Indfødsretsprøven i 2026 består af 45 multiple choice-spørgsmål om dansk historie, samfund, kultur og værdier, og du skal svare rigtigt på mindst 36 for at bestaa. Der gælder desuden et særligt delkrav om, at du skal ramme mindst 4 ud af de 5 sidste værdispørgsmål rigtigt. Prøven varer 45 minutter og afholdes på faste datoer nogle gange om året — den er en obligatorisk betingelse for at få dansk statsborgerskab.
Hvordan er prøven bygget op?
Af de 45 spørgsmål stammer 35 fra et officielt kompendium, som du kan forberede dig på systematisk på forhånd — disse dækker faste emner som Danmarkshistorie, statsforfatning, geografi og centrale samfundsforhold. De sidste 10 spørgsmål er derimod af mere aktuel og værdimæssig karakter, som du ikke kan førberede dig direkte på ved udenadslaere, da de tester din generelle forståelse og evne til at reflektere over danske værdier og aktuelle samfundsforhold frem for rå faktaviden.
Hvor mange rigtige skal du have?
Du skal svare rigtigt på mindst 36 ud af de 45 spørgsmål for at bestaa — svarende til 80%. Derudover gælder et særskilt delkrav: du skal ramme mindst 4 ud af de 5 allersidste spørgsmål, som netop handler om danske værdier, rigtigt. Det betyder, at selv en ansøger med i øvrigt høj samlet score kan dumpe prøven, hvis for mange fejl koncentrerer sig netop i disse afsluttende værdispørgsmål — så en god og bred forberedelse på alle områder, ikke kun det klassiske kompendiestof, er vigtig.
Sådan forbereder du dig bedst
Det officielle kompendium til prøven er udgangspunktet for de 35 forberedelige spørgsmål og bør gennemgaas grundigt, gerne flere gange, så stoffet sidder fast. Mange bruger desuden digitale øveprøver, der simulerer det rigtige prøveformat, så de bliver fortrolige med spørgsmålstypen og tidspresset på 45 minutter til 45 spørgsmål. For de sidste 10 aktuelle spørgsmål hjælper det at følge dansk nyhedsstof løbende i månederne op til prøven og generelt sanke sig ind i, hvordan danskere typisk taenker om centrale værdier som ytringsfrihed, ligestilling og demokratisk deltagelse.
Hvilke emner dækker kompendiet?
- Danmarkshistorie fra vikingetiden til nutiden
- Statsforfatningen og det parlamentariske system
- Geografi, regioner og kommuner
- Velfaerdssamfundet og centrale institutioner
- Kultur, litteratur og kunst
- Aktuelle samfundsforhold og debatter
Hvornår og hvor afholdes prøven?
Prøven afholdes på faste, centralt fastsatte datoer nogle gange om året, typisk om foraaret og om efteraaret, på prøvesteder fordelt over hele landet. Du skal tilmelde dig i god tid inden fristen for den paagaeldende prøvetermin, da pladserne kan være begraensede, og for sent indsendte tilmeldinger som udgangspunkt afvises til den kommende termin. Mød altid op i god tid med gyldig billed-id, da du ikke kan blive optaget til prøven, hvis du kommer for sent eller mangler korrekt legitimation.
Regneeksempel: Hassan tager prøven anden gang
Hassan dumper første gang med 34 rigtige ud af 45, blandt andet fordi han kun ramte 2 ud af 5 værdispørgsmål i slutningen. Til næste termin bruger han tre måneder på systematisk at genlæse kompendiet kapitel for kapitel og supplerer med at læse dansk nyhedsstof dagligt for at være bedre klaedt på til de aktuelle spørgsmål. Anden gang består han med 39 rigtige og rammer 5 ud af 5 værdispørgsmål. Havde han i stedet blot laest kompendiet endnu en gang uden at arbejde med de aktuelle værdispørgsmål, viser erfaringen fra mange ansøgere, at han sandsynligvis igen ville være faldet på netop delkravet.
Hvad sker der, hvis du dumper?
Dumper du, kan du tilmelde dig igen til næste planlagte prøvetermin — der er ingen fast øvre grænse for, hvor mange gange du må forsøge. Da prøven kun afholdes nogle få gange om året, betyder et dumpet forsøg dog typisk en forsinkelse på flere måneder i din samlede statsborgerskabsproces, så grundig forberedelse første gang kan spare værdifuld tid. Mange sprogskoler og køreskoler for indfødsretsprøven tilbyder repetitionskurser mellem forsøgene, hvis du har brug for ekstra støtte.
| Forhold | Detalje |
|---|---|
| Antal spørgsmål | 45 |
| Krav for at bestaa | Mindst 36 rigtige |
| Delkrav | Mindst 4 ud af 5 sidste værdispørgsmål |
| Varighed | 45 minutter |
| Antal forsøg | Ubegrænset, men afholdes sjældent |
Fejl at undgå
- Kun terpe kompendiet: uden at følge med i aktuelt dansk samfundsstof rammer man ofte for få af de sidste 10 spørgsmål
- Vente til sidste øjeblik med tilmelding: pladserne kan være begraensede på den ønskede termin
- Glemme delkravet: en høj samlet score redder dig ikke, hvis du fejler værdispørgsmålene
- Ikke øve digitalt format: tidspresset på 45 minutter kan overraske, hvis man ikke har prøvet formatet før
Er indfødsretsprøven det samme som medborgerskabsprøven?
Nej, de to prøver er forskellige, og forveksling er en af de hyppigste fejlkilder blandt ansøgere. Indfødsretsprøven er specifikt en betingelse for at få dansk statsborgerskab og består af 45 spørgsmål. Medborgerskabsprøven er en anden, kortere prøve på 25 spørgsmål, som i stedet bruges som en vej til at opfylde et aktivt medborgerskabskrav ved ansøgning om permanent opholdstilladelse. De to prøver kan ikke erstatte hinanden, så sørg for at tilmelde dig den rigtige, afhængigt af om dit mål er statsborgerskab eller permanent ophold.
Ofte stillede spørgsmål
Hvor mange rigtige skal man have til indfødsretsprøven?
Mindst 36 ud af 45 spørgsmål, samt mindst 4 ud af de 5 sidste værdispørgsmål. Begge krav skal være opfyldt samtidig, ellers dumper du prøven, selv med en ellers høj samlet score.
Kan man tage prøven online?
Nej, selve prøven skal tages fysisk fremmøde på et af de udpegede prøvesteder. Du kan derimod finde øvematerialer og digitale øveprøver online, som simulerer selve formatet, til brug i din forberedelse.
Hvad koster det at tage prøven?
Selve prøvegebyret er relativt beskedent sammenlignet med statsborgerskabsansøgningens samlede gebyr, men det kommer oveni ansøgningsgebyret på 6.270 kr. Kontakt det aktuelle prøvested for den nøjagtige pris på tilmeldingstidspunktet.
Kan man tage prøven flere gange?
Ja, der er ingen øvre grænse for antal forsøg. Da prøven kun afholdes nogle gange om året, betyder et dumpet forsøg dog en forsinkelse på flere måneder, før du kan prøve igen.
Skal man være dansk statsborger for at tage prøven?
Nej, tværtimod — prøven er specifikt til udlændinge, der ønsker at blive danske statsborgere. Du skal have gyldig lovlig opholdstilladelse i Danmark for at kunne tilmelde dig.
Er spørgsmålene de samme hver gang?
De 35 kompendiebaserede spørgsmål trekkes fra en fast pulje, som kan genbruges mellem terminer, mens de 10 aktuelle værdispørgsmål ændrer sig fra termin til termin for at afspejle aktuelle samfundsforhold.
Historisk udvikling: prøven er blevet skærpet over tid
Indfødsretsprøven har eksisteret i forskellige former siden 2000’erne, men er løbende blevet skærpet, såvel i indhold som i beststaakrav. Tidligere versioner af prøven havde færre spørgsmål og et lavere beststaakrav end de nuværende 36 ud af 45, hvilket afspejler en generel politisk tendens til at skærpe kravene for at opnå dansk statsborgerskab over de seneste årtier. Ansøgere, der tidligere har taget en ældre version af prøven, kan ikke bruge det gamle resultat — kun en bestaaet prøve efter de nuværende, gældende regler tæller som opfyldt betingelse i din aktuelle ansøgning.
Særlige forhold for ansøgere med laese- eller skrivevanskeligheder
Har du en dokumenteret laese- eller skrivevanskelighed, kan du i visse tilfælde ansøge om særlige prøvevilkår, for eksempel forlænget tid eller oplaesning af spørgsmålene. Ansøgningen om særlige vilkår skal som udgangspunkt indsendes i god tid før selve prøvedatoen og understotes af relevant dokumentation, for eksempel en udtalelse fra en ordblindeundersøgelse eller lignende faglig vurdering. Uden en godkendt ansøgning om særlige vilkår skal du tage prøven under de almindelige betingelser som alle andre ansøgere, så det er vigtigt at faa afklaret dette i god tid, hvis det er relevant for dig.
Forskel på kompendiet og aktuelle spørgsmål i praksis
Mange ansøgere undervurderer, hvor stor betydning de 10 aktuelle spørgsmål reelt har for det samlede resultat, netop fordi de udgør godt 20% af prøven, og delkravet om 4 ud af 5 sidste spørgsmål gør netop de sidste af dem særligt kritiske. Hvor kompendiet kan laeses og genlaeses systematisk, kraever de aktuelle spørgsmål en bredere, løbende foelge med i dansk samfundsdebat over måneder — gennem nyhedsmedier, radio eller samtaler med danske kollegaer og venner. En god strategi er derfor at kombinere den strukturerede kompendielæsning med en daglig vane om at læse danske nyheder, så begge dele af prøven daekkes grundigt.
Kurser og forberedelsestilbud
Mange sprogskoler, aftenskoler og private udbydere tilbyder specifikke forberedelseskurser til indfødsretsprøven, ofte kombineret med undervisning i Prøve i Dansk 3, da mange ansøgere forbereder begge prøver samtidig. Kurserne varierer i laengde og pris, fra korte intensive weekendforløb til længere forløb over flere måneder med løbende øveprøver og feedback. Er du usikker på, hvor du staar i din forberedelse, kan en gratis online øveprøve være et godt første skridt til at afdaekke, hvilke emner der kraever mest opmærksomhed, før du investerer tid og penge i et fuldt kursusforløb.
Kan man se sin score efter prøven?
Ja, du får som regel besked om, hvorvidt du er bestaaet eller dumpet, samt din score, kort tid efter prøven er afsluttet og rettet, så du ved, om du skal planlægge et nyt forsøg til næste termin.
Kan man tage prøven, mens man venter på permanent opholdstilladelse?
Ja, indfødsretsprøven kraever ikke, at du allerede har permanent opholdstilladelse — kun at du har lovligt ophold i Danmark. Mange vaelger dog at vente, til de er tættere på at opfylde de øvrige statsborgerskabskrav, så prøvens resultat ikke forelder inden resten af betingelserne er på plads.
Sådan tilmelder du dig prøven
Tilmelding sker digitalt via den officielle prøveudbyders hjemmeside inden for den fastsatte tilmeldingsfrist for den pågældende termin. Du skal oplyse dit CPR-nummer og vælge et prøvested blandt de udbudte lokationer, som typisk daekker de største byer og regioner, så du normalt kan finde et prøvested inden for rimelig afstand af din bopæl. Efter tilmelding modtager du en bekraeftelse med tid, sted og praktiske oplysninger om, hvad du skal medbringe på selve prøvedagen, herunder krav til gyldig billed-id som pas, kørekort eller opholdskort.
Regionale forskelle i prøvesteder
Bor du i eller nær en storby som København, Aarhus, Odense eller Aalborg, har du typisk flere prøvesteder at vælge imellem og større chance for at faa en tid tæt på din ønskede dato. Bor du derimod i et mere tyndt befolket omraade, kan det være nødvendigt at rejse laengere for at komme til nærmeste prøvested, så det er en god ide at planlægge transporten i god tid, særligt hvis prøven ligger tidligt om morgenen og kraever laengere transporttid.
Hvad hvis du bliver akut syg på prøvedagen?
Bliver du forhindret i at møde op på grund af akut sygdom, kan du i visse tilfælde faa flyttet din tilmelding til næste termin uden at skulle betale et nyt fuldt gebyr, hvis du dokumenterer sygdommen, for eksempel med en lægeerklæring, og retter henvendelse til prøveudbyderen hurtigst muligt. Uden dokumentation og rettidig henvendelse risikerer du at skulle betale fuldt gebyr igen for at tilmelde dig en ny termin, så husk at give besked, så snart du ved, du ikke kan møde op.
Må man have hjælpemidler med til prøven?
Nej, som hovedregel må du ikke medbringe bøger, notater eller elektroniske hjælpemidler ind til selve prøven. Undtagelsen er, hvis du har en forud godkendt ansøgning om særlige prøvevilkår på grund af dokumenterede laesevanskeligheder eller lignende.
Hvad sker der, hvis man snyder til prøven?
Bliver du grebet i snyd, bortvises du fra prøven med det samme, og din prøve annulleres uden mulighed for at faa gebyret refunderet. Det kan desuden få alvorlige konsekvenser for din øvrige statsborgerskabsansøgning, da det rejser tvivl om din generelle troværdighed over for myndighederne.
Gaelder prøven også for nordiske statsborgere?
Nej, nordiske statsborgere er som udgangspunkt undtaget fra kravet om at bestaa indfødsretsprøven, da deres vej til dansk statsborgerskab følger særlige, lempeligere regler baseret på det nordiske faellesskab.
Kan man få sine egne fejl at se efter prøven?
Praksis for, om du kan faa detaljeret indsigt i, hvilke konkrete spørgsmål du svarede forkert på, varierer mellem prøvesteder. Kontakt dit prøvested direkte for at høre om deres konkrete retningslinjer for indsigt i din besvarelse.
Kan man tage prøven på et andet sprog end dansk?
Nej, prøven afholdes udelukkende på dansk, hvilket også er logisk, da du samtidig skal opfylde et selvstændigt sprogkrav via Prøve i Dansk 3. Du bør derfor have et vist dansk sprogniveau på plads, før du forbereder dig på selve indfødsretsprøvens indhold.
Bliver kompendiet opdateret løbende?
Ja, kompendiet revideres med jaevne mellemrum for at afspejle aktuel lovgivning og samfundsudvikling. Sørg altid for at bruge den nyeste udgave af kompendiet i din forberedelse, da ældre versioner kan indeholde forelaedede oplysninger, der ikke laengere er korrekte til den kommende prøvetermin.
Læs også om de øvrige krav i vores guide til dansk statsborgerskab 2026. Se hele overblikket i vores oversigt om statsborgerskab og opholdstilladelse.