Et dødsbo kan afsluttes som boudlæg, når boets aktiver efter rimelige begravelsesudgifter ikke overstiger 55.000 kr. i 2026. Skifteretten udleverer boet til en nærtstående uden yderligere skiftebehandling, og der skal hverken betales boafgift eller udarbejdes en fuld boopgørelse. Reglen fremgår af dødsboskifteloven og administreres af den lokale skifteret, jf. domstol.dk om boudlæg.
Mange små dødsboer i Danmark opgøres hvert år som boudlæg, typisk når afdøde var ældre, boede alene i en lejebolig og efterlod sig få værdier ud over indbo og et beskedent bankindestående. Boudlæg findes til, fordi en fuld skiftebehandling ikke giver mening, når der reelt ikke er noget at fordele – hverken for arvinger, kreditorer eller det offentlige. Denne guide gennemgår beløbsgrænsen for 2026, hvem der kan få boet udlagt, hvilke dokumenter skifteretten beder om, og hvad du skal være opmærksom på, hvis boet også har gæld eller flere mulige modtagere.
Hvad er boudlæg, og hvornår kan det bruges?
Boudlæg er den enkleste skifteform i dansk ret. I stedet for at boet skiftes mellem arvingerne, udleverer skifteretten hele boets indhold til en enkelt person – typisk en ægtefælle, et barn eller en anden nærtstående, der har afholdt eller vil afholde begravelsen. Modtageren hæfter ikke for afdødes gæld, og der skal ikke laves en boopgørelse, som ellers er standard ved privat skifte eller bobestyrerskifte. Til gengæld fordeles der heller ikke en egentlig arv – boudlægget dækker typisk kun begravelsesudgifter og et mindre overskud.
Beløbsgrænsen i 2026: 55.000 kr.
Beløbsgrænsen for boudlæg reguleres hvert år og udgør 55.000 kr. i 2026. Grænsen beregnes efter, at rimelige og dokumenterede begravelsesudgifter er trukket fra boets aktiver – det er altså nettoværdien efter begravelse, der skal holdes under grænsen, ikke boets bruttoformue. Har afdøde for eksempel efterladt sig 68.000 kr. i banken og begravelsen kostede 15.000 kr., er nettoværdien 53.000 kr., og boet kan udlægges. Det er dødsdatoen, der afgør, hvilken beløbsgrænse der gælder, så et dødsfald i december 2025 følger 2025-satsen, selvom boet først behandles i januar 2026. Grænsen reguleres efter den almindelige personskattelovs regulering og stiger derfor typisk med et par tusinde kroner hvert år, hvilket er værd at huske, hvis du sammenligner en gammel sag med en ny.
Sådan foregår et boudlæg – trin for trin
- Dødsfaldet anmeldes digitalt via borger.dk, hvorefter skifteretten automatisk får besked og indkalder til et skifteretsmøde eller beder om oplysninger skriftligt.
- Skifteretten undersøger boets aktiver og passiver ud fra kontoudtog, ejendomsoplysninger og eventuelle gældsposter.
- Hvis nettoværdien ligger under 55.000 kr., beslutter skifteretten at udlægge boet til den, der har afholdt begravelsen – typisk uden retsmøde.
- Modtageren får en skifteretsattest, som bruges til at lukke bankkonti, opsige lejemål og afmelde abonnementer.
- Der udstedes ingen boopgørelse, og sagen anses for afsluttet, når skifteretsattesten er udleveret.
Hvem kan få boet udlagt?
Skifteretten udpeger typisk den person, der har afholdt begravelsesudgifterne eller har den nærmeste tilknytning til afdøde – i praksis ofte en ægtefælle, et voksent barn eller en samlever. Der er ikke krav om, at modtageren er arving efter arveloven (LBK nr. 1807 af 03/09/2021); afgørende er, hvem der praktisk har taget hånd om begravelsen og de første opgaver efter dødsfaldet. Er der flere mulige modtagere, kan skifteretten bede om skriftligt samtykke fra de øvrige, inden boet udlægges til én af dem. Har afdøde ingen pårørende overhovedet, kan kommunen i sidste ende sørge for begravelsen, og et eventuelt overskud i boet tilfalder da statskassen frem for en privatperson.
Boudlæg sammenlignet med de øvrige skifteformer
Boudlæg er den mindst indgribende skifteform og adskiller sig markant fra de øvrige måder at afslutte et dødsbo på. Tabellen viser forskellen i praksis:
| Skifteform | Grænse/krav | Boopgørelse | Boafgift |
|---|---|---|---|
| Boudlæg | Nettoformue maks. 55.000 kr. (2026) | Nej | Nej |
| Privat skifte | Solvent bo, arvinger enige | Ja, inden 15 måneder | Ja, over bundfradrag |
| Bobestyrerskifte | Uenighed, insolvens eller ønske om bobestyrer | Ja, ved bobestyrer | Ja, over bundfradrag |
| Uskiftet bo | Ægtefælle, fælles børn eller samtykke fra særbørn | Udskudt til senere skifte | Udskudt |
Den store forskel ligger i tidsforbruget og formaliteten: hvor et boudlæg typisk er afsluttet inden for få uger uden retsmøde, kan et privat skifte eller bobestyrerskifte trække ud i flere måneder, fordi der skal udarbejdes en formel boopgørelse, som skifteretten og eventuelt SKAT skal godkende. Til gengæld giver de tungere skifteformer arvingerne mulighed for at fordele en reel arv, hvilket boudlæg som udgangspunkt ikke er tiltænkt.
Dokumenter du skal bruge
Skifteretten har brug for et overblik over boets aktiver og passiver, før den kan vurdere, om betingelserne for boudlæg er opfyldt. Jo bedre dokumentation du har klar fra starten, desto hurtigere kan sagen afsluttes – ofte inden for få uger, hvis alt er i orden.
| Dokument | Hvorfor det er nødvendigt |
|---|---|
| Kontoudtog fra afdødes bank(er) | Viser boets likvide midler på dødsdagen |
| Kvittering for begravelsesudgifter | Trækkes fra, når nettoværdien beregnes |
| Eventuel gældsoversigt (kreditkort, lån, restskat) | Bruges til at vurdere, om boet reelt er solvent |
| Dokumentation for fast ejendom eller køretøj | Værdien tæller med, selvom det ikke er kontanter |
| Skifteretsattest (udstedes af skifteretten) | Bruges til at lukke konti og opsige abonnementer |
I de fleste kommuner kan dokumenterne sendes digitalt til skifteretten sammen med den digitale dødsfaldsanmeldelse, og du behøver typisk ikke møde personligt op, medmindre skifteretten beder om et opklarende møde. Har du svært ved at finde afdødes kontoudtog, kan banken normalt udlevere dem, når du fremviser skifteretsattesten eller dokumentation for, at du er nærmeste pårørende – husk lige at spørge banken, om de kræver en formel fuldmagt, før de udleverer oplysninger.
Regneeksempel: Lise afslutter sin mors dødsbo
Lises mor dør i februar 2026 og efterlader sig 72.000 kr. på en bankkonto samt almindeligt indbo uden større værdi. Begravelsen koster 18.400 kr., som Lise lægger ud for og får dokumenteret med kvitteringer. Skifteretten beregner nettoværdien til 53.600 kr. – under grænsen på 55.000 kr. – og udlægger boet til Lise som den, der har stået for begravelsen. Lise får en skifteretsattest, lukker kontoen, betaler sig selv tilbage for begravelsesudgiften og fordeler det resterende overskud på cirka 35.000 kr. mellem sig selv og sin bror efter aftale. Der skal hverken laves boopgørelse eller betales boafgift.
Hvad hvis boet viser sig at have gæld?
Boudlæg forudsætter, at boet reelt kan dække begravelsesudgifterne uden at gå i minus. Dukker der gæld op efter udlægget – for eksempel et ubetalt kreditkort eller restskat – hæfter den, der har fået boet udlagt, ikke personligt for gælden ud over det, der allerede er modtaget. Viser det sig, at boet reelt var insolvent, kan sagen i stedet overgå til behandling som insolvent dødsbo, hvor en bobestyrer overtager. Det er derfor vigtigt at undersøge kendte gældsposter, før man beder om boudlæg, selvom loven ikke pålægger et personligt ansvar bagefter.
Vær opmærksom på, at et boudlæg ikke forhindrer kreditorer i at gøre krav gældende mod de midler, der endnu ligger i boet, inden udlægget gennemføres. Skifteretten vil derfor typisk spørge direkte ind til, om der er kendt gæld, inden den træffer beslutning om boudlæg. Er du i tvivl om, hvorvidt boets gæld overstiger aktiverne, er det bedre at oplyse det med det samme end at risikere en efterfølgende genoptagelse af sagen, hvor et allerede afsluttet boudlæg skal genåbnes og eventuelt konverteres til et insolvent bo med bobestyrer. I praksis sker det sjældent, fordi skifteretten normalt beder om en rimelig grundig gennemgang af boets forhold, før den overhovedet træffer sin første beslutning om boudlæg.
Ofte stillede spørgsmål om boudlæg
Skal jeg søge om boudlæg, eller sker det automatisk?
Skifteretten vurderer selv, om boet opfylder betingelserne, når dødsfaldet er anmeldt. Du behøver ikke ansøge separat, men du skal typisk indsende kontoudtog og dokumentation for begravelsesudgifter, så skifteretten kan beregne nettoværdien korrekt.
Kan et hus eller en bil indgå i et boudlæg?
Ja, men værdien af alle aktiver – herunder fast ejendom og køretøjer – tæller med i beregningen. I praksis er boudlæg derfor mest relevant for boer uden fast ejendom, da selv en beskeden bolig typisk overstiger grænsen på 55.000 kr.
Hæfter jeg for afdødes gæld, hvis jeg får boet udlagt?
Nej. Boudlæg indebærer ikke, at du overtager afdødes forpligtelser. Du hæfter alene med de midler, du modtager fra boet, og skal ikke bruge egen formue til at dække eventuel restgæld.
Hvad hvis flere personer ønsker at få boet udlagt?
Skifteretten vælger typisk den, der har afholdt eller vil afholde begravelsen. Er der uenighed mellem flere pårørende, kan skifteretten bede om et skriftligt samtykke, eller sagen kan i stedet overgå til privat skifte, hvis boet reelt er større end antaget.
Skal der betales boafgift af et boudlæg?
Nej, boudlæg er fritaget for boafgift, netop fordi beløbet ligger under den lave beløbsgrænse. Boafgift bliver først relevant ved privat skifte eller bobestyrerskifte, hvor boets nettoværdi overstiger bundfradraget på 392.300 kr. i 2026.
Kan et boudlæg omgøres, hvis der senere dukker flere værdier op?
Ja. Findes der efterfølgende yderligere aktiver, som bringer boets samlede værdi over grænsen, kan skifteretten beslutte at genoptage sagen og behandle boet efter reglerne om privat skifte i stedet.
Kan boudlæg bruges, hvis afdøde havde en udlejet bolig eller en andelsbolig?
Det afhænger af værdien. En andelsbolig indgår i beregningen til den offentligt vurderede eller aftalte andelsværdi, og de fleste andelsboliger overstiger langt grænsen på 55.000 kr. Har afdøde derimod boet til leje uden ejerbolig eller andel, er sandsynligheden for boudlæg langt større. Har afdøde efterladt sig en bil, tæller også dens handelsværdi med i opgørelsen, selvom bilen er gammel og reelt svær at sælge til den vurderede pris – skifteretten lægger normalt en realistisk, konkret salgsværdi til grund frem for den oprindelige nypris.
Er boets værdi større end grænsen for boudlæg, skal det i stedet behandles som privat skifte eller bobestyrerskifte. Læs også vores samlede oversigt over dødsfald, arv og testamente for de øvrige trin efter et dødsfald.