Start virksomhed i Danmark kræver altså først en helt gennemarbejdet forretningsplan, dernæst et valg mellem enkeltmandsvirksomhed og selskab, og til sidst en digital registrering via virk.dk med MitID, som er gratis for personligt ejede virksomheder. Hele processen kan gennemføres på under en time, når forretningsplanen og de nødvendige beslutninger om selskabsform allerede er på plads.

Fra idé til forretningsplan

Før du registrerer noget som helst hos myndighederne, bør du have en skriftlig og gennemtænkt forretningsplan, der beskriver, hvad du sælger, hvilket problem det løser for kunden, og hvordan du forventer at tjene penge på det. Forretningsplanen tvinger dig til at forholde dig til de svære spørgsmål, allerede før du bruger tid og penge på selve opstarten, og den bliver ofte afgørende, hvis du senere søger lån eller investering fra en bank, EIFO eller private investorer.

En god forretningsplan indeholder som minimum en beskrivelse af produktet eller ydelsen, en analyse af målgruppen og konkurrenterne, en prisstrategi og et realistisk likviditetsbudget for de første 12 måneder. Mange nye iværksættere undervurderer, hvor længe der går, før virksomheden reelt giver overskud, så et grundigt likviditetsbudget kan være forskellen på at overleve det første svære år eller ej.

Ud over selve det detaljerede likviditetsbudget bør forretningsplanen også indeholde en klar og konkret beskrivelse af, hvordan du reelt skal finde dine første kunder — mange gode produkter og ydelser går i stå, fordi iværksætteren har brugt al sin energi på at udvikle produktet og glemt at tænke over den konkrete markedsføring og salgsstrategi, der reelt skal bringe de første kroner ind i virksomheden.

Vælg den rigtige selskabsform

En enkeltmandsvirksomhed er altså den enkleste og billigste vej ind i den danske selvstændighed — der er ingen krav om startkapital, ingen stiftelsesomkostninger, og du kan være oppe at køre på under en time. Til gengæld hæfter du personligt og ubegrænset for virksomhedens gæld med hele din private formue. Et ApS kræver derimod en selskabskapital på 40.000 kr. og mere administration, men begrænser din personlige hæftelse til den indskudte kapital, hvilket bliver mere relevant, jo større risiko og omsætning virksomheden får.

Den generelle tommelfingerregel blandt de fleste rådgivere er, at de fleste bør starte som enkeltmandsvirksomhed, hvis den forventede omsætning og risiko er beskeden i starten, og først omdanne til ApS, når virksomheden reelt vokser og hæftelsesrisikoen bliver væsentlig. En sådan omdannelse kan i mange tilfælde ske skattefrit, hvis den planlægges korrekt sammen med en revisor.

Overvejer du i stedet at starte sammen med en eller flere forretningspartnere, findes også interessentskabet (I/S) som en mulighed, hvor alle deltagere ligesom i en enkeltmandsvirksomhed hæfter personligt og solidarisk for virksomhedens gæld, blot fordelt mellem flere ejere efter en intern aftale. Et I/S kræver ligesom enkeltmandsvirksomheden ingen startkapital, men bør altid ledsages af en skriftlig interessentskabskontrakt, der regulerer ejerandele, arbejdsfordeling og hvad der sker, hvis en af parterne ønsker at træde ud senere.

Har du konkrete planer om at rejse ekstern kapital fra investorer relativt hurtigt efter opstarten, kan det derfor ofte være en klar fordel at starte direkte som ApS, selvom det kræver en større startkapital og mere administration. Mange investorer foretrækker at investere i et selskab frem for en personligt ejet virksomhed, netop fordi selskabsstrukturen gør det enklere at fordele ejerandele og senere sælge dele af virksomheden videre.

Sådan registrerer du virksomheden på virk.dk

Gå ind på virk.dk og log ind med dit private eller erhvervsmæssige MitID.
Vælg «Start virksomhed» og angiv den valgte selskabsform (enkeltmandsvirksomhed, I/S, ApS eller A/S).
Udfyld oplysninger om virksomhedens navn, branche (DB07-kode) og forventede aktivitet.
Angiv ejer- og ledelsesoplysninger samt eventuel selskabskapital, hvis du stifter et kapitalselskab.
Bekræft momsregistrering, hvis din forventede årlige omsætning overstiger 50.000 kr.
Modtag dit CVR-nummer med det samme — for enkeltmandsvirksomheder er hele processen gratis.
Opret en NemKonto til virksomheden, hvis du ikke allerede har en tilknyttet dit CVR-nummer.
Tilmeld Digital Post for virksomheden, hvis det ikke allerede sker automatisk ved registreringen.

Hele den digitale registreringsproces på virk.dk er designet til at være så enkel som overhovedet muligt for en enkeltmandsvirksomhed, og de fleste iværksættere er færdige på under 30 minutter, forudsat de allerede har truffet beslutning om branchekode og virksomhedens navn. Større selskaber som ApS og A/S kræver typisk lidt mere forberedelse, herunder udarbejdelse af vedtægter og stiftelsesdokument, ofte med bistand fra en advokat eller et onlinebaseret stiftelsesværktøj.

Finansiering: opsparing, lån og investorer

De aller fleste danske iværksættere finansierer de første svære måneder med egen personlig opsparing, men får du brug for ekstern kapital, findes der flere veje. Almindelige banker tilbyder erhvervslån, ofte med krav om personlig kaution fra ejeren, mens statslige EIFO kan tilbyde kaution eller lån til virksomheder med en skalerbar forretningsmodel, typisk i samarbejde med en privat finansieringspartner.

Crowdfunding er blevet en stadig mere udbredt finansieringskilde, hvor du enten låner penge af mange små investorer (crowdlending), sælger en ejerandel (equity crowdfunding) eller indsamler ren støtte uden modydelse (donation crowdfunding). Uanset finansieringskilde bør du altid have et realistisk billede af, hvor meget kapital du reelt behøver, før du søger — for lidt kapital er en af de hyppigste årsager til, at nye virksomheder lukker inden for det første år.

En anden ofte overset finansieringskilde er de offentlige tilskudsordninger og innovationspuljer, som både kommuner, regioner og statslige styrelser løbende udbyder til specifikke brancher eller målgrupper, for eksempel grøn omstilling, digitalisering eller iværksætteri blandt unge og kvinder. Disse puljer kræver som regel en detaljeret ansøgning og har ofte en længere behandlingstid end et almindeligt banklån, men til gengæld er midlerne typisk tilskud, der ikke skal betales tilbage.

Uanset hvilken finansieringskilde du vælger, bør du altid sammenligne den reelle årlige omkostning — herunder renter, gebyrer og eventuel ejerandel, du må afgive — før du træffer en endelig beslutning. Et lån med lav rente kan i praksis være dyrere end en investering, hvor du afgiver en mindre ejerandel, hvis virksomheden senere viser sig at blive meget værdifuld.

Forsikringer og administration fra dag 1

Selvom det ikke altid er et lovkrav, bør du fra start overveje en erhvervsforsikring, der dækker eventuelle erstatningskrav fra kunder eller samarbejdspartnere, særligt hvis din virksomhed leverer både fysiske produkter eller rådgivning. Har du ansætte, er en arbejdsskadeforsikring derimod lovpligtig fra første ansættelsesdag, uanset virksomhedens størrelse.

Andre særligt relevante forsikringer at overveje allerede helt fra start omfatter en erhvervsansvarsforsikring, der dækker skader på tredjeparts person eller ejendom som følge af din virksomheds aktivitet, samt en driftstabsforsikring, der kan dække tabt indtægt, hvis virksomheden midlertidigt må lukke som følge af for eksempel brand eller vandskade. Priserne på disse forsikringer varierer ganske meget efter branche og risikoprofil, men de fleste erhvervsforsikringer til en enkeltmandsvirksomhed koster typisk mellem 2.000 og 8.000 kr. årligt.

På den administrative side bør du fra dag 1 vælge et digitalt bogføringssystem, særligt fordi personligt ejede virksomheder med en omsætning over 300.000 kr. i to på hinanden følgende år er omfattet af kravet om digital bogføring fra 2026. En åben dialog med en revisor eller bogholder fra start kan spare dig for både tid og penge, når den første årsopgørelse eller momsangivelse skal udarbejdes.

Er du stadig fortsat i tvivl om, hvorvidt din nye virksomhed reelt skal momsregistreres fra start, er tommelfingerreglen, at enhver virksomhed med en forventet årlig omsætning over 50.000 kr. skal momsregistreres, uanset selskabsform. Momsregistreringen sker samtidig med selve CVR-registreringen på virk.dk og kræver ingen særskilt ansøgning eller ekstra gebyr. Har du forventet en lavere omsætning, kan du frivilligt momsregistrere dig alligevel, hvis du ønsker at kunne fratrække moms af dine egne indkøb til virksomheden.

Husk også altid at undersøge grundigt, om din helt specifikke branche kræver særlige tilladelser eller autorisationer, før du kan starte lovligt — for eksempel næringsbrev til visse fagområder, autorisation som elektriker eller VVS’er, eller godkendelse fra Fødevarestyrelsen, hvis du sælger fødevarer. Manglende tilladelser opdages ofte først ved en kontrol og kan i værste fald medføre bøder eller påbud om at lukke virksomheden midlertidigt.

Regneeksempel: Freja starter sin webshop

Freja ønsker altså at starte sin egen webshop med håndlavede smykker. Hun udarbejder en forretningsplan med et likviditetsbudget, der viser, at hun behøver cirka 25.000 kr. i startkapital til varelager, hjemmeside og markedsføring de første tre måneder. Da risikoen er beskeden, og hun ikke forventer at ansætte medarbejdere det første år, vælger hun at starte som enkeltmandsvirksomhed og registrerer sig gratis på virk.dk samme dag, hun træffer beslutningen.

Efter seks måneder har Freja en månedlig omsætning på 45.000 kr. og overvejer nu at ansætte en deltidsmedarbejder til pakning og forsendelse. Hendes revisor anbefaler, at hun på dette tidspunkt begynder at overveje en omdannelse til ApS, så hun ikke længere hæfter personligt, hvis virksomheden senere skulle vokse sig markant større eller pådrage sig en større erstatningssag.

Freja beslutter sig altså for at vente yderligere seks hele måneder med selve omdannelsen, indtil hun har et helt års regnskabstal at basere beslutningen på, men hun begynder allerede nu at føre et mere detaljeret regnskab og opsparer løbende til den selskabskapital på 40.000 kr., hun skal bruge, når omdannelsen en dag skal gennemføres. På den måde undgår hun at skulle finde hele beløbet på én gang, når beslutningen om omdannelse endelig tages.

Skal du drive virksomhed alene eller med partnere?

Mange helt nye iværksættere overvejer grundigt, om de skal starte alene eller sammen med en eller flere partnere. Den store fordel ved at være flere er, at I sammen kan dele arbejdsbyrden, supplere hinandens kompetencer og støtte hinanden i de svære perioder, som stort set alle nystartede virksomheder oplever. Den store ulempe er, at alvorlige uenigheder mellem partnere er en af de allerhyppigste årsager til, at ellers lovende virksomheder går i opløsning, særligt hvis der ikke er lavet en klar skriftlig aftale om ejerandele, arbejdsfordeling og udtræden fra start.

Vælger du at starte op med en partner, bør I altid få udarbejdet en grundig og skriftlig ejeraftale, uanset om I vælger enkeltmandsvirksomhed, I/S eller ApS som selskabsform. Den skriftlige aftale bør som absolut minimum regulere, hvem der ejer hvor meget, hvordan overskud fordeles, hvad der sker ved uenighed, og hvordan en af parterne kan købe den anden ud, hvis samarbejdet en dag skal ophøre.

5 typiske fejl nye iværksættere laver

Springer forretningsplanen helt over. Uden en klar skriftlig plan for indtægter og udgifter opdager mange først pengeproblemerne, når det allerede er for sent at rette op på dem.
Undervurderer likviditetsbehovet. De aller fleste nystartede virksomheder bruger længere tid på at nå et stabilt overskud, end iværksætteren oprindeligt havde regnet med fra start.
Vælger den forkerte selskabsform fra start. Både en helt unødvendigt stor administrativ byrde og en unødvendig personlig hæftelsesrisiko kan i mange tilfælde undgås med det rigtige valg allerede fra begyndelsen.
Blander privatøkonomi og virksomhedsøkonomi sammen. Selv i en enkeltmandsvirksomhed bør du føre et separat overblik over virksomhedens transaktioner.
Venter alt for længe med at søge professionel rådgivning. En enkelt times samtale med en revisor tidligt i forløbet kan forhindre mange dyre fejl senere hen.

Start virksomhed 2026 på en oversigt

Trin	Handling	Pris
1. Forretningsplan	Udarbejd skriftligt likviditetsbudget	Gratis (egen tid)
2. Vælg selskabsform	Enkeltmandsvirksomhed eller ApS	0 kr. / 40.000 kr. kapital
3. Registrer på virk.dk	Log ind med MitID og udfyld oplysninger	Gratis for personlige virksomheder
4. Momsregistrering	Hvis omsætning over 50.000 kr./år	Gratis
5. Bogføringssystem	Vælg et godkendt digitalt system	Fra ca. 100 kr./måned

Ofte stillede spørgsmål om at starte virksomhed

Skal jeg have en revisor, allerede når jeg starter?
Det er ikke et lovkrav for en enkeltmandsvirksomhed, men mange vælger alligevel at få en indledende samtale med en revisor for at få styr på bogføring, moms og skat fra første dag, så fejl ikke opdages først ved årsopgørelsen.

Findes der gratis rådgivning specifikt til nye iværksættere?
Ja, ud over startvaekst.dk tilbyder mange kommuner og erhvervshuse gratis indledende rådgivning til lokale iværksættere, ofte i form af et gratis første møde eller telefonisk sparring om forretningsplan og finansiering.

Hvor lang tid tager det at få et CVR-nummer?
For en enkeltmandsvirksomhed får du typisk CVR-nummeret med det samme efter registrering på virk.dk, mens et ApS kan tage lidt længere tid, hvis kapitalindskuddet eller vedtægterne skal godkendes separat.

Kan jeg genbruge et gammelt CVR-nummer fra en virksomhed, jeg tidligere har lukket?
Nej, et CVR-nummer genbruges aldrig — starter du en ny virksomhed, får du altid tildelt et helt nyt og unikt CVR-nummer, uanset om du tidligere har drevet en anden virksomhed, der nu er lukket eller afmeldt.

Kan jeg starte virksomhed ved siden af mit faste job?
Ja, det er helt almindeligt og lovligt, så længe du ikke bryder eventuelle konkurrenceklausuler eller loyalitetsforpligtelser i din ansættelseskontrakt over for din nuværende arbejdsgiver.

Skal jeg oplyse min arbejdsgiver om min sideløbende virksomhed?
Der er ikke noget generelt lovkrav om at oplyse din arbejdsgiver, men mange ansættelseskontrakter indeholder alligevel en pligt til at orientere arbejdsgiveren om bibeskæftigelse, særligt hvis den nye virksomhed på nogen måde kan opfattes som konkurrerende med din hovedarbejdsgivers forretning.

Skal jeg betale skat, før virksomheden reelt giver overskud?
Nej, du beskattes kun af det reelle overskud, men husk at underskud i de første år ofte kan modregnes i anden personlig indkomst, hvis virksomheden drives erhvervsmæssigt og ikke blot som hobby.

Bør jeg udfylde en forskudsopgørelse med det samme, jeg starter virksomheden?
Ja, det anbefales at opdatere din forskudsopgørelse via TastSelv, så snart du har et realistisk billede af virksomhedens forventede resultat for året, så din løbende skattebetaling matcher din faktiske situation bedst muligt og du undgår en stor restskat eller overskydende skat ved årets udgang.

Hvad er forskellen på en hobbyvirksomhed og en rigtig virksomhed skattemæssigt?
En hobbyvirksomhed drives uden systematisk overskudshensigt og giver ikke fradragsret for underskud, mens en erhvervsmæssig virksomhed skal drives med et realistisk sigte mod overskud for at blive anerkendt skattemæssigt som en rigtig virksomhed.

Hvor meget koster det samlet set at starte en enkeltmandsvirksomhed?
Selve registreringen på virk.dk er helt gratis, så de reelle startomkostninger afhænger udelukkende af din konkrete branche — for eksempel varelager, udstyr, hjemmeside eller markedsføring — og kan derfor variere fra næsten 0 kr. til flere hundrede tusinde kroner afhængigt af forretningsmodellen.

Kan jeg drive virksomhed fra min private bopæl?
Ja, mange enkeltmandsvirksomheder drives fra hjemmet, særligt i opstartsfasen, men tjek altid din lejekontrakt eller andelsboligforenings vedtægter, hvis du bor til leje eller i en andelsbolig, da nogle boligformer har begrænsninger på erhvervsmæssig aktivitet i hjemmet.

Kan jeg få hjælp til at skrive min forretningsplan?
Ja, startvaekst.dk tilbyder gratis værktøjer og vejledning til nye iværksættere, herunder skabeloner til forretningsplan og likviditetsbudget.

Kan jeg ændre selskabsform senere, hvis jeg fortryder mit valg?
Ja, det er muligt at omdanne en enkeltmandsvirksomhed til et ApS senere, ofte skattefrit hvis det planlægges korrekt, men det modsatte — at omdanne et ApS til en enkeltmandsvirksomhed — er langt mere kompliceret og kræver typisk en fuld likvidation af selskabet først.

Skal jeg selv skønne over, hvilken branchekode min virksomhed hører under?
Ja, du vælger selv den mest præcise DB07-branchekode ved registreringen på virk.dk, men vælger du en forkert kode, kan du altid ændre den senere, uden at det påvirker selve CVR-nummeret eller virksomhedens juridiske status.

Overvejer du ekstern finansiering, kan du læse om EIFO og statslige vækstlån eller crowdfunding i Danmark. Skal du selv stifte et ApS, kan du også læse om kravene til at stifte et ApS i 2026. Se også vores samlede oversigt over virksomhed og selvstændig.