Årsrapport aps skal indsendes til Erhvervsstyrelsen senest 6 måneder efter regnskabsårets afslutning for langt de fleste selskaber i regnskabsklasse B og C, mens børsnoterede selskaber i klasse D kun har 4 måneder. Selve indsendelsen sker digitalt via virk.dk, og overskrides fristen, sender Erhvervsstyrelsen først et påkravsbrev, før der pålægges personlige afgifter til ledelsen. Mere end 300.000 danske selskaber indsender årsrapport hvert år, og langt de fleste gør det uden problemer, når processen planlægges i god tid.
Hvem skal indsende årsrapport, og hvilken regnskabsklasse gælder for dig?
Alle danske kapitalselskaber — ApS og A/S — skal hvert eneste år indsende en årsrapport til Erhvervsstyrelsen, mens enkeltmandsvirksomheder og interessentskaber som udgangspunkt ikke skal. Hvilke krav der stilles til selve årsrapporten, afhænger af hvilken regnskabsklasse virksomheden tilhører. Klasse A dækker som nævnt personligt ejede virksomheder uden størrelseskrav, mens klasse B er opdelt i mikro B (balancesum op til 2,7 mio. kr., omsætning op til 5,4 mio. kr., op til 10 ansætte) og små B (balancesum op til 44 mio. kr., omsætning op til 89 mio. kr., op til 50 ansætte).
Klasse C dækker mellemstore virksomheder (balancesum op til 156 mio. kr., omsætning op til 313 mio. kr., op til 250 ansætte) og store virksomheder derover, mens klasse D er forbeholdt børsnoterede selskaber og statslige aktieselskaber. Jo højere regnskabsklasse, jo flere noter, ledelsesberetninger og eventuelt revisionskrav stilles der til årsrapporten.
Regnskabsklassen fastsættes ud fra, hvor mange af de tre størrelsesgrænser — balancesum, nettoomsætning og antal ansætte — selskabet overskrider i to på hinanden følgende regnskabsår. Overskrider selskabet kun én af de tre grænser, forbliver det i den lavere klasse, mens det skal overskride mindst to for at rýkke op. Dette giver en vis stabilitet fra år til år, så et enkeltstående godt eller dårligt år ikke alene udløser skift af regnskabsklasse og dermed nye krav til årsrapporten med det samme.
Skifter selskabet regnskabsklasse en dag, sker det altså gradvist og forudsigeligt, så ledelsen har god tid til at forberede sig på de nye krav — for eksempel ved at ansætte en revisor, hvis selskabet vokser ind i en klasse med revisionspligt, eller ved at forberede en mere udførlig ledelsesberetning, hvis selskabet rýkker fra klasse B til klasse C.
Frister for indsendelse af årsrapport i 2026
De aller fleste danske selskaber — regnskabsklasse B og C — skal have årsrapporten modtaget hos Erhvervsstyrelsen senest 6 hele måneder efter regnskabsårets afslutning. Har dit selskab kalenderår som regnskabsår, betyder det en frist den 30. juni for regnskabsåret, der sluttede 31. december året før. Børsnoterede selskaber og statslige aktieselskaber i klasse D har en kortere frist på 4 måneder, netop fordi markedet har brug for hurtigere adgang til opdaterede regnskabstal.
Generalforsamlingen, hvor årsrapporten godkendes, skal afholdes, før rapporten kan indsendes — så i praksis bør du planlægge generalforsamlingen mindst et par uger før selve indsendelsesfristen for at have tid til at rette eventuelle fejl, revisor finder i sidste øjeblik.
Vælger selskabet i stedet at lægge regnskabsåret anderledes end kalenderåret — for eksempel fra 1. juli til 30. juni — forskydes indsendelsesfristen tilsvarende, så den altid ligger præcis 6 måneder efter regnskabsårets faktiske afslutning. Mange rådgivningsvirksomheder og selskaber med sæsonpræget drift vælger bevidst et regnskabsår, der ikke følger kalenderåret, for at undgå at årsafslutningen falder sammen med den travleste periode i driften.
Hvad skal årsrapporten indeholde?
En årsrapport består altså som minimum af en ledelsespåtegning, en resultatopgørelse, en balance og noter, der uddyber de enkelte regnskabsposter. Selskaber i regnskabsklasse B kan nøjes med en forkortet balance og færre noter end klasse C, mens klasse C tillige skal udarbejde en ledelsesberetning, der beskriver årets udvikling, særlige begivenheder og forventninger til det kommende år. Jo større selskabet er, jo mere detaljeret skal årsrapporten altså være.
Alle tal i årsrapporten skal opstilles efter årsregnskabslovens skemaer, så regnskaber på tværs af forskellige selskaber bliver sammenlignelige. Det er en af årsagerne til, at de fleste selskaber bruger et anerkendt regnskabsprogram eller en revisor til at udarbejde rapporten, frem for selv at bygge den fra bunden i et almindeligt regneark, hvor risikoen for fejl i opstillingen er langt større.
Ud over selve tallene skal årsrapporten indeholde selskabets navn, CVR-nummer, hjemstedskommune og regnskabsperiode på forsiden, så der ikke er tvivl om, hvilken virksomhed og hvilken periode rapporten dækker, når den senere slås op af en bank, en samarbejdspartner eller en anden interesseret part i CVR-registret.
Digital indsendelse: hvad er en XBRL-fil?
XBRL står for eXtensible Business Reporting Language og er altså det digitale format, som Erhvervsstyrelsen kræver, at årsrapporter indsendes i. Formatet gør det muligt for systemet automatisk at læse og kontrollere regnskabstallene, i stedet for at en medarbejder skal gennemgå hver årsrapport manuelt. De fleste moderne regnskabsprogrammer genererer automatisk en korrekt XBRL-fil, når regnskabet er færdiggjort, så du som virksomhedsejer sjældent skal tænke på det tekniske format selv.
Har du ikke adgang til et regnskabsprogram, der understøtter XBRL, tilbyder Erhvervsstyrelsen også et gratis indberetningsværktøj på virk.dk, hvor mindre selskaber kan indtaste tallene direkte i en guidet løsning, som automatisk konverterer dem til det korrekte format ved indsendelsen.
Værktøjet validerer løbende, at de indtastede tal hænger sammen på tværs af balance og resultatopgørelse, og giver besked med det samme, hvis der opstår uoverensstemmelser — for eksempel hvis balancen ikke går op, eller hvis et centralt nøgletal helt mangler. Det gør det muligt for selv en mindre virksomhedsejer uden regnskabsprogram at få indsendt en teknisk korrekt årsrapport, forudsat de underliggende regnskabstal i sig selv er rigtige.
Sådan indsender du årsrapporten via virk.dk
- Log først ind på virk.dk med dit MitID Erhverv.
- Vælg indberetningsløsningen til årsrapporter og angiv selskabets CVR-nummer.
- Upload derefter årsrapporten som en XBRL-fil, som de fleste regnskabsprogrammer genererer helt automatisk.
- Bekræft dernæst, at årsrapporten er godkendt på generalforsamlingen, og angiv den nøjagtige godkendelsesdato.
- Modtag til sidst en digital kvittering med tidsstempel som dokumentation for rettidig indsendelse.
- Gem kvitteringen sammen med selskabets øvrige bogføringsmateriale i mindst 5 år, så du kan dokumentere rettidig indsendelse, hvis der senere opstår tvivl.
Hvem underskriver årsrapporten, og hvad er en revisionspåtegning?
Årsrapporten skal altid underskrives digitalt af hele ledelsen — i et ApS typisk direktøren og eventuelt en bestyrelse, hvis selskabet har en sådan. Underskriften er en ledelsespåtegning, hvor ledelsen bekræfter, at årsrapporten efter dens overbevisning giver et retvisende billede af selskabets økonomiske stilling. Har selskabet revisionspligt, tilføjer revisoren desuden sin egen revisionspåtegning, hvor revisoren erklærer, om regnskabet efter revisorens vurdering er retvisende, eller om der er forbehold.
Er selskabet fritaget for revisionspligt og reelt har fravælgt revision, indeholder årsrapporten i stedet kun ledelsespåtegningen uden nogen revisorerklæring. Det er vigtigt at være opmærksom på, at et fravalg af revision skal genbekræftes hvert år på generalforsamlingen og fremgå tydeligt af selskabets vedtægter eller referat, ellers kan Erhvervsstyrelsen afvise indberetningen.
Konsekvenser ved for sen indsendelse
Overskrider selskabet fristen, sender Erhvervsstyrelsen først et påkravsbrev med en ny frist på typisk 8 dage. Reagerer selskabet stadig ikke, pålægges der personlige afgifter til bestyrelsen og direktionen, som stiger, jo længere tid der går. I yderste konsekvens kan Erhvervsstyrelsen sende selskabet til tvangsopløsning ved skifteretten, hvor en kurator overtager afviklingen på samme måde som ved en konkurs.
De personlige afgifter pålægges bestyrelsesmedlemmerne og direktøren personligt, ikke selskabet, og kan ikke betales af selskabets midler — det er derfor et reelt personligt incitament til at overholde fristen, uanset hvor travlt der i øvrigt er i virksomheden.
Sker tvangsopløsningen først, mister selskabet sin retlige handleevne, og en kurator udpeget af skifteretten overtager fuld kontrol med selskabets aktiver og forpligtelser. For et selskab med en velfungerende drift kan dette være en katastrofal og helt unødvendig konsekvens af noget så simpelt som en glemt frist — særligt fordi selve årsagen sjældent er økonomiske problemer, men blot manglende administrativ opfølgning.
Regneeksempel: Mikael glemmer fristen for sit ApS
Mikaels ApS har regnskabsår efter det almindelige kalenderår, så årsrapporten for 2025 skal være indsendt senest den 30. juni 2026. Mikael glemmer fristen, fordi han er optaget af en større leverance, og modtager først et påkravsbrev i juli med en ny frist på 8 dage. Han når at få revisoren til at færdiggøre årsrapporten og indsender den kun to dage før den nye frist — og undgår dermed lige akkurat de personlige afgifter, som ellers ville være begyndt at løbe.
Havde Mikael slet ikke reageret på påkravsbrevet, ville han som direktør personligt være blevet pålagt en afgift, der stiger for hver uge, sagen trækker ud, og selskabet ville i sidste ende være blevet sendt til tvangsopløsning ved skifteretten.
Hele forløbet illustrerer godt, hvorfor mange revisorer anbefaler at sætte faste påmindelser i kalenderen både tre måneder og én måned før fristen, så der er tilstrækkelig tid til at få samlet bilag, afholdt generalforsamling og fået årsrapporten godkendt, uden at det bliver en stressende sidste-øjebliks-øvelse hvert eneste år.
Regnskabsklasser og krav på en oversigt
| Klasse | Balancesum | Nettoomsætning | Ansætte | Frist |
|---|---|---|---|---|
| Mikro B | ≤ 2,7 mio. kr. | ≤ 5,4 mio. kr. | ≤ 10 | 6 måneder |
| Små B | ≤ 44 mio. kr. | ≤ 89 mio. kr. | ≤ 50 | 6 måneder |
| Mellemstore C | ≤ 156 mio. kr. | ≤ 313 mio. kr. | ≤ 250 | 6 måneder |
| D (børsnoteret) | Ingen grænse | Ingen grænse | Ingen grænse | 4 måneder |
5 typiske fejl, der forsinker godkendelsen af årsrapporten
- Regnskabstallene stemmer ikke overens med den løbende bogføring i årets løb, fordi årsafslutningen er lavet i alt for stor hast.
- Ledelsespåtegningen mangler digital underskrift fra et af bestyrelsesmedlemmerne, så hele XBRL-filen afvises ved indsendelsen.
- Generalforsamlingens godkendelsesdato er ikke angivet helt korrekt, så systemet ikke automatisk kan bekræfte, at årsrapporten reelt er godkendt.
- Selskabet har skiftet regnskabsklasse uden at opdatere, hvilke noter og oplysninger der er lovpligtige at medtage i den nye klasse.
- Fravalg af revision er ikke fornyet på årets generalforsamling, så Erhvervsstyrelsen automatisk forventer en revisionspåtegning, der ikke medfølger.
Ofte stillede spørgsmål om årsrapport
Skal en helt ny virksomhed også indsende årsrapport i sit første år?
Ja, selv et nystiftet ApS skal indsende en årsrapport for sit første regnskabsår, uanset hvor kort perioden har været, så længe selskabet var registreret som aktivt i den pågældende periode. Første regnskabsår kan efter reglerne strække sig over op til 18 måneder, hvilket mange nystiftede selskaber bevidst udnytter.
Kan jeg få udsat fristen for indsendelse?
Som udgangspunkt nej. Erhvervsstyrelsen giver kun i helt særlige tilfælde, for eksempel alvorlig sygdom hos den ansvarlige eller en akut IT-nedbrud hos Erhvervsstyrelsen selv, en kortere udsættelse efter konkret og dokumenteret ansøgning.
Er min årsrapport offentligt tilgængelig, når den er indsendt?
Ja, alle indsendte årsrapporter for kapitalselskaber offentliggøres automatisk i CVR-registret og kan hentes gratis af enhver på datacvr.virk.dk, typisk inden for få dage efter godkendt indsendelse.
Skal jeg bruge revisor til at lave årsrapporten?
Det afhænger af selskabets størrelse — mange mikrovirksomheder kan fravælge revision, men selve udarbejdelsen af årsrapporten kræver stadig regnskabsfaglig indsigt, som de fleste vælger at få hjælp til fra en revisor eller bogholder, selvom det ikke er et lovkrav i sig selv.
Hvad sker der, hvis regnskabstallene senere viser sig at være forkerte?
Selskabet kan indsende en korrigeret årsrapport, men det kræver typisk en ny generalforsamlingsgodkendelse og kan i visse tilfælde udløse spørgsmål fra Erhvervsstyrelsen eller SKAT, særligt hvis fejlen påvirker den skattepligtige indkomst.
Kan flere selskaber i samme koncern indsende én samlet årsrapport?
Nej, hvert selvstændigt CVR-registreret selskab skal indsende sin egen årsrapport, men større koncerner skal derudover ofte udarbejde et samlet koncernregnskab, der lægger tallene for moderselskab og datterselskaber sammen, afhængigt af koncernens samlede størrelse og regnskabsklasse.
Kan jeg se, om et andet selskab har indsendt årsrapport til tiden?
Ja, status og eventuel forsinkelse fremgår af selskabets profil i CVR-registret, hvor du også kan se, om selskabet er under tvangsopløsning som følge af manglende indsendelse.
Kan et hvilende selskab uden aktivitet slippe for at indsende årsrapport?
Nej, så længe selskabet er registreret som aktivt hos Erhvervsstyrelsen, skal der indsendes årsrapport, også selvom den blot viser nul i omsætning og resultat. Ønsker du helt at undgå forpligtelsen fremadrettet, skal selskabet enten afmeldes eller opløses helt formelt.
Skal en årsrapport oversættes til dansk, hvis ledelsen er udenlandsk?
Nej, men årsrapporten skal indsendes på enten dansk eller engelsk, og valget skal være konsekvent år for år, så Erhvervsstyrelsen og offentligheden nemt kan sammenligne selskabets regnskaber over tid uden forvirring om sproget.
Er du i tvivl om, hvorvidt dit selskab har revisionspligt, kan du læse om revisorkrav og priser i 2026. Ønsker du at få styr på den digitale bogføring, der ligger til grund for årsrapporten, kan du også læse om bogføringsloven 2026. Se også vores samlede oversigt over virksomhed og selvstændig.