Et CPR-nummer består af 10 cifre: de første seks angiver fødselsdato (dag, måned, år), og de sidste fire er løbenumre, hvor det næstsidste ciffer viser køn — lige tal betyder kvinde, ulige tal betyder mand. Registret administreres af CPR-kontoret via cpr.dk, og nummeret er en forudsætning for stort set al kontakt med det offentlige Danmark.
Alle, der bor i Danmark eller har en fast tilknytning til landet, får tildelt et CPR-nummer. Det bruges af SKAT, sundhedsvæsenet, banker, uddannelsesinstitutioner og en lang række andre myndigheder til at identificere dig entydigt. I 2026 er nummeret stadig kernen i den danske digitale infrastruktur, herunder MitID og digital selvbetjening.
Sådan er CPR-nummeret opbygget
De første seks cifre følger formatet DDMMÅÅ og angiver din fødselsdato. De sidste fire cifre kaldes løbenummeret. Indtil 1. oktober 2007 kunne det sidste ciffer bruges som et kontrolciffer til at tjekke, om nummeret var gyldigt, ved en bestemt modulus 11-beregning. Den regel er afskaffet, fordi Danmark simpelthen løb tør for gyldige numre til de mest befolkningstætte fødselsdatoer. Fra og med 2007 tildeles løbenumrene i stedet efter et andet system, uden at kontrolcifferet nødvendigvis går op. Det betyder i praksis, at et CPR-nummer i dag ikke automatisk kan valideres matematisk — systemet tjekker i stedet op mod det centrale register.
Det næstsidste ciffer (position 9) er det, der afgør køn. Er cifret ulige, er personen registreret som mand; er det lige, er personen registreret som kvinde. Denne mekanisme har ligget fast siden systemets indførelse i 1968 og er en af de mest kendte — men også mest misforståede — dele af nummeret.
| Position | Betydning | Eksempel |
|---|---|---|
| 1.-2. ciffer | Fødselsdag | 15 |
| 3.-4. ciffer | Fødselsmåned | 03 |
| 5.-6. ciffer | Fødselsår (to cifre) | 90 |
| 7.-8. ciffer | Løbenummer / århundredekode | 45 |
| 9. ciffer | Kønsciffer (ulige=mand, lige=kvinde) | 3 |
| 10. ciffer | Tidligere kontrolciffer, nu frit løbenummer | 7 |
Hvad bruges CPR-nummeret til i praksis?
CPR-nummeret er nøglen til stort set alle offentlige og mange private services. Du bruger det, når du logger på med MitID, når SKAT beregner din forskudsopgørelse, når du bliver tilmeldt en læge, og når du opretter en bankkonto. Uden et gyldigt CPR-nummer er det stort set umuligt at fungere som borger i Danmark — fra at få udbetalt løn til at modtage post fra det offentlige via Digital Post.
- Sundhedskort (det gule sundhedskort) og adgang til egen læge
- Skattekort, forskudsopgørelse og årsopgørelse hos SKAT
- Bankkonto, NemKonto og udbetaling af offentlige ydelser
- Uddannelse: optagelse, SU og eksamensbeviser
- Digital Post og MitID-login til alle offentlige selvbetjeningsløsninger
Hvornår og hvordan får man et CPR-nummer?
Børn født i Danmark får automatisk tildelt et CPR-nummer via jordemoderens indberetning til folkeregistret — forældrene skal ikke selv ansøge. Udlændinge, der flytter til Danmark med en opholdstilladelse, får deres nummer, når de registrerer bopæl i kommunen eller via International Citizen Service. Læs mere om den specifikke proces i vores guide om CPR-nummer som udlænding. Personer uden fast bopæl i Danmark kan i visse tilfælde få et administrativt CPR-nummer i stedet — det er et andet nummer med færre rettigheder, som vi gennemgår i artiklen om administrativt CPR.
5 ting de fleste ikke ved om CPR-nummeret
Nummeret virker enkelt, men har flere finurligheder, som er værd at kende, hvis du undrer dig over dit eget eller et familiemedlems nummer.
- Kontrolcifferet er afskaffet — numre udstedt efter 1. oktober 2007 kan ikke længere tjekkes matematisk for gyldighed.
- Kønscifret kan ændres — ved juridisk kønsskifte kan du få tildelt et nyt CPR-nummer med korrekt kønsciffer efter ansøgning.
- To personer kan have samme fødselsdato — løbenumrene sikrer, at ingen får identiske numre, selv på de mest populære fødselsdage.
- Nummeret følger dig for livet — det ændres normalt ikke, selv hvis du flytter, gifter dig eller skifter navn.
- CPR-loven regulerer det hele — CPR-loven (LBK nr. 646 af 2. juni 2023) fastsætter reglerne for registrering, videregivelse og beskyttelse af oplysningerne.
CPR-nummer sammenlignet med andre danske numre
Det er nemt at forveksle CPR-nummeret med andre numre, du støder på som borger eller iværksætter. CPR-nummeret identificerer dig som privatperson, mens et CVR-nummer identificerer en virksomhed hos Erhvervsstyrelsen. Har du en enkeltmandsvirksomhed, kan dit CPR-nummer i visse tilfælde fungere som midlertidigt SE-nummer over for SKAT, men det er to juridisk adskilte systemer. Forveksler du dem i en ansøgning, risikerer du forsinkelser i sagsbehandlingen.
Et tredje nummer, mange støder på, er skattepersonnummeret (SE-nummer), som primært bruges af virksomheder og selvstændige over for SKAT. Almindelige lønmodtagere har typisk aldrig brug for et selvstændigt SE-nummer, fordi CPR-nummeret alene er nok til at indberette løn, fradrag og skat. Kører du derimod virksomhed ved siden af almindeligt arbejde, kan du opleve, at begge numre optræder på samme årsopgørelse — det er helt normalt og ikke udtryk for en fejl.
CPR-registerets historie i korte træk
Det Centrale Personregister blev oprettet i 1968 og var på sin tid et af de første landsdækkende digitale borgerregistre i verden. Formålet var at samle folkeregistreringen ét sted i stedet for at lade den ligge spredt i de enkelte sognekommuner. I dag rummer registret oplysninger om over 5,9 millioner personer, herunder både bosatte, udrejste og personer med administrativt CPR-nummer. CPR-loven er siden blevet revideret flere gange, senest ved lovbekendtgørelse nr. 646 af 2. juni 2023, som fastlægger, hvem der må videregive og indhente oplysninger fra registret, og hvordan din adresse og dine persondata beskyttes efter databeskyttelsesforordningen.
Bemærk, at CPR-registret ikke kun bruges af staten. Kommuner, regioner, banker og forsikringsselskaber trækker alle på registret for at bekræfte din identitet og adresse — det er derfor, en adresseændring, du melder ét sted på borger.dk, i praksis slår igennem hos rigtig mange aktører på én gang.
Hvad hvis der er en fejl i dine CPR-oplysninger?
Opdager du, at dit navn, din adresse eller andre oplysninger i CPR er forkerte, skal du henvende dig til folkeregistret i din bopælskommune. Simple rettelser, som en forkert stavet gadebetegnelse, kan ofte ordnes med det samme, mens mere komplekse fejl — for eksempel en forkert fødselsdato registreret ved en fejl i forbindelse med indvandring — kan tage længere tid og kræve dokumentation som pas eller fødselsattest. Du kan læse den fulde fremgangsmåde i vores guide om rettelse af fejl i CPR. Husk lige, at selve de 10 cifre i nummeret som udgangspunkt ikke ændres, selvom andre oplysninger tilknyttet nummeret rettes.
Praktisk eksempel: sådan læses et CPR-nummer
Forestil dig, at Mette er født den 15. marts 1990. Hendes CPR-nummer starter derfor med 150390, efterfulgt af fire cifre, f.eks. 150390-2418. Det næstsidste ciffer er 1, som er ulige — men da Mette er registreret som kvinde, ville det korrekte ciffer i praksis være lige, for eksempel 150390-2408. Bemærk, at de sidste fire cifre ikke fortæller noget om, hvornår på dagen Mette blev tildelt nummeret — de er udelukkende et administrativt løbenummer, der sikrer unikke numre inden for samme fødselsdato.
Ofte stillede spørgsmål om CPR-nummeret
Kan man leve i Danmark uden CPR-nummer?
I praksis er det meget vanskeligt. Uden et CPR-nummer kan du ikke få en bankkonto, blive tilmeldt en læge, modtage løn korrekt beskattet eller logge på offentlige selvbetjeningsløsninger med MitID. Selv korte ophold kræver ofte et administrativt CPR-nummer for at kunne arbejde lovligt.
Kan man få et nyt CPR-nummer?
Som udgangspunkt nej — nummeret følger dig for livet. Undtagelser findes ved juridisk kønsskifte, i sager om vidnebeskyttelse eller ved administrative fejl i det oprindelige register, hvor CPR-kontoret kan udstede et nyt nummer efter konkret vurdering.
Hvem har adgang til at se mit CPR-nummer?
Offentlige myndigheder, banker, forsikringsselskaber og arbejdsgivere har typisk adgang eller ret til at bede om det til lovpligtige formål. Private virksomheder må kun indhente og opbevare det, hvis det er sagligt begrundet, jævnfør databeskyttelsesreglerne administreret af Datatilsynet.
Hvad betyder de sidste fire cifre helt præcist?
De sidste fire cifre er et løbenummer, hvor det næstsidste ciffer angiver køn. De øvrige tre cifre har ingen selvstændig betydning ud over at gøre nummeret unikt for personer født samme dag.
Kan to personer have samme CPR-nummer?
Nej. Systemet er designet, så hvert nummer kun tildeles én person. Skulle en fejl alligevel opstå, retter CPR-kontoret det administrativt, og den ene person får tildelt et nyt nummer.
Skal jeg opgive CPR-nummer i alle sammenhænge, jeg bliver bedt om det?
Nej. Vær opmærksom på, at kun aktører med en saglig og lovlig grund må bede om det. Er du i tvivl om en forespørgsel er legitim, kan du kontakte Datatilsynet eller den relevante myndighed for at få det bekræftet, inden du udleverer det.
Hvorfor står der ikke længere et kontrolciffer i nye CPR-numre?
Fordi Danmark er ved at løbe tør for matematisk gyldige kombinationer på de mest populære fødselsdatoer. Ved at frigive det sidste ciffer fra kontrolfunktionen fik CPR-kontoret markant flere numre til rådighed pr. fødselsdag, uden at det går ud over sikkerheden — valideringen sker i stedet direkte op mod det centrale register frem for via en matematisk formel.
Kan virksomheder bruge mit CPR-nummer i markedsføring?
Nej. Virksomheder må ikke bruge dit CPR-nummer til markedsføringsformål, og de skal have en klar, saglig begrundelse for overhovedet at indhente det — typisk lovpligtig indberetning, kreditvurdering eller lignende. Overtrædelser kan indberettes til Datatilsynet.
Skal du selv have et CPR-nummer som udlænding, kan du læse den fulde proces i guiden om CPR-nummer som udlænding. Har du allerede et nummer og skal flytte adresse, finder du fremgangsmåden i Anmeld flytning 2026. For det fulde overblik over folkeregister og adresse, besøg CPR, folkeregister og adresse.