En ombudsmand klage til Folketingets Ombudsmand er gratis og kan indgives, når en kommune, styrelse eller anden offentlig myndighed har begået fejl eller overtrådt loven. Du skal først have udtømt dine øvrige klagemuligheder, og fristen er som udgangspunkt 1 år efter afgørelsen. Ombudsmanden kan kritisere myndigheden og henstille til genoptagelse, men kan ikke selv ændre afgørelsen.
Hvad er Folketingets Ombudsmand?
Folketingets Ombudsmand er en uafhængig institution, som Folketinget har valgt til at kontrollere, at den offentlige forvaltning behandler borgerne korrekt og i overensstemmelse med loven. Ombudsmanden er hverken en del af regeringen eller domstolene, og embedet kan hverken afskediges eller instrueres af politikerne. I praksis betyder det, at du som borger kan bede en uvildig instans om at kigge en myndighed efter i kortene, når du oplever, at en sag er blevet behandlet forkert.
Ombudsmanden har ikke sagsomkostninger eller retsgebyrer forbundet med sig, og du behøver hverken advokat eller særlig juridisk viden for at bruge ordningen. Institutionens styrke ligger i, at den både kan behandle enkeltsager og af egen drift tage generelle emner op til undersøgelse, hvis ombudsmanden bliver opmærksom på et gennemgående problem hos en myndighed – for eksempel systematisk lange sagsbehandlingstider på et bestemt sagsområde.
Du kan læse mere om ordningen på borger.dk om Folketingets Ombudsmand. Ombudsmanden fører tilsyn med hele den offentlige forvaltning – kommuner, regioner, styrelser og ministerier – samt en række private institutioner, der udfører opgaver for det offentlige, som for eksempel visse friskoler og private opholdssteder. Funktionen adskiller sig fra Ankestyrelsen, som træffer bindende afgørelser i konkrete sociale sager, mens ombudsmanden kun kan udtale kritik og komme med henstillinger.
Ombudsmandsinstitutionen har rod i Grundlovens § 55, og embedet har eksisteret siden 1955 – Danmark var dermed et af de første lande i verden med en ombudsmandsordning. Ombudsmanden vælges af Folketinget efter hvert folketingsvalg, men fungerer uafhængigt af både regering og parti i det daglige arbejde, hvilket er en central del af embedets troværdighed over for borgerne.
Hvad kan du klage over – og hvad kan du ikke?
Du kan klage, hvis du mener, at en offentlig myndighed har overtrådt loven, tilsidesat god forvaltningsskik eller brugt urimelig lang tid på din sag. Typiske klagepunkter er lang sagsbehandlingstid, manglende svar på henvendelser, forkert vejledning eller afgørelser, der virker usaglige. Ombudsmanden har derimod en række klare begrænsninger for, hvad institutionen kan behandle.
- Folketinget, regeringen og kommunalbestyrelser – de politiske organer er undtaget
- Domstolene og deres afgørelser – her er det almindelig anke, sagen skal følge
- Visse særlige nævn, blandt andet Flygtningenævnet
- Sager, hvor du endnu ikke har udtømt dine almindelige klagemuligheder
- Rent private tvister mellem to borgere eller virksomheder uden offentlig myndighed involveret
Vær opmærksom på, at ombudsmanden ikke er en ekstra ankeinstans, du kan bruge, blot fordi du er utilfreds med resultatet af en afgørelse. Fokus er på, om myndigheden har fulgt de forvaltningsretlige regler undervejs – ikke på, om du synes, afgørelsen var rimelig i sin konklusion.
Sådan klager du til ombudsmanden
Processen er tilrettelagt, så den er gratis og relativt enkel at gå til, men den kræver, at du har styr på dokumentationen, inden du sender klagen af sted.
- Klag først til myndigheden selv eller til den relevante klageinstans – for eksempel Ankestyrelsen i sociale sager eller Styrelsen for Patientklager i sundhedssager
- Vent på et endeligt svar fra den øverste klageinstans, før du går videre til ombudsmanden
- Udfyld klageskemaet på ombudsmanden.dk med en kort beskrivelse af sagsforløbet
- Vedhæft den afgørelse, du klager over, samt anden central dokumentation
- Send klagen – du kan også ringe eller skrive et brev, men ombudsmanden foretrækker det digitale skema
Husk lige, at et klageskema uden den underliggende afgørelse ofte sender sagen retur til dig med en anmodning om flere oplysninger, hvilket forlænger den samlede sagsbehandlingstid unødigt.
Klagefrist: senest 1 år efter afgørelsen
Som udgangspunkt skal du klage til ombudsmanden senest 1 år efter, at det forhold, du er utilfreds med, fandt sted – typisk regnet fra datoen for den endelige afgørelse i din klagesag hos den relevante klageinstans. Ombudsmanden kan i særlige tilfælde vælge at behandle en klage, selv om fristen er overskredet, men det er en undtagelse og ikke noget, du kan regne med.
| Forhold | Krav |
|---|---|
| Klagefrist | Senest 1 år efter afgørelsen |
| Pris | Gratis |
| Krav før klage | Udtømte klagemuligheder hos myndigheden/klageinstansen |
| Klageform | Digitalt skema, brev eller telefon (skema foretrækkes) |
| Bindende afgørelse? | Nej – kun kritik og henstilling |
Hvad sker der, når ombudsmanden behandler din klage?
Ombudsmanden er ikke forpligtet til at behandle alle indkomne klager og afviser en del sager på skriftgrundlag, typisk fordi klagefristen er overskredet, eller fordi sagen ligger uden for ombudsmandens kompetence. Hvis sagen realitetsbehandles, beder ombudsmanden ofte myndigheden om en udtalelse, som du derefter får mulighed for at kommentere. Undersøgelsen ender enten med, at ombudsmanden ikke finder grundlag for kritik, eller med, at myndigheden får kritik og eventuelt en henstilling om at genoptage sagen.
Bemærk, at selv en henstilling fra ombudsmanden ikke tvinger myndigheden til at ændre sin afgørelse – i praksis følger myndighederne dog henstillingerne i langt de fleste tilfælde, fordi en fortsat afvisning kan udløse yderligere offentlig kritik og pressedækning.
Børnekontoret: ombudsmandens arbejde med børns rettigheder
Siden 2012 har Folketingets Ombudsmand haft et særligt Børnekontor, der har til opgave at sætte fokus på børns rettigheder over for det offentlige – for eksempel i sager om anbringelser, skole og specialundervisning. Danmark har ikke en selvstændig børneombudsmand som et separat embede, men Børnekontoret varetager en tilsvarende funktion inden for ombudsmandsinstitutionen. Læs mere om, hvordan børn og forældre konkret kan bruge denne mulighed, i vores guide til børneombudsmanden.
Eksempel: klage over lang sagsbehandlingstid
Peter har søgt om et handicaphjælpemiddel hos sin kommune. Efter 7 måneder uden svar klager han til kommunen, som beklager forsinkelsen, men stadig ikke træffer en afgørelse. Peter sender herefter en ombudsmand klage med dokumentation for de to henvendelser og den manglende reaktion. Ombudsmanden beder kommunen om en udtalelse og konstaterer, at sagsbehandlingstiden er urimeligt lang målt mod kommunens egne sagsbehandlingsfrister. Kommunen får kritik for den lange ventetid og træffer en afgørelse i sagen kort efter, at ombudsmandens undersøgelse er afsluttet.
Eksemplet viser en typisk styrke ved ombudsmandsinstitutionen: selve undersøgelsen lægger et pres på myndigheden, som ofte fører til, at sagen bliver færdigbehandlet, selv uden en bindende afgørelse fra ombudsmanden.
Lange sagsbehandlingstider er da også et af de emner, ombudsmanden oftest beskæftiger sig med på tværs af kommuner og styrelser. Bemærk, at du som udgangspunkt selv skal have rykket myndigheden skriftligt mindst én gang, før en klage over sagsbehandlingstid vil blive taget alvorligt – ombudsmanden forventer, at du har givet myndigheden en rimelig chance for selv at rette op på forsinkelsen.
Ombudsmanden sammenlignet med andre klageinstanser
Det er en klassisk misforståelse, at ombudsmanden er «den sidste udvej», du kan bruge til at få en afgørelse ændret. I virkeligheden spiller ombudsmanden en anden rolle end de egentlige klageinstanser, og det er værd at kende forskellen, før du beslutter dig for, hvor din sag hører hjemme.
| Instans | Kan ændre afgørelsen? | Typiske sager |
|---|---|---|
| Folketingets Ombudsmand | Nej, kun kritik/henstilling | Sagsbehandlingsfejl, lang ventetid, dårlig vejledning |
| Ankestyrelsen | Ja, bindende afgørelse | Sociale ydelser, dagpenge, handicap |
| Forbrugerklagenævnet | Ja, kendelse (kan tvangsfuldbyrdes) | Tvister mellem forbruger og virksomhed |
| Domstolene | Ja, endelig dom | Alle typer retstvister, inkl. anke af myndighedsafgørelser |
Hvis dit primære mål er at få en konkret afgørelse ændret – for eksempel at få tilkendt en ydelse, du er blevet nægtet – er det derfor som regel Ankestyrelsen eller domstolene, du skal bruge, ikke ombudsmanden. Ombudsmanden er derimod det rigtige valg, når problemet er selve myndighedens adfærd eller sagsbehandling.
Hvad hvis myndigheden ikke retter sig efter kritikken?
Ombudsmandens udtalelser er ikke juridisk bindende, men de har alligevel stor praktisk vægt. Myndigheder, der ignorerer en henstilling fra ombudsmanden, risikerer, at sagen omtales i ombudsmandens årsberetning til Folketinget, hvilket kan give politisk og mediemæssig opmærksomhed. I de fleste tilfælde vælger myndigheden derfor at genoptage sagen eller ændre sin praksis, selv om den ikke er retligt forpligtet til det.
Hvis en henstilling reelt ikke fører til noget, og du fortsat mener, at afgørelsen er forkert, er næste skridt typisk at overveje en civil retssag ved domstolene – eventuelt med hjælp fra en advokat eller via fri proces, hvis din økonomi berettiger til det.
Ofte stillede spørgsmål
Hvordan klager man til ombudsmanden?
Du klager digitalt via klageskemaet på ombudsmanden.dk, hvor du beskriver forløbet og vedhæfter den afgørelse, du er utilfreds med. Det er også muligt at klage per brev eller telefon, men det digitale skema sikrer, at sagen kommer hurtigere i gang, fordi alle nødvendige oplysninger er samlet fra start.
Hvad undersøger ombudsmanden i en sag?
En ombudsmand undersøgelse fokuserer på, om myndigheden har fulgt forvaltningsloven, god forvaltningsskik og sagligheden i sagsbehandlingen – ikke på, om afgørelsens konklusion er den, du ønskede. Ombudsmanden indhenter typisk en skriftlig udtalelse fra myndigheden og giver dig mulighed for at kommentere den, inden sagen afsluttes.
Koster det noget at klage til ombudsmanden?
Nej, det er helt gratis at indgive en klage til Folketingets Ombudsmand. Der er hverken retsafgift eller andre gebyrer forbundet med at bruge klageordningen, uanset om klagen fører til kritik af myndigheden eller bliver afvist.
Kan ombudsmanden ændre en afgørelse?
Nej, ombudsmanden kan ikke selv ændre eller ophaeve en myndigheds afgørelse. Institutionen kan udtale kritik og henstille til, at myndigheden genoptager sagen, men den endelige beslutning ligger stadig hos myndigheden selv – eller hos en klageinstans som Ankestyrelsen, hvis sagen hjemvises.
Hvad er børneombudsmand-funktionen hos ombudsmanden?
Børnekontoret hos Folketingets Ombudsmand behandler sager, hvor børns rettigheder er i spil over for det offentlige, for eksempel anbringelsessager. Kontoret kan kontaktes af både børn selv og deres forældre, og fungerer som et supplement til Børnerådet og Børns Vilkår.
Kan jeg klage mundtligt, hvis jeg ikke kan skrive klagen selv?
Ja, du kan kontakte ombudsmanden telefonisk eller få hjælp til at formulere klagen, hvis du har svært ved det skriftlige. I praksis behandler ombudsmanden dog primært skriftlige klager, så du bør sikre dig, at de centrale oplysninger og dokumenter alligevel ender med at foreligge på skrift.
Skal jeg bruge en advokat for at klage til ombudsmanden?
Nej, det er ikke et krav. Klageordningen er bevidst indrettet, så almindelige borgere kan bruge den uden juridisk bistand, og klageskemaet guider dig igennem de oplysninger, ombudsmanden har brug for. Har du en kompliceret sag med flere afgørelser og lange forløb, kan det dog være en fordel at få hjælp til at strukturere dokumentationen, for eksempel via advokatvagten.
Vil du læse mere om beslægtede emner, findes vores samlede oversigt over retssystem, klage og forbrugerret med alle guider til domstole, klagenævn og forbrugerret. Læs også om klage til Ankestyrelsen, hvis din sag handler om sociale ydelser.