For at få en betalingsordning på din skattegæld skal du ansøge direkte hos Gældsstyrelsen, som vurderer konkret, om du kan få lov til at afdrage i stedet for at betale det fulde beløb på en gang. Renten i 2026 er 5,75 procent årligt, og et rykkergebyr på 140 kr. pålægges, hvis du ikke reagerer i tide.
Hvad er en betalingsordning for skattegæld?
En betalingsordning er en aftale med Gældsstyrelsen om at afdrage din skattegæld i faste, mindre rater over tid i stedet for at skulle betale det fulde beløb på en gang. Ordningen er relevant, hvis du ikke har mulighed for at betale hele restskatten eller anden skattegæld med det samme, men stadig ønsker at undgå den mere indgribende lønindeholdelse, hvor Gældsstyrelsen selv fastsætter, hvor meget der trækkes direkte fra din løn. En betalingsordning kræver, at du selv henvender dig og ansøger, og at Gældsstyrelsen vurderer din økonomiske situation som realistisk for den foreslåede afdragsplan. Ordningen kan ansøges af både lønmodtagere, selvstændige og personer på overførselsindkomst, så længe der er en realistisk økonomi bag den foreslåede afdragsplan.
Sådan ansøger du om en betalingsordning — trin for trin
Først logger du på din side hos Gældsstyrelsen eller skat.dk med MitID for at se din samlede gældsoversigt. Dernæst udfylder du en ansøgning om betalingsordning, hvor du oplyser din økonomiske situation, herunder indkomst og faste udgifter. Gældsstyrelsen vurderer herefter, om du kan få bevilget en betalingsordning, og hvis ja, hvor stort det månedlige afdrag bør være ud fra dit budget. Til sidst modtager du en skriftlig bekræftelse på aftalen, som fastlægger det månedlige beløb og perioden, aftalen løber over. Har du dokumentation for din økonomiske situation, som for eksempel lavere indkomst end normalt eller uforudsete udgifter, kan det styrke din ansøgning at vedlægge denne dokumentation allerede fra starten.
Rente og gebyrer 2026
Renten på skattegæld fastsættes halvårligt af Gældsstyrelsen og er 5,75 procent årligt i starten af 2026, beregnet som en dag-til-dag-rente. Bemærk, at renter, der indgår i en aftalt betalingsplan, ikke selv er rentbærende fra 1. januar 2026, hvilket er en lempelse sammenlignet med tidligere år. Rykkergebyret er 140 kr., og det pålægges, hvis Gældsstyrelsen skal rykke for gæld over 200 kr., så det er en økonomisk fordel at få en betalingsordning på plads før det kommer så vidt.
Renteudviklingen på skattegæld gennem de seneste år
Renten på gæld til det offentlige har varieret betydeligt gennem de seneste år, i takt med udviklingen i de generelle markedsrenter, som Gældsstyrelsens rente er koblet op på. En periode med stigende renter i den bredere økonomi har også betydet stigende renter på offentlig gæld, mens en efterfølgende normalisering har ført til den nuværende sats på 5,75 procent i starten af 2026. Da renten fastsættes halvårligt, kan den ændre sig igen i løbet af året, så det er en god idé at holde sig opdateret på den aktuelle sats via Gældsstyrelsens hjemmeside, særligt hvis du planlægger en længerevarende betalingsordning, hvor renteudviklingen kan have betydning for den samlede tilbagebetaling.
Hvor stort skal det månedlige afdrag være?
Størrelsen på det månedlige afdrag fastsættes ud fra en konkret vurdering af din økonomi, herunder din indkomst, faste udgifter og forsørgerbyrde. Gældsstyrelsen tilstræber en balance, hvor afdraget er stort nok til, at gælden reelt afvikles inden for en rimelig tid, men samtidig ikke så stort, at det gør det umuligt for dig at dække dine nødvendige leveomkostninger. Har du en ændring i din økonomi undervejs i aftalen, for eksempel jobskifte eller nedgang i indkomst, bør du kontakte Gældsstyrelsen for at få afdraget genberegnet.
Hvad hvis du ikke kan overholde ordningen?
Misligholder du en aftalt betalingsordning, for eksempel ved gentagne gange at glemme eller undlade at betale den aftalte rate, kan Gældsstyrelsen opsige aftalen og i stedet overgå til lønindeholdelse eller andre mere indgribende inddrivelsesmetoder. Oplever du en midlertidig økonomisk udfordring, der gør det svært at overholde aftalen, er det altid bedre at kontakte Gældsstyrelsen proaktivt for at forklare situationen og eventuelt få justeret aftalen, end at lade betalinger simpelthen udeblive uden forklaring.
Betalingsordning vs. lønindeholdelse — forskellen
En betalingsordning er en frivillig aftale, du selv indgår med Gældsstyrelsen, hvor du har indflydelse på det månedlige beløb ud fra din egen økonomi — læs mere om det alternative scenarie i vores guide til gæld til det offentlige og inddrivelse 2026. Lønindeholdelse er derimod en ensidig administrativ foranstaltning, hvor Gældsstyrelsen selv fastsætter procentsatsen og trækker beløbet direkte fra din løn, uden at du skal godkende det løbende. En betalingsordning giver derfor typisk mere fleksibilitet og kontrol over din egen økonomi end lønindeholdelse.
Betalingsordning for selvstændige og virksomhedsejere
Selvstændige erhvervsdrivende med skattegæld eller momsgæld kan ligeledes ansøge om en betalingsordning, men her indgår ofte en mere detaljeret vurdering af virksomhedens samlede økonomi, likviditet og fremtidsudsigter, ikke kun den personlige indkomst. Har virksomheden både personlig skattegæld og erhvervsmæssig gæld som moms eller A-skat, kan Gældsstyrelsen i nogle tilfælde kræve en samlet plan, der dækker begge dele, i stedet for separate aftaler. Er virksomhedens økonomiske situation særligt anstrengt, kan det være relevant at søge rådgivning hos en revisor, inden man ansøger, for at sikre, at den foreslåede betalingsplan reelt er realistisk at overholde.
Påvirker en betalingsordning min kreditvurdering?
En aftalt betalingsordning med Gældsstyrelsen registreres som udgangspunkt ikke i almindelige kreditoplysningsregistre på samme måde som misligholdt privat gæld, da det er en frivillig og overholdt aftale om afvikling af gælden. Overholder du aftalen konsekvent, undgår du derfor typisk de mere alvorlige konsekvenser, som en fogedsag eller registreret betalingsanmærkning kan medføre. Misligholder du derimod ordningen gentagne gange, og sagen eskalerer til en mere alvorlig inddrivelsesform, kan det i sidste ende påvirke din kreditværdighed, hvilket er endnu en god grund til at holde sig til den aftalte plan eller kontakte Gældsstyrelsen proaktivt, hvis du oplever økonomiske udfordringer undervejs.
Kan man indfri en betalingsordning tidligere end aftalt?
Ja, der er som udgangspunkt intet til hinder for at betale mere end det aftalte månedlige beløb eller indfri hele den resterende gæld på en gang, hvis din økonomiske situation forbedrer sig i løbet af aftaleperioden. En hurtigere afvikling reducerer den samlede renteomkostning, da renten kun beregnes af den til enhver tid resterende gæld. Ønsker du at indfri gælden helt eller delvist før tid, kan du kontakte Gældsstyrelsen for at få det præcise resterende beløb inklusive påløbne renter frem til den ønskede betalingsdato.
Kan man få afvist en ansøgning om betalingsordning?
Ja, Gældsstyrelsen kan afvise en ansøgning, hvis de vurderer, at din økonomi reelt giver mulighed for at betale gælden hurtigere, for eksempel gennem lønindeholdelse, eller hvis den foreslåede afdragsplan er urealistisk lav i forhold til gældens størrelse og din indkomst. Bliver din ansøgning afvist, kan du i nogle tilfælde justere dit forslag til et højere månedligt beløb og ansøge på ny, eller du kan klage over afgørelsen, hvis du mener, at vurderingen af din økonomi er forkert.
Regneeksempel: Afdragsordning på 30.000 kr. skattegæld
Lars skylder 30.000 kr. i restskat og ansøger om en betalingsordning. Gældsstyrelsen vurderer ud fra hans økonomi, at han kan afdrage 2.500 kr. om måneden, hvilket betyder, at gælden er afviklet på 12 måneder, plus den løbende rente på 5,75 procent årligt af den resterende gæld. Havde Lars i stedet fået lønindeholdelse med en sats på for eksempel 30 procent af sin løn, kunne det månedlige beløb have været markant højere eller lavere afhængigt af hans indkomst, uden at han selv havde indflydelse på den præcise sats.
Fejl og misforståelser om betalingsordning
Den mest almindelige fejl er at tro, at man automatisk får en betalingsordning, blot fordi man ansøger — Gældsstyrelsen foretager altid en konkret vurdering af din økonomi. En anden fejl er at glemme at reagere, hvis økonomien ændrer sig undervejs i aftalen, hvilket kan føre til, at afdraget bliver urealistisk. Mange overser desuden, at renter fortsat løber på den resterende gæld under en betalingsordning, blot til en lempeligere beregning end før 2026. Endelig tror nogle fejlagtigt, at en betalingsordning er det samme som at få eftergivet gælden — det er den ikke, hele beløbet skal stadig betales, blot over tid.
Ofte stillede spørgsmål om betalingsordning
Kan man få en betalingsordning med skat?
Ja, du kan ansøge om en betalingsordning hos Gældsstyrelsen, som herefter foretager en konkret vurdering af din økonomi og fastsætter et realistisk månedligt afdrag ud fra din indkomst og faste udgifter.
Hvor længe kan man afdrage skattegæld?
Der er ikke en fast maksimal periode, men Gældsstyrelsen tilstræber typisk en afviklingsperiode, der står i et rimeligt forhold til gældens størrelse og din økonomiske formåen, så gælden reelt bliver betalt inden for en overskuelig tidshorisont.
Hvordan ansøger man om en betalingsordning hos Gældsstyrelsen?
Du ansøger via din side hos Gældsstyrelsen eller skat.dk med MitID, hvor du oplyser din økonomiske situation. Gældsstyrelsen vurderer herefter, om du kan få bevilget en ordning, og fastsætter det månedlige afdrag.
Er der renter på en betalingsordning?
Ja, den resterende gæld forrentes løbende med den gældende rente på 5,75 procent årligt i 2026, men renter, der allerede indgår i selve betalingsplanen, er ikke selv rentbærende fra 1. januar 2026.
Hvad sker der, hvis man ikke betaler en aftalt rate?
Gentagne manglende betalinger kan føre til, at Gældsstyrelsen opsiger betalingsordningen og i stedet overgår til lønindeholdelse eller andre mere indgribende inddrivelsesmetoder.
Kan man få eftergivet skattegæld gennem en betalingsordning?
Nej, en betalingsordning ændrer ikke ved det samlede skyldige beløb — den giver kun mulighed for at betale over en længere periode. Gældseftergivelse er en helt separat og langt mere restriktiv ordning, der kun bevilges i særlige tilfælde.
Kan selvstændige også få en betalingsordning for momsgæld?
Ja, selvstændige kan ansøge om betalingsordning for både personlig skattegæld og erhvervsmæssig gæld som moms, men vurderingen inddrager typisk virksomhedens samlede økonomi og likviditet, ikke kun den personlige indkomst.
Kan man klage, hvis ansøgningen om betalingsordning bliver afvist?
Ja, mener du, at afvisningen er forkert eller baseret på en fejlagtig vurdering af din økonomi, kan du klage over afgørelsen eller justere din ansøgning med et højere foreslået månedligt afdrag og ansøge på ny.
Kan man betale mere end det aftalte afdrag for at blive gældfri hurtigere?
Ja, det er tilladt at indbetale et større beløb end det aftalte afdrag eller indfri hele restgælden på en gang, hvilket reducerer den samlede rentebetaling, da renten kun beregnes af den resterende gæld.
Registreres en betalingsordning som en betalingsanmærkning?
Nej, en overholdt og frivilligt aftalt betalingsordning registreres normalt ikke som en betalingsanmærkning på samme måde som misligholdt gæld eller en fogedsag, så længe du overholder den aftalte plan.
Kan man have flere betalingsordninger samtidig for forskellige typer gæld?
I praksis forsøger Gældsstyrelsen ofte at samle al din offentlige gæld i én samlet betalingsordning frem for flere separate aftaler, så du får et samlet overblik over det månedlige beløb og undgår at skulle administrere flere parallelle aftaler med forskellige vilkår.
Læs også om gæld til det offentlige og inddrivelse 2026 og se den samlede oversigt over skat og personlig økonomi.