Hvor meget kan man egentlig arve, før staten begynder at tage sin del? Svaret er bundgrænsen for boafgift, som i 2026 udgør 392.300 kr. Er boets samlede nettoværdi under dette beløb, betales der slet ingen boafgift, og grænsen gælder for boet som helhed – ikke pr. arving – reguleret årligt efter den almindelige personskattelovs regulering, jf. skat.dk om boafgift.
Bundgrænsen er en af de mest afgørende, men samtidig mest misforståede tal i hele boafgiftssystemet. Mange tror fejlagtigt, at hver enkelt arving har sin egen bundgrænse, mens andre er i tvivl om, hvordan grænsen egentlig reguleres fra år til år. Denne guide gennemgår, hvad bundgrænsen konkret betyder, hvordan den fordeles mellem flere arvinger, og hvad der sker, hvis boet ligger tæt på grænsen.
Hvad er bundgrænsen for boafgift?
Bundgrænsen, også kaldet bundfradraget, er det beløb af boets nettoformue, der altid er fritaget for den almindelige boafgift på 15%. Kun den del af boet, der overstiger bundgrænsen, beskattes – og selve bundgrænsen beskattes aldrig, uanset hvor stort boet i øvrigt er. I 2026 udgør bundgrænsen 392.300 kr., hvilket betyder, at et bo på præcis dette beløb eller derunder ikke udløser nogen boafgift overhovedet, forudsat at arvingerne tilhører den kategori, der betaler den almindelige sats på 15%.
Gælder bundgrænsen pr. bo eller pr. arving?
Bundgrænsen gælder for boet som helhed, ikke individuelt for hver enkelt arving. Det betyder, at et bo på 1.000.000 kr., der skal deles mellem to børn, kun får trukket 392.300 kr. fra én gang – ikke 392.300 kr. pr. barn. De resterende 607.700 kr. beskattes med 15%, uanset om beløbet deles mellem to, tre eller fem arvinger inden for samme afgiftskategori. Denne regel overraskes mange over, fordi den betyder, at boafgiften for en given arv er den samme, uanset hvor mange søskende man deler den med – kun den enkeltes andel af den samlede afgift ændrer sig, ikke den samlede boafgift for hele boet. Har man mange søskende, betyder det i praksis, at hver enkelt arvings andel af bundfradraget bliver mindre, jo flere man er om at dele boet, selvom det samlede fritagne beløb for hele boet forbliver uændret på 392.300 kr.
Sådan reguleres bundgrænsen hvert år
Bundgrænsen reguleres én gang årligt efter samme mekanisme som en række andre beløbsgrænser i det danske skattesystem, baseret på den almindelige lønudvikling og prisudvikling i samfundet. Det betyder, at grænsen typisk stiger med et par tusinde kroner hvert år, men reguleringen sker ikke nødvendigvis i faste, runde beløb. Det er derfor vigtigt at bruge det korrekte års bundgrænse, når man beregner boafgift – det er dødsdatoen, der afgør, hvilket års bundgrænse der skal anvendes, ikke det tidspunkt hvor boopgørelsen rent faktisk udarbejdes eller godkendes af skifteretten.
Ingen bundgrænse for tillægsboafgiften
Det er alene den almindelige boafgift på 15%, der nyder godt af bundgrænsen. Skal en arving derudover betale den ekstra tillægsboafgift på 25%, fordi vedkommende står uden for den nærmeste familie, beregnes denne tillægsafgift af hele det beløb, der er tilbage efter den almindelige boafgift – uden et yderligere fradrag. En fjern slægtning eller en ven, der arver, får derfor kun glæde af bundgrænsen én gang, i beregningen af de første 15%, og ikke en ekstra gang i beregningen af tillægsboafgiften.
Hvad hvis boet ligger lige omkring bundgrænsen?
Ligger boets værdi tæt på bundgrænsen, kan selv mindre ændringer i boets opgørelse gøre en stor relativ forskel. Bliver en ejendomsvurdering for eksempel sat op med 20.000 kr., eller findes der en glemt opsparingskonto, kan det være nok til at skubbe et ellers afgiftsfrit bo over grænsen og udløse boafgift for første gang. Det er derfor særligt vigtigt at få lavet en grundig og korrekt opgørelse af boets aktiver og passiver i boer, der ligger tæt på bundgrænsen, fremfor at antage, at boet automatisk er afgiftsfrit uden en ordentlig gennemgang. Omvendt kan en glemt gældspost trække boet ned under grænsen igen, så det er lige så vigtigt at få al kendt gæld med i opgørelsen som at få alle aktiver med.
Hvad indgår i beregningen af boets nettoformue?
Boets nettoformue opgøres som summen af alle aktiver – bankindestående, fast ejendom, bil, værdipapirer og indbo – minus al kendt gæld og rimelige begravelsesudgifter. Det er dette nettobeløb, bundgrænsen trækkes fra, ikke boets bruttoværdi. Har afdøde efterladt sig en bolig med en friværdi på 800.000 kr., men samtidig et forbrugslån på 150.000 kr., er det de 650.000 kr. i nettoformue fra boligen, der tæller med, sammen med boets øvrige aktiver og passiver. Pension og livsforsikring, der udbetales direkte til en begunstiget uden om boopgørelsen, indgår som udgangspunkt ikke i denne beregning, da de ligger uden for selve boets formue.
Bundgrænsen for boafgift vs. beløbsgrænsen for gaveafgift
Det er vigtigt ikke at forveksle bundgrænsen for boafgift med den årlige afgiftsfri beløbsgrænse for gaver, som i 2026 udgør 80.600 kr. pr. modtager. De to grænser fungerer efter forskellige principper: bundgrænsen for boafgift gælder én gang for hele boet ved et dødsfald, mens gavegrænsen gælder årligt og pr. modtager, så længe giveren er i live. Kombinerer man løbende brug af den årlige gavegrænse med en klar forståelse af bundgrænsen for boafgift, kan man i mange tilfælde reducere den samlede afgift, en familie kommer til at betale over tid, sammenlignet med udelukkende at lade hele formuen gå gennem boopgørelsen ved dødsfaldet. Mange rådgivere anbefaler netop denne kombinerede tilgang til ældre familier med en betydelig formue, hvor en del af planlægningen handler om at sprede overdragelsen af formue ud over flere år i stedet for at koncentrere det hele i én enkelt boopgørelse efter et dødsfald.
Historisk udvikling af bundgrænsen
| Periode | Cirka bundgrænse |
|---|---|
| Ved boafgiftslovens indførelse (1995) | Betydeligt lavere end i dag |
| For 10 år siden | Omkring 15-20% lavere end 2026-niveauet |
| 2026 | 392.300 kr. |
Den løbende regulering betyder, at bundgrænsen i dag beskytter en væsentligt større del af almindelige danske dødsboer mod boafgift, end den gjorde for blot et årti siden – en udvikling, der særligt kommer mindre og mellemstore boer til gode, mens den har mindre praktisk betydning for de største boer, hvor bundgrænsen kun udgør en beskeden andel af den samlede formue.
Hvorfor findes bundgrænsen overhovedet?
Bundgrænsen findes for at skåne mindre og mellemstore dødsboer for boafgift, så almindelige familier ikke skal betale skat af en beskeden arv – for eksempel et lille bankindestående eller et beskedent indbo efter en forælder, der ikke efterlod sig en stor formue. Uden en bundgrænse ville selv de mindste arvebeløb udløse afgift, hvilket i praksis ville ramme hårdest de familier, der i forvejen har mindst at give videre. Ved i stedet at fritage de første 392.300 kr., sikrer systemet, at boafgiften primært rammer større boer, hvor arvingerne modtager et betydeligt beløb, mens den relative byrde for mindre boer holdes nede. Denne fordelingsmæssige tankegang går igen i flere andre dele af det danske skattesystem, hvor bundfradrag generelt bruges til at målrette en afgift eller skat mod de større beløb, uden at det samtidig rammer de mindste og mest almindelige tilfælde unødigt hårdt.
Skal man selv ansøge om bundgrænsen?
Nej, bundgrænsen anvendes automatisk af skifteretten eller bobestyreren, når boopgørelsen udarbejdes – der er intet, arvingerne selv skal ansøge om eller huske at gøre krav på. Det eneste, der kræves fra arvingernes side, er at sikre, at boets aktiver og passiver bliver opgjort korrekt og fuldstændigt, så beregningsgrundlaget for både bundgrænsen og selve boafgiften bliver retvisende. Mangler der dokumentation for gæld eller aktiver, kan det i værste fald føre til en forkert beregning, som senere skal korrigeres, hvilket kan forsinke udbetalingen af arven til de berettigede. Det bedste, arvingerne selv kan gøre, er derfor at samle relevante kontoudtog, ejendomsvurderinger og gældsbeviser hurtigst muligt efter dødsfaldet, så skifteretten eller bobestyreren har et fuldstændigt grundlag at arbejde ud fra fra starten.
Regneeksempel: Bundgrænsens betydning ved tre forskellige bostørrelser
Et bo på 300.000 kr. ligger under bundgrænsen på 392.300 kr. i 2026 og udløser derfor slet ingen boafgift. Et bo på 500.000 kr. overstiger grænsen med 107.700 kr., hvilket giver en boafgift på 15% heraf, svarende til 16.155 kr. Et bo på 2.000.000 kr. overstiger grænsen med 1.607.700 kr., hvilket giver en boafgift på 241.155 kr. – men her udgør bundgrænsen kun en brøkdel af boets samlede værdi, så den relative besparelse ved bundgrænsen bliver langt mindre synlig i procent, jo større boet er. Eksemplet viser tydeligt, hvordan bundgrænsen har den største relative betydning for mindre og mellemstore boer – jo tættere boets værdi ligger på selve grænsen, desto større er den procentvise forskel, bundgrænsen reelt udgør for arvingernes nettoarv.
Ofte stillede spørgsmål om bundgrænsen for boafgift
Får jeg mit eget bundfradrag, hvis jeg er én ud af fem søskende, der arver?
Nej, bundgrænsen gælder for boet som helhed og deles forholdsmæssigt mellem alle arvinger inden for den almindelige boafgiftskategori – I får altså ikke hver især et fuldt bundfradrag på 392.300 kr.
Tæller ægtefællens andel af boet med i bundgrænsen?
Nej, ægtefællen er fuldstændig fritaget for boafgift og indgår derfor ikke i beregningen af, hvordan bundgrænsen fordeles mellem de øvrige arvinger, der betaler almindelig boafgift.
Hvilken dato afgør, hvilket års bundgrænse der bruges?
Det er dødsdatoen, der er afgørende, ikke det tidspunkt, hvor boopgørelsen udarbejdes eller godkendes. Dør nogen i december 2025, bruges 2025-bundgrænsen, selvom boet først behandles i 2026.
Kan bundgrænsen bruges flere gange, hvis der er flere dødsfald i samme familie kort efter hinanden?
Ja, bundgrænsen gælder for hvert enkelt bo for sig. Dør både far og mor kort efter hinanden, får hvert af deres to boer sit eget bundfradrag ved den efterfølgende boopgørelse.
Skal jeg selv beregne, hvordan bundgrænsen fordeles mellem arvingerne?
Nej, det er skifteretten eller bobestyreren, der foretager den korrekte fordeling som en del af boopgørelsen – du behøver ikke selv regne dette ud.
Kan man planlægge sig til at holde et bo under bundgrænsen?
I nogle tilfælde kan løbende brug af de afgiftsfri gavebeløb i levende live reducere boets fremtidige størrelse, så det ender under eller tættere på bundgrænsen – læs mere om gaveafgift og forskudsarv.
Gælder samme bundgrænse for både 15%-satsen og tillægsboafgiften?
Nej, bundgrænsen bruges udelukkende til at beregne den almindelige boafgift på 15%. Tillægsboafgiften på 25% beregnes af hele det resterende beløb uden noget yderligere fradrag.
Hvad sker der, hvis boets værdi ændrer sig, efter boopgørelsen først er lavet?
Dukker der senere yderligere aktiver eller gæld op, kan boopgørelsen og dermed boafgiftsberegningen genoptages og korrigeres, så den endelige afgift afspejler boets reelle, fulde værdi.
Vil du forstå boafgiftssystemet i sin helhed, kan du læse vores guide til boafgift 2026. Se også den samlede oversigt over dødsfald, arv og testamente.