Hvad er et interessentskab? Et I/S er en virksomhedsform for to eller flere personer eller selskaber, der driver virksomhed sammen uden at stifte et selskab. Alle interessenter hæfter solidarisk og personligt med hele deres formue for virksomhedens gæld, og der er intet krav om startkapital. Overskuddet beskattes ikke i selve I/S’et, men fordeles og beskattes hos hver interessent individuelt som personlig indkomst.
Hvad er et interessentskab (I/S)?
Et interessentskab opstår, når to eller flere — fysiske personer, enkeltmandsvirksomheder eller selskaber — går sammen om at drive erhvervsvirksomhed under et fælles navn med det formål at dele overskud. I/S’et er ikke en selvstændig juridisk enhed på samme måde som et ApS — det er en aftalebaseret sammenslutning af interessenterne, der hver bidrager med kapital, arbejdskraft eller andre værdier. Formen er særligt udbredt blandt liberale erhverv som advokater, arkitekter, læger og landbrug, hvor flere fagfolk ønsker at dele lokaler, udstyr og kunder uden den administrative tyngde, et selskab kræver.
Sådan opretter du et I/S — kontrakt og CVR-registrering
Der er ingen formkrav til selve stiftelsen — et I/S kan i princippet opstå ved mundtlig aftale, så snart to eller flere begynder at drive virksomhed sammen om fordeling af overskud. I praksis bør I dog altid udarbejde en skriftlig interessentskabskontrakt, før I går i gang. Registrering på virk.dk er gratis. Er mindst én af interessenterne en fysisk person, er registrering som udgangspunkt frivillig, medmindre virksomheden alligevel skal bruge et CVR-nummer — for eksempel fordi den momsregistreres eller ansætter medarbejdere. Består I/S’et udelukkende af selskaber (for eksempel to ApS’er, der driver et fælles I/S), er registrering hos Erhvervsstyrelsen derimod obligatorisk.
Hæftelse: alle hæfter solidarisk for hele gælden
Den vigtigste — og mest risikofyldte — egenskab ved et I/S er den solidariske hæftelse. Hver interessent hæfter personligt og ubegrænset for hele virksomhedens gæld, ikke kun sin egen andel. Det betyder, at en kreditor frit kan vælge at kræve hele beløbet betalt af én enkelt interessent, som herefter må søge regres hos de øvrige. Går en medinteressent personligt konkurs eller forsvinder, står de tilbageværende med ansvaret for hele gælden. Denne hæftelsesform gør I/S til en betydeligt mere risikabel konstruktion end et ApS, hvis I ikke kender og stoler fuldt ud på hinanden økonomisk. Er du gift, kan din ægtefælles formue i visse tilfælde også blive inddraget, medmindre I har særeje — en risiko, der er værd at drøfte med en rådgiver, før I underskriver interessentskabskontrakten.
Skat: hver interessent beskattes af sin andel
Et I/S er skattemæssigt transparent — selve interessentskabet er ikke et selvstændigt skattesubjekt og betaler derfor ingen selskabsskat. I stedet fordeles overskuddet mellem interessenterne efter den fordelingsnøgle, der fremgår af kontrakten (typisk efter ejerandel), og hver interessent medregner sin andel som personlig indkomst i sin egen selvangivelse sammen med 8 procent AM-bidrag. Det giver samme marginalskat på op til 52 procent, som gælder for en enkeltmandsvirksomhed. Interessenter, der er fysiske personer, kan ligesom enkeltmandsvirksomheder bruge virksomhedsskatteordningen på deres andel af overskuddet, hvis de ønsker at opspare en del af det til en lavere foreløbig skat på 22 procent.
I/S-kontrakten — hvad bør den indeholde?
En grundig interessentskabskontrakt er den vigtigste beskyttelse, I har mod fremtidige konflikter, og bør som minimum regulere følgende:
- Hver interessents indskud (kapital, udstyr eller arbejdsindsats) og ejerandel
- Fordeling af overskud og underskud mellem interessenterne
- Beslutningsprocesser — hvilke beslutninger kræver enstemmighed, og hvilke kan tages ved simpelt flertal
- Hvad der sker, hvis en interessent ønsker at udtræde, bliver syg eller dør
- Konkurrenceklausul, hvis en interessent forlader virksomheden
- Procedure for opløsning af interessentskabet
Uden en skriftlig kontrakt gælder interessentskabslovens og retspraksis’ uskrevne regler, som sjældent er tilstrækkeligt præcise til at løse en reel konflikt mellem interessenter.
I/S eller ApS — hvornår er interessentskabet den rette form?
Et I/S passer godt, når I er flere om at starte op uden større kapitalbehov, og når I kender og stoler på hinanden økonomisk — for eksempel familiemedlemmer eller længe etablerede fagfolk. Er risikoen for store erstatningskrav eller gældsforpligtelser derimod betydelig, eller ønsker I begrænset hæftelse, bør I overveje at stifte et ApS i stedet, hvor din private formue som udgangspunkt er beskyttet, hvis selskabet går konkurs. Mange starter som I/S og omdanner senere til ApS, når virksomheden vokser, og hæftelsesrisikoen bliver for stor i forhold til den daglige drift.
| Egenskab | Interessentskab (I/S) | ApS |
|---|---|---|
| Startkapital | Ingen krav | 20.000 kr. |
| Hæftelse | Solidarisk og personlig, hele gælden | Begrænset til indskudt kapital |
| Skat af overskud | Personlig indkomst hos hver interessent | Selskabsskat 22% |
| Registrering | Gratis, frivillig for fysiske personer | 670 kr., altid obligatorisk |
| Årsrapport til Erhvervsstyrelsen | Nej (medmindre kun selskaber som interessenter) | Ja, obligatorisk |
Regneeksempel: Anna og Peter starter arkitektfirma som I/S
Anna og Peter er begge uddannede arkitekter og beslutter i 2026 at starte et fælles tegnestue som I/S. De indgår en interessentskabskontrakt, der fastlægger en ligelig 50/50-fordeling af både overskud og eventuelle tab, samt en klausul om, at beslutninger over 50.000 kr. kræver begges underskrift. Første år laver tegnestuen et samlet overskud på 480.000 kr., som deles ligeligt — 240.000 kr. til hver. Beløbet beskattes som personlig indkomst hos hver af dem sammen med AM-bidraget på 8 procent, akkurat som hvis de havde drevet hver deres enkeltmandsvirksomhed. Da tegnestuen løber ind i en tvist med en kunde, der kræver erstatning på 300.000 kr., kan kunden i princippet rette hele kravet mod enten Anna eller Peter alene — uanset hvem af dem, der reelt lavede fejlen — hvilket illustrerer, hvorfor mange arkitekter og rådgivere også tegner en erhvervsansvarsforsikring ved siden af.
Fejl at undgå ved stiftelse af et I/S
- Starter uden skriftlig kontrakt. Mundtlige aftaler mellem venner og familie er svære at bevise, når en konflikt først opstår.
- Undervurderer den solidariske hæftelse. Mange tror fejlagtigt, at de kun hæfter for deres egen ejerandel af gælden.
- Springer erhvervsforsikringen over. Uden ansvarsforsikring rammer et enkelt erstatningskrav hele interessentskabets økonomi.
- Har ingen udtrædensklausul. Uden en klar procedure for, hvad der sker, når en interessent ønsker at forlade virksomheden, ender uenigheder ofte i retten.
- Blander privatøkonomi og virksomhedens økonomi. Det gør det svært at opgøre den enkelte interessents andel korrekt ved årets udgang.
Opløsning af et I/S — hvad sker der, hvis en interessent forlader?
Uden en kontraktlig aftale kan udtræden af en interessent i princippet udløse opløsning af hele interessentskabet, medmindre de øvrige interessenter aftaler at fortsætte virksomheden alene eller med en ny interessent. En god kontrakt bør derfor indeholde en klar model for, hvordan den udtrædende interessents andel værdiansættes og udbetales, samt hvilken opsigelsesfrist der gælder, og om de øvrige interessenter har forkøbsret til den udtrædendes andel. Ved opløsning skal virksomhedens aktiver og gæld gøres op, og eventuelt overskud eller underskud fordeles efter kontraktens regler, før I/S’et afmeldes på virk.dk. Er interessentskabet registreret med CVR-nummer, skal også den sidste momsafregning og eventuelle udestående lønforpligtelser afsluttes korrekt, før afmeldingen kan gennemføres.
Pension og forsikring som interessent
Ligesom i en enkeltmandsvirksomhed er der ingen automatisk pensionsopsparing, når du driver virksomhed som interessent — det er dit eget ansvar at spare op via en ratepension, livrente eller aldersopsparing. Mange interessentskaber vælger at indgå en fælles aftale om, at hver interessent løbende indbetaler en fast procentdel af sit overskud til egen pension, så ingen af parterne står tilbage uden opsparing ved pensionsalderen. På samme måde bør I tage stilling til sygedagpengeforsikring og eventuel erhvervsansvarsforsikring samlet i kontrakten, så alle interessenter er dækket på samme niveau — uligheder i forsikringsdækning mellem interessenterne kan blive en kilde til konflikt, hvis uheldet er ude.
Ofte stillede spørgsmål om interessentskab
Kan et selskab være interessent i et I/S?
Ja, både fysiske personer, enkeltmandsvirksomheder og selskaber som ApS eller A/S kan være interessenter i et I/S. Består interessentskabet udelukkende af selskaber, er registrering hos Erhvervsstyrelsen obligatorisk, og årsrapport skal indsendes på samme måde som for selskaberne selv.
Skal et I/S betale moms?
Ja, momsreglerne er de samme som for andre virksomhedsformer — overstiger den årlige omsætning 50.000 kr., skal interessentskabet momsregistreres og afregne 25 procent moms på samme vilkår som en enkeltmandsvirksomhed eller et ApS.
Kan jeg have ansatte i mit I/S?
Ja, et interessentskab kan sagtens ansætte medarbejdere på samme vilkår som andre virksomhedsformer. Løn indberettes via eIndkomst, og interessenterne hæfter i så fald også solidarisk for eventuelle udestående lønforpligtelser over for de ansatte.
Hvad er forskellen på et I/S og et kommanditselskab (K/S)?
I et I/S hæfter alle interessenter solidarisk og ubegrænset. I et K/S er der mindst én komplementår med ubegrænset hæftelse og mindst én kommanditist, hvis hæftelse er begrænset til den indskudte kapital — en model, der ofte bruges til investeringsprojekter, hvor passive investorer ønsker begrænset risiko.
Kan jeg omdanne mit I/S til et ApS senere?
Ja, det er en almindelig proces, hvor interessentskabets aktiver og aktiviteter overføres til et nystiftet ApS. Omdannelsen kan ske skattepligtigt eller under visse betingelser skattefrit, og bør altid ske med bistand fra en rådgiver, da værdiansættelsen af interessentskabets aktiver skal opgøres korrekt.
Hvad sker der, hvis en interessent ikke betaler sin andel af gælden?
Så længe kreditor ikke har fået sit tilgodehavende betalt, kan denne rette hele kravet mod en hvilken som helst af de øvrige interessenter, som herefter må søge regres internt hos den interessent, der ikke har betalt sin andel. Denne interne regres kan om nødvendigt gøres gældende ved domstolene, hvis interessenten nægter at betale.
Skal I/S’et have revideret regnskab?
Nej, der er ingen revisionspligt for interessentskaber, uanset omsætningens størrelse — revisionspligten gælder kun for kapitalselskaber som ApS og A/S. Interessenterne har dog stadig bogføringspligt efter bogføringsloven og skal kunne dokumentere virksomhedens indtægter og udgifter over for Skattestyrelsen, hvis der føres kontrol.
Kan interessenterne have forskellige ejerandele?
Ja, fordelingen af overskud, underskud og hæftelse internt mellem interessenterne fastlægges frit i kontrakten og behøver ikke være ligelig. Bemærk dog, at den solidariske hæftelse over for kreditorer gælder uanset den interne fordeling — en kreditor kan stadig kræve hele beløbet af den interessent med den mindste ejerandel.
Læs også vores samlede oversigt over virksomhed og selvstændig. Overvejer I i stedet at stifte et selskab med begrænset hæftelse, kan du læse om kravene til at stifte et ApS i 2026, og driver du virksomhed alene, kan en enkeltmandsvirksomhed være et enklere alternativ.