Et aktieselskab (A/S) kræver mindst 400.000 kr. i selskabskapital og en bestyrelse på mindst tre medlemmer, hvilket gør det til den tungeste danske selskabsform administrativt. Til gengæld er et A/S den eneste selskabsform, der kan børsnoteres og optage kapital fra offentligheden, og aktionærerne hæfter kun med den indskudte kapital. Selskabsskatten er 22 procent af årets overskud, og revision er som udgangspunkt altid påkrævet.
Hvad er et aktieselskab (A/S)?
Et A/S er en selvstændig juridisk person, adskilt fra aktionærernes private økonomi, og er den mest formelle af de danske kapitalselskabsformer. Selskabet ejes af en eller flere aktionærer via aktier, som frit kan købes, sælges eller — hvis selskabet børsnoteres — handles på en fondsbørs. A/S bruges typisk til større virksomheder med flere investorer, virksomheder der planlægger en børsnotering på sigt, eller brancher hvor kunder og samarbejdspartnere forventer den større soliditet og gennemsigtighed, som følger med et A/S. Modsat et ApS er et A/S underlagt strengere krav til ledelse, kapital og årsrapportering.
Kapitalkrav: 400.000 kr. i startkapital
Minimumskapitalen for et A/S er 400.000 kr., som skal være til stede på stiftelsestidspunktet, og kravet har stået unændret gennem flere år frem mod 2026. Kapitalen kan indskydes kontant eller som apportindskud (værdier som en eksisterende virksomhed, ejendom eller udstyr), men værdien af apportindskud skal som udgangspunkt vurderes af en uvildig, sagkyndig vurderingsmand og dokumenteres over for Erhvervsstyrelsen. Kapitalen kan senere forhøjes ved at udstede nye aktier, hvilket typisk sker, når selskabet henter kapital fra nye investorer, eller nedskrives, hvis selskabet ønsker at udlodde kapital til aktionærerne ud over almindeligt udbytte.
Bestyrelse og direktion — ledelsesstruktur i et A/S
Et A/S skal som minimum have en bestyrelse på tre medlemmer eller et tilsynsråd, samt en direktion, der står for den daglige ledelse — modsat et ApS, hvor bestyrelse er valgfri. Bestyrelsen fastlægger den overordnede strategi, ansætter og afskediger direktøren og fører tilsyn med direktionens forvaltning af selskabet. Er selskabet af en vis størrelse målt på medarbejderantal, kan medarbejderne have ret til at vælge repræsentanter til bestyrelsen. Direktøren kan ikke samtidig være formand for bestyrelsen — en adskillelse, der skal sikre uafhængig kontrol med den daglige ledelse. Denne to-strengede ledelsesmodel er en af de væsentligste forskelle til et ApS og medfører typisk flere møder, referater og formalia gennem året end i et enklere ejerledet selskab.
Sådan stifter du et A/S
- Indbetal selskabskapitalen på mindst 400.000 kr. — kontant eller som vurderet apportindskud.
- Udarbejd stiftelsesdokument og vedtægter, herunder regler for bestyrelse, direktion og generalforsamling.
- Udpeg bestyrelse (mindst tre medlemmer) og direktør.
- Underskriv stiftelsesdokumentet digitalt med MitID Erhverv.
- Anmeld selskabet på virk.dk senest to uger efter stiftelsesdatoen og betal registreringsgebyret på 670 kr.
- Modtag CVR-nummeret, når Erhvervsstyrelsen har godkendt anmeldelsen.
Aktionæroverenskomst — hvorfor er den vigtig?
Selskabsloven og vedtægterne regulerer det formelle forhold mellem selskabet og aktionærerne, men løser sjældent de praktiske spørgsmål, der opstår mellem aktionærerne indbyrdes. En aktionæroverenskomst (også kaldet ejeraftale) er ikke lovpligtig, men anbefales kraftigt, så snart der er mere end én aktionær, da den udfylder de huller, selskabsloven bevidst overlader til aftalefrihed mellem parterne. Den bør regulere stemmeretsafgørelser ud over selskabslovens minimum, forkøbsret hvis en aktionær ønsker at sælge sine aktier, «tag along»- og «drag along»-klausuler ved et samlet salg af selskabet, samt hvordan værdien af aktierne fastsættes ved en tvist. Uden en sådan aftale kan mindretalsaktionærer i praksis blive låst fast i selskabet uden mulighed for at sælge deres aktier til en fair pris, hvis samarbejdet går i stå.
Kan medarbejdere blive medejere via aktier?
Ja, mange A/S’er — særligt vækstvirksomheder — tilbyder medarbejdere aktier eller aktieoptioner som en del af lønpakken for at fastholde nøglemedarbejdere og give dem en andel af den værdi, de er med til at skabe. Medarbejderaktier beskattes efter særlige regler i ligningslovens § 7 P, som under visse betingelser giver mulighed for at udskyde beskatningen, til aktierne rent faktisk sælges, i stedet for at blive beskattet som løn på tildelingstidspunktet. Ordningen kræver en skriftlig aftale mellem selskabet og medarbejderen og har en årlig beløbsgrænse for, hvor stor en andel af lønnen der kan gives som aktier under den favorable beskatning. Alternativt kan selskabet tilbyde tegningsretter eller warrants, som giver medarbejderen ret til at købe aktier til en fastsat kurs på et senere tidspunkt — en model, der er særligt udbredt i vækstvirksomheder, hvor likviditeten er for stram til at udbetale høje kontante lønninger, men hvor væksten på sigt kan give medarbejderne en betydelig gevinst, hvis selskabet senere sælges eller børsnoteres.
Skat og revisionspligt for A/S
Et A/S betaler selskabsskat på 22 procent af årets overskud, uanset om overskuddet udbetales som udbytte eller bliver stående i selskabet. Udbytte til aktionærerne beskattes yderligere som aktieindkomst, typisk 27 procent op til en grænse og 42 procent derover. Revision er som udgangspunkt altid påkrævet for et A/S, i modsætning til et ApS, hvor små selskaber under visse størrelsesgrænser kan fravælge revisionspligten — så vel som selskabets størrelse og kompleksitet, taler den strengere revisionskultur i A/S-formen ofte for at bruge en statsautoriseret revisor fra start.
A/S eller ApS — hvornår vælger du aktieselskabet?
De fleste danske iværksættere vælger ApS frem for A/S, fordi kapitalkravet er lavere, og ledelsesstrukturen er enklere uden krav om bestyrelse. Et A/S bliver først relevant, når selskabet planlægger en børsnotering, skal rejse kapital fra flere eksterne investorer, der ønsker den større gennemsigtighed et A/S giver, eller når branchen — for eksempel finansielle virksomheder — kræver selskabsformen af regulatoriske årsager. Er I kun én eller få stiftere uden planer om børsnotering, er den lavere administrationsbyrde og det lavere kapitalkrav i et ApS oftest den mest fornuftige løsning. Nogle vælger dog alligevel A/S-formen fra start, hvis branchen — for eksempel forsikring, bank eller anden finansiel virksomhed under tilsyn af Finanstilsynet — stiller specifikke lovkrav om selskabsformen, uanset virksomhedens størrelse på stiftelsestidspunktet.
| Nøgletal | A/S 2026 | ApS 2026 |
|---|---|---|
| Minimumskapital | 400.000 kr. | 20.000 kr. |
| Ledelse | Bestyrelse (min. 3) + direktion | Direktør, bestyrelse valgfri |
| Hæftelse | Begrænset til indskudt kapital | Begrænset til indskudt kapital |
| Revisionspligt | Altid, som udgangspunkt | Kan fravælges for små selskaber |
| Børsnotering | Muligt | Ikke muligt |
Hvad koster det løbende at drive et A/S?
Ud over den lovpligtige revision, som typisk koster mellem 15.000 og 40.000 kr. årligt afhængigt af selskabets størrelse og kompleksitet, skal I regne med udgifter til løbende bogføring, udarbejdelse af årsrapport efter årsregnskabsloven, og eventuelt honorar til bestyrelsesmedlemmer, hvis de ikke sidder ulønnet. Mange A/S’er bruger også en advokat til at føre protokol ved generalforsamlinger og bestyrelsesmøder, sårledes at beslutningerne er korrekt dokumenteret, hvis de senere skal bruges over for investorer, banker eller i en retssag. Samlet bør I regne med mindst 50.000-100.000 kr. i årlige faste administrationsomkostninger for et mindre A/S, betydeligt mere for større selskaber med kompleks koncernstruktur eller internationale aktiviteter. Til sammenligning ligger de tilsvarende omkostninger for et ApS uden revisionspligt typisk på 10.000-15.000 kr. årligt, hvilket illustrerer, hvor meget mere administration den strengere A/S-form kræver.
Regneeksempel: TechVent A/S henter kapital fra investorer
TechVent stiftes i 2026 som A/S af tre grundlæggere, der tilsammen indskyder 400.000 kr. i selskabskapital og udpeger en bestyrelse på tre medlemmer. Efter et års drift ønsker selskabet at hente 2 mio. kr. fra eksterne investorer for at accelerere væksten. Bestyrelsen indkalder til en ekstraordinær generalforsamling, hvor der vedtages en kapitalforhøjelse: der udstedes nye aktier til investorerne, som dermed får en ejerandel svarende til deres indskud i forhold til selskabets samlede værdi. Kapitalforhøjelsen anmeldes til Erhvervsstyrelsen, og de nye aktionærer får stemmeret på fremtidige generalforsamlinger svarende til deres aktiepost. Den formelle bestyrelsesstruktur og de reviderede årsrapporter gjorde det lettere for investorerne at vurdere selskabets økonomi, før de investerede — noget der typisk er sværere at dokumentere lige så grundigt i et ApS uden revisionspligt.
Fejl at undgå ved stiftelse af et A/S
- Undervurderer kapitalbindingen. 400.000 kr. er en betydelig sum at have bundet, særligt for mindre virksomheder uden reelt behov for et A/S.
- Blander direktør- og bestyrelsesrollen. Direktøren må ikke samtidig være bestyrelsesformand — en fejl, der kan udløse afvisning ved registrering.
- Undervurderer revisionsomkostningen. Mange overser, at revision som udgangspunkt altid er påkrævet, hvilket giver en årlig fast udgift, et ApS ofte kan undgå.
- Springer aktionæroverenskomsten over. Uden en aftale om stemmeret, udbytte og salg af aktier opstår der ofte konflikt, når selskabet vokser eller ændrer ejerkreds.
Ofte stillede spørgsmål om aktieselskab
Kan jeg stifte et A/S alene?
Ja, du kan være eneste aktionær, men skal stadig udpege en bestyrelse på mindst tre medlemmer og en direktør — disse roller kan ikke besættes af samme person alene, så du skal som minimum have et par tillidsfolk med i ledelsen, selvom du ejer alle aktierne og reelt træffer alle vigtige beslutninger selv i praksis.
Kan et A/S omdannes fra et ApS?
Ja, det er en almindelig proces, når et ApS vokser og ønsker at hente ekstern kapital eller forberede en børsnotering. Omdannelsen kræver, at selskabskapitalen forhøjes til mindst 400.000 kr., at der etableres en bestyrelse, og at ændringen anmeldes til Erhvervsstyrelsen.
Hvad koster det årligt at drive et A/S ud over selskabsskatten?
Ud over den lovpligtige revision, som typisk koster fra 15.000-40.000 kr. årligt afhængigt af selskabets størrelse, kommer udgifter til bogføring, årsrapport og eventuelt bestyrelseshonorarer. Samlet bør I regne med væsentligt højere fast administration end i et ApS.
Kan et A/S gå konkurs?
Ja, og aktionærerne mister i så fald typisk hele deres investerede kapital, men hæfter ikke personligt for selskabets øvrige gæld, medmindre de har stillet personlig kaution eller som ledelsesmedlemmer handlet ansvarspådragende over for kreditorerne. Bestyrelsesmedlemmer, der har fortsættet driften, selvom de burde have indset, at selskabet var insolvent, risikerer et tilsvarende personligt erstatningsansvar, og en kurator undersøger altid ledelsens dispositioner op til en eventuel konkurs.
Skal et A/S betale moms?
Ja, momsreglerne er identiske uanset selskabsform — overstiger den årlige omsætning 50.000 kr., skal selskabet momsregistreres og afregne 25 procent moms på samme måde som et ApS eller en enkeltmandsvirksomhed.
Hvordan børsnoteres et A/S?
Børsnotering på Nasdaq Copenhagen kræver et omfattende prospekt godkendt af Finanstilsynet, en betydelig minimumsstørrelse på selskabet, og typisk flere års forberedelse med rådgivere, revisorer og investeringsbanker involveret. De fleste A/S’er børsnoteres aldrig — selskabsformen vælges ofte blot for den strukturelle klarhed og investortillid, den giver, uden at en børsnotering nødvendigvis er målet.
Kan aktier være opdelt i forskellige klasser?
Ja, mange A/S’er opererer med A- og B-aktier, hvor A-aktier typisk har flere stemmer pr. aktie end B-aktier. Det bruges ofte, når stiftere ønsker at bevare kontrollen over selskabet, selvom de senere sælger en større andel af den økonomiske værdi til eksterne investorer via B-aktier med færre stemmer.
Hvor ofte skal der afholdes generalforsamling?
Mindst én gang årligt — den ordinære generalforsamling, hvor årsrapporten godkendes, og eventuelt udbytte besluttes. Derudover kan bestyrelsen eller aktionærer, der repræsenterer mindst 5 procent af kapitalen, indkalde til ekstraordinær generalforsamling, hvis der opstår behov for at træffe beslutninger uden for den faste årsrytme, for eksempel ved en kapitalforhøjelse, udskiftning af bestyrelsesmedlemmer eller ændring af vedtægterne.
Læs også vores samlede oversigt over virksomhed og selvstændig. Har I brug for en enklere selskabsform uden bestyrelseskrav, kan du læse om kravene til at stifte et ApS i 2026, og er I flere om at starte op uden at ønske et selskab, kan et interessentskab være et alternativ.