitik eller din individuelle ansættelseskontrakt. Har du ingen af delene, har du som udgangspunkt kun ret til barselsdagpenge fra det offentlige, som i 2026 maksimalt udgør 5.085 kr. om ugen før skat. De fleste overenskomstdækkede lønmodtagere – herunder funktionærer, offentligt ansatte og medarbejdere i virksomheder med kollektiv overenskomst – har derimod ret til fuld løn i en del af orloven, typisk mellem 13 og 22 uger afhængigt af overenskomsten, hvorefter de ofte overgår til barselsdagpenge for resten af orlovsperioden.
| Ansættelsesforhold | Typisk ret til fuld løn |
|---|---|
| Overenskomstdækket funktionær | Ja, typisk 13-22 uger |
| Offentligt ansat (stat, region, kommune) | Ja, ofte hele eller store dele af orloven |
| Privatansat uden overenskomst, ingen kontraktklausul | Nej, kun barselsdagpenge |
| Selvstændig | Nej, kun barselsdagpenge efter egne regler |
Sådan virker refusionen for arbejdsgiveren
Når en arbejdsgiver udbetaler fuld løn til en medarbejder på barsel, kan arbejdsgiveren søge refusion fra Barsel.dk eller den relevante offentlige ordning, forudsat at medarbejderens timeløn ligger over barselsdagpengesatsen. Fra 1. marts 2026 er den maksimale refusionssats i DA Barsel-ordningen 257,06 kr. i timen, inklusive den almindelige barselsdagpengesats. Arbejdsgiveren søger refusionen digitalt, typisk samtidig med eller kort efter, at lønnen er udbetalt, og pengene går ikke til dig som medarbejder direkte – de går til arbejdsgiveren som kompensation for den løn, virksomheden allerede har betalt dig.
Løn under barsel vs. barselsdagpenge: hvad er forskellen?
Forskellen mærkes tydeligst på lønsedlen. Får du fuld løn under barsel, fortsætter din indkomst som normalt, og din arbejdsgiver håndterer refusionen i baggrunden uden at det påvirker dig. Overgår du til rene barselsdagpenge, udbetales beløbet i stedet direkte fra Udbetaling Danmark, og for de fleste betyder det en reel indkomstnedgang, hvis din normale løn ligger over dagpengeloftet. En tommelfingerregel er, at barselsdagpenge først dækker din fulde løn, hvis din månedsløn ligger på eller under omkring 22.000 kr. før skat – tjener du mere, mister du typisk en del af indkomsten i de uger, hvor du kun får dagpenge.
Hvilke lønmodtagere er omfattet af de forskellige ordninger?
Er du ansat i en privat virksomhed, er det som udgangspunkt Barsel.dk, der er relevant, hvis din arbejdsgiver er omfattet af barselsudligningsloven – hvilket langt de fleste private arbejdsgivere er, uanset om virksomheden selv har overenskomst eller ej. Er du ansat i en kommune, er det Barsel.kl, der finansierer refusionen til din arbejdsgiver; er du regionalt ansat, gælder en tilsvarende regional ordning, og er du statsansat, er det den statslige barselsudligningsordning. Som lønmodtager behøver du sjældent selv forholde dig til, hvilken konkret fond der finansierer refusionen – det afgørende for dig er, om din kontrakt eller overenskomst giver ret til fuld løn, ikke hvilken fond der bagefter refunderer arbejdsgiveren.
Hvorfor findes Barselsfonden overhovedet?
Før udligningsordningerne blev indført, betalte den enkelte arbejdsgiver hele udgiften til løn under barsel selv, uden mulighed for refusion. Det gav et økonomisk incitament til at ansætte færre kvinder i den fødedygtige alder, fordi risikoen for en stor lønudgift lå hos den enkelte virksomhed. Ved at samle bidragene i en fælles fond – hvor alle omfattede arbejdsgivere betaler et fast bidrag, uanset om de aktuelt har medarbejdere på barsel – bliver udgiften spredt ligeligt, og den enkelte arbejdsgiver rammes ikke uforholdsmæssigt hårdt af, at netop deres medarbejdere går på barsel. Barselsudligningsloven fra 2006 formaliserede denne model for det private arbejdsmarked, og tilsvarende ordninger er siden indført i den offentlige sektor.
Hvor lang tid dækker fuld løn typisk i de forskellige sektorer?
| Sektor | Typisk periode med fuld løn |
|---|---|
| Statsansatte | Ofte hele eller størstedelen af de 52 ugers orlov |
| Kommunalt og regionalt ansatte | Typisk omkring 22 uger |
| Privat, funktionæroverenskomst | Ofte 13-18 uger, varierer efter overenskomst |
| Privat, ingen overenskomst | Ingen garanti, kun hvis kontrakten specifikt nævner det |
Tallene er vejledende, da den præcise periode altid afhænger af den konkrete overenskomst eller kontrakt, du er omfattet af. Er du i tvivl om, hvad der gælder for netop din arbejdsplads, er det din overenskomst eller personalehåndbog, der har det endelige svar – ikke Barselsfonden selv, som blot finansierer den løn, din arbejdsgiver allerede har forpligtet sig til at betale.
Regneeksempel: Sofie skifter fra fuld løn til barselsdagpenge
Sofie er funktionæransat med en månedsløn på 35.000 kr. før skat og har ifølge sin overenskomst ret til fuld løn i de første 16 uger af sin barsel. I den periode modtager hun sin sædvanlige løn hver måned, mens hendes arbejdsgiver i baggrunden får refusion fra Barsel.dk svarende til op til 257,06 kr. i timen. Efter de 16 uger overgår Sofie til almindelige barselsdagpenge, som maksimalt udgør 5.085 kr. om ugen – svarende til cirka 22.000 kr. om måneden før skat. Sofie oplever dermed en indkomstnedgang på omkring 13.000 kr. om måneden fra og med uge 17, medmindre hendes arbejdsgiver frivilligt vælger at supplere op til den fulde løn i en længere periode.
Hvad hvis du ikke har overenskomst eller kontraktret til fuld løn?
Har du hverken overenskomst eller en individuel kontrakt, der giver ret til løn under barsel, har du som udgangspunkt kun ret til barselsdagpenge fra det offentlige. Det betyder ikke, at du står helt uden muligheder: du kan altid forhandle med din arbejdsgiver om en individuel aftale, og nogle virksomheder vælger at give hel eller delvis løn under barsel som en frivillig personalegode, selvom de ikke er forpligtet til det. Er du i tvivl om, hvad din ansættelseskontrakt reelt giver dig ret til, bør du læse kontrakten grundigt igennem eller søge rådgivning hos din fagforening, hvis du er medlem af en.
Hvad hvis din arbejdsgiver ikke betaler den løn, du har krav på?
Mener du, at din arbejdsgiver ikke lever op til overenskomstens eller kontraktens forpligtelser om løn under barsel, bør du i første omgang tage en dialog direkte med arbejdsgiveren. Fører det ikke til en løsning, kan du kontakte din fagforening, hvis du er medlem, da de kan vurdere sagen og eventuelt rejse den som en fagretlig sag. Er du ikke organiseret, kan du søge vejledning hos borger.dk om dine rettigheder, eller i sidste ende overveje en civil rets sag, hvis der er tale om et klart kontraktbrud. Husk, at det er din arbejdsgivers ansvar at søge refusionen fra Barselsfonden – det er ikke noget, du som medarbejder selv skal ansøge om eller kan blive holdt ansvarlig for, hvis det går galt.
Pension og andre goder under fuld løn på barsel
Får du fuld løn under barsel, fortsætter din arbejdsgiver som hovedregel også med at indbetale pension af den fulde løn, præcis som når du er på arbejde, medmindre din overenskomst eller kontrakt siger noget andet. Overgår du derimod til rene barselsdagpenge, afhænger pensionsindbetalingen af, om din overenskomst specifikt sikrer pension under den periode – nogle overenskomster garanterer fortsat pensionsindbetaling under hele barselsorloven, mens andre kun dækker perioden med fuld løn. Er du i tvivl, er det et konkret spørgsmål at stille din arbejdsgiver eller din faglige organisation, inden du planlægger din orlov, så du ikke bliver overrasket senere.
Typiske misforståelser om Barselsfonden
- At tro, at Barselsfonden udbetaler penge direkte til medarbejderen – i praksis går refusionen altid til arbejdsgiveren.
- At antage, at alle lønmodtagere automatisk har ret til fuld løn under barsel – retten afhænger udelukkende af overenskomst eller kontrakt.
- At forveksle Barsel.dk (privat sektor) med de offentlige ordninger for stat, regioner og kommuner, som er separate systemer.
- At glemme at afklare pensionsindbetaling under den del af orloven, hvor man overgår fra fuld løn til barselsdagpenge.
- At undlade at læse sin egen kontrakt eller overenskomst grundigt, før man planlægger den økonomiske del af barselsorloven.
Ofte stillede spørgsmål
Får man fuld løn under barsel?
Kun hvis din overenskomst eller ansættelseskontrakt giver ret til det. Uden en sådan aftale har du som udgangspunkt kun ret til barselsdagpenge på maksimalt 5.085 kr. om ugen i 2026.
Hvad er forskellen på løn under barsel og barselsdagpenge?
Løn under barsel betyder, at du fortsat får din sædvanlige løn fra arbejdsgiveren, mens barselsdagpenge er en offentlig ydelse udbetalt direkte af Udbetaling Danmark, ofte lavere end den fulde løn.
Hvornår refunderer Barselsfonden arbejdsgiveren?
Arbejdsgiveren søger typisk refusion løbende, samtidig med eller kort efter lønudbetalingen til medarbejderen på barsel, og refusionen udbetales digitalt via Barsel.dk eller den relevante offentlige ordning.
Skal jeg selv søge refusion fra Barselsfonden som lønmodtager?
Nej, det er udelukkende din arbejdsgiver, der søger og modtager refusionen. Du skal som lønmodtager kun søge dine egne barselsdagpenge, hvis du ikke får fuld løn.
Gælder Barsel.dk for alle private arbejdsgivere?
De fleste private arbejdsgivere er omfattet af barselsudligningsloven og dermed af Barsel.dk-ordningen, uanset om virksomheden har overenskomst eller ej, men enkelte brancher har egne separate udligningsordninger.
Hvad sker der med min pension, hvis jeg overgår til barselsdagpenge?
Det afhænger af din overenskomst. Nogle overenskomster sikrer fortsat pensionsindbetaling under hele orloven, mens andre kun dækker perioden med fuld løn – tjek din overenskomst eller spørg din arbejdsgiver.
Læs også om barselsdagpenge sats og beregning og barselsorlovens uger og fordeling. Er du selvstændig, kan du i stedet læse om barsel som selvstændig. Se vores samlede oversigt over familie, børn og forældre.
Virk.dk om Barsel.dk og borger.dk har opdaterede regler om løn og refusion under barsel.