Dit barn skal have et fornavn og et efternavn, senest når det fylder seks måneder — overskrider I fristen, kan I få en bøde, og barnet får automatisk morens efternavn. Navngivningen anmeldes digitalt på borger.dk med MitID, og begge forældre med del i forældremyndigheden skal underskrive digitalt, før anmeldelsen er gyldig.
Mange nybagte forældre er overraskede over, hvor stramt reguleret navngivningen faktisk er i Danmark. Her får du fristen, processen og de vigtigste regler fra navneloven.
Fristen på seks måneder: hvad sker der, hvis du overskrider den?
Fristen regnes fra barnets fødselsdato, ikke fra dåbsdatoen. Har barnet ikke fået et fornavn inden for seks måneder, kan forældrene modtage en bøde fra kommunen, og sagen kan blive henvist til Familieretshuset. Mangler kun efternavnet, tildeles barnet automatisk morens efternavn ved fristens udløb, uden at forældrene selv skal foretage sig yderligere — men det er sjældent den løsning, de fleste forældre ønsker, og det er derfor bedst at anmelde navnet rettidigt.
Sådan anmelder du navngivning trin for trin
- Log på borger.dk med MitID senest seks måneder efter fødslen.
- Udfyld navneskemaet med barnets fornavn, eventuelt mellemnavn og efternavn.
- Angiv den anden forælders CPR-nummer og e-mail, hvis I begge har del i forældremyndigheden.
- Vent på den anden forælders digitale underskrift — vedkommende modtager et link via e-mail til at signere med MitID.
- Modtag bekræftelse, når begge underskrifter er registreret, og navnet er officielt registreret i CPR.
Hvilke navne kan I vælge?
Fornavnet skal enten stå på Familieretshusets liste over godkendte fornavne, eller I kan søge om godkendelse af et navn, der ikke allerede står på listen. Navnet skal entydigt kunne opfattes som enten et drenge- eller pigenavn, medmindre det er registreret som unisex, og det må ikke være anstødeligt, useriøst eller vanskeligt at udtale eller stave på dansk. Se vores separate guide om godkendte fornavne for den fulde liste og ansøgningsproces for navne uden for listen.
Mellemnavn: skal barnet have et?
Et mellemnavn er valgfrit og placeres mellem for- og efternavnet — typisk bruges det til at videreføre et efternavn fra en af forældrene eller en anden nær slægtning som en form for hyldest. Reglerne for, hvilke navne der kan bruges som mellemnavn, adskiller sig en smule fra reglerne for fornavne, da mellemnavne ofte i praksis er tidligere efternavne fra familien. Ønsker I at give barnet et mellemnavn, kan det angives i samme digitale anmeldelse som fornavn og efternavn — der er ikke behov for en separat ansøgning, medmindre navnet kræver særlig godkendelse. Læs mere i vores uddybende guide om mellemnavn og efternavn.
Efternavn: hvilke muligheder har I?
| Mulighed | Beskrivelse |
|---|---|
| Morens efternavn | Kan altid vælges uden videre |
| Farens efternavn | Kræver typisk farens samtykke, hvis han ikke er gift med moren |
| Sammensat efternavn | Kombination af begge forældres efternavne i visse tilfælde |
| Andet slægtsnavn | Et efternavn fra en bedsteforælder eller anden nær slægtning under særlige betingelser |
Hvad hvis I er uenige om navnet?
Kan forældrene ikke blive enige om barnets navn, og fristen på seks måneder nærmer sig, kan sagen ende hos Familieretshuset, som i sidste ende kan træffe en afgørelse. Det er sjældent en hurtig proces, så det er langt at foretrække at finde en fælles løsning i god tid, frem for at lade uenigheden trække ud til tæt på fristen. Har kun den ene forælder del i forældremyndigheden, kan denne forælder som udgangspunkt navngive barnet alene uden den anden forælders samtykke. I praksis oplever mange forældre, at uenigheden løser sig, når de nærmer sig fristen, fordi presset for at finde en løsning øges — men det er stadig klogt at tage samtalen tidligt, i stedet for at satse på, at det løser sig af sig selv i sidste øjeblik.
Navngivning uden dåb
Navngivning i Danmark er ikke knyttet til en religiøs dåb — det er en fuldstændig civilretlig proces, der foregår digitalt via borger.dk, uanset om familien er medlem af folkekirken eller ej. Ønsker I samtidig en kirkelig dåb, foregår den som en separat proces gennem sognet, men den erstatter ikke den digitale navngivningsanmeldelse, som stadig skal indsendes inden for fristen.
Navneloven i korte træk
Navnereglerne findes i navneloven (lov nr. 550 af 30. maj 2017 med senere ændringer), som administreres af Familieretshuset. Loven fastsætter blandt andet, hvilke fornavne der kan godkendes uden videre sagsbehandling, hvordan efternavne kan sammensættes, og hvornår en sag skal sendes videre til Familieretshuset for en konkret vurdering. Formålet med reglerne er at balancere forældrenes frihed til selv at vælge navn med hensynet til barnet, som skal kunne bære navnet gennem hele livet uden unødig gene, f.eks. i form af mobning eller praktiske problemer i officielle sammenhænge. Loven revideres løbende, og det er derfor altid en god idé at tjekke Familieretshusets hjemmeside for den nyeste udgave af navnelisterne, inden I træffer jeres endelige valg.
Navngivning ved skilte eller separerede forældre
Er forældrene ikke sammen, når barnet fødes, ændrer det ikke ved, at begge forældre med del i forældremyndigheden som udgangspunkt skal underskrive navngivningsanmeldelsen digitalt. Er der en verserende sag om forældremyndighed, kan det i praksis forsinke navngivningsprocessen, hvis forældrene ikke er enige om navnet. I sådanne tilfælde er det ofte en god idé at søge rådgivning hos Familieretshuset tidligt i forløbet, så I ikke risikerer at overskride den lovpligtige frist på grund af en langvarig konflikt.
Typiske fejl ved navngivning
- Venter for længe med at starte processen og opdager for sent, at den anden forælder er svær at få fat på for at underskrive.
- Vælger et fornavn, der ikke er kønsentydigt, uden at undersøge, om det er godkendt som unisex-navn på forhånd.
- Antager, at en kirkelig dåb automatisk registrerer navnet i CPR — det gør den ikke, den digitale anmeldelse skal stadig indsendes.
- Overser, at et sammensat efternavn kan kræve dokumentation eller samtykke fra begge sider af familien.
- Glemmer at tjekke, om det ønskede fornavn allerede er godkendt, før de indsender ansøgningen, hvilket kan forsinke sagsbehandlingen unødigt.
Regneeksempel: Sofie og Anders navngiver deres datter
Sofie og Anders får en datter i februar og vælger navnet Alma til fornavn. De er uenige om efternavnet i et par måneder, men bliver til sidst enige om at kombinere begge efternavne. Fire måneder efter fødslen logger Sofie på borger.dk og starter anmeldelsen, angiver Anders’ CPR-nummer, og Anders modtager en e-mail med link til at underskrive digitalt samme dag. Anmeldelsen er gennemført to måneder før fristens udløb, og Alma står officielt registreret i CPR med det fulde navn. Havde parret i stedet ventet til den femte eller sjette måned med at starte processen, ville de have haft langt mindre albuerum, hvis en af underskrifterne var blevet forsinket af tekniske problemer eller rejseaktivitet.
Adoptivbørn og børn født i udlandet
Adopterede børn skal også navngives efter de almindelige regler i navneloven, men fristen regnes ofte fra adoptionsdatoen frem for fødselsdatoen, afhængigt af sagens konkrete omstændigheder — kontakt Familieretshuset for at få afklaret den præcise frist i jeres sag. Er barnet født i udlandet af danske forældre, gælder de samme grundlæggende regler for navnevalg, men processen kan involvere ekstra dokumentation, f.eks. en udenlandsk fødselsattest med officiel oversættelse, før navngivningen kan registreres i det danske CPR-register. Har barnet allerede fået tildelt et navn i udlandet, kan I i visse tilfælde vælge at bevare det navn i den danske registrering, men det kræver, at navnet også opfylder de danske navneregler.
Hvad koster det, hvis navnet skal godkendes særskilt?
Er det ønskede fornavn allerede på Familieretshusets godkendte liste, er selve navngivningen gratis. Skal et nyt fornavn derimod godkendes særskilt, fordi det ikke allerede findes på listen, kan det medføre et sagsbehandlingsgebyr og en længere sagsbehandlingstid, da Familieretshuset skal vurdere navnet konkret efter navnelovens kriterier. Det er derfor en god idé at tjekke navnet på forhånd via Familieretshusets navnesøgning, inden I indsender selve navngivningsanmeldelsen, så I ved, om I skal forvente en hurtig eller en længere sagsbehandling.
Ofte stillede spørgsmål om navngivning
Koster det noget at navngive sit barn?
Nej, selve navngivningsanmeldelsen inden for fristen er gratis.
Kan vi ændre navnet senere, hvis vi fortryder?
Ja, men det kræver en separat navneændring, som normalt koster et gebyr — se vores guide til navneændring 2026.
Hvad hvis den anden forælder ikke reagerer på anmodningen om digital underskrift?
I bør følge op direkte, gerne telefonisk, da systemet ikke rykker automatisk. Nærmer fristen sig uden reaktion, kan I kontakte Familieretshuset for vejledning.
Kan et barn have flere end to fornavne?
Ja, der er ikke en fast grænse for antallet af fornavne, men samtlige navne skal opfylde de almindelige krav i navneloven.
Skal begge forældre altid underskrive?
Kun hvis begge har del i forældremyndigheden. Har kun den ene forælder forældremyndigheden, kan denne navngive barnet alene.
Hvad sker der, hvis vi slet ikke reagerer inden fristen?
Barnet får automatisk morens efternavn, og forældrene risikerer en bøde fra kommunen for den manglende anmeldelse af fornavn.
Kan vi vælge et helt nyt, opfundet navn til vores barn?
Ja, men det skal godkendes af Familieretshuset, som vurderer, om navnet lever op til navnelovens krav om, at det ikke må være anstødeligt, useriøst eller til væsentlig gene for barnet.
Skal vi vælge navn på selve fødselsstuen?
Nej, I har hele seksmånedersperioden til at beslutte jer og gennemføre den digitale anmeldelse — der er ingen forventning om, at navnet skal være klart med det samme.
Kan bedsteforældre eller andre pårørende hjælpe med anmeldelsen?
Nej, det er kun forældre med del i forældremyndigheden, der kan gennemføre og underskrive den digitale navngivningsanmeldelse — andre pårørende kan rådgive, men ikke underskrive på forældrenes vegne.
Kan vi navngive barnet, før vi har fundet et sted at bo permanent?
Ja, navngivningen er ikke knyttet til jeres bopælssituation — I kan gennemføre anmeldelsen digitalt, uanset om I bor c/o hos familie, i en midlertidig bolig eller allerede har en fast adresse.
Skal jeg opdatere navnet andre steder, når navngivningen er gennemført?
Barnets navn opdateres automatisk i de fleste offentlige systemer sammen med CPR-registreringen, men husk selv at give besked til f.eks. dagtilbud, forsikringsselskab eller andre private parter, der allerede har fasttegnet barnets oplysninger baseret på et før-registreret navn.
Overvejer I et navn, der ikke står på den godkendte liste, se Godkendte fornavne 2026. Skal I senere ændre navnet, læs Navneændring 2026. Se det fulde overblik i CPR, folkeregister og adresse.