Erstatningsnævnet behandler ansøgninger om erstatning fra staten til ofre for personfarlig kriminalitet som vold, røveri og voldtægt, selvom gerningsmanden aldrig findes eller ikke kan betale. Du skal have anmeldt forholdet til politiet, og ansøgningen skal indgives senest 2 år efter forbrydelsen, en endelig dom eller politiets beslutning om at opgive efterforskningen. Ansøg via borger.dk eller send blanketten gennem politiet.
Hvert år bliver tusindvis af danskere ofre for vold, røveri eller anden personfarlig kriminalitet, og mange ved ikke, at de kan få erstatning fra staten, selvom gerningsmanden aldrig findes, eller vedkommende ikke har penge til at betale et privat erstatningskrav. Offererstatningsloven sikrer, at du som offer ikke står tilbage uden kompensation, blot fordi den skyldige er insolvent eller ukendt.
Hvem kan søge erstatning hos Erstatningsnævnet?
Du kan søge, hvis du har lidt personskade som følge af en overtrædelse af straffeloven, typisk vold, røveri, voldtægt eller anden personfarlig kriminalitet begået i Danmark. Ordningen dækker også pårørende til afdøde ofre og i visse tilfælde vidner, der har lidt psykisk skade ved at overvære en alvorlig forbrydelse. Det er ikke et krav, at gerningsmanden er fundet eller dømt – det afgørende er, at der er sket en anmeldt forbrydelse, og at din skade kan sandsynliggøres.
Skader efter tingsforbrydelser som tyveri eller hærværk er som udgangspunkt ikke omfattet – ordningen er forbeholdt personskade, altså fysisk eller psykisk skade på dig selv, ikke tab af eller skade på ejendele.
Dokumenter og oplysninger du skal bruge
| Dokument | Hvorfor det kræves |
|---|---|
| Politianmeldelse med journalnummer | Dokumenterer at forholdet er anmeldt til politiet |
| Lægeerklæring eller skadejournal | Sandsynliggør personskaden og dens omfang |
| Kvitteringer for udgifter | Dokumenterer økonomisk tab, fx tandlæge eller psykologhjælp |
| Lønseddel eller arbejdsgivererklæring | Bruges ved krav om tabt arbejdsfortjeneste |
| Eventuel dom eller afgørelse fra politiet | Viser sagens udfald, hvis den er afsluttet |
Sådan søger du trin for trin
- Anmeld forholdet til politiet, hvis det ikke allerede er sket – anmeldelsen er en forudsætning for erstatning.
- Udfyld ansøgningsblanketten fra Erstatningsnævnet, enten digitalt via borger.dk med MitID eller på papir.
- Vedlæg dokumentation for skaden: lægeerklæring, kvitteringer og eventuelle udgifter til behandling.
- Aflever ansøgningen til politiet, som videresender den til Erstatningsnævnet, eller indsend den direkte digitalt.
- Vent på Erstatningsnævnets sagsbehandling – du kan blive bedt om supplerende oplysninger undervejs.
- Modtag afgørelsen med begrundelse for det tilkendte beløb eller et eventuelt afslag.
Tid, pris og sagsbehandling
Det koster ikke noget at søge erstatning hos Erstatningsnævnet. Sagsbehandlingstiden afhænger af sagens kompleksitet og af, om der verserer en straffesag mod gerningsmanden – ofte afventer nævnet sagens udfald ved domstolene, før det træffer endelig afgørelse om erstatningens størrelse. Justitsministeriet har i 2026 haft fokus på at nedbringe sagsbehandlingstiden i simple sager, men flerårige ventetider forekommer stadig i komplekse sager med bevistvivl.
Fejl der forsinker eller afviser din sag
- Manglende politianmeldelse – uden anmeldelse afvises ansøgningen som udgangspunkt
- Ansøgning indgivet efter 2-årsfristen uden gyldig grund til fristoverskridelse
- Manglende lægedokumentation for den påståede skade
- Uklar sammenhæng mellem forbrydelsen og det påståede tab
- Glemte kvitteringer for behandlingsudgifter, der kunne have styrket kravet
Hvad kan du få erstatning for?
Erstatningsnævnet kan tilkende flere forskellige former for godtgørelse, afhængigt af forbrydelsens karakter og skadens omfang. Tabellen nedenfor giver et overblik over de mest almindelige erstatningsposter.
| Erstatningspost | Hvad den dækker |
|---|---|
| Svie og smerte | Godtgørelse for lidelse under selve sygdomsforløbet efter skaden |
| Varigt mén | Erstatning for en varig, ikke-forbigående nedsættelse af funktionsevnen |
| Erhvervsevnetab | Kompensation, hvis skaden nedsætter din evne til at tjene penge fremover |
| Tabt arbejdsfortjeneste | Dækning af den indtægt, du har mistet under sygemelding |
| Behandlingsudgifter | Fx psykologhjælp, tandlægeregninger og fysioterapi |
| Godtgørelse til efterladte | Udbetales til nære pårørende, hvis forbrydelsen har medført dødsfald |
Har du oplevet en psykisk belastende hændelse uden fysisk skade – for eksempel som vidne til et grovere overfald – kan du i visse tilfælde også søge godtgørelse for den psykiske påvirkning, hvis den kan dokumenteres af en psykolog eller læge.
Regneeksempel: erstatning efter et overfald
Anna bliver overfaldet på gaden og pådrager sig et brækket kraveben. Hun er sygemeldt i 6 uger og mister i den periode 28.000 kr. i løn, som ikke dækkes af hendes arbejdsgiver. Hun har desuden udgifter til fysioterapi på 3.200 kr. og modtager en godtgørelse for svie og smerte på 8.500 kr., fastsat efter en standardiseret takst pr. sygedag. Samlet indstiller Erstatningsnævnet et beløb på 39.700 kr., som udbetales, efter at politiets efterforskning er afsluttet, og gerningsmanden er dømt eller sagen er henlagt uden opklaring.
Sammenhæng med straffesagen mod gerningsmanden
Løber der en straffesag mod gerningsmanden, afventer Erstatningsnævnet ofte sagens udfald, inden det træffer endelig afgørelse om erstatningens størrelse, da en dom kan bidrage til at fastlægge skadens omfang og hændelsesforløbet. Det betyder ikke, at du skal vente med at søge – ansøgningen kan og bør indgives, så snart forholdet er anmeldt, hvorefter nævnet selv koordinerer sin sagsbehandling med straffesagens forløb. Bliver gerningsmanden frifundet i straffesagen, udelukker det ikke automatisk erstatning fra nævnet, da beviskravet i en civil erstatningssag er lavere end i en straffesag, hvor skyld skal bevises ud over enhver rimelig tvivl.
Kan man klage over Erstatningsnævnets afgørelse?
Er du utilfreds med Erstatningsnævnets afgørelse – enten fordi du har fået afslag, eller fordi du finder det tilkendte beløb for lavt – kan du bede nævnet om at genoptage sagen, hvis der er fremkommet nye oplysninger. Nævnets afgørelser kan ikke påklages til en anden administrativ instans, men kan i princippet indbringes for domstolene efter de almindelige regler om domstolsprøvelse af forvaltningsafgørelser. I praksis er det dog sjældent nødvendigt, da nævnet lægger vægt på at begrunde sine afgørelser grundigt og tilbyder vejledning om, hvilken yderligere dokumentation der kunne styrke en fornyet ansøgning.
Særligt om børn og unge som ofre
Er offeret et barn, gælder der i praksis lempeligere krav til dokumentation af skaden, og forældre eller værge kan indgive ansøgningen på barnets vegne. Fristen på 2 år regnes normalt fra det tidspunkt, hvor barnet fylder 18 år, hvis forholdet er sket, mens barnet var mindreårig, og forældrene ikke selv har søgt i mellemtiden – det sikrer, at barnet ikke mister sin ret til erstatning, fordi de voksne omkring det ikke reagerede rettidigt. Psykologisk behandling til børn, der har været udsat for eller vidne til vold, indgår ofte som en central del af erstatningen.
Hvad hvis gerningsmanden ikke kan betale, eller sagen aldrig opklares?
Det er netop formålet med Erstatningsnævnet, at du ikke skal stå tilbage uden kompensation, blot fordi gerningsmanden er insolvent, ukendt eller aldrig findes af politiet. Staten udbetaler erstatningen og kan efterfølgende selv rejse et regreskrav mod gerningsmanden, hvis vedkommende senere findes og dømmes. Du skal derfor ikke afvente et civilt søgsmål mod gerningsmanden, før du søger hos nævnet – de to spor kan i praksis køre parallelt.
Erstatningsnævnet vs. et civilt erstatningskrav mod gerningsmanden
Ud over at søge hos Erstatningsnævnet kan du i princippet også rejse et civilt erstatningskrav direkte mod gerningsmanden, enten som en del af straffesagen (en såkaldt adhæsionsproces, hvor kravet behandles sammen med straffesagen) eller ved en selvstændig civil retssag. I praksis vælger langt de fleste ofre at gå via Erstatningsnævnet, netop fordi ordningen sikrer udbetaling, selvom gerningsmanden er insolvent, ukendt eller aldrig findes. Vælger du i stedet udelukkende det civile spor, risikerer du at vinde sagen på papiret, men aldrig få pengene udbetalt, hvis gerningsmanden ikke har midler.
Det er ikke et enten-eller: du kan søge hos Erstatningsnævnet, mens en eventuel straffesag mod gerningsmanden verserer, og nævnet koordinerer typisk sin egen sagsbehandling med sagens forløb ved domstolene, særligt i sager hvor beløbets størrelse afhænger af rettens vurdering af skadens omfang.
Hvad hvis du selv har medvirket til situationen?
Har du selv medvirket til den situation, der førte til forbrydelsen – for eksempel ved at optrappe en konflikt eller udvise en adfærd, der objektivt øgede risikoen – kan Erstatningsnævnet nedsætte eller i sjældne tilfælde afvise erstatningen efter en konkret vurdering af egen skyld. Det er dog en høj tærskel, og almindelig uforsigtighed, som at færdes alene sent om aftenen, tæller ikke som egen skyld i nævnets praksis.
Ofte stillede spørgsmål om erstatning til ofre for forbrydelser
Hvordan søger man erstatning som offer for en forbrydelse?
Du udfylder Erstatningsnævnets ansøgningsblanket, enten digitalt via borger.dk eller på papir, og vedlægger dokumentation som politianmeldelse og lægeerklæring. Ansøgningen kan afleveres til politiet, der videresender den til nævnet, eller indsendes direkte.
Hvor lang er fristen for at søge?
Fristen er senest 2 år efter forbrydelsen blev begået, efter en endelig dom i sagen eller efter politiets beslutning om at opgive efterforskningen – alt efter hvad der ligger senest i tid. Ansøgninger indgivet efter fristen kan afvises, medmindre der er en særlig undskyldende grund.
Kan man få erstatning, hvis gerningsmanden aldrig findes?
Ja, det er netop en af hovedfunktionerne ved Erstatningsnævnet. Du behøver ikke vente på, at gerningsmanden identificeres eller dømmes, så længe forholdet er anmeldt til politiet og din skade kan sandsynliggøres.
Hvad kan man få erstatning for hos nævnet?
Du kan få erstatning for personskade, svie og smerte, tabt arbejdsfortjeneste, behandlingsudgifter og i grovere sager varigt mén eller erhvervsevnetab. Skader på ejendele, som tyveri eller hærværk, er som udgangspunkt ikke omfattet.
Skal man have advokat for at søge?
Nej, det er ikke et krav, men i sager med større beløb, varigt mén eller tvist om skadens omfang kan advokatbistand være en fordel. Udgifter til advokat i forbindelse med sagen kan i visse tilfælde selv indgå som en del af erstatningskravet.
Koster det noget at søge erstatning hos Erstatningsnævnet?
Nej, det er gratis at indgive og få behandlet en ansøgning. Eventuelle udgifter til lægeerklæringer kan du som udgangspunkt medtage som en del af dit erstatningskrav, hvis de er nødvendige for at dokumentere skaden.
Kan udenlandske statsborgere søge erstatning i Danmark?
Ja, hvis forbrydelsen er begået i Danmark, kan udenlandske statsborgere som udgangspunkt søge erstatning på samme vilkår som danske borgere. Er forbrydelsen begået mod en dansker i udlandet, gælder der derimod særlige, mere begrænsede regler.
Kan man søge, hvis man ikke ønsker at medvirke videre i en straffesag?
Ja, retten til erstatning er ikke betinget af, at du fortsat medvirker aktivt i en eventuel straffesag mod gerningsmanden. Anmeldelsen til politiet er dog en forudsætning, så nævnet kan lægge sagens grundlæggende oplysninger til grund for sin vurdering.
For et fuldstændigt overblik over dine muligheder anbefaler vi hovedguiden om retssystem, klage og forbrugerret. Har sagen mod gerningsmanden ført til en straffesag, kan det være relevant at læse om sigtelse og tiltale for at forstå processen.