Ankestyrelsen klage indgives, når du er uenig i en kommunal afgørelse om for eksempel hjemmehjælp, kontanthjælp, sygedagpenge eller børnetilskud. Klagefristen er 4 uger fra du har modtaget afgørelsen, og klagen sendes først til kommunen, som revurderer sagen, før den eventuelt går videre til Ankestyrelsen. Styrelsen behandler cirka 50.000 sager om året og ændrer afgørelsen i en betydelig andel af sagerne – i 2025 blev 43,3 % af klager om voksenhandicap omgjort.
Hvornår skal du klage til Ankestyrelsen?
Ankestyrelsen er den centrale klageinstans for langt de fleste afgørelser, kommunen træffer på det sociale område – herunder kontanthjælp, sygedagpenge, hjemmehjælp, handicapkompensation, børnetilskud og pension. Du klager til Ankestyrelsen, hvis du mener, at kommunen har vurderet din sag forkert, brugt de forkerte regler, eller ikke har inddraget alle relevante oplysninger, da den traf sin afgørelse.
Bemærk, at Ankestyrelsen ikke er den rette instans for alle typer offentlige afgørelser. Sager om skat hører under Skatteankestyrelsen, og sager om ren sagsbehandlingsfejl uden en konkret afgørelse kan i stedet høre under Folketingets Ombudsmand.
Ankestyrelsen behandler både sager, hvor du selv er utilfreds med en afgørelse, der er rettet mod dig, og sager, hvor kommunens sagsbehandling har haft konsekvenser for dine børn – for eksempel i sager om børnetilskud eller specialundervisning. Fælles for alle sagstyper er, at det altid er den bagvedliggende lovgivning på det sociale område, styrelsen vurderer sagen efter, ikke en generel rimelighedsbetragtning.
Hvilke sagstyper behandler Ankestyrelsen oftest?
| Sagstype | Typisk uenighed | Særligt at være opmærksom på |
|---|---|---|
| Kontanthjælp | Sanktion, rådighedsvurdering, formue | Dokumentér jobsøgning og eventuel sygdom grundigt |
| Sygedagpenge | Stop af udbetaling, forlængelse | Lægelige oplysninger er ofte afgørende |
| Hjemmehjælp/ældrepleje | Omfang af hjælp, afslag på hjælpemidler | Beskriv konkrete daglige udfordringer, ikke kun diagnose |
| Børnetilskud/børnepenge | Beregningsgrundlag, bopælsforhold | Adressændringer skal være opdaterede i CPR |
| Handicapkompensation | Merudgifter, tabt arbejdsfortjeneste | Kvitteringer og dokumentation for merudgifter er centrale |
Sådan klager du – trin for trin
- Læs afgørelsen grundigt og noter, hvilken dato du modtog den – det er startpunktet for klagefristen
- Send din klage skriftligt til kommunen, som traf den oprindelige afgørelse – ikke direkte til Ankestyrelsen
- Beskriv konkret, hvad du er uenig i, og hvorfor du mener, afgørelsen er forkert
- Kommunen genvurderer sagen inden for få uger; hvis kommunen fastholder afgørelsen, sender den automatisk sagen videre til Ankestyrelsen
- Ankestyrelsen behandler klagen og orienterer dig, hvis den beder om yderligere oplysninger undervejs
- Du modtager en skriftlig afgørelse fra Ankestyrelsen, som enten stadfæster, ændrer eller hjemviser sagen til fornyet behandling i kommunen
Log gerne på borger.dk med MitID for at følge status på din sag digitalt hos kommunen, mens du venter på genvurderingen. Du kan læse mere om Ankestyrelsens klageproces på ast.dk for borgere med en klagesag.
Dokumenter og oplysninger, du skal bruge
| Dokument | Hvorfor det er vigtigt |
|---|---|
| Den oprindelige afgørelse fra kommunen | Fastlægger klagefristens startdato og sagens indhold |
| Din skriftlige klage | Beskriver, hvad du er uenig i, og hvorfor |
| Eventuel lægelig dokumentation | Central i sager om sygedagpenge, handicap og hjemmehjælp |
| Tidligere korrespondance med kommunen | Viser sagens forløb og eventuelle løfter eller vejledning, du har fået |
| Nye oplysninger, hvis du har dem | Kan ændre udfaldet, hvis kommunen ikke kendte til dem |
Har du nye lægelige oplysninger eller andre beviser, som ikke forelå, da kommunen traf sin oprindelige afgørelse, er det en god idé at vedlægge dem allerede i klagen til kommunen, så genvurderingen bliver så grundig som muligt, inden sagen eventuelt sendes videre.
Vær opmærksom på, at du som hovedregel har krav på indsigt i alle de akter, kommunen har lagt til grund for sin afgørelse, herunder interne notater og eventuelle udtalelser fra en visitator eller sagsbehandler. Beder du om aktindsigt i god tid, kan du bruge oplysningerne til at målrette din klage mod det konkrete punkt, hvor du mener, kommunens vurdering svigter.
Det vigtige at vide er, at kommunen har pligt til at vejlede dig om, hvilke dokumenter der indgår i sagen, selv om du ikke selv ved præcis, hvad du skal bede om. En generel anmodning om «fuld aktindsigt i min sag» er derfor tilstrækkelig – du behøver ikke kunne navngive de enkelte dokumenter på forhånd.
Klagefrist: 4 uger fra afgørelsen
Du skal klage senest 4 uger efter, at du har modtaget kommunens afgørelse. Fristen gælder som udgangspunkt uden undtagelser, men i særlige tilfælde – for eksempel ved dokumenteret sygdom eller anden force majeure – kan Ankestyrelsen efter en konkret vurdering vælge at behandle en klage, der er indsendt for sent. Du bør dog aldrig regne med denne undtagelse og i stedet sikre dig, at klagen er afsted i god tid inden fristens udløb.
Når kommunen har genvurderet sagen og sendt den videre, har Ankestyrelsen som målsætning at behandle klagen inden for 8 uger. Det er dog ikke en absolut lovbestemt frist – i komplekse sager, eller når styrelsen skal indhente yderligere oplysninger, kan sagsbehandlingen tage længere tid. Du bliver skriftligt orienteret, hvis din sag forventes at tage længere end de 8 uger. Har du ikke hørt fra Ankestyrelsen inden for den udmeldte frist, kan du roligt ringe eller skrive til styrelsen og bede om en status – det fremskynder sjældent selve afgørelsen, men det sikrer, at din sag ikke er blevet overset i sagsbunken.
Hvad sker der, når klagen når Ankestyrelsen?
Når Ankestyrelsen modtager sagen, gennemgår et sagsbehandlerteam kommunens afgørelse på ny med udgangspunkt i lovgivningen og eventuelt supplerende oplysninger. Ankestyrelsen kan træffe tre typer afgørelser: stadfæste kommunens afgørelse uændret, ændre afgørelsen direkte, eller hjemvise sagen til kommunen med en anvisning om, hvordan den skal behandles på ny. En hjemvisning betyder ikke automatisk, at du får medhold i sagens realitet – det betyder, at kommunen skal tage sagen op igen og rette den fejl, Ankestyrelsen har peget på.
Afgørelsen fra Ankestyrelsen er som udgangspunkt endelig og kan ikke ankes til en højere administrativ instans. Er du fortsat uenig efter Ankestyrelsens afgørelse, er næste mulighed at indbringe sagen for domstolene, eventuelt med hjælp fra fri proces, hvis din økonomi berettiger til det.
Under sagsbehandlingen har du ret til aktindsigt i sagens akter, herunder de udtalelser kommunen har afgivet til Ankestyrelsen. Hvis styrelsen lægger vægt på nye oplysninger, du ikke tidligere har set, skal du som udgangspunkt have mulighed for at kommentere dem, før den endelige afgørelse træffes – det kaldes partshøring, og det er en central rettighed i den forvaltningsretlige sagsbehandling.
Hvad sker der med din ydelse, mens du venter på svar?
Det er en af de mest almindelige bekymringer, når man klager: fortsætter udbetalingen, mens sagen behandles? Svaret afhænger af sagstypen. Ved en igangværende ydelse, som kommunen vil reducere eller stoppe – for eksempel sygedagpenge eller hjemmehjælp – gælder der som udgangspunkt ikke automatisk opsættende virkning, medmindre kommunen selv eller Ankestyrelsen konkret beslutter det. Det betyder i praksis, at ydelsen kan blive stoppet eller reduceret, mens du venter på en afgørelse i klagesagen, og at du får efterbetaling, hvis du senere får medhold.
Er du i en situation, hvor stoppet af en ydelse vil skabe akutte økonomiske problemer, bør du gøre kommunen opmærksom på dette allerede i din klage og eventuelt bede om en konkret vurdering af opsættende virkning. Kommunen og Ankestyrelsen har ikke pligt til at imødekomme en sådan anmodning, men den kan indgå i deres vurdering af sagens hastende karakter.
Ankestyrelsens rolle ud over klagesager
Ud over at behandle konkrete klagesager fungerer Ankestyrelsen også som praksiskoordinerende myndighed på det sociale område. Det betyder, at styrelsen løbende offentliggør principielle afgørelser og praksisnotater, som kommunerne skal følge, når de træffer nye afgørelser. Ankestyrelsen udgiver desuden årlige tal, herunder det såkaldte «Danmarkskort», der viser, hvor stor en andel af klagerne i den enkelte kommune, der bliver omgjort – tal, som kommunalbestyrelserne ifølge retssikkerhedsloven skal drøfte politisk hvert år.
Denne del af Ankestyrelsens arbejde er relevant at kende, fordi det betyder, at en enkelt klagesag ikke kun har betydning for dig selv – principielle afgørelser kan i praksis ændre, hvordan kommunen behandler lignende sager for andre borgere fremover.
Regneeksempel: klage om hjemmehjælp
Grethe på 78 år får afslag på udvidet hjemmehjælp, fordi kommunen vurderer, at hun stadig selv kan klare rengøring og indkøb. Grethe er uenig og sender en klage til kommunen med en ny lægeerklæring, der beskriver hendes fysiske begrænsninger efter en fornyet hoftediagnose. Kommunen fastholder afslaget og sender sagen videre til Ankestyrelsen. Ankestyrelsen gennemgår sagen, herunder den nye lægeerklæring, og vurderer, at kommunen ikke i tilstrækkelig grad har inddraget de opdaterede helbredsoplysninger. Sagen hjemvises til kommunen, som efterfølgende tildeler Grethe den udvidede hjemmehjælp.
Eksemplet er ikke enestående: på børnehandicapområdet blev hele 58,6 % af klagesagerne omgjort i 2025, mod 48,9 % året før, ifølge Ankestyrelsens egen statistik. Det viser, at det ofte kan betale sig at klage, hvis du reelt mener, at kommunen har overset relevante oplysninger.
Et andet eksempel: Ahmed mister sin kontanthjælp i en måned, fordi kommunen vurderer, at han ikke stod til rådighed for arbejdsmarkedet under en jobsamtale, han udeblev fra. Ahmed klager og dokumenterer med en tidsbestemt kvittering fra sin læge, at han var akut syg den pågældende dag, og at han havde forsøgt at kontakte jobcentret telefonisk uden at komme igennem. Kommunen fastholder sanktionen ved genvurderingen, men Ankestyrelsen vurderer, at den lægelige dokumentation og Ahmeds forsøg på at give besked udgør en rimelig grund til udeblivelsen, og ophæver sanktionen.
De to eksempler viser en fælles pointe: jo mere konkret dokumentation du kan lægge frem for, hvorfor kommunens vurdering er forkert eller mangelfuld, desto stærkere står din sag i Ankestyrelsens behandling.
5 typiske fejl, der forsinker din klage
- Klagen sendes direkte til Ankestyrelsen i stedet for til kommunen først, hvilket forsinker sagen, fordi den alligevel skal sendes retur til kommunal genvurdering
- Klagefristen på 4 uger overskrides, fordi afgørelsen bliver liggende ulæst i Digital Post eller e-Boks over en ferieperiode
- Klagen beskriver ikke konkret, hvad der er forkert i kommunens afgørelse, hvilket gør det svært for Ankestyrelsen at vurdere sagen uden at bede om supplerende oplysninger
- Ny dokumentation eftersendes for sent i forløbet, for eksempel efter at Ankestyrelsen allerede har truffet sin afgørelse
- Der bliver ikke fulgt op, hvis kommunen ikke svarer inden for rimelig tid på genvurderingen – du kan altid rykke skriftligt for et svar
Vær opmærksom på, at en klage, der mangler konkret begrundelse, ofte tager længere tid at behandle, fordi Ankestyrelsen skal bede om supplerende oplysninger, før sagen kan realitetsbehandles.
Genoptagelse: hvad hvis du får nye oplysninger senere?
Får du først nye og væsentlige oplysninger, efter at Ankestyrelsens afgørelse er faldet – eller efter at klagefristen på 4 uger er udløbet – er sagen ikke nødvendigvis lukket for altid. Du kan bede om at få sagen genoptaget, hvis der er kommet noget frem, som kunne have haft betydning for udfaldet. Læs mere om, hvordan det konkret foregår, i vores guide om genoptagelse af sociale sager.
Ofte stillede spørgsmål
Hvordan klager man til Ankestyrelsen?
Du sender først din klage skriftligt til den kommune, der traf afgørelsen. Kommunen genvurderer sagen, og hvis den fastholder sin oprindelige afgørelse, sender kommunen automatisk sagen videre til Ankestyrelsen. Du kan altså ikke klage direkte til Ankestyrelsen, uden at kommunen først har haft mulighed for at genvurdere sagen.
Hvad er fristen for at klage til Ankestyrelsen?
Fristen ankestyrelsen opererer med er 4 uger fra den dag, du har modtaget den kommunale afgørelse. Fristen regnes fra modtagelsen, ikke fra afgørelsens dato, så gem altid dokumentation for, hvornår du faktisk har set brevet eller den digitale besked.
Er Ankestyrelsens afgørelse bindende?
Ja, i modsætning til Folketingets Ombudsmand træffer Ankestyrelsen bindende afgørelser, som kommunen er forpligtet til at følge. Er du fortsat uenig efter en endelig afgørelse fra Ankestyrelsen, er næste skridt en civil retssag ved domstolene.
Koster det noget at klage til Ankestyrelsen?
Nej, det er gratis at klage over en kommunal social afgørelse, både til kommunen selv og videre til Ankestyrelsen. Du behøver ikke advokat, men kan søge rådgivning hos for eksempel en patientforening eller socialrådgiver, hvis sagen er kompliceret.
Hvor lang tid tager det, før jeg får svar?
Kommunens genvurdering tager typisk nogle uger, mens Ankestyrelsen sigter efter 8 uger, når sagen først er nået frem til styrelsen. Samlet kan hele forløbet fra klage til endelig afgørelse derfor tage alt fra 2-3 måneder og op til et halvt år i komplekse sager.
Kan jeg få hjælp til at skrive klagen?
Ja, du kan søge hjælp hos en patientforening, en handicaporganisation eller en socialrådgiver. I mere komplekse sager kan det også være relevant at søge fri proces til advokatbistand, hvis din husstandsindkomst ligger under de gældende beløbsgrænser.
Kan jeg trække min klage tilbage?
Ja, du kan til enhver tid trække din klage tilbage, både mens sagen ligger hos kommunen til genvurdering, og efter den er sendt videre til Ankestyrelsen. Det kan for eksempel være relevant, hvis kommunen tilbyder en løsning, du kan acceptere, inden Ankestyrelsen når at træffe en endelig afgørelse.
Kan Ankestyrelsen give mig en dårligere afgørelse, end kommunen gav?
Ja, det er en vigtig detalje, mange overser. Ankestyrelsen er ikke bundet af, at resultatet kun kan blive bedre for dig – styrelsen kan i sjældne tilfælde ændre en afgørelse til din ugunst, hvis den vurderer, at kommunens oprindelige afgørelse var forkert i din disfavør på et andet punkt. Overvej derfor altid grundigt, om hele afgørelsen bør genvurderes, eller om du kun er uenig i et enkelt element. Er du i tvivl, kan det være en god ide at få en second opinion fra en rådgiver eller patientforening, før du sender klagen af sted.
Emnet hænger tæt sammen med genoptagelse af sociale sager, som er værd at læse, hvis du får nye oplysninger efter Ankestyrelsens afgørelse. Se også vores samlede oversigt over retssystem, klage og forbrugerret.