Huslejenævnet klage indsendes, når du som lejer eller udlejer er uenig om huslejens størrelse, depositum, vedligeholdelse eller opsigelse i en privat udlejningsbolig. Gebyret er 367 kr. i 2026 for almindelige sager, op til 4.685 kr. for særlige sager om store huslejestigninger, og sagsbehandlingstiden er typisk 3-6 måneder. Får du fuldt medhold, skal udlejer betale et strafgebyr på 7.027 kr. til nævnet.
Hvad kan Huslejenævnet afgøre?
Huslejenævnet er et kommunalt nævn, der afgør tvister mellem lejer og udlejer i private udlejningsboliger. Nævnet findes i alle kommuner, enten som et selvstændigt lokalt nævn eller som en fælles ordning mellem flere kommuner, og det er gratis for kommunen at drive nævnet, selv om du som part skal betale et sagsgebyr. Du kan læse mere om lejeres generelle rettigheder på danskelejere.dk eller finde lokal rådgivning via lejerforeningen.dk.
Nævnet består af en uvildig formand, ofte med juridisk baggrund, samt repræsentanter for både lejere og udlejere, som er udpeget af de respektive interesseorganisationer. Denne sammensætning skal sikre, at afgørelserne tager hensyn til begge parters perspektiv, selv om formanden i praksis har den afgørende stemme i tvivlstilfælde.
- Huslejens størrelse – om den følger reglerne om det lejedes værdi eller omkostningsbestemt husleje
- Depositum og forudbetalt leje – herunder tilbageholdelse ved fraflytning
- Manglende vedligeholdelse fra udlejers side
- Varsling af huslejestigninger, herunder om varslingen er korrekt formuleret og fristen overholdt
- Opsigelse og ophævelse af lejemålet
- Indeklimaproblemer, for eksempel skimmelsvamp
Nævnet behandler derimod ikke sager om almene boliger – de hører under Beboerklagenævnet – og heller ikke sager, hvor der allerede verserer en retssag om samme forhold.
I større sager om huslejens størrelse kan nævnet også afgøre spørgsmål om, hvorvidt en udlejer har ret til at opkræve særskilt betaling for forbedringer i boligen – for eksempel efter renovering af køkken eller bad – eller om beløbet allerede burde være indregnet i den løbende husleje efter reglerne om omkostningsbestemt leje.
Sådan indsender du en klage – trin for trin
- Forsøg først at løse uenigheden direkte med udlejer eller lejer skriftligt
- Find det lokale huslejenævn for din kommune, typisk via kommunens egen hjemmeside eller borger.dk
- Udfyld klageskemaet med en konkret beskrivelse af, hvad sagen handler om
- Betal sagsgebyret, som varierer efter sagstype
- Vedlæg lejekontrakt, korrespondance og eventuel anden dokumentation, for eksempel fotos af fejl og mangler
- Nævnet indhenter den anden parts bemærkninger og kan i visse sager gennemføre et besigtigelsesbesøg i boligen
Husk lige, at jo mere konkret din dokumentation er – datoer, beløb, fotos, skriftlig korrespondance – desto lettere er det for nævnet at træffe en afgørelse uden at skulle indhente yderligere oplysninger undervejs.
Vær opmærksom på, at du som lejer som udgangspunkt skal blive ved med at overholde dine forpligtelser efter lejekontrakten, mens sagen behandles – herunder at betale husleje til tiden – medmindre du og udlejer er blevet enige om andet, eller nævnet konkret har taget stilling til spørgsmålet.
Gebyrer i 2026
| Sagstype | Gebyr 2026 |
|---|---|
| Almindelig klagesag | 367 kr. |
| Forhåndsgodkendelse af huslejens størrelse | 614 kr. |
| Sag efter lejelovens § 19, stk. 3 (store huslejestigninger) | 4.685 kr. |
| Strafgebyr til udlejer ved lejerens fulde medhold | 7.027 kr. |
Bemærk, at strafgebyret på 7.027 kr. pålægges udlejer, ikke lejer, og at det er en selvstændig sanktion oven i den konkrete afgørelse i sagen – det er tænkt som et incitament til, at udlejere overholder lejelovgivningen fra start, i stedet for at lade en tvist ende med en fuld afgørelse imod sig. Får lejeren kun delvist medhold, udløses strafgebyret som udgangspunkt ikke, da det specifikt er knyttet til sager, hvor lejeren får fuldt medhold i sin klage. For udlejere er dette endnu en grund til at tage kontakt til lejeren og forsøge en løsning, inden en sag overhovedet når frem til nævnet, da et fuldt tab kan blive markant dyrere end selve den oprindelige tvist.
Sagsbehandlingstid: hvad kan du forvente?
Sagsbehandlingstiden hos Huslejenævnet er typisk mellem 3 og 6 måneder, men kan i praksis trække ud, hvis sagen kræver besigtigelse, syn og skøn fra en bygningssagkyndig, eller hvis en af parterne er langsom til at svare på nævnets henvendelser. Sager om akutte forhold, for eksempel manglende varme om vinteren, behandles ofte hurtigere end sager om huslejens størrelse, hvor nævnet skal foretage en grundig sammenligning med tilsvarende lejemål i området. I sager om skimmelsvamp eller andre indeklimaproblemer indhenter nævnet typisk en teknisk rapport, hvilket ofte er den enkeltfaktor, der forlænger sagsbehandlingen mest.
Det vigtige at vide er, at en verserende sag hos Huslejenævnet ikke i sig selv fritager dig fra at betale husleje, mens sagen behandles – du bør fortsætte med at betale den husleje, du og udlejer er enige om, medmindre nævnet konkret beslutter andet.
Hvad hvis udlejer ikke retter sig efter afgørelsen?
Afgørelser fra Huslejenævnet er som udgangspunkt bindende for begge parter, medmindre en af dem indbringer sagen for boligretten inden ankefristen. Retter udlejer sig ikke frivilligt efter en afgørelse – for eksempel ved ikke at udbetale et tilbageholdt depositum, nævnet har afgjort skal betales tilbage – kan du som lejer bruge afgørelsen som grundlag for at søge inkasso eller i sidste ende fogedrettens bistand, uden at du behøver at føre en helt ny sag om selve kravet. Denne fremgangsmåde er typisk både hurtigere og billigere end at anlægge en almindelig civil retssag om samme spørgsmål fra bunden.
Det vigtige at vide er, at Huslejenævnets afgørelser har en styrke, der minder om en dom, når fristen for at anke er udløbet – det gør det som regel til en langt billigere og hurtigere vej end en almindelig civil retssag, hvis udlejer i første omgang nægter at betale.
Regneeksempel: depositum tilbageholdt uden grund
Sara flytter ud af sin lejlighed efter tre år og forventer at få sit depositum på 18.000 kr. retur efter en normal fraflytningsrapport. Udlejer tilbageholder hele depositummet med henvisning til slid på gulvene, som Sara mener er almindeligt slid efter tre års beboelse, ikke en skade hun skal betale for. Sara klager til Huslejenævnet med fraflytningsrapporten og billeder taget ved indflytning som dokumentation, og betaler sagsgebyret på 367 kr. Nævnet vurderer, at gulvenes tilstand svarer til almindelig slitage og ikke berettiger fradrag, og Sara får hele depositummet tilbage – samt sit sagsgebyr, fordi hun fik fuldt medhold, og udlejer samtidig pålægges strafgebyret på 7.027 kr.
Eksemplet viser, hvorfor det er en god idé at tage billeder af boligens stand både ved indflytning og fraflytning – uden den dokumentation ville Saras sag have været betydeligt sværere at bevise.
Et andet eksempel: Mikkel modtager et varslingsbrev om, at huslejen stiger med 15 % fra næste måned, begrundet i «generelle prisstigninger». Mikkel mener, at varslingen er for kort og begrundelsen for vag til at opfylde lejelovens krav om en saglig og specificeret begrundelse. Han klager til Huslejenævnet og betaler gebyret på 367 kr. Nævnet vurderer, at varslingen ikke lever op til lovens krav om specifikation af, hvad stigningen konkret dækker, og kender varslingen ugyldig – hvilket betyder, at Mikkel ikke skal betale den varslede stigning, før udlejer sender en ny, korrekt varsling.
De to eksempler viser tilsammen, hvor bredt Huslejenævnets kompetence rækker – fra konkrete pengekrav som depositum til formelle spørgsmål om, hvorvidt en varsling overhovedet er gyldig.
Huslejenævn vs. Beboerklagenævn: hvad er forskellen?
De to nævn forveksles ofte, men de dækker to forskellige typer boliger og har delvist forskellige regelsæt at afgøre efter.
| Forhold | Huslejenævnet | Beboerklagenævnet |
|---|---|---|
| Boligtype | Privat udlejningsbolig | Almen bolig |
| Typiske sager | Husleje, depositum, vedligeholdelse | Husorden, fraflytning, beboerdemokrati |
| Gebyr 2026 | 367 kr. (op til 4.685 kr.) | 172 kr. |
| Refunderes gebyret ved medhold? | I visse sagstyper | Nej, aldrig |
Bor du i en almen bolig og er uenig om for eksempel en husordensovertrædelse, skal du derfor i stedet læse vores guide om Beboerklagenævnet.
5 typiske sager i Huslejenævnet
- Depositum tilbageholdt ved fraflytning uden tilstrækkelig dokumentation for skader – ofte den mest almindelige sagstype nævnet ser
- Huslejestigning varslet forkert, for eksempel med for kort frist, manglende specifikation eller uden korrekt begrundelse efter lejeloven
- Manglende vedligeholdelse, hvor udlejer ikke reagerer på anmeldte fejl og mangler inden for rimelig tid
- For høj husleje i forhold til det lejedes værdi sammenlignet med tilsvarende boliger i samme område og med samme standard
- Indeklimaproblemer, herunder skimmelsvamp og fugtskader, som udlejer ikke udbedrer trods gentagne henvendelser
Fælles for disse sagstyper er, at de næsten altid afgøres bedst med konkret, dateret dokumentation – skriftlig korrespondance, fotos og eventuelt en uafhængig vurdering, hvis sagen handler om boligens fysiske stand.
Klageproces for udlejere: hvornår er det relevant?
Huslejenævnet er ikke kun en klageinstans for lejere. Udlejere bruger typisk nævnet, når de ønsker en forhåndsgodkendelse af huslejens størrelse, inden en ny lejer flytter ind, eller når en lejer ikke har betalt en korrekt varslet huslejestigning. En forhåndsgodkendelse kan give udlejer tryghed for, at huslejen er lovlig, inden lejemålet udlejes – hvilket kan spare en senere, potentielt dyrere tvist, hvis en fremtidig lejer klager over huslejens størrelse efter indflytning.
For udlejere med flere udlejningsejendomme kan en systematisk brug af forhåndsgodkendelser desuden gøre det lettere at dokumentere, at huslejeniveauet i hele porteføljen er fastsat korrekt, hvis der senere skulle opstå spørgsmål fra flere lejere samtidig. Det vigtige at vide er, at en forhåndsgodkendelse ikke er en garanti mod fremtidige klager, men den giver udlejer et solidt dokumenteret grundlag at henvise til, hvis en lejer senere rejser sag om huslejens størrelse.
Ofte stillede spørgsmål
Hvordan klager man til Huslejenævnet?
Du udfylder klageskemaet hos dit lokale huslejenævn, typisk via kommunens hjemmeside, og betaler sagsgebyret. Vedlæg lejekontrakt og al relevant dokumentation, så nævnet har det bedste grundlag for at træffe en afgørelse uden unødige forsinkelser.
Hvad koster det at klage til Huslejenævnet?
Gebyret afhænger af sagstypen: 367 kr. for en almindelig sag i 2026, 614 kr. for forhåndsgodkendelse af huslejens størrelse, og op til 4.685 kr. for særlige sager om store huslejestigninger efter lejelovens § 19, stk. 3.
Får jeg mit sagsgebyr tilbage, hvis jeg vinder?
Det afhænger af sagstypen og den konkrete kommunale praksis, så tjek reglerne hos dit lokale nævn. I flere sagstyper refunderes gebyret helt eller delvist, hvis du får medhold, mens udlejer samtidig kan blive pålagt et selvstændigt strafgebyr ved fuldt medhold til lejeren.
Kan udlejer også klage til Huslejenævnet?
Ja, nævnet er ikke forbeholdt lejere. Udlejer kan for eksempel indbringe en sag om forhåndsgodkendelse af huslejens størrelse eller om en lejers manglende betaling af korrekt varslede stigninger.
Skal jeg blive ved med at betale husleje, mens sagen behandles?
Ja, som udgangspunkt skal du fortsætte med at betale den aftalte husleje, mens sagen behandles, medmindre Huslejenævnet konkret beslutter andet. At stoppe betalingen på egen hånd kan i værste fald føre til en ophævelse af lejemålet.
Kan Huslejenævnet tvangsudsætte en lejer?
Nej, nævnet kan ikke selv gennemføre en udsættelse. Nævnet kan tage stilling til, om en opsigelse eller ophævelse er berettiget, men selve den fysiske udsættelse af en lejer, der ikke frivilligt flytter, skal altid ske via fogedretten efter en dom eller anden bindende afgørelse.
Hvad sker der, hvis udlejer ikke betaler et tilkendt beløb?
Betaler udlejer ikke frivilligt et beløb, Huslejenævnet har afgjort skal betales, kan du bruge afgørelsen som grundlag for at inddrive kravet via fogedretten, uden at du behøver at anlægge en helt ny retssag om selve kravets berettigelse.
Kan jeg anke en afgørelse fra Huslejenævnet?
Ja, er du uenig i nævnets afgørelse, kan du normalt indbringe sagen for boligretten inden for en frist på 4 uger fra afgørelsen. Fristen og den præcise fremgangsmåde fremgår af klagevejledningen, der følger med selve afgørelsen. Vær opmærksom på, at en anke sætter afgørelsen i bero, indtil boligretten har truffet sin egen afgørelse, hvilket kan forlænge den samlede sagsbehandling betydeligt – ofte med flere måneder oven i den tid, sagen allerede har taget hos nævnet. Overvej derfor grundigt, om sagens værdi står mål med den ekstra ventetid, en anke typisk medfører, særligt i mindre sager om et par tusinde kroner.
Emnet hænger tæt sammen med Beboerklagenævnet, som er relevant, hvis du bor i en almen bolig i stedet for en privat udlejningsbolig. Se også vores samlede oversigt over retssystem, klage og forbrugerret.