Vil du drive erhvervsfiskeri i Danmark, skal du have en gyldig fiskerilicens fra Fiskeristyrelsen og som udgangspunkt kvoteandele eller fartøjstilladelser for de arter, du vil fange kommercielt. Fiskeriet er et af de mest regulerede erhverv i Danmark, og reglerne strammes løbende – i 2026 blev der eksempelvis indført en ny national kvote på maksimalt 40 ton for ålefiskeri, en markant stramning af et allerede hårdt presset erhverv.
Hvad kræver det at blive erhvervsfisker?
For at drive erhvervsfiskeri skal du registreres hos Fiskeristyrelsen og have en fiskerilicens knyttet til et konkret fartøj. Licensen fastlægger, hvilke arter og redskaber du må bruge, og for de fleste kommercielt vigtige arter kræver det desuden, at du selv ejer eller lejer kvoteandele, som giver ret til at fange en bestemt mængde af en given fiskeart inden for en fastsat periode. Uden både licens og de relevante kvoteandele kan du ikke lovligt lande og sælge fisk erhvervsmæssigt, selvom du ejer et fiskefartøj.
Fiskerikvoter: hvordan fungerer systemet?
Fiskerikvoter fastsættes årligt på EU-niveau ud fra biologisk rådgivning om bestandenes tilstand og fordeles herefter mellem medlemslandene, som igen fordeler den nationale kvote mellem de danske fiskere, typisk baseret på historiske fiskerirettigheder (FKA-kvoteandele). Kvoterne kan handles og lejes mellem fiskere inden for visse grænser, hvilket giver en vis fleksibilitet, men samtidig betyder, at adgangen til at fiske kommercielt i praksis er en økonomisk værdifuld rettighed, der kan være dyr at erhverve for nye fiskere uden eksisterende kvoteandele.
Ny kurs for dansk fiskeri: ålekvoten 2026
Som led i den politiske aftale «Ny kurs for dansk fiskeri» fra 2025 er der indført en national kvote på maksimalt 40 ton for ålefiskeri fra 2026, en markant reduktion, som brancheorganisationer vurderer vil halvere et erhverv, der allerede var hårdt presset af tidligere begrænsninger. Samtidig er der etableret en støtteordning målrettet ålefiskere, der oplever indkomsttab som følge af EU-lukkeperioder for ålefiskeriet, så de berørte erhvervsfiskere kan søge kompensation for en del af det økonomiske tab.
Selskabsform for fiskerivirksomhed
| Selskabsform | Hæftelse | Typisk brugt af |
| Enkeltmandsvirksomhed | Personlig, fuld hæftelse | Enkeltmandsfiskere med eget fartøj |
| Interessentskab (I/S) | Personlig, solidarisk mellem partnere | Familiedrevne fartøjer med flere ejere |
| Anpartsselskab (ApS) | Begrænset til indskudt kapital | Større fiskerivirksomheder med flere fartøjer |
Mange mindre erhvervsfiskere driver stadig virksomheden som enkeltmandsvirksomhed på grund af den lave administrative byrde, mens større fiskeriselskaber med flere fartøjer og ansatte ofte vælger et ApS for at begrænse den personlige, økonomiske risiko ved investering i dyrt fiskeriudstyr og kvoteandele.
Fritidsfiskeri vs. erhvervsfiskeri
Det er vigtigt at skelne mellem fritidsfiskeri, som langt de fleste danskere kan udøve mod et fisketegn, og erhvervsfiskeri, som kræver fiskerilicens og typisk kvoteandele. Sælger du fangst fra fritidsfiskeri kommercielt, overskrider du grænsen til erhvervsmæssig virksomhed uden de nødvendige tilladelser, hvilket kan udløse sanktioner fra Fiskeristyrelsen på samme måde som ulovligt erhvervsfiskeri uden licens. Vil du gå fra fritidsfiskeri til at drive det som en rigtig virksomhed, skal du derfor gennem den formelle registrering og licensproces, uanset hvor erfaren en fritidsfisker du i øvrigt er.
Skat og moms for fiskerivirksomheder
Som erhvervsfisker beskattes din indtjening efter samme grundlæggende regler som andre selvstændige, og mange fiskere bruger virksomhedsskatteordningen til at udjævne den ofte betydelige, sæsonprægede udsving i indtjening mellem gode og dårlige fiskeriperioder. Salg af fisk er momspligtigt som almindelig erhvervsvirksomhed, og investeringer i fartøj, redskaber og kvoteandele kan i mange tilfælde afskrives skattemæssigt over en årrække, hvilket er relevant at planlægge sammen med en revisor med kendskab til fiskerierhvervets særlige økonomiske vilkår.
Regneeksempel: Den unge fisker der overtager farens kvoter
En ung mand vil overtage sin fars fiskerivirksomhed, der driver et mindre kystfartøj med kvoteandele til torsk og sild. Han registrerer sig hos Fiskeristyrelsen, overtager fiskerilicensen og de tilhørende kvoteandele som led i et generationsskifte, og driver herefter virksomheden videre som enkeltmandsvirksomhed. Fordi ålefiskeriets nye, stramme kvote i 2026 ikke er relevant for hans primære fangst, påvirkes hans forretning ikke direkte af stramningen, men han følger alligevel udviklingen tæt, da lignende kvotereduktioner kan komme til andre arter i fremtiden.
Generationsskifte og overtagelse af fiskerivirksomhed
Fiskerikvoter er ofte den mest værdifulde del af en fiskerivirksomhed, langt mere end selve fartøjet, hvilket gør et generationsskifte i fiskerierhvervet særligt komplekst sammenlignet med mange andre selvstændige erhverv. Overtagelse af kvoteandele kræver godkendelse fra Fiskeristyrelsen og skal ske inden for de gældende regler om, hvem der må eje og disponere over kvoteandele, herunder eventuelle krav om aktivt fiskeri for at bevare kvoterne. Skattemæssigt kan overdragelsen struktureres på flere måder, og fordi kvoteværdien kan være betydelig, anbefales det altid at søge specialiseret rådgivning tilpasset fiskerierhvervets særlige regelsæt, før en overdragelse aftales endeligt.
Sikkerhed og uddannelseskrav til søs
Ud over de rent erhvervsmæssige krav om licens og kvoter gælder der skærpede sikkerhedskrav for erhvervsfiskere, herunder krav om sønæringsbeviser og sikkerhedskurser afhængigt af fartøjets størrelse og fiskeriets art. Søfartsstyrelsen fører tilsyn med, at fartøjerne lever op til de gældende sikkerhedskrav, og manglende overholdelse kan medføre, at fartøjet ikke må sejle ud, uafhængigt af om selve fiskerilicensen og kvoterne i øvrigt er i orden.
Hvad hvis du overtræder kvote- eller licensreglerne?
Fisker du ud over din tildelte kvote, uden gyldig licens eller med forbudte redskaber, risikerer du bøder, konfiskation af fangsten og i grove eller gentagne tilfælde inddragelse af din fiskerilicens. Fiskeriet kontrolleres løbende af Fiskeristyrelsen både til søs og ved landing, og der er i de senere år kommet skærpet fokus på at håndhæve reglerne konsekvent for at beskytte de i forvejen pressede fiskebestande.
Ofte stillede spørgsmål om erhvervsfiskeri
Hvordan bliver man erhvervsfisker i Danmark?
Du skal registreres hos Fiskeristyrelsen, have en fiskerilicens knyttet til et konkret fartøj, og for de fleste arter have kvoteandele eller en fartøjstilladelse, der giver ret til at fange den pågældende art.
Kan jeg købe eller leje fiskerikvoter?
Ja, kvoteandele kan handles og lejes mellem fiskere inden for visse grænser fastsat af Fiskeristyrelsen, hvilket giver en vis fleksibilitet, men samtidig gør kvoteandele til en økonomisk værdifuld ressource.
Hvad er ålekvoten for 2026?
Maksimalt 40 ton nationalt, en markant stramning som følge af den politiske aftale «Ny kurs for dansk fiskeri». En støtteordning er samtidig etableret for ålefiskere med indkomsttab.
Hvilken selskabsform er bedst til en fiskerivirksomhed?
Det afhænger af virksomhedens størrelse og risiko. Mindre enkeltmandsfiskere vælger ofte enkeltmandsvirksomhed, mens større fiskeriselskaber med flere fartøjer ofte foretrækker et ApS for at begrænse den personlige hæftelse.
Hvad sker der, hvis jeg fisker ud over min kvote?
Du risikerer bøder, konfiskation af fangsten og i grove eller gentagne tilfælde inddragelse af din fiskerilicens. Fiskeriet kontrolleres løbende af Fiskeristyrelsen.
Må jeg sælge fisk, jeg har fanget som fritidsfisker?
Nej, kommercielt salg af fangst fra fritidsfiskeri kræver fiskerilicens og typisk kvoteandele. Sælger du alligevel, risikerer du sanktioner på linje med ulovligt erhvervsfiskeri.
Skal jeg betale moms af mit fiskerisalg?
Ja, salg af fisk som erhvervsfisker er momspligtigt på samme måde som andet erhvervsmæssigt salg. Mange bruger desuden virksomhedsskatteordningen til at udjævne sæsonprægede indtægtsudsving.
Kræver overtagelse af fiskerikvoter godkendelse?
Ja, overtagelse af kvoteandele kræver godkendelse fra Fiskeristyrelsen og skal ske inden for de gældende regler om ejerskab og aktivt fiskeri.
Skal jeg have et sønæringsbevis for at fiske erhvervsmæssigt?
Det afhænger af fartøjets størrelse og fiskeriets art. Søfartsstyrelsen fastsætter de konkrete sikkerheds- og uddannelseskrav, som skal opfyldes uafhængigt af selve fiskerilicensen.
Kan jeg drive fiskerivirksomhed som bibeskæftigelse?
Ja, men du skal stadig opfylde de fulde krav om licens og eventuelle kvoteandele for at sælge fangsten kommercielt, uanset om fiskeriet er din hovedbeskæftigelse eller en bibeskæftigelse ved siden af andet arbejde.
Skal jeg have en fødevaregodkendelse for at sælge fisk direkte til forbrugere?
Ja, direkte salg til forbrugere kræver typisk en registrering eller godkendelse hos Fødevarestyrelsen ud over selve fiskerilicensen, uanset om salget sker fra havnen eller via et fast salgssted i nærheden af havnen, og kravene gælder uanset salgsvolumen.
Kan jeg blive erhvervsfisker uden selv at eje et fartøj?
Ja, du kan også arbejde som lejet mandskab på en andens fartøj uden selv at eje licens og kvoter, men det er fartøjets ejer, der bærer det formelle ansvar for licens og kvoteoverholdelse.
Hvad sker der, hvis mit fartøj ikke lever op til sikkerhedskravene?
Søfartsstyrelsen kan forbyde fartøjet at sejle ud, indtil manglerne er udbedret, uanset om selve fiskerilicensen og kvoterne i øvrigt er fuldt ud i orden, hvilket kan koste værdifuld fangsttid i en kort sæson, hvor hver enkelt fangstdag reelt kan have stor økonomisk betydning for årets samlede resultat og indtjening.
Driver du også landbrug ved siden af fiskeriet, kan du læse mere i vores guide til landbrug som selvstændig 2026. Sælger du fisk direkte til forbrugere, er det relevant at kende reglerne for fødevarekontrol og smiley 2026. Se også fiskeristyrelsen.dk.