Kirkeskatten varierer fra 0,38 procent i Gentofte til 1,30 procent på Læsø i 2026, med et landsgennemsnit på 0,867 procent. Du kan melde dig ud af Folkekirken på under et minut via udmeldelse.dk og slipper for kirkeskatten fra det følgende kvartal. Kirkeskatten er en af de mest oversete poster på lønsedlen, fordi den ofte kun udgør en lille del af den samlede skat, men forskellen mellem kommunerne kan alligevel løbe op i flere tusinde kroner om året for en gennemsnitlig lønmodtager.
Hvad er kirkeskat, og hvem skal betale den?
Kirkeskat er et medlemsbidrag, der beregnes af din skattepligtige indkomst på samme måde som kommuneskat, og som opkræves sammen med de øvrige indkomstskatter via SKAT. Kun medlemmer af Folkekirken betaler kirkeskat — er du ikke medlem, eller har du meldt dig ud, opkræves der ingen kirkeskat af din indkomst. Kirkeskatten finansierer ikke kun gudstjenester og kirkelige handlinger som dåb, konfirmation, vielse og begravelse, men også personregistreringen, som Folkekirken historisk har varetaget for staten — altså registrering af fødsler, navne, faderskab, dødsfald og vielser i sognene. Satsen fastsættes lokalt af hvert enkelt sogn og kommune og går derfor til lokale kirkelige formål, ikke en central pulje. Historisk har kirkeskatten eksisteret i sin nuværende form siden Grundloven af 1849 gav Folkekirken en særlig status som den danske folkekirke, hvilket har betydet, at skatteopkrævningen gennem det offentlige system har været en fast del af den danske kirkeøkonomi i mere end halvandet århundrede.
Kirkeskattesatser 2026: store forskelle mellem kommuner
Satsen varierer markant fra kommune til kommune. Tabellen viser nogle eksempler.
| Kommune | Kirkeskat 2026 |
|---|---|
| Gentofte (lavest) | 0,38 % |
| Læsø (højest) | 1,30 % |
| Landsgennemsnit | 0,867 % |
Forskellen skyldes bl.a. antallet af medlemmer i forhold til antallet af kirkebygninger og præster, der skal finansieres i den enkelte kommune — kommuner med få medlemmer, men mange små sogne, har typisk en højere sats end store bykommuner med mange medlemmer. Din egen sats fremgår af din forskudsopgørelse og årsopgørelse i TastSelv på skat.dk.
Sådan melder du dig ud af Folkekirken — trin for trin
Udmeldelse foregår digitalt på udmeldelse.dk og tager typisk under et minut. Først logger du ind med MitID for at bekræfte din identitet. Dernæst bekræfter du, at du ønsker at udtræde af Folkekirken — der kræves ingen begrundelse. Til sidst modtager du en kvittering, og dit sogn og skattekortet opdateres automatisk, så kirkeskatten stopper fra det følgende kvartal. Du behøver ikke selv kontakte SKAT eller dit sogn, da hele processen håndteres digitalt og automatisk.
Hvad sker der, når du er meldt ud?
Når udmeldelsen er registreret, holder SKAT automatisk op med at trække kirkeskat af din løn fra det følgende kvartal. Du mister samtidig retten til gratis kirkelige handlinger i Folkekirken, som vielse, dåb, konfirmation og begravelse i kirkeligt regi — disse kan i nogle tilfælde stadig købes mod betaling, men det er ikke en automatisk ret længere. Personregistreringen af fødsler, navne og dødsfald fortsætter uafhængigt af dit medlemskab, da det er en opgave, staten varetager for alle borgere uanset trosforhold.
Kirkeskat og andre trossamfund
Er du medlem af et andet anerkendt trossamfund end Folkekirken, for eksempel den katolske kirke eller et jødisk trossamfund, betaler du som udgangspunkt ikke den kommunale kirkeskat, men kan i stedet vælge selv at give bidrag til dit eget trossamfund. Nogle anerkendte trossamfund har mulighed for at få medlemsbidraget opkrævet gennem SKAT på lignende vis som kirkeskatten, mens andre alene beror på frivillige bidrag fra medlemmerne selv. Har du slet ingen religiøs tilknytning, betaler du hverken kirkeskat eller bidrag til andre trossamfund, medmindre du selv vælger at give en frivillig gave, som i så fald kan være omfattet af det almindelige gavefradrag, hvis trossamfundet er godkendt efter § 8 A. Denne mulighed for skattefradrag gennem gavefradraget gælder uanset om giveren selv er medlem af Folkekirken eller ej, så længe modtagerorganisationen er godkendt af Skattestyrelsen.
Sådan ser du din egen kirkeskattesats
Din konkrete kirkeskattesats afhænger af, hvilken kommune og hvilket sogn du er tilmeldt folkeregisteret i — flytter du til en anden kommune, ændres din sats automatisk fra flyttedatoen. Du kan altid se den præcise sats, der gælder for dig, på din forskudsopgørelse i TastSelv på skat.dk, hvor kirkeskatten fremgår som en selvstændig linje sammen med bundskat, kommuneskat og eventuel mellemskat eller topskat. Planlægger du at flytte, kan det være relevant at tjekke kirkeskattesatsen i den nye kommune på forhånd, hvis kirkeskattens størrelse har betydning for din samlede økonomiske planlægning — forskellen mellem den laveste og højeste sats i landet udgør mere end tre gange så meget i procentpoint. Bor du i en kommune med flere sogne, kan satsen i sjældne tilfælde variere en smule mellem de enkelte sogne inden for samme kommune, selvom hovedreglen er én fælles sats pr. kommune.
Regneeksempel: Besparelse ved forskellige indkomster
Mette bor i Gentofte og tjener 400.000 kr. om året. Med en kirkeskat på 0,38 procent betaler hun cirka 1.520 kr. om året. Flytter hun til Læsø med samme indkomst, ville kirkeskatten i stedet udgøre cirka 5.200 kr. årligt med satsen på 1,30 procent — en forskel på 3.680 kr. om året udelukkende på grund af bopælskommune. Lars tjener 600.000 kr. om året og bor i en kommune med gennemsnitssatsen på 0,867 procent — han betaler cirka 5.202 kr. i kirkeskat årligt, som han ville spare fuldt ud ved en udmeldelse.
Kan man melde sig ind igen?
Ja, det er muligt at melde sig ind i Folkekirken igen, hvis du fortryder din udmeldelse. Indmeldelse sker typisk ved at kontakte dit lokale sogn eller sognepræst direkte, i modsætning til udmeldelsen, der kan klares digitalt. Kirkeskatten genoptages fra det tidspunkt, indmeldelsen registreres, så der er ingen tilbagevirkende kraft eller efterbetaling for perioden, hvor du ikke var medlem.
Kirkeskat for udlændinge og tilflyttere
Flytter du til Danmark fra udlandet, bliver du som udgangspunkt ikke automatisk medlem af Folkekirken, medmindre du aktivt melder dig ind — kirkeskat opkræves derfor kun, hvis du selv vælger medlemskab. Er du derimod dansk statsborger, der har boet i udlandet og flytter tilbage, og du tidligere har været medlem af Folkekirken uden at have meldt dig ud, kan du fortsat være registreret som medlem og dermed skulle betale kirkeskat fra den dag, du bliver skattepligtig i Danmark igen. Er du i tvivl om din egen medlemsstatus, kan du tjekke det via din forskudsopgørelse eller ved at kontakte dit lokale sogn.
Fejl og misforståelser om kirkeskat
Den mest almindelige misforståelse er at tro, at kirkeskat betales af alle, uanset medlemskab — det gør det ikke, kun aktive medlemmer af Folkekirken betaler den. En anden fejl er at tro, at udmeldelse kræver et fysisk fremmøde eller brev til sognet — hele processen kan i dag klares digitalt på få minutter. Nogle tror desuden fejlagtigt, at satsen er ens i hele landet — den varierer betydeligt fra kommune til kommune, som vist i tabellen ovenfor. Endelig glemmer nogle, at en udmeldelse også betyder, at man mister den automatiske ret til gratis kirkelige handlinger.
Ofte stillede spørgsmål om kirkeskat
Hvor meget sparer man ved at melde sig ud af Folkekirken?
Beløbet afhænger af din indkomst og din kommunes kirkeskattesats, som varierer fra 0,38 til 1,30 procent i 2026. En person med en årsindkomst på 500.000 kr. i en kommune med gennemsnitssatsen 0,867 procent sparer cirka 4.335 kr. årligt ved udmeldelse.
Hvordan melder man sig ud af kirken?
Du melder dig ud digitalt på udmeldelse.dk med MitID. Processen tager under et minut, og du modtager en kvittering, hvorefter kirkeskatten stopper automatisk fra det følgende kvartal uden yderligere handling fra din side.
Kan man melde sig ud af kirken online?
Ja, udmeldelse foregår udelukkende online via udmeldelse.dk med MitID-login. Der er ikke behov for at møde op fysisk hos sognet eller sende et brev, som det tidligere kunne være nødvendigt.
Skal man betale kirkeskat, hvis man ikke er døbt?
Nej, kirkeskat betales kun af registrerede medlemmer af Folkekirken. Er du aldrig blevet meldt ind, eller er du meldt ud, betaler du ingen kirkeskat, uanset om du oprindeligt er døbt eller ej.
Mister man retten til begravelse i kirken ved udmeldelse?
Ja, som udgangspunkt mister du den automatiske ret til en gratis kirkelig begravelse, hvis du ikke længere er medlem. Visse kirkelige handlinger kan i nogle tilfælde stadig aftales mod betaling, men det afhænger af det konkrete sogn.
Påvirker kirkeskatten min ret til boligstøtte eller andre ydelser?
Nej, kirkeskat er en skat på lige fod med kommuneskat og påvirker ikke direkte din ret til ydelser som boligstøtte. Den lidt lavere nettoindkomst, du har som betalende medlem, kan dog marginalt påvirke rådighedsbeløbet i din samlede økonomi.
Betaler man kirkeskat af pension og overførselsindkomst?
Ja, kirkeskatten beregnes af den samlede skattepligtige indkomst uanset kilde, herunder pension, dagpenge og andre overførselsindkomster, hvis du er medlem af Folkekirken. Fritagelsen for kirkeskat afhænger udelukkende af medlemskab, ikke af indkomstkilde.
Kan man se, hvor meget ens kommune bruger kirkeskatten til?
Ja, det enkelte menighedsråd offentliggør typisk et budget, der viser, hvordan kirkeskatten anvendes lokalt, herunder til vedligeholdelse af kirkebygninger, løn til præster og kirkefunktionærer samt personregistreringen. Budgettet kan normalt findes via det lokale sogns hjemmeside eller ved henvendelse til menighedsrådet.
Kan man se kirkeskatten specificeret på sin lønseddel?
Ja, de fleste lønsedler viser kirkeskatten som en selvstændig post adskilt fra kommuneskat og øvrige indkomstskatter, selvom den i praksis indeholdes sammen med den øvrige A-skat af arbejdsgiveren.
Læs også den samlede oversigt over skat og personlig økonomi og se, hvordan skattekortet hænger sammen med dine øvrige fradrag og skatter.