Gæld i ægteskab hæfter du som udgangspunkt kun for din egen ifølge ægtefælleloven § 3. Din ægtefælles gæld er hverken din risiko under ægteskabet eller ved skilsmisse, medmindre I hæfter solidarisk for et fælles lån. Ved bodeling trækkes al gæld fra i hver persons andel af delingsformuen.
Mange nygifte tror fejlagtigt, at ægteskabet automatisk gør gæld til et fælles anliggende. Sådan fungerer det ikke i Danmark. Loven skelner klart mellem, hvem der har underskrevet et lån, og hvem der bare er gift med låntageren. Det gælder både studiegæld, forbrugslån, kreditkortgæld og skat i restance. Kun når begge ægtefæller reelt har skrevet under – for eksempel på et realkreditlån til fælles bolig – hæfter I begge over for banken. Det ændrer sig ikke ved skilsmisse i 2026, men gælden får betydning for, hvor meget hver af jer sidder tilbage med, når boet gøres op.
Hæfter du for din ægtefælles gæld?
Nej, som hovedregel hæfter du ikke for din ægtefælles gæld. Princippet kaldes særhæftelse og betyder, at hver ægtefælle selv er ansvarlig for de forpligtelser, vedkommende har indgået – uanset om gælden er opstået før eller under ægteskabet. En bank eller anden kreditor kan derfor kun gå efter den ægtefælle, der reelt har underskrevet gældsbrevet eller kreditaftalen. Det gælder, selvom I bor sammen, deler økonomi i praksis og måske endda har en fælles konto, som gælden trækkes fra. Undtagelsen er, når I begge har skrevet under på samme lån – typisk et realkreditlån eller banklån til fælles bolig – for her hæfter I solidarisk, og banken kan kræve hele beløbet hos hver af jer.
Sådan indgår gæld i bodelingen ved skilsmisse
Selvom I ikke hæfter for hinandens gæld over for kreditorer, får gælden stor betydning, når I skal dele jeres formue efter en skilsmisse. Udgangspunktet er delingsformue: alt, hvad I hver især ejer og skylder, opgøres som en nettoformue – aktiver minus gæld. Har du 400.000 kr. i opsparing men også 150.000 kr. i billån, indgår du i bodelingen med en nettoformue på 250.000 kr. Har din ægtefælle omvendt mere gæld end aktiver, kan vedkommendes andel af delingsformuen ende på nul, men aldrig i minus – du kan ikke blive tvunget til at overtage negativ formue fra din ægtefælle. Har I derimod oprettet en ægtepagt med særeje, holdes den gæld, der knytter sig til særejemidler, helt uden for delingen.
I praksis aftaler de fleste par selv fordelingen af aktiver og gæld i en bodelingsoverenskomst, som I kan indgå uden om domstolene, så længe I er enige. Kan I ikke blive enige om, hvordan gælden og aktiverne skal fordeles, kan sagen sendes til skifteretten, som så træffer afgørelse om bodelingen – en proces, der typisk tager flere måneder og kan koste et betydeligt advokatsalær. Det er derfor ofte en god investering at få lavet en klar opgørelse over aktiver og gæld tidligt i forløbet, gerne med bistand fra en advokat, så I undgår unødige konflikter om, hvem der reelt skylder hvad.
Særgæld og fælles gæld – forskellen
I praksis opererer man med to typer gæld i et ægteskab. Særgæld er gæld, som kun én ægtefælle har underskrevet og derfor selv hæfter for – for eksempel et personligt forbrugslån eller SU-lån. Fælles gæld er, når begge har skrevet under på samme aftale, typisk et realkreditlån til en bolig, I ejer sammen. Forskellen har betydning både under ægteskabet og ved skilsmisse, som tabellen herunder viser.
| Type gæld | Hvem hæfter over for kreditor | Typisk eksempel | Indgår i bodeling? |
|---|---|---|---|
| Særgæld | Kun den, der har underskrevet | SU-lån, personligt forbrugslån, kreditkort | Ja, trækkes fra i egen andel |
| Fælles gæld | Begge ægtefæller solidarisk | Realkreditlån til fælles hus, fælles billån | Ja, fordeles typisk efter ejerskab |
| Skattegæld | Den skattepligtige selv | Restskat, moms som selvstændig | Ja, som særgæld |
| Gæld dækket af særeje-aftale | Afhænger af ægtepagtens ordlyd | Gæld knyttet til arv med særeje-klausul | Nej, hvis det er aftalt i ægtepagten |
Regneeksempel: sådan beregnes nettoformue med gæld
Anders og Mette bliver skilt i 2026. Anders har 350.000 kr. i friværdi i sin bil og et personligt billån på 150.000 kr. – hans nettoformue er derfor 200.000 kr. Mette har 100.000 kr. i opsparing, men også 300.000 kr. i tilbageværende SU-lån, så hendes nettoformue er minus 200.000 kr. Fælles ejer de et hus til 2.000.000 kr. med et realkreditlån på 1.200.000 kr., altså 800.000 kr. i friværdi, som deles ligeligt – 400.000 kr. til hver. Anders’ samlede andel bliver 200.000 kr. plus 400.000 kr. = 600.000 kr. Mettes andel bliver minus 200.000 kr. plus 400.000 kr. = 200.000 kr. Mettes SU-gæld gør altså, at hun står tilbage med markant mindre end Anders, selvom huset deles helt ligeligt.
Konkurs og gæld under ægteskabet
Går din ægtefælle konkurs eller får en gæld sendt til inkasso, kan kreditor eller kurator som udgangspunkt kun gå efter aktiver, der tilhører den insolvente ægtefælle selv – ikke din bil, din opsparing eller din andel af en fælles bolig, hvis den er registreret med dit navn på skødet. I praksis kan det dog blive kompliceret, hvis I ejer aktiver i sameje, for eksempel et hus, hvor begge står på skødet: her kan kurator kræve boet vurderet og din ægtefælles andel udskilt til dækning af kreditorerne. Reglerne findes i ægtefælleloven (lov nr. 548 af 30. maj 2017), som trådte i kraft 1. januar 2018 og afløste den ældre retsvirkningslov. Er du i tvivl om, hvordan en konkurs hos din ægtefælle påvirker jeres fælles aktiver, bør du søge rådgivning hos en advokat med speciale i insolvensret, inden situationen eskalerer.
Hvad hvis din ægtefælle har gæld, du ikke kendte til?
Det sker jævnligt, at den ene ægtefælle først ved skilsmissen opdager, hvor meget gæld den anden reelt har. Da særhæftelsen gælder hele vejen igennem, kan en kreditor eller Gældsstyrelsen ikke kræve penge af dig for gæld, du ikke selv har underskrevet – heller ikke selvom I var gift, da gælden opstod. Til gengæld skal den skjulte gæld stadig indregnes korrekt i bodelingen, så din ægtefælles andel bliver mindre. Er du i tvivl om, hvorvidt en gæld reelt er særgæld eller fælles gæld, bør du bede om dokumentation – gældsbreve, kontoudtog eller lånesagsnumre – inden bodelingen underskrives endeligt. Skjuler din ægtefælle bevidst aktiver eller gæld for at manipulere bodelingen, kan sagen rejses på ny gennem Familieretshuset eller domstolene.
Sådan beskytter du dig mod din ægtefælles gæld
Selvom særhæftelsen i sig selv giver en grundlæggende beskyttelse, er det i praksis klogt at tage nogle konkrete forholdsregler – særligt hvis din ægtefælle driver selvstændig virksomhed, har en usikker økonomi eller I planlægger et større fælles låneoptag. Følgende punkter er værd at have styr på, uanset hvor langt I er i ægteskabet.
- Undgå at skrive under på lån eller kreditaftaler alene til fordel for din ægtefælles projekter eller virksomhed.
- Opret en ægtepagt, hvis du vil holde bestemte aktiver – for eksempel arv eller virksomhed – uden for delingsformuen og dermed også uden for eventuel fremtidig gældsfordeling.
- Bed om fuldt overblik over din ægtefælles gæld, før I optager fælles lån, særligt ved boligkøb.
- Kontakt en advokat, hvis du opdager gæld, der ikke er oplyst korrekt i forbindelse med en bodeling.
- Gem dokumentation for særeje og særgæld, så det ikke bliver en tvist, hvem der reelt hæfter for hvad.
Bemærk: selv en velfungerende ægtepagt beskytter ikke automatisk mod fælles gæld, I begge har underskrevet – kun mod gæld, der er direkte knyttet til særejemidler. Det vigtige at vide er, at ægtepagten regulerer formue og aktiver, ikke automatisk hæftelsen over for banken.
Ofte stillede spørgsmål om gæld i ægteskab
Hæfter jeg for min mands gæld?
Nej, ikke som udgangspunkt. Du hæfter kun for gæld, du selv har underskrevet eller optaget sammen med din mand, for eksempel et fælles realkreditlån. Personlig gæld, han har stiftet alene – uanset om det er før eller under ægteskabet – er hans eget ansvar over for kreditor, selv efter en skilsmisse.
Hvad sker der med gæld ved skilsmisse?
Gælden trækkes fra i hver ægtefælles egen andel af delingsformuen, så I ender med en nettoformue hver – aktiver minus gæld. Har du mere gæld end aktiver, kan din andel blive nul, men din ægtefælle overtager ikke automatisk din negative formue.
Hvad er reglerne for særgæld?
Særgæld er gæld, kun én ægtefælle har underskrevet, og som vedkommende derfor selv hæfter fuldt ud for over for kreditor. Ved skilsmisse trækkes særgælden fra i den pågældende ægtefælles egen andel af delingsformuen og påvirker ikke direkte den andens del, medmindre gælden er knyttet til et fælles aktiv.
Kan banken kræve penge af mig for min ægtefælles lån?
Kun hvis du selv har skrevet under på lånet eller er kautionist. Har din ægtefælle optaget et personligt lån uden din underskrift, kan banken ikke rette kravet mod dig – hverken under ægteskabet eller efter en skilsmisse, uanset hvor stor gælden er.
Beskytter en ægtepagt mod min ægtefælles gæld?
En særeje-ægtepagt beskytter dine egne aktiver mod at indgå i delingsformuen, men ændrer ikke ved, hvem der hæfter over for banken. Har du selv underskrevet et lån, hæfter du fortsat for det – uanset hvad ægtepagten siger om formuefordeling.
Hvad hvis vi har fælles gæld, men kun den ene kan betale?
Ved solidarisk hæftelse kan banken kræve hele beløbet hos den af jer, der kan betale, uanset intern aftale om fordeling. I bør derfor altid aftale skriftligt, hvordan I fordeler betalingen internt, og gerne omlægge fælles lån til kun én låntager efter skilsmissen, hvis det er muligt. Kontakt banken så tidligt som muligt i forløbet – de fleste realkreditinstitutter tilbyder en gennemgang af, om den ene part kan overtage lånet alene baseret på indkomst og friværdi.
Læs også om delingsformue og forskellen på særeje, hvis du vil forstå, hvordan aktiver og gæld hænger sammen i en bodeling. Overvejer I en ægtepagt for at regulere formueforholdet, kan du læse mere om oprettelse og tinglysning af ægtepagt.