Stift dit ApS digitalt på virk.dk med MitID Erhverv: indbetal 20.000 kr. i selskabskapital, upload stiftelsesdokument og vedtægter, og anmeld selskabet til Erhvervsstyrelsen senest to uger efter stiftelsesdatoen. Registreringsgebyret er 670 kr., og selskabet får sit CVR-nummer, så snart Erhvervsstyrelsen har godkendt anmeldelsen.
Sådan stifter du et ApS i 6 trin
Processen foregår digitalt fra start til slut, men kræver mere forberedelse end en enkeltmandsvirksomhed, fordi du skal have styr på kapital, vedtægter og ledelsesstruktur, før du går i gang.
- Indbetal selskabskapitalen på mindst 20.000 kr. til en spærret stiftelseskonto i en dansk bank — hele beløbet skal være indbetalt før stiftelsen, delvis indbetaling er ikke tilladt for ApS.
- Udarbejd stiftelsesdokument og vedtægter med selskabets navn, formål, kapital, hjemsted og ledelsens sammensætning.
- Underskriv dokumenterne digitalt — stifteren eller stifterne underskriver med MitID.
- Log ind på virk.dk med MitID Erhverv og anmeld selskabet under «Start virksomhed».
- Betal registreringsgebyret på 670 kr. digitalt i forbindelse med anmeldelsen.
- Modtag CVR-nummeret, når Erhvervsstyrelsen har godkendt anmeldelsen — typisk inden for få dage, hvis alle dokumenter er korrekte.
Fristen for at anmelde selskabet til registrering er to uger fra underskriftsdatoen på stiftelsesdokumentet. Overskrider du fristen, skal stiftelsen laves om, hvilket betyder ny underskrift og ny frist. Fra I begynder forberedelserne til selskabet er fuldt registreret, går der typisk mellem én og tre uger, afhængigt af hvor hurtigt kapitalen kan indbetales, og om I bruger standardvedtægter eller får udarbejdet skræddersyede dokumenter af en rådgiver.
Digital signering og MitID Erhverv ved stiftelse
Stiftelsesdokumentet og vedtægterne underskrives digitalt af alle stiftere med MitID, enten som privatperson eller via MitID Erhverv, hvis stiftelsen sker på vegne af en eksisterende virksomhed. Er I flere stiftere, skal alle underskrive digitalt, før dokumenterne kan uploades til virk.dk sammen med anmeldelsen. Selve underskriftsprocessen kan foregå asynkront — I behøver ikke sidde samme sted eller underskrive på samme tidspunkt, så længe alle har underskrevet inden fristen på to uger fra den først angivne stiftelsesdato. Mange advokater og revisorer tilbyder digitale stiftelsespakker, hvor vedtægter, stiftelsesdokument og eventuel ejeraftale udarbejdes samlet og klargøres til digital underskrift, hvilket kan spare tid, hvis I ønsker en juridisk kvalitetssikret proces frem for at bruge standardskabelonerne på virk.dk.
Kapitalkravet: 20.000 kr., der skal indbetales fuldt ud
Kapitalkravet for et ApS blev sænket fra 40.000 kr. til 20.000 kr. for at gøre det lettere for iværksættere at vælge selskabsformen fra start i stedet for at starte som enkeltmandsvirksomhed og omdanne senere, og reglen gælder fortsat i 2026. Hele beløbet skal indbetales kontant eller som apportindskud (værdier som udstyr eller en eksisterende virksomhed) på stiftelsestidspunktet — modsat tidligere regler er delvis indbetaling ikke muligt for ApS. Pengene indsættes på en spærret konto, som frigives, når selskabet er registreret hos Erhvervsstyrelsen. Bruges apportindskud i stedet for kontanter, skal værdien som udgangspunkt vurderes og dokumenteres, så Erhvervsstyrelsen kan se, at kapitalkravet reelt er opfyldt.
Stiftelsesdokument og vedtægter — det skal indgå
Vedtægterne er selskabets grundlov og skal som minimum indeholde følgende oplysninger, før Erhvervsstyrelsen kan registrere selskabet:
- Selskabets navn og eventuelle binavne
- Selskabets formål (hvilken type virksomhed det driver)
- Kapitalens størrelse og fordeling på anparter
- Regler for indkaldelse til og afholdelse af generalforsamling
- Ledelsens sammensætning (direktør, eventuelt bestyrelse)
- Regnskabsår og hjemstedskommune
Mange vælger standardvedtægter fra virk.dk til enkle selskaber, men har I flere stiftere eller særlige aftaler om stemmeret, udbytte eller salg af anparter, bør I få udarbejdet skræddersyede vedtægter og en ejeraftale ved siden af.
Ledelse: direktion, bestyrelse og ejeraftale
Et ApS skal som minimum have en direktør, men er ikke forpligtet til at have en bestyrelse — det er en af de væsentlige forskelle til et A/S, hvor bestyrelse er lovpligtig. Direktøren står for den daglige ledelse og har personligt ansvar for, at selskabet overholder selskabsloven, bogføringsloven og årsregnskabsloven. Er I flere ejere, anbefales det kraftigt at udarbejde en ejeraftale, der regulerer, hvad der sker, hvis en ejer ønsker at sælge sine anparter, går konkurs personligt, bliver uenig med de øvrige ejere eller ønsker at forlade selskabet. Uden en ejeraftale gælder selskabslovens standardregler, som ikke nødvendigvis passer til jeres konkrete situation. Mange direktører vælger desuden at tegne en såkaldt D&O-forsikring (Directors and Officers), der dækker det personlige erstatningsansvar, hvis en beslutning senere viser sig at være ansvarspådragende over for selskabet, ejerne eller tredjemænd. Generalforsamlinger kan i mange tilfælde afholdes digitalt via video, hvis vedtægterne åbner mulighed for det, hvilket gør det praktisk for selskaber med flere ejere spredt geografisk.
Skat og revisionspligt for ApS
Et ApS betaler selskabsskat på 22 procent af årets overskud, uanset om overskuddet bliver i selskabet eller udbetales som udbytte til ejerne. Udbytte beskattes yderligere hos ejeren personligt — typisk 27 procent op til en grænse og 42 procent derover — hvilket samlet giver en højere marginalbeskatning end ved rå, ubeskattet udbetaling, men til gengæld kan overskud opspares i selskabet til kun 22 procent, indtil det udbetales. Små ApS’er i regnskabsklasse B kan under visse størrelsesgrænser for balance, omsætning og antal ansatte fravælge revisionspligten på generalforsamlingen, hvilket sparer en betydelig udgift årligt — tjek de aktuelle størrelsesgrænser på erhvervsstyrelsen.dk, da fravalget skal genbekræftes hvert år. Alle ApS’er skal under alle omstændigheder indsende en årsrapport til Erhvervsstyrelsen hvert år.
Hvad koster det løbende at drive et ApS?
Ud over selve stiftelsesomkostningerne følger der løbende udgifter med at drive et ApS, som er væsentligt højere end for en enkeltmandsvirksomhed. Den årlige årsrapport skal udarbejdes efter årsregnskabsloven og indsendes digitalt til Erhvervsstyrelsen — de fleste vælger at få en bogholder eller revisor til opgaven, hvilket typisk koster mellem 5.000 og 20.000 kr. om året afhængigt af selskabets kompleksitet. Vælger I ikke at fravælge revisionspligten, eller er selskabet for stort til at kunne fravælge den, kommer der en revisionsomkostning oveni, som ofte ligger mellem 10.000 og 30.000 kr. årligt. Derudover skal selskabet betale for korrekt bogføring løbende, typisk via et digitalt bogføringsprogram med et månedligt abonnement. Samlet bør I regne med mindst 10.000-15.000 kr. i årlige faste administrationsomkostninger for et lille ApS uden revisionspligt, og betydeligt mere, hvis revision er påkrævet.
Kan et ApS gå konkurs, og hvad betyder det for dig som ejer?
Går selskabet konkurs, mister du som udgangspunkt kun den kapital, du har indskudt — din private formue er beskyttet, fordi hæftelsen er begrænset til selskabets egne aktiver. Der er dog vigtige undtagelser: har du underskrevet personlig kaution over for en bank eller udlejer, eller har du som direktør handlet ansvarspådragende — for eksempel ved at fortsætte driften, selvom du vidste eller burde have vidst, at selskabet var insolvent — kan du blive personligt erstatningsansvarlig. Kurator undersøger altid ledelsens dispositioner op til konkursen, og bevidst at lade selskabet påtage sig gæld, det ikke kan betale, kan udløse både erstatningsansvar og i grove tilfælde konkurskarantæne, som forhindrer dig i at lede et nyt selskab i op til tre år. Det er derfor vigtigt at reagere tidligt, hvis selskabets økonomi kommer under pres, og eventuelt søge rådgivning om rekonstruktion, før situationen bliver uholdbar.
ApS eller enkeltmandsvirksomhed — hvornår giver selskabet mening?
Et ApS er først og fremmest attraktivt, når du ønsker begrænset hæftelse — dit private formue er som udgangspunkt beskyttet, hvis selskabet går konkurs, så længe du ikke har underskrevet personlig kaution eller handlet ansvarspådragende. Det giver også mening, når overskuddet bliver så stort, at selskabsskatten på 22 procent er markant lavere end den personlige marginalskat på op til 52 procent, som gælder i en enkeltmandsvirksomhed. Til gengæld følger der mere administration med — årsrapport, eventuel revision og strengere krav til bogføring — så for meget små virksomheder med lavt overskud er en enkeltmandsvirksomhed ofte enklere og billigere at drive.
| Nøgletal | ApS 2026 |
|---|---|
| Minimumskapital | 20.000 kr., fuldt indbetalt |
| Registreringsgebyr | 670 kr. |
| Frist for anmeldelse | 2 uger efter stiftelsesdato |
| Hæftelse | Begrænset til den indskudte kapital |
| Selskabsskat | 22% af årets overskud |
| Årsrapport | Obligatorisk hvert år til Erhvervsstyrelsen |
Regneeksempel: Mikkel og Julie stifter et konsulent-ApS
Mikkel og Julie driver i dag hver deres enkeltmandsvirksomhed som IT-konsulenter, men beslutter i 2026 at slå kræfterne sammen i et fælles ApS. De indbetaler hver 10.000 kr. til selskabskapitalen, så det samlede krav på 20.000 kr. er opfyldt, og får hver 50 procent af anparterne. De får udarbejdet en ejeraftale, der regulerer, hvad der sker, hvis en af dem ønsker at forlade selskabet, samt en stemmeregel, der kræver enighed ved beslutninger over 100.000 kr. Første år laver selskabet et overskud på 600.000 kr. Selskabet betaler 22 procent i selskabsskat, svarende til 132.000 kr., og har dermed 468.000 kr. tilbage. De vælger at udbetale 200.000 kr. i udbytte og lade resten stå i selskabet til næste års investeringer — en fleksibilitet, de ikke ville have haft som personligt ejede enkeltmandsvirksomheder, hvor hele overskuddet automatisk beskattes som personlig indkomst. Havde Mikkel og Julie i stedet drevet virksomheden hver for sig som enkeltmandsvirksomheder, ville hele overskuddet være beskattet som personlig indkomst med op til 52 procent i marginalskat, hvilket ville have kostet dem markant mere i skat af det samme overskud.
Ejerskifte og salg af anparter
Anparter i et ApS kan som udgangspunkt frit overdrages eller sælges, medmindre vedtægterne eller en ejeraftale begrænser det, for eksempel via en forkøbsret for de øvrige ejere eller et krav om samtykke fra bestyrelsen. Et salg af anparter udløser typisk avancebeskatning hos sælger af forskellen mellem salgssum og anskaffelsessum, mens køber overtager anparterne til den nye kostpris. Ved generationsskifte til børn eller nære medarbejdere findes særlige skattemæssige successionsregler, der kan udskyde beskatningen, hvis betingelserne er opfyldt. Fremtidige investorer, der ønsker at gå ind i selskabet, kan enten købe eksisterende anparter af en nuværende ejer eller tegne nye anparter via en kapitalforhøjelse, som kræver beslutning på en generalforsamling og efterfølgende anmeldelse til Erhvervsstyrelsen. Det er en god idé at få en ejeraftale på plads tidligt, der beskriver, hvordan et fremtidigt salg skal håndteres, herunder værdiansættelsesmetode og eventuel forkøbsret, så I undgår konflikter, hvis en af ejerne ønsker at træde ud. Mange ejeraftaler indeholder også en «tag along»- og «drag along»-klausul, der sikrer, at mindretalsejere enten kan følge med i et salg på samme vilkår som majoritetsejeren, eller kan tvinges med i et samlet salg af hele selskabet, hvis en tilstrækkelig stor andel af ejerne ønsker at sælge.
Fejl at undgå ved stiftelse af ApS
- Indbetaler ikke hele kapitalen før stiftelsen. Delvis indbetaling accepteres ikke for ApS, og manglende dokumentation for fuld indbetaling forsinker registreringen.
- Overskrider anmeldelsesfristen på to uger. Sker det, skal hele stiftelsen laves om med ny underskriftsdato.
- Springer ejeraftalen over ved flere stiftere. Uden aftale gælder selskabslovens standardregler, som sjældent passer perfekt til jeres situation.
- Undervurderer den løbende administration. Årsrapport, eventuel revision og korrekt bogføring kræver mere tid og eventuelt ekstern hjælp end en enkeltmandsvirksomhed.
- Blander selskabets og egen økonomi sammen. Lån fra selskabet til ejeren uden korrekt dokumentation (ulovligt aktionærlån) kan udløse hård beskatning og bøde.
Ofte stillede spørgsmål om ApS-stiftelse
Kan jeg stifte et ApS alene?
Ja, du kan sagtens være eneste stifter og ejer af et ApS. Du skal stadig indbetale hele kapitalen på 20.000 kr. og udarbejde stiftelsesdokument og vedtægter, selvom du er eneste anpartshaver og direktør.
Kan jeg bruge udstyr eller en eksisterende virksomhed som kapitalindskud?
Ja, det kaldes apportindskud og er tilladt, så længe værdien kan dokumenteres og som udgangspunkt vurderes objektivt, så den svarer til den krævede kapital på 20.000 kr. Kontant indskud er dog den simpleste og hurtigste løsning for de fleste stiftere.
Hvor lang tid tager det at få CVR-nummeret efter stiftelse?
Har du alle dokumenter i orden og indbetalt kapitalen korrekt, godkender Erhvervsstyrelsen typisk anmeldelsen inden for få dage. Mangler der oplysninger, eller er der fejl i vedtægterne, kan sagsbehandlingen trække ud, mens I retter dokumenterne.
Skal jeg have en revisor til at stifte selskabet?
Der er ikke lovkrav om revisor ved selve stiftelsen, men mange vælger at få en revisor eller advokat til at gennemgå stiftelsesdokumenter og vedtægter, særligt hvis I er flere stiftere eller bruger apportindskud, hvor værdiansættelsen skal kunne dokumenteres over for Erhvervsstyrelsen.
Kan jeg omdanne min enkeltmandsvirksomhed til et ApS senere i stedet for at stifte fra bunden?
Ja, det kaldes virksomhedsomdannelse og kan ske skattepligtigt eller skattefrit. Skattefri omdannelse er den mest anvendte model, da den undgår en umiddelbar avancebeskatning, men kræver typisk bistand fra en revisor til at opgøre åbningsbalancen korrekt.
Hvad sker der, hvis jeg ikke indbetaler kapitalen fuldt ud?
Erhvervsstyrelsen registrerer ikke selskabet, før der er dokumentation for, at hele kapitalen på minimum 20.000 kr. er indbetalt. Uden fuld indbetaling kan stiftelsen ikke gennemføres, og I må udskyde registreringen, til pengene er på plads.
Skal et ApS betale moms?
Ja, momsreglerne er identiske uanset selskabsform — et ApS med en årlig omsætning over 50.000 kr. skal momsregistreres og afregne 25 procent moms på samme måde som en enkeltmandsvirksomhed eller et I/S.
Hvad sker der med anparterne, hvis en ejer dør?
Anparterne indgår i den afdødes bo som ethvert andet aktiv og overgår til arvingerne efter almindelige arveregler, medmindre vedtægterne eller en ejeraftale indeholder særlige regler om, at de øvrige ejere har ret eller pligt til at overtage anparterne ved dødsfald. Uden en sådan klausul kan arvingerne blive medejere af selskabet, selvom de ikke har forudsætninger for at drive det videre.
Skal ApS’et have en dansk adresse?
Ja, selskabet skal have et hjemsted i Danmark, som fremgår af vedtægterne, og som bruges til den officielle post fra Erhvervsstyrelsen og andre myndigheder via Digital Post. Direktøren eller bestyrelsesmedlemmerne behøver ikke nødvendigvis have dansk bopæl, men der gælder særlige regler, hvis ingen af ledelsen har bopæl i Danmark eller EU/EØS.
Kan jeg ændre selskabets navn eller vedtægter senere?
Ja, ændringer af vedtægter — herunder navn, kapital eller formål — kræver en beslutning på en generalforsamling, som efterfølgende skal anmeldes til Erhvervsstyrelsen via virk.dk. De fleste ændringer er gebyrfrie eller har et lavt gebyr, men skal registreres korrekt, før de har juridisk virkning over for omverdenen.
Læs også vores samlede oversigt over virksomhed og selvstændig. Er I flere om at starte op uden at ønske et selskab, kan et interessentskab (I/S) være et alternativ, og har I brug for et CVR-nummer til jeres nye selskab, finder du den fulde proces i vores guide om CVR-nummer og ansøgning.