Har du dobbelt statsborgerskab, skal du altid rejse ind og ud af Danmark på dit danske pas — det er et lovkrav, ikke et valg. Rejser du derimod ind i dit andet statsborgerskabsland, kan det tilsvarende land kræve, at du bruger det lands pas, selv hvis du hellere ville bruge det danske. Danmark har tilladt dobbelt statsborgerskab siden 1. september 2015, men reglerne for hvilket pas du skal vise hvornår, forvirrer stadig mange.
Konsekvenserne af at bruge det forkerte pas rækker videre end en administrativ bøvl ved grænsen — det kan også påvirke, hvilken konsulær hjælp du kan få, hvis noget går galt under opholdet i det andet land.
Hvad er dobbelt statsborgerskab helt præcist?
Dobbelt statsborgerskab betyder, at du samtidig er borger i to lande med de rettigheder og pligter, det indebærer i begge — stemmeret, ret til pas, ret til at bo og arbejde i landet, men også potentielt værnepligt eller skattepligt. Før 2015 skulle danskere, der blev statsborgere i et andet land, som udgangspunkt opgive deres danske statsborgerskab, og omvendt skulle udlændinge, der blev danske, normalt opgive deres oprindelige statsborgerskab. Denne regel blev ophævet, og siden da kan du frit have flere statsborgerskaber samtidig, forudsat at det andet land også tillader det.
Hvilket pas skal du bruge hvornår?
| Situation | Hvilket pas |
|---|---|
| Ind- og udrejse Danmark | Altid dansk pas |
| Ind- og udrejse det andet statsborgerskabsland | Ofte krav om det lands eget pas |
| Rejse til et tredjeland | Vælg det pas, der giver bedst visumadgang eller opholdsret |
| Konsulær bistand i det andet statsborgerskabsland | Begrænset — du behandles som lokal borger |
Reglen om altid at bruge dansk pas til Danmark gælder, uanset hvor bekvemt det andet pas måtte være — danske grænsemyndigheder forventer, at danske statsborgere legitimerer sig med dansk pas ved indrejse. Tilsvarende har mange lande, herunder USA, en tilsvarende regel for deres egne statsborgere: en amerikansk-dansk statsborger skal bruge det amerikanske pas ved ind- og udrejse af USA, selvom personen bor fast i Danmark.
Konsulær bistand — den store fælde ved dobbelt statsborgerskab
En af de mest overraskende konsekvenser af dobbelt statsborgerskab er, at du normalt IKKE kan få dansk konsulær hjælp, mens du befinder dig i dit andet statsborgerskabsland. Den danske ambassade betragter dig i den situation som lokal borger, ikke som udlænding i nød, og kan derfor sjældent gribe ind på samme måde, som den ville over for en dansker uden lokalt statsborgerskab. Har du fx dobbelt dansk-tyrkisk statsborgerskab og kommer i problemer i Tyrkiet, kan den danske ambassade i Ankara have begrænset mulighed for at hjælpe, netop fordi du juridisk set er tyrkisk borger på tyrkisk jord.
Værnepligt og andre forpligtelser i det andet land
Nogle lande med dobbelt statsborgerskabsaftaler til Danmark har fortsat værnepligt for deres mandlige statsborgere, uanset hvor de bor. Har du dobbelt statsborgerskab med et sådant land, kan du i teorien blive indkaldt til militærtjeneste, hvis du opholder dig der i en længere periode eller rejser ind som statsborger frem for som turist. Det er dit eget ansvar at undersøge det andet lands regler om værnepligt, skattepligt og andre borgerlige forpligtelser — den danske stat har ingen forpligtelse til at advare dig om dem eller forhandle dig fri, hvis du bliver indkaldt.
Danmark har selv værnepligt for danske statsborgere, som gælder uafhængigt af, om personen også har et andet statsborgerskab — er du bosat i Danmark og opfylder de øvrige betingelser, kan du blive indkaldt til dansk værnepligt på lige fod med andre danske statsborgere, uanset hvad dit andet statsborgerskabsland måtte mene om sagen.
Overgangsordningen for genindtrædelse — historisk baggrund
Danskere, der mistede deres danske statsborgerskab før lovændringen i 2015 — typisk fordi de blev statsborgere i et andet land under de dagældende regler — fik mulighed for at genindtræde i det danske statsborgerskab under en særlig overgangsordning. Ordningen løb fra 1. juli 2021 til 30. juni 2026 og gjorde det muligt at genoptage dansk statsborgerskab uden at opgive det statsborgerskab, man i mellemtiden havde erhvervet. Ordningen er nu udløbet, og personer, der ikke nåede at søge inden for perioden, skal i stedet følge de almindelige regler for at (gen)ansøge om dansk statsborgerskab, hvilket typisk indebærer krav om bopæl i Danmark og bestået indfødsretsprøve.
Har du familie eller bekendte, der er født som danskere, men mistede statsborgerskabet før 2015 på grund af de gamle regler, er det værd at være opmærksom på, at den lette adgang til genindtrædelse ikke længere er tilgængelig på samme vilkår.
Skattemæssige konsekvenser af dobbelt statsborgerskab
Statsborgerskab og skattepligt er to forskellige ting i dansk ret — det er din bopæl og opholdsmønster, ikke dit statsborgerskab, der afgør, om du er skattepligtig til Danmark. Har du dobbelt statsborgerskab, men bor fast i Danmark, er du skattepligtig her uanset dit andet statsborgerskab. Nogle lande, mest kendt USA, fungerer dog anderledes: amerikanske statsborgere er skattepligtige til USA på baggrund af selve statsborgerskabet, uanset hvor i verden de bor. Har du dansk-amerikansk dobbelt statsborgerskab og bor i Danmark, kan du derfor i praksis være skattepligtig begge steder og nødt til at indberette til begge landes skattemyndigheder, selvom en dobbeltbeskatningsoverenskomst normalt forhindrer, at du reelt betaler skat to gange af den samme indkomst.
Regneeksempel: dansk-amerikansk statsborger på ferie i Tyrkiet
Sofia har både dansk og amerikansk statsborgerskab og bor i København. Hun skal på ferie til Tyrkiet, som hverken er hendes danske eller amerikanske hjemland. Hun kan frit vælge, om hun vil rejse ind i Tyrkiet på sit danske eller amerikanske pas — begge giver adgang, men de kan udløse forskellige visumkrav eller -gebyrer afhængigt af Tyrkiets aftaler med hvert land. Rejser hun derimod til USA for at besøge familie, SKAL hun bruge det amerikanske pas ved indrejsen, og rejser hun hjem til Danmark bagefter, SKAL hun bruge det danske pas — uanset hvilket pas hun brugte til at forlade USA med.
Hvad hvis du mister det ene pas under en rejse?
Mister du dit danske pas, mens du opholder dig i dit andet statsborgerskabsland, skal du kontakte den nærmeste danske ambassade eller konsulat for at få udstedt et nødpas til hjemrejsen — her gælder de almindelige regler for mistet pas i udlandet, uafhængigt af dit andet statsborgerskab. Mister du derimod det andet lands pas, mens du er i Danmark, skal du henvende dig til det pågældende lands ambassade i København, da danske myndigheder ikke kan udstede eller forny et udenlandsk pas.
Har du mistet begge pas samtidig, fx ved tyveri af hele din taske, skal du behandle det som to separate sager parallelt — den danske ambassade kan kun hjælpe med det danske dokument, og du skal selv rette henvendelse til det andet lands repræsentation for det andet.
Hvad hvis de to landes regler modsiger hinanden?
Modsigelser mellem landenes regler er ikke usædvanlige, og det er altid dit eget ansvar at navigere dem — hverken Danmark eller det andet land forpligter sig til at koordinere deres krav til dig som dobbelt statsborger. Et typisk eksempel er, hvis et land kræver, at dets statsborgere altid bruger landets eget pas ved indrejse, mens et andet land har lignende regel for sit pas — her opstår ingen reel konflikt, da reglerne blot gælder hver deres lands grænse. Konflikter opstår oftere omkring skat, værnepligt eller arv, hvor to landes lovgivning kan pege i forskellige retninger samtidig.
Er du i tvivl om, hvordan reglerne i dit andet statsborgerskabsland spiller sammen med de danske, er det bedste råd at kontakte det pågældende lands ambassade i Danmark direkte, da de har den mest opdaterede viden om egne regler for dobbelte statsborgere.
Sådan dokumenterer du dit dobbelte statsborgerskab
- Medbring begge pas ved rejser, hvor det kan blive relevant at skifte mellem dem — fx ved transit gennem et tredjeland på vej mellem de to statsborgerskabslande.
- Opbevar en kopi af begge pas digitalt, så du har adgang til oplysningerne, selv hvis originalerne bliver væk.
- Undersøg, om det andet land kræver en separat registrering af dit statsborgerskab, ud over selve passet, fx et nationalt ID-nummer eller en bopælsregistrering.
- Hold begge pas gyldige og opdaterede parallelt, hvis du rejser regelmæssigt mellem landene, så du ikke pludselig står med kun ét gyldigt dokument.
Ofte stillede spørgsmål om dobbelt statsborgerskab og rejse
Skal jeg altid vise mit danske pas, når jeg rejser ind i Danmark?
Ja, danske statsborgere er forpligtet til at bruge dansk pas ved indrejse til Danmark, uanset hvilke andre statsborgerskaber de måtte have.
Kan jeg få dansk konsulær hjælp, hvis jeg kommer i problemer i mit andet statsborgerskabsland?
Normalt ikke — du betragtes som lokal borger i det land, og den danske ambassades muligheder for at gribe ind er stærkt begrænsede eller ikke-eksisterende.
Skal jeg vælge et af mine to statsborgerskaber, når jeg fylder 18?
Nej, siden 2015 kan du beholde begge statsborgerskaber uden tidsbegrænsning eller krav om at vælge, medmindre det andet lands egne regler kræver noget andet.
Har mine børn automatisk dobbelt statsborgerskab, hvis jeg har det?
Det afhænger af begge landes regler om statsborgerskab ved fødsel — nogle lande giver automatisk statsborgerskab til børn af egne statsborgere uanset fødested, mens andre kræver fødsel på landets territorium.
Risikerer jeg at miste mit danske statsborgerskab ved at erhverve et andet?
Nej, siden lovændringen i 2015 mister du ikke automatisk dit danske statsborgerskab ved at blive statsborger i et andet land, medmindre du aktivt søger om at give det danske statsborgerskab fra dig.
Skal du snart rejse og er i tvivl om, hvilke dokumenter der gælder som legitimation, kan du læse mere om gyldig rejselegitimation i EU. Planlægger du i stedet at flytte permanent til udlandet, er det værd at kende tjeklisten for at flytte fra Danmark.