Boafgiften afgør, hvor meget staten tager af din arv, og satsen afhænger udelukkende af, hvor tæt du er beslægtet med afdøde. Nærmeste familie – børn, forældre og samlevere med udvidet samlevertestamente – betaler 15% af arven over bundfradraget på 392.300 kr. i 2026, mens fjernere slægtninge og udenforstående betaler op til 36,25%, fordi der lægges en tillægsboafgift på 25% oveni, jf. skat.dk om boafgift.
Boafgift er den skat, staten opkræver af arv, og den kan gøre en overraskende stor forskel i, hvor meget der reelt ender hos arvingerne. Denne guide gennemgår, hvem der betaler hvad, hvordan afgiften beregnes trin for trin, og hvilke situationer der giver fuld eller delvis fritagelse.
Hvem betaler 15%, og hvem betaler 36,25%?
Boafgiften er delt i to niveauer. Nærmeste familie – børn, børnebørn, forældre, samt en samlever med et udvidet samlevertestamente – betaler den almindelige boafgift på 15% af arven over bundfradraget. Alle andre arvinger, herunder søskende, nevøer, niecer, fjernere slægtninge og venner uden for arveklasserne, skal derudover betale en tillægsboafgift på 25% af den resterende arv, hvilket giver en samlet sats på cirka 36,25%. Ægtefæller er den eneste gruppe, der er fuldstændig fritaget for boafgift, uanset arvens størrelse.
Sådan beregnes boafgiften trin for trin
- Boets samlede nettoformue opgøres – aktiver minus gæld og rimelige begravelsesudgifter.
- Bundfradraget på 392.300 kr. i 2026 trækkes fra boets samlede værdi, før afgiften beregnes.
- Der beregnes 15% i boafgift af det resterende beløb, fordelt forholdsmæssigt mellem arvingerne efter deres andel af boet.
- For arvinger uden for den nærmeste familie beregnes derudover en tillægsboafgift på 25% af deres andel efter den almindelige boafgift, uden yderligere bundfradrag.
- Boafgiften betales af boet, før arven udloddes til de enkelte arvinger.
Bundfradraget: 392.300 kr. i 2026
Bundfradraget gælder for boet som helhed, ikke pr. arving – det vil sige, at de første 392.300 kr. af boets samlede værdi altid er fritaget for den almindelige boafgift, uanset om boet har én eller ti arvinger. Fordelingen af selve bundfradragets værdi sker forholdsmæssigt mellem arvingerne efter deres andel af boet. Bundfradraget reguleres én gang årligt efter den almindelige personskattelovs regulering, så beløbet stiger typisk lidt fra år til år i takt med den generelle prisudvikling – læs mere om bundgrænsen for boafgift og dens historiske udvikling.
Tillægsboafgiften på 25%
Tillægsboafgiften beregnes udelukkende for arvinger uden for den nærmeste familie, og den lægges oveni den almindelige boafgift på 15% – ikke oveni boets fulde værdi. I praksis betyder det, at en fjern arving først får trukket 15% af sin andel, og derefter beregnes 25% i tillægsboafgift af det resterende beløb, hvilket samlet giver den velkendte sats på 36,25%. Der gives ikke et separat bundfradrag til tillægsboafgiften – det er alene den almindelige boafgift, der nyder godt af bundfradraget på 392.300 kr.
Hvem er fritaget for boafgift?
Ægtefæller er den eneste gruppe, der er fuldstændig fritaget for boafgift, uanset hvor stor arven er. Herudover kan visse godkendte velgørende organisationer og foreninger modtage arv uden boafgift, hvis afdøde har testamenteret til dem. Er boets samlede nettoværdi under bundfradraget på 392.300 kr., betales der desuden ingen boafgift overhovedet, uanset arvingernes indbyrdes relation til afdøde, fordi der reelt ikke er noget beløb tilbage at beskatte, når bundfradraget er trukket fra.
Sådan indberettes og betales boafgiften
Boafgiften indgår som en fast del af den boopgørelse, som skifteretten eller en bobestyrer udarbejder efter dødsfaldet. Skifteretten beregner selv afgiften ud fra boopgørelsens tal, og der skal derfor ikke laves en separat indberetning, som man kender det fra gaveafgift. Boafgiften forfalder typisk til betaling samtidig med, at boopgørelsen godkendes, og skifteretten kan i praksis tilbageholde udlodningen til arvingerne, indtil afgiften er betalt af boets midler. Er der uenighed om boopgørelsens tal, kan det forsinke både beregningen og betalingen af boafgiften, hvilket er endnu en grund til at få boopgørelsen udarbejdet korrekt og rettidigt. I sager med bobestyrer er det bobestyreren, der har ansvaret for at sikre, at boafgiften bliver korrekt beregnet og betalt, før det resterende beløb udloddes til arvingerne – en opgave, der kræver, at alle boets aktiver og passiver er opgjort til den korrekte, dokumenterede værdi.
Hvad hvis boet har både nære og fjerne arvinger?
Har boet flere typer arvinger samtidig – for eksempel både børn og søskende, fordi afdøde har testamenteret en del af friarven til en søster – beregnes boafgiften individuelt for hver arving ud fra dennes egen relation til afdøde. Børnene betaler 15% af deres andel efter fordeling af bundfradraget, mens søsteren betaler den fulde sats på cirka 36,25% af sin andel. Det er altså ikke boets samlede karakter, der afgør satsen, men hver enkelt arvings personlige relation til den afdøde – to arvinger med præcis samme kronebeløb i arv kan derfor ende med vidt forskellige nettobeløb, afhængigt af hvor tæt de var beslægtet med afdøde. Det er en pointe, mange overser, når de planlægger deres testamente – vil man tilgodese en ven eller en fjern slægtning med et bestemt beløb, bør man overveje at forhøje beløbet en smule for at kompensere for den markant højere afgift, hvis det er vigtigt, at modtageren reelt sidder tilbage med et bestemt nettobeløb.
Boafgift ved uskiftet bo
Sidder den efterlevende ægtefælle i uskiftet bo, udskydes beregningen og betalingen af boafgift til det senere tidspunkt, hvor boet endeligt skiftes – enten fordi ægtefællen selv dør, eller fordi vedkommende vælger at skifte boet, mens hun eller han stadig lever. Boafgiften beregnes på dette senere tidspunkt ud fra boets fulde værdi og fordeles mellem de arvinger, der da får udloddet deres del. Det betyder i praksis, at en familie kan opleve en betydeligt større samlet boafgift ved det udskudte skifte, hvis boets værdi er steget markant i den mellemliggende periode – for eksempel hvis parrets bolig er steget kraftigt i pris, eller hvis en opsparing har vokset sig betydeligt større, mens ægtefællen sad i uskiftet bo i en årrække.
Historisk udvikling af boafgiften
Den moderne boafgift blev indført med boafgiftsloven i 1995 og erstattede det tidligere, mere komplicerede arveafgiftssystem med progressive satser, der kunne løbe op i langt højere procenter for fjerne arvinger. Satserne på 15% og den samlede 36,25% har ligget forholdsvis stabilt siden da, mens bundfradraget løbende er blevet reguleret opad. Ægtefællers fuldstændige fritagelse for boafgift har været en fast del af systemet gennem hele perioden, som en naturlig forlængelse af, at ægtefæller allerede har en særlig beskyttet stilling i den øvrige arveret. Reformen i 1995 forenklede samtidig et system, der tidligere skelnede mellem langt flere kategorier af arvinger med hver deres progressive sats, hvilket gjorde det svært for almindelige danskere at gennemskue, hvad en given arv reelt ville udløse i afgift.
Hvorfor har Danmark en så høj sats for fjerne arvinger?
Den markante forskel mellem 15% og 36,25% afspejler et bevidst politisk valg om at beskytte den nærmeste families økonomiske stilling, samtidig med at staten henter en betydelig indtægt fra arv, der går til personer uden for kernefamilien. Tankegangen er, at en ægtefælle eller et barn ofte har været økonomisk afhængig af eller tæt involveret med afdøde, mens en fjern slægtning eller en ven typisk ikke har haft samme grad af økonomisk fællesskab. Sammenlignet med flere andre europæiske lande har Danmark en relativt høj sats for fjerne arvinger, mens satsen for nærmeste familie til gengæld er lavere end i mange lande, der i stedet har en mere ensartet, men højere sats for alle arvingsgrupper.
Kan boafgiften planlægges og reduceres lovligt?
Ja, der findes flere lovlige måder at reducere den fremtidige boafgift på, uden at det kræver aggressiv skatteplanlægning. De mest almindelige metoder er at bruge de årlige afgiftsfri gavebeløb løbende, at overveje et udvidet samlevertestamente, hvis man er papirløst samlevende, og at sikre, at formue så vidt muligt går til den nærmeste familie frem for fjernere slægtninge, hvis der er et reelt valg. Har man en større formue og ønsker at tilgodese en ven eller en fjern slægtning, kan det i nogle tilfælde være mere fordelagtigt at gøre det gennem en kombination af gaver i levende live og arv, frem for at lade hele beløbet gå igennem boopgørelsen med den høje tillægsboafgift. Det kræver dog, at man har overskuddet til at give bort, mens man selv lever, og at man er opmærksom på de årlige beløbsgrænser for afgiftsfri gaver, så gaverne ikke i sig selv udløser en uventet gaveafgift, der spiser af den samlede besparelse.
Boafgift efter relation til afdøde
| Relation til afdøde | Boafgift over bundfradrag |
|---|---|
| Ægtefælle | 0% |
| Børn, børnebørn, forældre | 15% |
| Samlever med udvidet samlevertestamente | 15% |
| Søskende, nevøer, niecer | 15% + 25% tillæg (ca. 36,25% samlet) |
| Venner, fjerne slægtninge | 15% + 25% tillæg (ca. 36,25% samlet) |
Boafgift og gæld i boet
Boafgiften beregnes altid af boets nettoformue – det vil sige aktiver minus gæld – aldrig af bruttoværdien. Har afdøde efterladt sig betydelig gæld, for eksempel et stort realkreditlån eller et forbrugslån, trækkes dette fra, før bundfradraget og boafgiften overhovedet kommer i spil. Er boet reelt insolvent, fordi gælden overstiger aktiverne, bliver boafgiften naturligt nok irrelevant, fordi der ikke er nogen positiv arv tilbage at beskatte – i stedet overgår boet til behandling som et insolvent dødsbo, hvor kreditorerne i stedet for arvingerne får dækket deres krav efter en lovbestemt prioritetsrækkefølge. Har boet omvendt kun beskeden gæld i forhold til aktiverne, påvirker gælden stadig det afgiftspligtige beløb direkte, så det altid er nettoformuen efter fradrag af al kendt gæld, der danner grundlag for beregningen af både bundfradrag og boafgift.
Regneeksempel: Boet efter Frede
Frede dør i 2026 med en formue på 2.000.000 kr. og efterlader sig to børn samt en søster. Børnene arver hver 900.000 kr., mens søsteren arver 200.000 kr. Efter bundfradraget på 392.300 kr. er fordelt forholdsmæssigt mellem de tre arvinger, betaler børnene 15% af deres andel af det afgiftspligtige beløb. Søsteren skal derudover betale den ekstra tillægsboafgift på 25% af sin andel efter den almindelige boafgift, fordi hun ikke tilhører den nærmeste familie – hendes samlede afgift ender derfor på omkring 36,25% af den del af hendes arv, der overstiger hendes andel af bundfradraget, mens børnenes afgift kun udgør 15%. Konkret betyder det, at hvis søsterens andel af bundfradraget udgør omkring 39.230 kr., skal hun betale 15% af de resterende 160.770 kr. i almindelig boafgift, svarende til 24.116 kr., og derefter yderligere 25% tillægsboafgift af det beløb, der er tilbage efter denne første afgift – en samlet regning, der markant overstiger, hvad hendes brødre skal betale af en tilsvarende arv. Havde Frede i stedet testamenteret hele friarven til sine børn alene og ladet søsteren stå helt uden for arven, ville den samlede boafgift for boet være lavere, fordi hele beløbet da ville være blevet beskattet med den lave sats på 15% i stedet for at en del af det blev ramt af tillægsboafgiften – en overvejelse, der illustrerer, hvordan valget af arvinger uden for den nærmeste familie har en direkte, målbar pris for boet som helhed.
Regneeksempel: Boet uden boafgift
Ingrid dør med en beskeden formue på 350.000 kr. og efterlader sig én søn. Da boets samlede værdi ligger under bundfradraget på 392.300 kr. i 2026, skal der slet ikke betales boafgift, uanset at sønnen tilhører den nærmeste familie. Havde Ingrid i stedet efterladt sig 450.000 kr., ville der skulle betales 15% af de 57.700 kr., der overstiger bundfradraget, svarende til 8.655 kr. i boafgift – et eksempel på, hvor stor betydning selv en mindre difference i boets størrelse kan have, når man ligger tæt på bundfradragets grænse. Boer, der ligger lige under eller lige over bundfradraget, oplever derfor ofte den relativt største procentvise ændring i, hvor meget der reelt tilfalder arvingerne, sammenlignet med større boer, hvor bundfradraget kun udgør en beskeden andel af den samlede afgiftspligtige formue.
Ofte stillede spørgsmål om boafgift
Skal jeg selv beregne og betale boafgiften?
Nej, det er skifteretten eller bobestyreren, der beregner boafgiften som en del af boopgørelsen, og afgiften betales af boets midler, før arven udloddes til de enkelte arvinger.
Gælder bundfradraget for hver enkelt arving?
Nej, bundfradraget gælder for boet som helhed og fordeles forholdsmæssigt mellem arvingerne – det er derfor ligegyldigt for den samlede boafgift, om boet har én eller flere arvinger inden for samme afgiftskategori.
Betaler adoptivbørn samme sats som biologiske børn?
Ja, lovligt adopterede børn sidestilles fuldt ud med biologiske børn i boafgiftsmæssig henseende og betaler derfor 15% på samme måde.
Kan boafgiften reduceres ved at give gaver, inden man dør?
Ja, ved at bruge de årlige afgiftsfri beløbsgrænser for gaver kan man gradvist flytte formue ud af boet, inden boafgiften bliver relevant – læs mere om gaveafgift og forskudsarv.
Hvad hvis boet ikke har nok kontanter til at betale boafgiften?
Så må der typisk sælges aktiver som fast ejendom eller værdipapirer for at skaffe kontanterne, medmindre arvingerne selv indbetaler et beløb for at undgå et salg – en situation, der ofte opstår, når en stor del af boets værdi er bundet i en enkelt, illikvid ejendom.
Er der forskel på boafgift og arveafgift?
Nej, boafgift er det moderne navn for det, der tidligere blev kaldt arveafgift. Begreberne bruges ofte i flæng, men «boafgift» er den korrekte juridiske betegnelse i dag.
Betaler jeg boafgift af pension og livsforsikring, jeg arver?
Nej, pension og livsforsikring udbetales normalt uden om boopgørelsen direkte til den begunstigede og er derfor ikke omfattet af boafgift – i stedet kan der være andre skatteregler, afhængigt af udbetalingens form.
Skal en velgørende organisation betale boafgift af en testamenteret arv?
Nej, godkendte velgørende foreninger og organisationer kan modtage arv uden boafgift, hvilket gør det attraktivt for mange at inkludere en almennyttig organisation i friarven i deres testamente, samtidig med at man støtter en sag, man har haft på hjerte gennem livet.
Er boafgiften den samme i hele Danmark?
Ja, boafgiftssatserne og bundfradraget er fastsat centralt ved lov og gælder ens i hele landet, uanset hvilken skifteret eller kommune boet behandles i, i modsætning til visse andre afgifter og gebyrer, der kan variere lokalt. Denne ensartethed gør det forholdsvis enkelt at beregne boafgiften på forhånd, uanset hvor i landet et dødsfald finder sted, hvilket adskiller boafgiften fra visse kommunale gebyrer, hvor niveauet kan svinge afhængigt af, hvilken kommune man bor i.
Vil du vide mere om selve bundfradraget, kan du læse bundgrænse boafgift 2026. Se også, hvordan boafgiften spiller sammen med arveregler 2026, og den samlede oversigt over dødsfald, arv og testamente.