Hvor meget kan du få i erstatning som voldsoffer? Svie og smerte udbetales med 250 kr. pr. sygedag op til maksimalt 96.000 kr. i 2026, mens varigt mén giver op til 1.103.500 kr. ved 100 procent invaliditet. Erstatningen udbetales af staten via Erstatningsnævnet, uanset om gerningsmanden findes eller kan betale.
At blive udsat for vold er både en fysisk og psykisk belastning, og mange ved ikke, at de har krav på erstatning fra staten, selvom gerningsmanden aldrig bliver fundet eller dømt. Reglerne findes i offererstatningsloven og administreres af Erstatningsnævnet under Civilstyrelsen. Mange venter alt for længe med at søge, fordi de tror, sagen kræver en dømt gerningsmand – sådan hænger det slet ikke sammen. Denne guide gennemgår, hvad du kan få, hvordan du søger, og hvad der sker, hvis du får afslag.
Hvor meget kan du få i erstatning som voldsoffer?
Erstatningen består af flere dele, der kan udbetales samlet eller hver for sig, afhængigt af skadens karakter. Svie og smerte dækker den periode, du er syg efter overfaldet, og udbetales med 250 kr. pr. dag op til maksimalt 96.000 kr. i 2026. Har du fået varige men, for eksempel nedsat følesans eller psykiske eftervirkninger som PTSD, kan du få ménerstatning, hvor 100 procent invaliditet giver op til 1.103.500 kr. – mindre grader af mén giver en tilsvarende mindre andel. Er du udsat for en særligt grov forbrydelse, som seksuelle overgreb eller grov vold, kan du desuden få tortgodtgørelse, en særlig godtgørelse for krænkelsen i sig selv, uafhængigt af de fysiske skader.
Hvad er betingelserne for at få erstatning?
Du skal have været udsat for personskade som følge af en overtrædelse af straffeloven – typisk vold, trusler eller seksuelle overgreb. Forholdet skal som udgangspunkt være anmeldt til politiet, men det er ikke et krav, at gerningsmanden bliver fundet eller dømt – staten træder ind, netop fordi mange sager aldrig opklares. Erstatning for tingsskade er som udgangspunkt ikke omfattet, dog med undtagelser for briller, tøj og andre personlige genstande, der blev ødelagt under overfaldet. Du skal ansøge inden for to år efter, at forholdet er anmeldt til politiet eller sagen er afsluttet, men fristen kan i særlige tilfælde forlænges, hvis du har haft en god grund til at vente.
Sådan søger du erstatning hos Erstatningsnævnet
- Anmeld forholdet til politiet så hurtigt som muligt – din sag hos Erstatningsnævnet bygger på politianmeldelsen
- Ansøg digitalt via Erstatningsnævnets skema, som du finder på civilstyrelsen.dk
- Vedlæg dokumentation for skaden, som lægeerklæringer, journaludskrifter og eventuel psykolograpport
- Vent på sagsbehandling – nævnet indhenter ofte oplysninger fra politiet og sundhedsvæsenet, så sagen kan tage flere måneder
- Modtag afgørelsen med eventuel udbetaling, eller klag hvis du er uenig i vurderingen
Er sagen kompleks, kan sagsbehandlingen strække sig over et år eller mere, særligt hvis den også afventer udfaldet af en straffesag ved domstolene. Du kan godt få en foretiløbig udbetaling af en del af erstatningen, hvis dele af sagen allerede er tilstrækkeligt oplyst, mens resten fortsat behandles.
Svie og smerte, varigt mén og tortgodtgørelse – hvad er forskellen?
Svie og smerte er en godtgørelse for selve sygdomsperioden, altså den tid, hvor du er mærket af skaden i din daglige funktion – den løber typisk, indtil din tilstand er stabil, eller du er rask igen. Varigt mén er derimod en erstatning for en blivende skævhed i din krop eller psyke, som ikke forsvinder igen, og vurderes efter en fast méntabel med procentsatser for forskellige typer skader. Tortgodtgørelse adskiller sig fra begge dele, fordi den ikke handler om den fysiske skade, men om selve krænkelsen – at nogen bevidst har påført dig lidelse gennem en særligt alvorlig handling. De tre poster kan tildeles samtidig, hvis din sag opfylder betingelserne for alle tre.
Erstatning for tabt arbejdsevne og andre økonomiske tab
Udover svie og smerte samt ménerstatning kan du også få dækket dokumenterede økonomiske tab, som følger direkte af skaden – for eksempel løntab i sygdomsperioden, hvis din arbejdsgiver ikke dækker fuld løn, eller udgifter til medicin, fysioterapi og transport til behandling. Har skaden ført til varig nedsat erhvervsevne, kan du få erhvervsevnetabserstatning, som beregnes ud fra forskellen mellem din indtægt før og efter skaden. Denne del af sagen kræver ofte grundig dokumentation, herunder lægeerklæringer og en vurdering af, hvordan skaden konkret påvirker din evne til at arbejde – det er her, en bistandsadvokat ofte gør størst forskel, særligt hvis din arbejdsgiver eller a-kasse er uenige i, hvor meget skaden reelt påvirker din arbejdsevne på sigt.
Hvad med psykisk vold og digitale krænkelser?
Erstatning er ikke forbeholdt fysisk vold. Er du udsat for grov psykisk vold, indespærring, stalking eller digitale krænkelser som deling af intime billeder uden samtykke, kan disse forhold også give ret til erstatning, hvis de er omfattet af straffeloven og har medført en dokumenteret psykisk skade. Det kræver typisk en erklæring fra egen læge eller psykolog, der beskriver diagnosen og sammenhængen med den konkrete hændelse. Digitale krænkelser er et område, hvor lovgivningen og praksis har udviklet sig meget de seneste år, så det er altid værd at søge, selv hvis du er i tvivl om, hvorvidt din sag er omfattet. Nævnet lægger vægt på, at der er en klar sammenhæng mellem den strafbare handling og den psykiske diagnose, så gem al kommunikation med behandlere undervejs.
Regneeksempel: erstatning efter et overfald
Anders bliver overfaldet på gaden en aften og påføres et kraftigt brud på armen. Han er sygemeldt fra sit arbejde i 60 dage, mens armen heler. Det giver ham 60 dage à 250 kr. i svie og smerte, i alt 15.000 kr. Efter helingen har han et varigt mén på 8 procent på grund af nedsat bevægelighed i armen, hvilket giver en andel af den fulde méntabel-erstatning på 1.103.500 kr. Da overfaldet var særligt brutalt og uprovokeret, tildeler nævnet ham desuden en mindre tortgodtgørelse. Anders’ gerningsmand bliver aldrig fundet af politiet, men det ændrer ikke på hans ret til erstatning, fordi staten træder ind uafhængigt af, om sagen opklares. Samlet ender Anders med en erstatning på knap 110.000 kr., når alle poster lægges sammen, og han modtager pengene, længe før nogen politisag om gerningsmanden overhovedet er afsluttet.
Hvad hvis du selv har medvirket til episoden?
Har du selv medvirket til episoden, for eksempel ved at starte et slagsmål eller være markant påvirket i en situation, der eskalerede, kan Erstatningsnævnet nedsætte eller helt afslå erstatningen. Vurderingen er konkret og afhænger af, hvor stor din egen andel i optrapningen var, og om din reaktion stod i et rimeligt forhold til situationen. Det er vigtigt at være ærlig om hele hændelsesforløbet i din ansøgning – nævnet får alligevel politiets rapport, og uoverensstemmelser mellem din forklaring og politiets oplysninger kan skade sagen mere end en ærlig, men mindre flatterende beskrivelse.
Hvad hvis gerningsmanden ikke kan betale – eller ikke findes?
Det ændrer ingenting for dig som offer. Hele idéen bag offererstatningsloven er, at staten går ind og betaler erstatningen direkte til dig, uafhængigt af om gerningsmanden findes, dømmes eller har penge til at betale en civil erstatningssag. Staten kan efterfølgende søge regres – altså kræve pengene tilbage – hos en dømt gerningsmand, men det er en sag mellem staten og gerningsmanden, som ikke påvirker din udbetaling. Er beløbet, du søger om, på op til 3.500 kr., kan Erstatningsnævnet i visse tilfælde udbetale det hurtigere, alene på baggrund af, at politiet har bekræftet, at forholdet vedrører en overtrædelse af straffeloven.
Klage over afgørelsen
Er du uenig i Erstatningsnævnets afgørelse – for eksempel fordi du mener, ménprocenten er sat for lavt – kan du bede nævnet om at genoptage sagen, hvis du har nye oplysninger, som ikke indgår i den oprindelige vurdering, for eksempel en ny lægeerklæring. Der er som udgangspunkt ikke en særskilt klageinstans over nævnets afgørelser, men du kan i sidste ende få sagen prøvet ved domstolene, hvis du mener, at afgørelsen er forkert. Mange vælger at få hjælp fra en advokat med speciale i erstatningsret til at vurdere, om en genoptagelse eller retssag er umagen værd, særligt i sager med store beløb på spil.
Behøver du en advokat?
Du kan sagtens ansøge selv, og i mange enkle sager er det ikke nødvendigt med advokatbistand. I mere komplekse sager – særligt hvis der er tvist om ménprocenten, eller hvis skaden har medført tabt arbejdsevne – kan en bistandsadvokat hjælpe med at dokumentere kravet korrekt. Har du været udsat for en forbrydelse med væsentlig personfare, har du som udgangspunkt ret til en gratis bistandsadvokat allerede under efterforskningen, som også kan hjælpe med erstatningssagen bagefter. Spørg politiet om denne mulighed, allerede når du anmelder forholdet, så du ikke går glip af den gratis bistand.
Satser 2026 på et overblik
| Erstatningstype | Sats/maksimum 2026 |
|---|---|
| Svie og smerte | 250 kr./sygedag, maks 96.000 kr. |
| Varigt mén (100%) | 1.103.500 kr. |
| Små krav (hurtig udbetaling) | Op til 3.500 kr. |
| Tortgodtgørelse | Individuel vurdering |
| Erhvervsevnetab | Individuel beregning |
Ofte stillede spørgsmål om voldsoffererstatning
Hvor meget erstatning kan man få som voldsoffer?
Det afhænger af skadens omfang. Svie og smerte giver op til 96.000 kr., mens varigt mén ved 100 procent invaliditet giver op til 1.103.500 kr. i 2026.
Kan man få erstatning, hvis gerningsmanden ikke findes?
Ja, staten udbetaler erstatningen uafhængigt af, om gerningsmanden findes eller dømmes, så længe forholdet er anmeldt til politiet og opfylder betingelserne.
Hvad er forskellen på erstatning og godtgørelse?
Erstatning dækker et økonomisk tab, mens godtgørelse – som svie og smerte og ménerstatning – kompenserer for en ikke-økonomisk ulempe som smerte eller varig skævhed.
Hvor lang tid har man til at søge?
Fristen er normalt to år efter, at forholdet er anmeldt til politiet eller straffesagen er afsluttet, men den kan i særlige tilfælde forlænges.
Kan man få erstatning for trusler uden fysisk vold?
Ja, alvorlige trusler kan give ret til erstatning, særligt hvis de har medført en dokumenteret psykisk skade som angst eller PTSD.
Skal man betale for at søge hos Erstatningsnævnet?
Nej, det er gratis at ansøge, og har du ret til en bistandsadvokat, er også den hjælp gratis for dig som offer.
Påvirker egen medvirken erstatningen?
Ja, hvis du selv har bidraget til episoden, kan Erstatningsnævnet nedsætte eller afslå erstatningen ud fra en konkret vurdering af hele forløbet.
Gælder reglerne også for udenlandske turister udsat for vold i Danmark?
Ja, som udgangspunkt kan alle, der udsættes for en strafbar handling i Danmark, søge erstatning hos Erstatningsnævnet, uanset statsborgerskab, så længe forholdet er anmeldt til dansk politi.
Kan man få erstatning som pårørende til et voldsoffer?
I visse tilfælde, for eksempel hvis et nært familiemedlem er dødt som følge af en voldsforbrydelse, kan efterladte søge en særlig godtgørelse eller forsurgertabserstatning – kontakt Erstatningsnævnet for en konkret vurdering af jeres sag.
Bliver erstatningen beskattet?
Godtgørelser for svie og smerte samt varigt mén er som udgangspunkt skattefrie, mens erstatning for dokumenteret tabt arbejdsindkomst typisk behandles skattemæssigt som den løn, den erstatter – er du i tvivl, så tjek med skat.dk.
Har du samtidig brug for et sikkert sted at bo, kan du læse om krisecenter for voldsramte i 2026. Se også den samlede oversigt over sociale ydelser og bonus for flere muligheder for støtte.