Det Centrale Personregister rummer i dag oplysninger om over 5,9 millioner personer og er navet i den danske digitale forvaltning — stort set enhver offentlig myndighed trækker på registret for at bekræfte din identitet, adresse og civilstand. Du har ret til indsigt i, hvad der står om dig, og du kan tjekke dine egne oplysninger digitalt via cpr.dk eller borger.dk med MitID.
Denne guide gennemgår, hvilke data der findes i CPR, hvordan du får indsigt i dine egne oplysninger, og hvem der har lovlig adgang til at bruge dem.
Hvad indeholder Det Centrale Personregister?
CPR indeholder grundlæggende personoplysninger som navn, CPR-nummer, fødselsdato, køn, adresse, civilstand, statsborgerskab og oplysninger om eventuel værgemål eller navnebeskyttelse. Registret indeholder desuden historik over tidligere adresser, navneændringer og civilstandsændringer, hvilket gør det muligt for myndigheder at følge en persons registrerede historik over tid. CPR indeholder derimod ikke oplysninger om helbred, indkomst eller strafferetlige forhold — den type data opbevares i separate registre hos relevante myndigheder som SKAT, Sundhedsdatastyrelsen og politiet. Registret indeholder heller ikke oplysninger om din formue, dine bankkonti eller dine private ejendele — den slags oplysninger findes udelukkende hos de respektive private og offentlige aktører, du selv er i kontakt med, og udveksles ikke automatisk via CPR.
Sådan får du indsigt i dine egne CPR-oplysninger
- Log på cpr.dk eller borger.dk med MitID.
- Find registerindsigten, som viser dine aktuelle og tidligere registrerede oplysninger.
- Gennemgå oplysningerne for at bekræfte, at alt er korrekt registreret.
- Bestil en formel attest, f.eks. en bopælsattest, hvis du har brug for dokumentation til en tredjepart.
- Kontakt folkeregistret, hvis du opdager fejl eller mangler i dine oplysninger.
Hvem har adgang til dine CPR-oplysninger?
| Aktør | Adgang |
|---|---|
| Offentlige myndigheder | Bred adgang til lovpligtige formål |
| Banker og forsikringsselskaber | Adgang til navn og adresse til identifikation |
| Private virksomheder | Kun ved saglig, dokumenteret begrundelse |
| Privatpersoner | Ingen generel adgang til andres oplysninger |
Hvem er dataansvarlig for CPR?
Ministeriet med ansvar for CPR-området (i skrivende stund Indenrigs- og Sundhedsministeriet, som har delegeret den daglige drift til CPR-kontoret) er dataansvarlig myndighed for registret. Det betyder, at du har de samme grundlæggende rettigheder efter databeskyttelsesforordningen, som du har over for enhver anden dataansvarlig — herunder retten til indsigt, retten til at få urigtige oplysninger rettet, og retten til at klage til Datatilsynet, hvis du mener, dine oplysninger behandles forkert. Modsat mange private dataansvarlige har CPR-kontoret desuden en lovpligtig forpligtelse til aktivt at stille dine egne oplysninger til rådighed for dig digitalt, uden at du selv skal anmode om en manuel udlevering hver gang.
CPR-registerets historie og udvikling
CPR blev oprettet i 1968 som et af verdens første landsdækkende digitale borgerregistre, med det formål at samle folkeregistreringen ét centralt sted i stedet for at lade den ligge spredt i de enkelte sognekommuner. Siden er registret løbende blevet udvidet og digitaliseret yderligere, senest med tættere kobling til MitID og Digital Post, som gør det muligt for borgere at tilgå og verificere egne oplysninger hurtigt og sikkert online, uden at skulle møde personligt op hos myndighederne for enhver forespørgsel. Reglerne for registret er siden revideret flere gange, senest ved lovbekendtgørelse nr. 646 af 2. juni 2023, som blandt andet skærpede kravene til, hvornår og hvordan private aktører må indhente og opbevare CPR-numre og tilknyttede oplysninger om borgere.
Personabonnement: automatisk besked ved ændringer
Myndigheder og virksomheder med en lovlig grund kan tegne et såkaldt personabonnement hos CPR-kontoret, som giver automatisk besked, når en bestemt person skifter adresse, navn eller civilstand. Det bruges blandt andet af banker, forsikringsselskaber og offentlige myndigheder til at holde deres egne registre opdaterede uden manuelt at skulle forespørge løbende. Som privatperson kan du ikke selv tegne et personabonnement på andre, men du kan bede om at få oplyst, hvilke aktører der har adgang til at modtage automatiske opdateringer om dig, ved at kontakte CPR-kontoret direkte. Har du navne- og adressebeskyttelse, påvirker det som udgangspunkt ikke lovligt oprettede personabonnementer hos myndigheder og virksomheder med en gyldig, saglig begrundelse — beskyttelsen retter sig primært mod almindelige, ubegrundede opslag.
Forskel på CPR-registeret og folkeregistret i din kommune
Mange forveksler CPR-registret med «folkeregistret» i deres kommune, men de to hænger tæt sammen uden at være identiske. CPR er det centrale, landsdækkende register, mens folkeregistret i den enkelte kommune er den lokale administrative enhed, der står for selve sagsbehandlingen — for eksempel når du anmelder en flytning eller en navneændring. Når du henvender dig til «folkeregistret», er det i praksis kommunens medarbejdere, der opdaterer oplysningerne direkte i det centrale CPR-register, så ændringen slår igennem for alle myndigheder på samme tid. Denne arbejdsdeling betyder også, at du som borger som udgangspunkt kan henvende dig til enhver kommunes folkeregister for generel vejledning, selvom det reelt kun er din egen bopælskommune, der kan foretage ændringer i dine oplysninger.
Typiske grunde til at tjekke egne CPR-oplysninger
- Før et boligkøb, hvor banken skal kunne verificere din adressehistorik korrekt.
- Efter en skilsmisse eller navneændring, for at bekræfte at ændringen er registreret korrekt.
- Ved mistanke om identitetstyveri, hvor en fremmed adresse pludselig dukker op.
- Før udrejse eller indrejse, for at sikre at CPR-status stemmer overens med den faktiske situation.
- I forbindelse med en jobansøgning, hvor arbejdsgiveren beder om dokumentation for din registrerede historik.
Regneeksempel: Peter tjekker sine CPR-oplysninger før boligkøb
Peter skal snart søge om realkreditlån til et boligkøb og vil gerne sikre sig, at alle hans oplysninger i CPR er korrekte, inden banken beder om dokumentation. Han logger på cpr.dk med MitID og tjekker sin adressehistorik, som viser tre tidligere adresser korrekt registreret. Han opdager samtidig, at hans civilstand fejlagtigt stadig fremgår som «gift», selvom han blev skilt for et år siden. Peter kontakter folkeregistret i sin kommune, som retter fejlen samme dag, så oplysningerne er korrekte, når han indsender sin låneansøgning. Havde Peter ikke opdaget fejlen i tide, kunne den forkerte civilstand potentielt have forsinket bankens kreditvurdering, da nogle långivere kobler civilstand sammen med en vurdering af husstandens samlede økonomi.
Hvad hvis du opdager en fejl i dine oplysninger?
Opdager du en fejl i dine CPR-oplysninger, skal du henvende dig til folkeregistret i din bopælskommune med relevant dokumentation for den korrekte oplysning. Se den fulde proces i vores guide til rettelse af fejl i CPR. Jo hurtigere en fejl opdages og rettes, jo mindre risiko er der for, at den fejlagtige oplysning når at blive brugt af en tredjepart, f.eks. en bank eller et forsikringsselskab, der trækker data direkte fra CPR. Det er derfor en god vane at tjekke sine egne oplysninger med jævne mellemrum, ikke kun når en konkret situation som et boligkøb eller en ansøgning gør det aktuelt.
Ofte stillede spørgsmål om Det Centrale Personregister
Koster det noget at få indsigt i egne CPR-oplysninger?
Nej, den digitale registerindsigt via cpr.dk eller borger.dk er gratis.
Kan jeg se, hvem der har slået mine oplysninger op?
Som udgangspunkt nej, CPR-systemet fører ikke en offentligt tilgængelig log over, hvem der har forespørgt på dine oplysninger, som du selv kan tilgå.
Kan jeg få mine CPR-oplysninger slettet helt?
Nej, så længe du er i live og har tilknytning til Danmark, er du forpligtet til at være registreret i CPR — sletning er ikke en mulighed, kun beskyttelse mod visning for private.
Kan jeg se andres CPR-oplysninger?
Nej, du har kun adgang til dine egne oplysninger, medmindre du har en juridisk relevant grund, f.eks. forældremyndighed over et mindreårigt barn.
Hvad gør jeg, hvis en virksomhed misbruger mine CPR-oplysninger?
Klag til Datatilsynet, som fører tilsyn med, om virksomheder overholder databeskyttelsesreglerne ved behandling af personoplysninger.
Hvor langt tilbage viser adressehistorikken i CPR?
Registeret viser som udgangspunkt din fulde adressehistorik, så langt tilbage som du har været registreret i det danske CPR-system.
Kan jeg se, om et personabonnement er tegnet på mig?
Du kan kontakte CPR-kontoret for at få oplyst, hvilke myndigheder og virksomheder der modtager automatiske opdateringer om dine ændringer, men det kræver en direkte henvendelse frem for et digitalt selvbetjeningsopslag.
Bruges CPR-registret til statistik?
Ja, anonymiserede og aggregerede data fra CPR bruges bredt til offentlig statistik, f.eks. hos Danmarks Statistik, men det sker uden at kunne identificere enkeltpersoner i den offentliggjorte statistik.
Kan jeg få en udskrift af mine CPR-oplysninger til eget brug, uden at det er en formel attest?
Ja, den digitale registerindsigt via cpr.dk viser dine oplysninger direkte på skærmen, hvilket er tilstrækkeligt til eget overblik, mens en formel attest kun er nødvendig, når en tredjepart kræver officiel dokumentation.
Opdateres CPR-oplysningerne i realtid, når jeg foretager en ændring?
Ja, langt de fleste ændringer, f.eks. en godkendt flytteanmeldelse, slår igennem i registret med det samme eller inden for meget kort tid, så andre myndigheder kan se den opdaterede oplysning stort set øjeblikkeligt.
Har du brug for en formel attest til brug over for en tredjepart, se vores guide til Bopælsattest 2026. Opdager du en fejl i dine oplysninger, læs Fejl i CPR: Rettelse 2026. Se det fulde overblik i CPR, folkeregister og adresse.