225-timers reglen er afskaffet fra 1. juli 2026 som led i den bredere reform af kontanthjælpssystemet. Reglen krævede, at du havde haft mindst 225 timers ordinært, ustøttet arbejde inden for de seneste 12 måneder for at beholde din fulde kontanthjælp. Er du på kontanthjælp i dag, gælder reglen derfor ikke længere for dig, oplyser STAR.
Mange søger stadig efter «225-timers reglen 2026», fordi reglen har fyldt meget i debatten om kontanthjælp gennem flere år. Denne artikel forklarer, hvad reglen indebar, hvorfor den er afskaffet, og hvad der gælder for kontanthjælpsmodtagere i stedet.
Hvad var 225-timers reglen?
Reglen indebar, at kontanthjælpsmodtagere skulle have haft mindst 225 timers ordinært, ustøttet arbejde inden for de seneste 12 måneder for at bevare den fulde kontanthjælp. De 225 timer svarede til omkring seks ugers fuldtidsarbejde, eller for eksempel ti timers arbejde om ugen i et halvt år. Opfyldte du ikke kravet, blev din kontanthjælp reduceret – for enlige typisk med omkring 1.000 kr. om måneden, mens én part i et par i værste fald kunne miste kontanthjælpen helt, hvis heller ikke partneren opfyldte timekravet.
Formålet med reglen var at skabe et incitament til, at kontanthjælpsmodtagere holdt en vis tilknytning til arbejdsmarkedet, selv i mindre omfang, frem for slet ingen beskæftigelse. Reglen var samtidig en af de mest omdiskuterede dele af det danske kontanthjælpssystem, blandt andet fordi den ramte hårdt i par-familier, hvor kun den ene part reelt havde mulighed for at finde arbejde.
Hvordan blev de 225 timer talt med?
Kommunen talte som udgangspunkt kun ordinære, ustøttede arbejdstimer med – altså almindeligt lønarbejde uden offentligt tilskud. Timer i løntilskudsjob, virksomhedspraktik eller nyttejob talte som hovedregel ikke med i opgørelsen, medmindre der var tale om helt særlige overgangsordninger. Det betod, at mange kontanthjælpsmodtagere, der reelt var aktive i beskæftigelsesindsatsen gennem praktik eller løntilskud, alligevel kunne opleve, at de ikke opfyldte kravet, fordi netop disse timer ikke talte med på samme måde som ordinært arbejde.
Denne skelnen mellem ordinære og støttede timer var en af de mest tekniske og misforståede dele af reglen, og mange borgere blev overraskede over, at deres faktiske arbejdsindsats ikke automatisk gav dem ret til fuld kontanthjælp.
Hvornår og hvorfor blev reglen afskaffet?
225-timers reglen blev afskaffet fra 1. juli 2026 sammen med flere andre elementer af det tidligere kontanthjælpsloft, som en del af en større reform af kontanthjælpssystemet. Reformen har generelt haft til formål at forenkle reglerne og gøre dem mere forudsigelige for både borgere og kommuner, efter at flere år med kritik af reglens økonomiske konsekvenser for særligt sårbare familier.
Afskaffelsen betyder, at kontanthjælpsmodtagere ikke længere skal dokumentere et bestemt antal arbejdstimer for at undgå en reduktion i ydelsen alene af den grund. Andre krav i kontanthjælpssystemet, som rådighedsforpligtelse og aktiv jobsøgning, gælder dog fortsat uændret.
Kritikken af den tidligere regel
Igennem årene har både socialrådgivere, fagforeninger og forskere peget på flere problematiske sider af 225-timers reglen. Kritikken har især handlet om, at reglen ramte skævt geografisk, da mulighederne for at finde selv et lille deltidsjob varierede markant mellem store byer og udkantsområder med færre jobabninger. Desuden blev det fremhævet, at reglen især ramte sårbare grupper som enlige forsørgere, borgere med skjulte helbredsproblemer, der endnu ikke var udredt, samt nyankomne flygtninge og indvandrere med sprogbarrierer, der gjorde det sværere at finde arbejde på almindelige vilkår.
Fortalere for reglen argumenterede omvendt for, at den skabte et vigtigt incitament til at opretholde en tilknytning til arbejdsmarkedet, og at fritagelsesmulighederne var tilstrækkelige til at beskytte de borgere, der reelt ikke kunne opfylde kravet af helbredsmæssige eller andre anerkendte årsager.
Hvad betod reglen for kommunernes sagsbehandling?
For kommunerne betod 225-timers reglen et betydeligt administrativt arbejde med løbende at holde styr på, hvilke kontanthjælpsmodtagere der opfyldte timekravet, og hvornår en eventuel reduktion skulle træde i kraft eller igen bortfalde, hvis borgeren senere fik arbejde. Sagsbehandlerne skulle desuden løbende vurdere fritagelsessager, hvor borgere søgte om at blive undtaget fra kravet på grund af sygdom, deltagelse i virksomhedspraktik eller andre anerkendte barrierer. Denne del af sagsbehandlingen bortfalder nu, hvilket ifolge flere kommunale medarbejdere frigor ressourcer, der i stedet kan bruges på den mere direkte beskæftigelsesindsats og opfølgning på borgernes faktiske jobsøgning.
Nogle kommuner har i overgangsperioden oplevet en vis usikkerhed om, præcis hvilke sager der falder ind under de gamle regler, og hvilke der behandles fuldt ud efter de nye regler – er du i tvivl om, hvordan din egen sag er blevet håndteret i overgangen, er det derfor en god idé at bede om en konkret, skriftlig redegørelse fra din sagsbehandler.
Hvad gælder for kontanthjælpsmodtagere nu?
| Element | Beskrivelse |
|---|---|
| 225-timers krav | Afskaffet fra 1. juli 2026 |
| Konsekvens ved manglende timer | Ingen reduktion længere alene af denne årsag |
| Rådighedsforpligtelse | Gælder fortsat uændret |
| Aktiv jobsøgning | Fortsat et krav under kontanthjælp |
Modtager du i dag kontanthjælp, skal du derfor ikke længere holde styr på et bestemt timetal for at undgå en nedsættelse alene af denne grund. Du er fortsat forpligtet til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet og deltage aktivt i kommunens beskæftigelsesindsats, men selve 225-timers dokumentationen er ikke længere relevant.
Hvad indgår i den bredere kontanthjælpsreform?
Afskaffelsen af 225-timers reglen er ét element i en større revision af kontanthjælpssystemet, hvor lovgiver har villet forenkle en række regler, der over tid var blevet komplekse og svære at gennemskue for både borgere og sagsbehandlere. Reformen har blandt andet også berørt beregningen af kontanthjælpsloftet og samspillet mellem kontanthjælp og andre ydelser. Formålet har generelt været at gøre kontanthjælpssystemet mere gennemsigtigt, så borgere lettere kan forudsige, hvad de reelt vil modtage måned for måned.
Er du i tvivl om, hvordan reformen samlet set påvirker netop din sag – ud over afskaffelsen af 225-timers reglen – bør du bede din kommune om en fuldstændig, opdateret beregning af din kontanthjælp efter de nye regler.
Hvad skal du fortsat være opmærksom på som kontanthjælpsmodtager?
Selvom 225-timers kravet er væk, betyder det ikke, at kontanthjælp er en ydelse uden krav. Du skal fortsat stå til rådighed for arbejdsmarkedet, hvilket betyder, at du skal være aktivt jobsøgende, møde op til samtaler på jobcenteret og deltage i den beskæftigelsesindsats, kommunen tilrettelægger for dig – for eksempel virksomhedspraktik, opkvalificeringsforløb eller vejledningsforløb. Overholder du ikke rådighedsforpligtelsen, kan det stadig medføre sanktioner efter de almindelige regler, uafhængigt af afskaffelsen af timekravet.
Det er derfor vigtigt ikke at forveksle afskaffelsen af 225-timers reglen med en generel lempelse af alle krav til kontanthjælpsmodtagere – det er specifikt dokumentationen af et bestemt antal arbejdstimer, der er bortfaldet, mens den grundlæggende pligt til at være til rådighed for arbejdsmarkedet fortsat gælder fuldt ud.
Hvad hvis du tidligere fik reduceret kontanthjælp på grund af reglen?
Blev din kontanthjælp reduceret før 1. juli 2026, fordi du ikke opfyldte timekravet, gjaldt reduktionen for den periode, den var fastsat til efter de dagældende regler. Reformen har som udgangspunkt ikke tilbagevirkende kraft, så en reduktion, der allerede var effektueret, ændres ikke automatisk med tilbagevirkende kraft. Er du i tvivl om, hvordan overgangen konkret har påvirket din sag, bør du kontakte din kommune og bede om en opdateret beregning af din aktuelle kontanthjælp.
Hvad hvis du havde en fritagelse under den gamle regel?
Havde du en dokumenteret fritagelse fra 225-timers kravet, for eksempel på grund af sygdom eller anden anerkendt barriere, er fritagelsen som sådan ikke længere relevant, da hele reglen er bortfaldet. Det betyder dog ikke, at dine øvrige forhold omkring rådighed automatisk ændres – har din fritagelse også haft betydning for andre dele af din sag, for eksempel din tilknytning til jobcenterets indsats, bør du fortsat holde kommunen orienteret om din helbredsmæssige situation efter de almindelige regler.
Regneeksempel: Louise og Mikkel før og efter afskaffelsen
Louise og Mikkel er gift og modtog begge kontanthjælp i foråret 2026. Mikkel havde et deltidsjob, der gav ham de nødvendige 225 timer, men Louise, som var sygemeldt uden lægelig fritagelse registreret, opfyldte ikke kravet. Frem til 1. juli 2026 betod det, at deres samlede kontanthjælp var reduceret. Fra 1. juli 2026, hvor reglen blev afskaffet, bortfaldt denne specifikke reduktion, og parrets kontanthjælp beregnes nu udelukkende efter de almindelige regler om rådighed og indkomst, uden hensyn til det tidligere 225-timers krav.
Et andet eksempel: Ahmed er enlig og har været ledig i over et år. I efteråret 2025 fandt han et lille rengoringsjob på fire timer om ugen, hvilket bragte ham op på de 225 timer over 12 måneder og dermed sikrede ham fuld kontanthjælp frem til foråret 2026. Havde reglen stadig eksisteret efter 1. juli 2026, ville han have skullet blive ved med at dokumentere sine timer for at undgå en reduktion – men fordi reglen blev afskaffet netop på det tidspunkt, kunne Ahmed frit vælge at fokusere sin tid på en mere målrettet jobsøgning inden for sit fagområde i stedet for at prioritere et lavtlønnet deltidsjob udelukkende for at opfylde timekravet.
Hvad betyder reformen for par på kontanthjælp fremover?
Afskaffelsen af 225-timers reglen har særlig betydning for par, hvor kun den ene part havde mulighed for at finde et lille, ekstra job. Tidligere kunne en enkelt persons manglende timer påvirke hele husstandens kontanthjælp negativt. Med afskaffelsen forsvinder denne specifikke mekanisme, men det er fortsat vigtigt at være opmærksom på, at andre regler om rådighed og aktiv jobsøgning gælder for begge parter i husstanden hver for sig.
Historisk baggrund: hvorfor blev reglen indført oprindeligt?
225-timers reglen blev oprindeligt indført som en del af kontanthjælpsreformen for at styrke det såkaldte gensidige forsørgelseskrav mellem ægtefæller og samlevende og for at fastholde et arbejdsmarkedstilknytningsprincip i den danske kontanthjælpsmodel. Tanken var, at kontanthjælp skulle være en midlertidig ydelse, og at selv begrænset arbejde skulle honoreres med en fuld ydelse, mens fravær af enhver arbejdsindsats over en længere periode skulle udløse en økonomisk konsekvens. Reglen indgik dermed i en bredere politisk diskussion om balancen mellem økonomisk tryghed for de svageste og et generelt ønske om at fremme beskæftigelse frem for passiv forsørgelse.
Over tid viste evalueringer af reglen blandede resultater: for nogle borgere fungerede kravet som et reelt incitament til at søge selv mindre jobs, mens det for andre – særligt i grupper med reelle, men ikke altid dokumenterede barrierer – primært resulterede i en økonomisk stramning uden en tilsvarende positiv beskæftigelseseffekt.
Ofte stillede spørgsmål om 225-timers reglen
Gælder 225-timers reglen stadig i 2026?
Nej, reglen er afskaffet fra 1. juli 2026 og gælder derfor ikke længere for kontanthjælpsmodtagere.
Skal jeg stadig dokumentere mine arbejdstimer over for kommunen?
Ikke specifikt i forhold til 225-timers kravet, men du skal fortsat dokumentere din rådighed og eventuelle indkomster efter de almindelige regler for kontanthjælp.
Får jeg automatisk min kontanthjælp forhøjet, hvis jeg tidligere var reduceret på grund af reglen?
Din fremtidige kontanthjælp beregnes efter de nye regler fra afskaffelsesdatoen, men en allerede gennemført reduktion for en tidligere periode ændres ikke automatisk med tilbagevirkende kraft.
Hvad var undtagelserne fra reglen, mens den gjaldt?
Dokumenteret sygdom, deltagelse i virksomhedspraktik eller nyttejob, samt andre af kommunen anerkendte barrierer kunne fritage dig fra kravet, mens reglen var gældende.
Er andre dele af kontanthjælpssystemet også blevet ændret?
Ja, afskaffelsen af 225-timers reglen indgår i en bredere reform, hvor også andre elementer af det tidligere kontanthjælpsloft er blevet justeret eller fjernet.
Hvor kan jeg se, hvordan reformen påvirker min konkrete sag?
Kontakt din kommunes jobcenter eller ydelsesafdeling og bed om en opdateret beregning, der viser, hvordan de nye regler slår igennem på din udbetaling.
Gjaldt reglen også for uddannelseshjælp?
Ja, en tilsvarende timeregel gjaldt også for uddannelseshjælpsmodtagere, og denne del er ligeledes omfattet af afskaffelsen fra 1. juli 2026.
Kan jeg finde den gamle lovtekst, hvis jeg vil læse om reglen historisk?
Ja, den historiske udgave af vejledningen om kontanthjælpsloftet og 225-timers reglen kan findes på Retsinformation, markeret som historisk gældende frem til afskaffelsen.
Betyder afskaffelsen, at jeg kan modtage kontanthjælp uden nogen form for arbejdskrav?
Nej, du skal fortsat stå til rådighed for arbejdsmarkedet og deltage i den beskæftigelsesindsats, kommunen tilrettelægger – det er kun det specifikke 225-timers dokumentationskrav, der er bortfaldet.
Skal jeg selv gøre kommunen opmærksom på, at reglen er afskaffet?
Nej, kommunerne har pligt til at anvende de gældende regler automatisk, men det skader ikke at spørge ind til din egen sag, hvis du er i tvivl om, hvorvidt beregningen er opdateret korrekt.
Vil en tilsvarende regel kunne blive genindført senere?
Det kan ingen garantere, da fremtidig lovgivning altid kan ændres politisk, men der er på nuværende tidspunkt ingen offentliggjorte planer om at genindføre en tilsvarende timeregel.
Hvor kan jeg holde mig opdateret om fremtidige ændringer i kontanthjælpsreglerne?
STAR og din kommunes hjemmeside er de mest pålidelige kilder til aktuel information om reglerne for kontanthjælp, herunder eventuelle fremtidige justeringer.
Kan jeg klage over, hvordan min sag blev behandlet, mens reglen stadig gjaldt?
En afgørelse truffet efter de dagældende regler kan som udgangspunkt påklages efter de almindelige klagefrister, der gjaldt på tidspunktet for afgørelsen – kontakt Ankestyrelsen, hvis du er i tvivl om, om din klagefrist stadig løber.
Har du spørgsmål til kontanthjælp generelt, kan du læse vores samlede oversigt over arbejde, dagpenge og a-kasse. Se også den samlede oversigt over sociale ydelser og bonus. Officiel information findes hos STAR, og du kan læse om klageadgang hos Ankestyrelsen.