Er du under 30 år uden en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet, får du uddannelseshjælp i stedet for almindelig kontanthjælp, hvis du søger økonomisk hjælp fra kommunen. Satsen afhænger af din alder, om du bor hjemme eller for dig selv, og om kommunen vurderer dig som uddannelsesparat eller aktivitetsparat, oplyser STAR.
Formålet med uddannelseshjælp er at holde dig fast i sigte mod en uddannelse frem for en varig tilknytning til kontanthjælpssystemet. Reglerne adskiller sig derfor på flere punkter fra almindelig kontanthjælp, blandt andet ved det såkaldte uddannelsespålæg, som forpligter dig til at søge en uddannelse inden for en given frist.
Baggrunden for reglerne om unge uden uddannelse
Reglerne om uddannelseshjælp og uddannelsespålæg blev indført ud fra en erkendelse af, at unge uden en erhvervskompetencegivende uddannelse har markant sværere ved at få varigt fodfæste på arbejdsmarkedet end unge med en afsluttet uddannelse. I stedet for at lade unge blive fastholdt i en passiv ydelse år efter år, er systemet indrettet, så det aktivt presser på for, at du kommer i gang med en uddannelse hurtigst muligt, mens du stadig er ung og har gode forudsætninger for at gennemføre den.
Satserne er bevidst sat lavere end den almindelige kontanthjælp og i stedet tilpasset SU-niveauet, netop for at signalere, at uddannelseshjælp er en midlertidig ydelse på vej mod uddannelse, ikke en langsigtet forsørgelsesløsning.
Hvem får uddannelseshjælp i stedet for kontanthjælp?
Du er omfattet af reglerne om uddannelseshjælp, hvis du er under 30 år og ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, altså en uddannelse der giver dig direkte adgang til arbejdsmarkedet. Har du eksempelvis kun en studentereksamen uden en efterfølgende erhvervsuddannelse eller videregående uddannelse, falder du typisk ind under denne gruppe, selvom du har en gymnasial uddannelse.
Har du derimod allerede en erhvervsuddannelse, en professionsbachelor eller en anden uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet, søger du i stedet almindelig kontanthjælp efter de almindelige regler, uanset din alder.
Hvad tæller som en erhvervskompetencegivende uddannelse?
En erhvervskompetencegivende uddannelse er en uddannelse, der i sig selv giver dig ret til at arbejde inden for et bestemt fag – for eksempel en erhvervsuddannelse som elektriker eller tømrer, en professionsbacheloruddannelse som sygeplejerske eller lærer, eller en universitetsuddannelse. En almindelig gymnasial uddannelse som STX, HHX eller HTX tæller derimod ikke i sig selv som erhvervskompetencegivende, da den primært giver adgang til videre uddannelse, ikke direkte til et fag.
Har du en ufuldført uddannelse, vurderer kommunen konkret, om den afbrudte uddannelse alligevel giver dig en vis erhvervskompetence, eller om du fortsat betragtes som uden uddannelse i lovens forstand.
Uddannelsesparat eller aktivitetsparat – hvad er forskellen?
Kommunen vurderer, om du er uddannelsesparat eller aktivitetsparat, hvilket har direkte betydning for din sats og de krav, der stilles til dig. Er du uddannelsesparat, forventer kommunen, at du inden for kort tid kan starte og gennemføre en uddannelse, og du modtager typisk en lavere sats end en aktivitetsparat. Er du aktivitetsparat, har du problemer ud over ledighed – for eksempel sociale eller helbredsmæssige udfordringer – der gør, at du har brug for en mere støttende indsats, før en uddannelse er realistisk, og du modtager derfor en højere sats samt et aktivitetstillæg, hvis du deltager i et relevant tilbud.
Denne kategorisering afgøres ved en konkret, individuel samtale hos jobcenteret og kan ændre sig over tid, hvis din situation udvikler sig.
Aktivitetstillæg for aktivitetsparate
Er du kategoriseret som aktivitetsparat, kan du være berettiget til et aktivitetstillæg oven i din grundsats, hvis du deltager i et tilbud fra jobcenteret eller har tilkendegivet, at du ønsker et tilbud, men endnu ikke har fået tildelt et. Formålet med tillægget er at anerkende, at aktivitetsparate ofte har en mere kompleks vej mod uddannelse, og at det kræver en ekstra indsats at deltage aktivt i de tilbud, jobcenteret stiller til rådighed.
Tillægget udbetales ikke automatisk sammen med grundsatsen, men kræver, at du reelt deltager i eller er indstillet til et konkret tilbud – det er derfor vigtigt at holde løbende kontakt med jobcenteret om, hvilke tilbud der er relevante for dig. Deltager du ikke i et tilbud, mister du ikke retten til selve grundsatsen, men du går glip af det ekstra aktivitetstillæg, som kan udgøre en mærkbar forskel i din samlede månedlige udbetaling.
Satser for uddannelseshjælp 2026
| Kategori | Hjemmeboende | Udeboende |
|---|---|---|
| Under 25 år, uddannelsesparat | ~3.015 kr./md. | ~6.997 kr./md. |
| Under 25 år, aktivitetsparat | ~3.971 kr./md. | ~8.231 kr./md. |
| 25-29 år | Op til ~12.770 kr./md. | Op til ~12.770 kr./md. |
Satserne følger niveauet for SU, og de præcise beløb reguleres årligt. Er du i tvivl om, præcis hvilken sats du er berettiget til, bør du altid få det bekræftet skriftligt af din sagsbehandler, da beløbene afhænger af flere faktorer samtidig – alder, boligsituation og visitationskategori.
Bemærk desuden, at satserne for 25-29-årige generelt ligger tættere på niveauet for almindelig kontanthjælp end satserne for de under 25-årige, da lovgiver har vurderet, at de ældste i målgruppen har et større umiddelbart forsørgelsesbehov, selvom de stadig er omfattet af reglerne om uddannelseshjælp og uddannelsespålæg.
Hvad er et uddannelsespålæg?
Et uddannelsespålæg er en forpligtelse fra kommunen om, at du skal søge ind på og påbegynde en uddannelse inden for en nærmere angivet frist. Formålet er at sikre, at unge uden uddannelse ikke blot modtager en ydelse passivt, men aktivt bevæger sig mod en uddannelse, der på sigt giver adgang til arbejdsmarkedet. Overholder du ikke pålægget uden en anerkendt grund, kan det få konsekvenser for din ydelse.
Det er værd at bemærke, at reglerne om uddannelsespålæg og de særlige bestemmelser for unge under 30 uden uddannelse ophører for nye pålæg fra 1. januar 2027 som led i den bredere beskæftigelsesreform. Frem til da gælder de nuværende regler dog fuldt ud, og allerede givne pålæg berøres ikke af den kommende ændring.
Hvad indeholder et typisk uddannelsespålæg?
Et uddannelsespålæg fastsætter typisk en konkret frist for, hvornår du senest skal have søgt optagelse på en uddannelse, samt hvornår du senest skal være startet. Kommunen kan i den forbindelse stille krav om, at du deltager i vejledningsforløb, tager en optageprøve, eller på anden vis dokumenterer, at du aktivt arbejder hen mod at opfylde pålægget. Har du svært ved at vælge en retning, kan jobcenteret eller Ungdommens Uddannelsesvejledning hjælpe med at afklare, hvilken uddannelse der realistisk matcher dine interesser og forudsætninger.
Er du i tvivl om, hvorvidt en bestemt uddannelse opfylder pålægget, bør du altid få det bekræftet af din sagsbehandler, før du bruger tid på en ansøgning, der måske ikke tæller som opfyldelse af kravet. Har du flere uddannelsesønsker, kan det være en god idé at drøfte dem alle med din vejleder, så I sammen kan vurdere, hvilken der bedst matcher både dine interesser og kravene i pålægget.
Sådan søger du uddannelseshjælp
- Tilmeld dig som ledig hos jobcenteret digitalt eller ved personligt fremmøde.
- Søg om uddannelseshjælp via kommunens ansøgningsskema og oplys din uddannelsesmæssige baggrund.
- Deltag i visitationssamtalen, hvor kommunen vurderer, om du er uddannelsesparat eller aktivitetsparat.
- Modtag eventuelt et uddannelsespålæg med en konkret frist for at søge en uddannelse.
- Følg op løbende med jobcenteret om din uddannelsesplan og eventuelle ændringer i din situation.
Regneeksempel: Mikkel søger uddannelseshjælp
Mikkel er 22 år, har en studentereksamen, men ingen erhvervsuddannelse, og bor for sig selv i en lejlighed. Jobcenteret vurderer ham som uddannelsesparat, da han ikke har andre udfordringer end selve ledigheden. Han modtager derfor den udeboende sats for uddannelsesparate under 25 år, cirka 6.997 kr. om måneden, og får samtidig et uddannelsespålæg om at søge optagelse på en erhvervsakademiuddannelse inden en fastsat frist. Da Mikkel starter på uddannelsen det følgende semester, overgår han til SU i stedet for uddannelseshjælp.
Et andet eksempel: Sara er 19 år og har droppet ud af gymnasiet efter et angstforløb. Jobcenteret vurderer hende som aktivitetsparat, da hendes psykiske helbred forhindrer hende i umiddelbart at starte en uddannelse. Hun bor stadig hjemme hos sine forældre og modtager den hjemmeboende sats for aktivitetsparate under 25 år, cirka 3.971 kr. om måneden, samt et aktivitetstillæg, fordi hun deltager i et forløb hos en psykolog kombineret med et afklaringsforløb hos jobcenteret. I stedet for et fast uddannelsespålæg med en kort frist får Sara en længere periode til at stabilisere sin situation, før kommunen forventer, at hun konkret søger en uddannelse.
Hvad hvis du ikke opfylder uddannelsespålægget?
Overholder du ikke uddannelsespålægget uden en gyldig, dokumenteret grund – for eksempel sygdom eller andre anerkendte forhold – kan kommunen nedsætte eller stoppe din uddannelseshjælp. Har du derimod en reel grund til at udskyde uddannelsesstart, som helbredsmæssige forhold eller sociale problemer, bør du give kommunen besked i god tid, så din sag kan blive revurderet, i stedet for blot at undlade at reagere på pålægget.
Praktisk observation: hold kontakten med jobcenteret
Husk lige, at manglende kontakt til jobcenteret er en af de hyppigste årsager til, at unge oplever sanktioner i uddannelseshjælpsforløbet – ofte ikke fordi de reelt ikke vil overholde pålægget, men fordi de undlader at reagere på breve eller indkaldelser i en presset periode. Er du i en svær periode, hvor det er svært at overskue kommunikationen med det offentlige, kan det være en god idé at bede en pårørende, en mentor eller en socialrådgiver om hjælp til at holde styr på frister og møder, i stedet for at lade sagen skride.
Hvad hvis du får afslag på uddannelseshjælp?
Et afslag skyldes ofte, at kommunen vurderer, at du allerede har en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet, eller at dine øvrige forhold ikke opfylder betingelserne. Bed om en skriftlig begrundelse, og undersøg om din uddannelsesbaggrund er vurderet korrekt. Du kan klage til Ankestyrelsen inden fire uger fra afgørelsen.
Samspil med andre ydelser og tilbud til unge
Ud over selve uddannelseshjælpen kan du som ung under 30 uden uddannelse have adgang til en række supplerende tilbud, der skal understøtte din vej mod en uddannelse. Det kan for eksempel være mentorstøtte, forberedende grunduddannelse (FGU), eller særlige brobygningsforløb målrettet unge, der har brug for en blidere overgang til en almindelig uddannelse. Har du samtidig sociale eller helbredsmæssige udfordringer, kan kommunen desuden inddrage andre indsatser efter serviceloven, hvis det vurderes relevant for din samlede situation.
Det er værd at spørge jobcenteret direkte, om der findes flere relevante tilbud i din kommune, i stedet for kun at forholde sig til selve ydelsen og uddannelsespålægget isoleret.
Rådighedsforpligtelsen som uddannelseshjælpsmodtager
Ud over selve uddannelsespålægget er du som modtager af uddannelseshjælp forpligtet til at stå til rådighed for jobcenterets indsats på samme måde som andre ledige. Er du kategoriseret som uddannelsesparat, skal du deltage aktivt i de samtaler og forløb, kommunen indkalder til, mens du arbejder hen mod at opfylde uddannelsespålægget. Møder du ikke op uden gyldig grund, kan kommunen sanktionere dig, hvilket typisk betyder et fradrag i din uddannelseshjælp for de pågældende dage.
Er du aktivitetsparat, gælder der skærpede krav til kommunens sagsbehandling, før en sanktion kan iværksættes – blandt andet skal du have mulighed for at forklare din side af sagen ved en partshøring. Har du en dokumenteret grund til at udeblive, for eksempel sygdom eller en akut social krise, bør du kontakte jobcenteret hurtigst muligt, da rettidig besked ofte kan forhindre, at sagen udvikler sig til en sanktion.
Ofte stillede spørgsmål om uddannelseshjælp
Hvad er forskellen på uddannelseshjælp og kontanthjælp?
Uddannelseshjælp gælder specifikt for personer under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse, og satserne følger SU-niveau i stedet for de almindelige kontanthjælpssatser.
Skal jeg søge en bestemt uddannelse, eller kan jeg selv vælge?
Du har som udgangspunkt selv indflydelse på valg af uddannelse, men den skal opfylde uddannelsespålæggets krav og være realistisk i forhold til din baggrund.
Hvad sker der, når jeg fylder 30 år?
Fylder du 30 år, mens du fortsat er ledig uden uddannelse, overgår du til almindelig kontanthjælp efter de generelle regler i stedet for uddannelseshjælp.
Kan jeg få uddannelseshjælp, hvis jeg allerede er i gang med en uddannelse?
Nej, er du allerede i gang med en SU-berettiget uddannelse, søger du SU i stedet for uddannelseshjælp, da de to ydelser ikke kan kombineres for samme periode.
Gælder aktivitetstillægget automatisk?
Nej, aktivitetstillægget kræver, at du deltager aktivt i et relevant tilbud eller har tilkendegivet ønske om det, hvis kommunen endnu ikke har fundet et passende tilbud til dig.
Hvad betyder det, at reglerne ændres fra 2027?
Fra 1. januar 2027 kan kommunerne ikke længere udstede nye uddannelsespålæg efter de nuværende regler, som led i beskæftigelsesreformen – men frem til da gælder de eksisterende regler fuldt ud.
Kan jeg selv vælge at blive vurderet som jobparat i stedet for aktivitetsparat?
Nej, kategoriseringen er en faglig vurdering foretaget af jobcenteret ud fra din konkrete situation, og du kan ikke frit vælge kategori, men du kan bede om en ny vurdering, hvis din situation ændrer sig.
Får jeg SU, mens jeg venter på at starte min uddannelse?
Nej, du modtager uddannelseshjælp frem til den dag, du reelt starter på en SU-berettiget uddannelse, hvorefter du overgår til SU og uddannelseshjælpen ophører.
Kan jeg få hjælp til at finde den rigtige uddannelse?
Ja, både jobcenteret og Ungdommens Uddannelsesvejledning kan hjælpe med at afklare, hvilken uddannelse der passer bedst til dine interesser, forudsætninger og eventuelle helbredsmæssige hensyn.
Skal jeg selv betale for optagelsesprøver eller ansøgningsgebyrer?
Reglerne varierer afhængigt af uddannelsen, men du bør spørge jobcenteret, om der findes støttemuligheder til eventuelle udgifter forbundet med selve ansøgningsprocessen til en uddannelse.
Kan jeg skifte fra aktivitetsparat til uddannelsesparat undervejs?
Ja, kategoriseringen kan ændres, hvis din situation forbedres, og du bliver klar til at søge en uddannelse hurtigere end oprindeligt vurderet – kontakt din sagsbehandler for en ny vurdering.
Har du brug for hjælp til SU-relaterede spørgsmål, kan du læse vores oversigt over uddannelse og SU. Se også den samlede oversigt over sociale ydelser og bonus. Officiel information findes hos STAR, og du kan læse om klageadgang hos Ankestyrelsen.