Kan kommunen betale din el- eller varmeregning? Ja, hvis du modtager en offentlig ydelse som kontanthjælp, uddannelseshjælp, førtidspension eller folkepension og ikke selv kan betale en uforudset regning, kan du søge om enkeltydelse hos din kommune. Staten har desuden afsat en pulje på 100 mio. kr. i 2026, som kommunerne kan bruge til at dække borgeres el- og varmeregninger i særligt pressede situationer.
Høje energipriser rammer især husstande med lav indkomst hårdt, og mange ved ikke, at der faktisk findes en kommunal nødløsning, når en enkelt regning bliver for stor at betale. Andre tror fejlagtigt, at hjælpen kun handler om energitilskud til varmepumper og isolering – men den akutte hjælp til selve regningen er en helt anden og oftere overset ordning, og reglerne ændrer sig løbende med energipriserne. Denne guide gennemgår, hvem der kan søge, hvordan du gør det, og hvilke alternativer der findes, hvis du ikke er omfattet af målgruppen.
Hvem kan få hjælp til el- og varmeregningen?
Du er typisk omfattet af målgruppen, hvis du udelukkende modtager en offentlig ydelse – kontanthjælp, uddannelseshjælp, førtidspension eller folkepension – og står med en regning, du ikke selv kan betale. Har du et deltidsjob og en lav indkomst, kan du også komme i betragtning, hvis du i øvrigt opfylder de almindelige betingelser for at få enkeltydelse. Det er ikke nok, at regningen i sig selv er høj – kommunen foretager altid en konkret vurdering af din samlede økonomiske situation og dit rådighedsbeløb, før der bevilges støtte.
Hvad tæller som «ikke selv kan betale»?
Kommunen vurderer, om du har et tilstrækkeligt rådighedsbeløb tilbage, når faste udgifter som husleje, forsikringer og nødvendige leveomkostninger er trækket fra din indkomst. Har du et rådighedsbeløb, der reelt kan dække regningen, selv over et par måneder, kan du blive henvist til at spare op eller lave en afdragsordning i stedet for at få en enkeltydelse. Har du derimod meget lidt eller intet rådighedsbeløb – typisk fordi hele indkomsten går til husleje og nødvendige udgifter – er du langt mere sandsynlig til at få bevilget hjælp. Vurderingen er altid konkret og individuel, så to personer med samme indkomst kan få forskelligt udfald, afhængigt af deres samlede økonomi.
Sådan søger du enkeltydelse til el eller varme
- Log på borger.dk med MitID og find din kommunes ansøgningsskema til enkeltydelse
- Vedhæft selve regningen fra el- eller varmeselskabet, som du søger hjælp til
- Oplys din samlede indkomst og faste udgifter, så kommunen kan vurdere din økonomiske situation
- Vent på kommunens individuelle vurdering – sagsbehandlingstiden varierer, men mange kommuner prioriterer akutte sager
- Får du bevilget støtten, udbetales den enten direkte til dig eller til forsyningsselskabet, afhængigt af kommunens praksis
Nogle kommuner har et digitalt ansøgningsskema direkte på deres egen hjemmeside i stedet for via borger.dk – søg efter «enkeltydelse» på din kommunes hjemmeside, hvis du ikke kan finde skemaet med det samme. Er du usikker på, hvor du skal starte, kan du altid ringe til borgerservice og bede om at blive stillet om til den afdeling, der behandler enkeltydelser.
Hvilken dokumentation skal du bruge?
Kommunen skal have et samlet billede af din økonomi, ikke kun selve regningen. Det betyder typisk, at du skal dokumentere din indkomst, faste udgifter som husleje og forsikringer, samt eventuel formue. Har du allerede fået afslag på en afdragsordning hos forsyningsselskabet, er det også en god ide at vedlægge den dokumentation – det viser, at du har forsøgt andre løsninger først. Jo mere konkret og fuldstændig din dokumentation er fra starten, jo hurtigere kan kommunen træffe en afgørelse, og jo mindre risiko er der for, at sagen går i stå på grund af manglende oplysninger.
Statens pulje på 100 mio. kr. – hvad betyder det for dig?
Ud over den almindelige enkeltydelse har staten afsat en særlig pulje på 100 mio. kr., administreret af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR), som giver kommunerne mulighed for at søge om ekstra midler til at dække borgeres el- og varmeregninger. Puljen ændrer ikke på, hvordan du selv søger – du ansøger stadig om enkeltydelse på helt almindelig vis hos din kommune – men den giver kommunerne bedre økonomisk råderum til at bevilge støtte i en periode med høje energipriser. Er du i tvivl om, hvorvidt din kommune bruger puljen aktivt, kan du spørge direkte hos borgerservice, når du søger.
Forveksl ikke med energitilskud til varmepumper og isolering
Enkeltydelsen til en akut el- eller varmeregning er noget helt andet end de statslige energitilskud, du kan søge til at udskifte oliefyr med varmepumpe, efterisolere boligen eller skifte vinduer. De sidstnævnte tilskud søges via Energistyrelsen og sparenergi.dk, og de kræver typisk, at du selv ejer boligen og står for at finansiere resten af investeringen. Er dit problem en konkret regning, du ikke kan betale her og nu, er det den kommunale enkeltydelse, du skal søge – ikke et energitilskud, som først udbetales efter et større renoveringsprojekt.
5 tegn på at du bør søge nu
- Du har fået en rykker eller varsel om afbrydelse af strøm eller varme
- Din årlige afregning viser en restbetaling, du ikke kan finde plads til i budgettet
- Du modtager kontanthjælp, førtidspension eller folkepension og har ingen buffer
- Du overvejer at låne penge eller bruge et kreditkort for at betale regningen
- Du har allerede forsøgt en afdragsordning hos forsyningsselskabet uden held
Regneeksempel: Torbens uforudsete varmeregning
Torben er 61 år og modtager førtidspension. Han får en årlig varmeafregning på 6.400 kr. i restbetaling, fordi hans akontobetalinger har været sat for lavt i forhold til de stigende energipriser. Med en månedlig indkomst efter skat på 14.200 kr. og faste udgifter på 12.800 kr. har han intet råderum til at betale regningen på én gang. Han søger om enkeltydelse hos kommunen og vedlægger varmeregningen samt en oversigt over sin faste økonomi, herunder dokumentation for, at han allerede har forsøgt en afdragsordning hos varmeselskabet. Kommunen vurderer, at Torben opfylder betingelserne, og bevilger 4.800 kr. i enkeltydelse, mens Torben selv aftaler en afdragsordning med varmeselskabet for de resterende 1.600 kr. over tre måneder. Havde Torben ventet med at søge, til regningen allerede var gået til inkasso, havde sagen været både dyrere og mere kompliceret at løse, fordi rykkergebyrer og renter løbende lægges oveni den oprindelige gæld.
Hvad hvis du får afslag?
Får du afslag, har du ret til en skriftlig begrundelse, og du kan klage til Ankestyrelsen inden for fire uger, hvis du mener, kommunen har vurderet din sag forkert. Et almindeligt afslagsgrund er, at kommunen vurderer, at du reelt har råderum i din økonomi til selv at betale, for eksempel via en afdragsordning. I så fald kan det være en god ide at kontakte forsyningsselskabet direkte og forhandle en realistisk afdragsplan, i stedet for at lade regningen gå til inkasso, hvilket kun gør situationen værre og dyrere på sigt, fordi der lægges rykkergebyrer og renter oveni.
Andre muligheder: afdragsordning hos forsyningsselskabet
Opfylder du ikke betingelserne for enkeltydelse, er dit første skridt altid at kontakte el- eller varmeselskabet direkte og bede om en afdragsordning – de fleste selskaber er villige til at splitte en stor regning op i mindre månedlige rater, særligt hvis du henvender dig, før regningen går til inkasso. Har du generelle gældsproblemer ud over energiregningen, kan gratis gældsrådgivning hos Forbrugerrådet Tænk eller Kirkens Korshær også hjælpe med at lægge en samlet plan for hele din økonomi, ikke kun energiregningen isoleret set.
Hvad hvis du bor til leje og udlejer stiger huslejen på grund af energiudgifter?
Stiger din husleje som følge af øgede energiudgifter i ejendommen, er det en ændring, du bør melde til Udbetaling Danmark, hvis du modtager boligstøtte, fordi en højere husleje kan udløse en højere boligstøtte. Du kan læse mere om, hvordan boligstøtten genberegnes ved ændrede udgifter, i vores guide om boligstøtte genberegning 2026. Er du i tvivl om, hvorvidt en huslejestigning er rimelig, kan du desuden få den vurderet af huslejenævnet i din kommune, som også kan vurdere, om stigningen er varslet korrekt efter reglerne.
Oversigt: hvor søger du hjælp?
| Situation | Hvor søger du? |
|---|---|
| Offentlig ydelse + akut regning | Enkeltydelse hos kommunen |
| Generel afdragsbehov | Forsyningsselskabet direkte |
| Bredere gældsproblemer | Gratis gældsrådgivning |
| Huslejestigning pga. energi | Boligstøtte-genberegning/Udbetaling Danmark |
| Varmepumpe/isolering | Energitilskud via Energistyrelsen |
Ofte stillede spørgsmål om hjælp til el og varme
Kan kommunen betale min elregning?
Ja, hvis du modtager en offentlig ydelse eller har tilsvarende lav indkomst, og kommunen efter en konkret vurdering finder, at du ikke selv kan betale regningen.
Hjælp ved høj varmeregning – er det automatisk?
Nej, du skal selv søge om enkeltydelse hos din kommune. Der udbetales ikke automatisk støtte, uanset hvor høj regningen er.
Kan studerende på SU få hjælp til energiregningen?
Enkeltydelse er som udgangspunkt målrettet modtagere af sociale ydelser, ikke SU. Studerende bør i stedet kontakte energiselskabet om en afdragsordning.
Hvor lang tid tager sagsbehandlingen?
Det varierer fra kommune til kommune, men akutte sager om en overhængende afbrydelse af strøm eller varme prioriteres normalt hurtigere end almindelige ansøgninger.
Kan jeg søge flere gange om året?
Ja, der er ikke en fast øvre grænse, men kommunen vurderer hver ansøgning konkret, og gentagne ansøgninger kan føre til, at kommunen også ser på, om din faste økonomi bør justeres længerevarende.
Skal jeg betale enkeltydelsen tilbage?
Nej, en bevilget enkeltydelse er som udgangspunkt et tilskud, der ikke skal betales tilbage, i modsætning til et lån.
Kan jeg få strømmen genoprettet, hvis den allerede er afbrudt?
Kontakt straks både forsyningsselskabet og kommunen – en akut afbrydelse behandles ofte som en hændelse, kommunen kan prioritere hurtigt, særligt hvis der er børn eller syge i husstanden.
Kan pensionister med formue få enkeltydelse til el og varme?
Det er sværere, fordi kommunen også kigger på formue i vurderingen. Har du en større opsparing, forventes du normalt at bruge den, før kommunen bevilger en enkeltydelse.
Kan familier med børn få særlig prioritet?
Ja, mange kommuner lægger ekstra vægt på sager, hvor børn er berørt af en afbrydelse af varme eller strøm, så det er en god ide at nævne det tydeligt i ansøgningen.
Kan jeg få hjælp, hvis regningen skyldes egen skyld, for eksempel glemt selvaflaesning?
Kommunen vil stadig vurdere din økonomiske situation konkret, uanset årsagen til restbetalingen – det afgørende er, om du reelt kan betale, ikke hvorfor regningen blev, som den blev.
Skal jeg søge, før jeg har fået den endelige årsafregning?
Nej, du skal have den konkrete regning i hånden, før kommunen kan behandle en ansøgning – kontakt i stedet forsyningsselskabet med det samme, hvis du allerede kan se, at aconto-betalingen bliver et problem.
Får du samtidig boligstøtte, kan en ændret husleje eller indkomst betyde, at den skal genberegnes – læs mere i guiden om boligstøtte genberegning 2026. Se også den samlede oversigt over sociale ydelser og bonus for flere muligheder for økonomisk støtte.