Momssatsen i Danmark er 25 procent i 2026 — den samme sats, der har gældet siden 1992, og Danmark er et af meget få EU-lande uden reducerede satser på fødevarer, medicin eller transport. Enkelte ydelser er dog helt momsfritaget (undervisning, sundhed, udlejning af fast ejendom) eller belagt med nulsats (aviser og tidsskrifter), hvor virksomheden alligevel kan fratrække købsmoms.
Hvad er momssatsen i Danmark 2026?
Danmark har én fast momssats på 25 procent, der gælder for stort set alle varer og ydelser — modsat de fleste andre EU-lande, som ofte har flere reducerede satser for eksempel på fødevarer, restaurantbesøg eller bøger. Satsen har været unændret siden 1992 og er dermed blandt de allerhøjeste standardsatser i hele EU, sammen med lande som Ungarn (27 procent), Sverige (25 procent) og Norge (25 procent uden for EU). Momsen lægges altid oveni salgsprisen og opkræves løbende af den momspligtige sælger på vegne af staten, hvorefter virksomheden afregner den til Skattestyrelsen via TastSelv Erhverv.
Momsen er dermed reelt en forbrugsafgift, som i sidste ende bæres af slutkunden, mens virksomhederne blot fungerer som opkrævere på statens vegne. For virksomheden selv er moms som udgangspunkt et neutralt gennemgangsled — den opkræver salgsmoms fra kunderne og fratrækker sin egen købsmoms, så det reelt kun er differencen, der påvirker virksomhedens likviditet.
Undtagelsen er, hvis virksomheden sælger til private forbrugere, der ikke selv kan fratrække moms — her bliver momsen reelt en ekstra omkostning for slutkunden, hvilket påvirker, hvor konkurrencedygtig prisen fremstår sammenlignet med lande med lavere satser eller reducerede kategorier.
Momsfritagne ydelser — hvilke brancher slipper for moms?
En række ydelser er helt fritaget for moms, typisk fordi de anses for samfundsmæssigt vigtige eller svære at prisfastsætte kommercielt. Det gælder blandt andet:
- Undervisning på skoler, gymnasier og universiteter
- Læge- og hospitalsbehandling samt tandlægebehandling
- Udlejning af fast ejendom (bortset fra byggegrunde og nye bygninger)
- Udlejning af sommerhuse til private
- Social forsorg, rådgivning og bistand
- Honorarer til kunstnere, forfattere og komponister for eget kunstnerisk arbejde
- Bank-, låne- og forsikringsydelser (med visse undtagelser og særregler for enkelte finansielle produkter)
Fordelen ved momsfritagelse er, at du ikke skal lægge moms på dine priser, men ulempen er, at du samtidig ikke kan trække købsmoms fra på dine erhvervsmæssige udgifter, da virksomheden ikke er momsregistreret for den aktivitet.
Driver din virksomhed både momsfritagne og momspligtige aktiviteter samtidig — for eksempel en klinik, der både tilbyder momsfri sundhedsbehandling og momspligtigt salg af kosttilskud og hudplejeprodukter — skal regnskabet opdeles, så kun købsmoms knyttet til den momspligtige del af virksomheden fratrækkes. Denne opdeling kan være teknisk kompliceret i praksis, særligt for fællesudgifter som husleje eller administration, der dækker begge dele af virksomheden, og mange vælger derfor at få en revisor til at opstille en fordelingsnøgle baseret på omsætningens fordeling mellem de to aktiviteter, så fradraget kan dokumenteres korrekt over for Skattestyrelsen ved en eventuel kontrol.
Nulsats vs. momsfritagelse — hvad er forskellen?
Nulsats (0 procent moms) og momsfritagelse lyder ens for kunden — ingen moms på prisen — men er skattemæssigt meget forskellige for virksomheden. Ved nulsats, som gælder for blandt andet aviser og visse tidsskrifter, er virksomheden stadig momsregistreret og kan fratrække købsmoms på sine udgifter. Ved almindelig momsfritagelse kan virksomheden derimod slet ikke fratrække købsmoms. Nulsats bruges også ved eksport til lande uden for EU og ved salg til momsregistrerede virksomheder i andre EU-lande via omvendt betalingspligt — her er formålet at undgå dobbeltbeskatning af varer, der forlader Danmark.
Sådan beregner du moms af en pris
For at lægge moms til en pris uden moms ganger du beløbet med 1,25 (25 procent tillæg). Ønsker du i stedet at finde momsandelen af en pris inklusive moms, ganger du beløbet med 0,2 (fordi 25/125 = 0,2). Eksempel: en vare koster 800 kr. uden moms — med moms bliver prisen 800 x 1,25 = 1.000 kr. Koster varen omvendt 1.000 kr. inklusive moms, er momsandelen 1.000 x 0,2 = 200 kr., og prisen uden moms er altså 800 kr. Denne enkle formel bruges konstant i fakturering, regnskab og prisfastsættelse, og de fleste bogføringsprogrammer beregner det automatisk, når du indtaster enten pris med eller uden moms. En almindelig fejl er at gange en pris inklusive moms med 25 procent for at finde momsandelen — det giver et for højt tal, da de 25 procent skal beregnes af prisen UDEN moms, ikke af den samlede pris.
Momssats i Danmark sammenlignet med resten af EU
Modsat lande som Tyskland, Frankrig og Sverige, der har reducerede momssatser på fødevarer, bøger eller restaurantbesøg, har Danmark bevidst valgt én enkelt sats for at holde momssystemet enkelt og administrationen billig for både virksomheder og Skattestyrelsen. Ulempen er, at danske fødevarer og andre basale forbrugsgoder relativt set er dyrere end i lande med reduceret sats på disse varegrupper. Til gengæld undgår danske virksomheder den kompleksitet, det indebærer at skulle vurdere, hvilken sats en konkret vare eller ydelse hører under — noget mange virksomheder i for eksempel Tyskland eller Storbritannien bruger betydelige ressourcer på.
Norge og Storbritannien, som begge står uden for EU, har egne momssystemer med satser på henholdsvis 25 og 20 procent, mens EU-landet Ungarn har Europas højeste standardsats på 27 procent. Til sammenligning har Schweiz en af Europas laveste satser på blot 8,1 procent, hvilket illustrerer, hvor stor variationen reelt er på tværs af selv nabolande med ellers sammenlignelige økonomier og velfærdssystemer.
| Kategori | Sats 2026 |
|---|---|
| Standardsats (de fleste varer og ydelser) | 25% |
| Nulsats (aviser, visse tidsskrifter, eksport) | 0% (med fradragsret) |
| Momsfritaget (undervisning, sundhed, udlejning) | Ingen moms (uden fradragsret) |
| Reduceret sats | Findes ikke i Danmark |
Regneeksempel: Sofus sætter priser i sin møbelbutik
Sofus driver en møbelbutik og indkøber en sofa hos en dansk producent for 4.000 kr. ekskl. moms. Producenten lægger 25 procent moms oveni, så Sofus betaler 5.000 kr. i alt, hvoraf de 1.000 kr. er købsmoms, han kan fratrække i sin egen momsangivelse. Sofus ønsker en avance på 60 procent oveni indkøbsprisen ekskl. moms og fastsætter derfor sin salgspris til 4.000 x 1,60 = 6.400 kr. ekskl. moms. Med moms lægges yderligere 25 procent oveni, så kundens samlede pris bliver 6.400 x 1,25 = 8.000 kr. Sofus skal indbetale differencen mellem salgsmoms (1.600 kr.) og købsmoms (1.000 kr.) til Skattestyrelsen, altså netto 600 kr. i moms af dette ene salg.
Sælger Sofus i stedet sofaen til en privatkunde i Målby, som betaler kontant over disken, er processen identisk — forskellen er blot, at Sofus selv bærer momsdifferencen på sit regnskab uden at skulle bekymre sig om, hvorvidt kunden selv kan trække momsen fra. Sælger han derimod til en anden momsregistreret virksomhed — for eksempel et hotel, der køber sofaer til en lobby — kan hotellet fratrække hele købsmomsen på 1.600 kr., så den reelle omkostning for hotellet kun er de 6.400 kr. ekskl. moms — en fordel, der reelt gør moms momspligtigt neutral mellem to virksomheder, uanset hvor mange gange varen skifter ejer, inden den når den endelige slutkunde.
Historisk udvikling af momssatsen i Danmark
Moms blev oprindeligt indført i Danmark i 1967 med en beskeden sats på blot 10 procent og er siden blevet hævet ad flere omgange — 15 procent i 1970, 18 procent i 1977, 22 procent i 1978, og endelig 25 procent fra 1. januar 1992, hvor satsen har ligget stabilt lige siden. Danmark var dermed et af de aller første EU-lande til fuldt ud at samle al moms i én hovedsats i stedet for at indføre flere reducerede satser, som resten af Europa efterhånden gjorde. Der har løbende været politiske forslag om at indføre en reduceret sats på for eksempel fødevarer for at lætte husholdningernes udgifter, men ingen af forslagene er hidtil blevet vedtaget, blandt andet fordi en flersatsmodel vurderes at øge administrationsbyrden betydeligt for virksomhederne.
Diskussionen om en reduceret fødevaremoms blussede senest op i forbindelse med finanslovsforhandlingerne, hvor flere partier foreslog en lavere sats på udvalgte sunde fødevarer som frugt og grønt for at påvirke danskernes kostvaner i en sundere retning. Forslaget blev dog igen droppet, blandt andet fordi Skattestyrelsen og erhvervsorganisationerne pegede på, at en afgrænsning mellem «sunde» og «usunde» fødevarer i praksis ville være svær at administrere retfærdigt og konsekvent på tværs af tusindvis af varenumre.
Fejl at undgå med momssatsen
- Antager fejlagtigt, at Danmark har reducerede satser. Modsat mange andre EU-lande findes der ingen reduceret sats på fødevarer eller andre varegrupper i Danmark.
- Forveksler nulsats med momsfritagelse. De to har vidt forskellig betydning for fradragsretten på købsmoms.
- Regner forkert ved omregning mellem priser med og uden moms. Brug 1,25 til at lægge moms til, og 0,2 til at finde momsandelen af en pris inklusive moms — ikke 0,25.
- Glemmer at oplyse priser inklusive moms over for private kunder. Loven kræver, at priser vist til forbrugere altid inkluderer moms.
Ofte stillede spørgsmål om momssatsen
Er der nogen varer, der er helt fritaget for moms i Danmark?
Ja, blandt andet undervisning, sundhedsydelser og udlejning af fast ejendom er momsfritaget. Til gengæld kan virksomheder inden for disse områder ikke fratrække købsmoms på deres egne udgifter, hvilket ofte gør investeringer i lokaler og udstyr relativt dyrere for dem end for almindelige momspligtige virksomheder.
Praktisk observation: mange nystartede sundhedsklinikker og undervisningsvirksomheder undervurderer denne effekt i deres budget — de glæder sig over ikke at skulle lægge moms på deres priser, men glemmer, at alt udstyr, inventar og lokaleleje reelt bliver 25 procent dyrere for dem, end det ville være for en momsregistreret virksomhed i samme lokaler.
Hvorfor har Danmark ikke reduceret moms på fødevarer som andre lande?
Det er en politisk beslutning — Danmark har historisk prioriteret et enkelt momssystem med én sats frem for flere reducerede satser, som kræver mere administration at håndhæve korrekt for både virksomheder og Skattestyrelsen.
Skal jeg beregne moms forskelligt for varer og ydelser?
Nej, standardsatsen på 25 procent gælder ens for både varer og ydelser i Danmark — der er ingen forskel i beregningsmetoden afhængigt af, om du sælger et produkt eller en tjenesteydelse.
Kan jeg selv vælge at opkræve en lavere momssats?
Nej, momssatsen er lovbestemt, og du kan ikke frivilligt vælge en anden sats end den, der gælder for din konkrete vare eller ydelse. Er du i tvivl om, hvilken kategori din ydelse falder i, kan du bede Skattestyrelsen om et bindende svar, som giver dig sikkerhed for den korrekte behandling fremadrettet.
Hvordan påvirker momsen mine priser i konkurrence med udenlandske webshops?
Sælger en udenlandsk webshop til danske forbrugere, skal den som udgangspunkt også opkræve dansk moms på 25 procent, når salget overstiger EU’s fælles fjernsalgsgrænse på 10.000 euro årligt, så konkurrencen på momssatsen er som udgangspunkt ens for danske og udenlandske sælgere.
Betaler jeg dansk eller udenlandsk moms, når jeg handler på en udenlandsk hjemmeside?
Som privatkunde betaler du normalt den moms, sælgeren er forpligtet til at opkræve efter dit hjemlands regler — handler du på en dansk rettet webshop, vil prisen derfor typisk allerede inkludere dansk moms på 25 procent, uanset hvilket land virksomheden er registreret i, så længe salget er rettet mod danske forbrugere over den fælles EU-fjernsalgsgrænse på 10.000 euro årligt.
Læs også vores samlede oversigt over virksomhed og selvstændig. Skal du momsregistreres for første gang, kan du læse om moms-registrering og 50.000 kr.-grænsen, og handler du med udlandet, bør du også tjekke reglerne for moms ved EU-handel.