Du kan ikke længere oprette et livstestamente – retten blev afskaffet 1. januar 2019 og erstattet af behandlingstestamentet, som giver langt bredere mulighed for at fravælge livsforlængende behandling. Har du allerede et livstestamente, gælder det stadig, men det bliver ikke automatisk opgraderet. Sundhed.dk kræver MitID, uanset hvilken af de to ordninger du vil oprette eller tjekke.
Mange danskere søger stadig efter «livstestamente oprette», fordi navnet hænger ved fra den gamle ordning. I praksis er det behandlingstestamentet, du skal bruge i dag, hvis du vil bestemme over din egen behandling, mens du stadig kan. Denne guide forklarer, hvad der skete med den gamle ordning, hvad der gælder for dig, hvis du allerede har et livstestamente, og hvordan du kommer videre.
Hvorfor findes livstestamentet ikke længere?
Livstestamentet blev indført i 1998 og gav dig mulighed for at tilkendegive, at du ikke ønskede livsforlængende behandling, hvis du var uafvendeligt døende, eller hvis du var så svækket af sygdom, ulykke eller alderdomssvækkelse, at du varigt ikke ville kunne tage vare på dig selv. Problemet var, at lægens forpligtelse kun var vejledende – lægen skulle inddrage dine ønsker, men var ikke bundet af dem. Folketinget vedtog derfor en ændring af sundhedsloven, der fra 1. januar 2019 erstattede livstestamentet med behandlingstestamentet. Det nye instrument er bindende for sundhedspersonalet og dækker flere situationer end det gamle.
Hvad sker der med dit gamle livstestamente?
Har du oprettet et livstestamente før 1. januar 2019, er det stadig gyldigt, og sundhedspersonalet skal fortsat forholde sig til det. Men det bliver ikke automatisk konverteret til et behandlingstestamente, og det dækker ikke de nye situationer – blandt andet retten til at fravælge tvangsbehandling ved fremskreden demens. Vil du udvide dine ønsker, skal du oprette et helt nyt behandlingstestamente på sundhed.dk. Det gamle livstestamente forsvinder ikke af sig selv, men det er ofte en god idé at erstatte det, så du ikke har to dokumenter med potentielt forskellige formuleringer liggende samtidig.
Det juridiske grundlag: sundhedsloven § 26
Behandlingstestamentet er reguleret i sundhedslovens § 26 (LBK om sundhedsloven), og reglerne trådte i kraft 1. januar 2019 som en del af en større ændring af patienters selvbestemmelsesret. Loven pålægger sundhedspersonalet en pligt til at undersøge, om en patient har oprettet et behandlingstestamente, før der iværksættes livsforlængende behandling i de situationer, der er omfattet. Det er en markant skærpelse i forhold til den tidligere retstilstand, hvor lægen alene skulle «tage stilling til» et livstestamente uden at være juridisk bundet af dets indhold. Loven gælder for alle, der er fyldt 18 år og er i stand til at forstå konsekvensen af beslutningen på oprettelsestidspunktet.
Hvad sker der, hvis lægen ikke følger dit behandlingstestamente?
Sundhedspersonale, der ikke respekterer et gyldigt behandlingstestamente inden for de situationer, det dækker, kan få en sag ved Styrelsen for Patientklager. I praksis opstår uenighed oftest, fordi de pårørende presser på for fortsat behandling, selvom patientens registrerede ønske peger den anden vej – her er det juridisk set patientens eget testamente, der vejer tungest, ikke de pårørendes ønske. Er der tvivl om, hvorvidt en konkret situation reelt er omfattet af testamentets ordlyd, skal lægen som udgangspunkt handle ud fra en forsigtighedsvurdering og kan inddrage en klinisk etisk komité på sygehuset, hvis sagen er kompleks.
Sådan finder du ud af, om du har et livstestamente
Log ind på sundhed.dk med MitID og gå til «Mine registreringer». Her kan du se, om du har et registreret livstestamente, og hvornår det blev oprettet. Er du i tvivl, om du nogensinde har oprettet et, er dette den hurtigste måde at få svar – der findes intet centralt papirarkiv, alt ligger digitalt.
Forskellen på livstestamente og behandlingstestamente
De to ordninger ligner hinanden, men dækker forskelligt. Tabellen viser de vigtigste forskelle.
| Egenskab | Livstestamente (før 2019) | Behandlingstestamente (nu) |
|---|---|---|
| Kan oprettes i dag | Nej | Ja |
| Bindende for læger | Nej, kun vejledende | Ja, bindende |
| Dækker fremskreden demens | Nej | Ja, ret til at afvise tvangsbehandling |
| Dækker uafvendelig død | Ja | Ja |
| Dækker svær invaliditet efter ulykke/hjertestop | Delvist | Ja, udtrykkeligt |
| Oprettes hvor | Kun historisk | sundhed.dk med MitID |
De tre situationer et behandlingstestamente dækker
Et behandlingstestamente kan fravælge livsforlængende behandling i tre konkrete situationer: når du er uafvendeligt døende, når sygdom, ulykke, hjertestop eller alderdomssvækkelse har gjort dig varigt ude af stand til at tage vare på dig selv fysisk og mentalt, og når behandling ganske vist kan føre til overlevelse, men konsekvenserne vurderes at være meget alvorlige og lidelsesfulde. Derudover kan du specifikt afvise tvangsbehandling ved fremskreden demens – det var slet ikke muligt i det gamle livstestamente.
Regneeksempel: Familien Bruun og det gamle livstestamente
Ejnar Bruun på 78 år oprettede et livstestamente i 2011. I 2026 bliver han indlagt med fremskreden demens efter en hjerneblødning og kan ikke længere selv give udtryk for sine ønsker. Hans datter Merete finder frem til, at livstestamentet fra 2011 kun nævner «uafvendeligt døende» – det siger intet om demens eller tvangsbehandling. Lægerne er ikke juridisk bundet af dokumentet, men skal inddrage det som vejledende i deres samlede vurdering sammen med Meretes udsagn om, hvad faderen ville have ønsket. Havde Ejnar i stedet oprettet et behandlingstestamente inden hjerneblødningen, ville hans ønsker om at afvise tvangsbehandling ved demens have været bindende for lægerne – uanset hvad familien mente om sagen. Eksemplet viser, hvorfor det ofte anbefales at erstatte et gammelt livstestamente, mens man stadig er habil, i stedet for at stole på, at det dækker situationer, det aldrig blev skrevet til. Meretes bror er uenig i, at faderen skulle have afvist behandling, men fordi der ikke findes noget bindende dokument, ender familien i en svær og langvarig konflikt med sygehuset om, hvad der egentlig var Ejnars ønske – netop den type konflikt, som et opdateret behandlingstestamente er designet til at forebygge.
Sådan kommer du videre, hvis du vil sikre dine ønsker
- Log på sundhed.dk med MitID og tjek under «Mine registreringer», om du allerede har et livstestamente
- Læs de fire situationer, et behandlingstestamente kan dække, og overvej hvilke der er relevante for dig
- Tal eventuelt med din praktiserende læge om formuleringerne, inden du opretter dokumentet digitalt
- Opret behandlingstestamentet på sundhed.dk – det tager typisk 10-15 minutter
- Fortæl dine nærmeste pårørende, at dokumentet findes, så de ikke skal lede efter det i en akut situation
Der er ingen frist for at handle, og du kan når som helst ændre eller slette dit behandlingstestamente igen, så længe du er habil. Det er gratis at oprette, ændre og slette, uanset hvor mange gange du gør det. Mange venter, til de har fået en alvorlig diagnose, men på det tidspunkt kan sygdommen i nogle tilfælde allerede have påvirket evnen til at tage stilling klart – derfor er det typisk, at rådgivningen fra både patientforeninger og læger lyder på at tage stilling, mens man er rask, i stedet for at udskyde beslutningen til en krisesituation.
Hvad hvis du dør, mens sagen er uafklaret?
Har du hverken livstestamente eller behandlingstestamente, er det lægen, der i samråd med dine nærmeste pårørende vurderer, hvad der er bedst for dig, hvis du ikke selv kan tage stilling. Har du et gyldigt livstestamente fra før 2019, skal lægen inddrage det som vejledende, men er ikke juridisk bundet. Har du et behandlingstestamente, er lægen bundet af dine registrerede ønsker inden for de fire situationer, testamentet dækker.
Husk lige: hvis du er i tvivl om, hvordan dine tidligere formuleringer i et livstestamente vil blive fortolket i en akut situation, er det bedste råd at oprette et nyt behandlingstestamente nu, mens du er rask og habil – det kan ikke oprettes, når du først er blevet varigt inhabil.
Hvor mange har egentlig et testamente om behandling?
Kun en mindre del af den danske befolkning har taget stilling til spørgsmålet på forhånd, selvom emnet rammer alle før eller siden. De fleste, der opretter et behandlingstestamente, gør det efter at have oplevet en alvorlig sygdom tæt på – enten deres egen eller en pårørendes. Det er typisk, at man venter, til situationen føles akut, men fordelen ved at handle i god tid er netop, at du kun kan oprette dokumentet, mens du er habil og klar i hovedet. Bliver du først ramt af en pludselig hjerneblødning eller et hjertestop, er det for sent at nå at få dine ønsker registreret.
Ofte stillede spørgsmål om livstestamente
Kan jeg stadig oprette et livstestamente i 2026?
Nej. Ordningen blev afskaffet 1. januar 2019. Vil du bestemme over fremtidig behandling, skal du oprette et behandlingstestamente på sundhed.dk i stedet.
Gælder mit gamle livstestamente stadig?
Ja, hvis det er oprettet før 2019, er det fortsat gyldigt, og sundhedspersonalet skal inddrage det. Det er dog kun vejledende, ikke bindende, og det dækker ikke fremskreden demens.
Bliver mit livstestamente automatisk til et behandlingstestamente?
Nej. De to dokumenter er juridisk adskilte, og der sker ingen automatisk konvertering. Du skal aktivt oprette et nyt behandlingstestamente, hvis du vil have de udvidede og bindende rettigheder.
Hvor kan jeg se, om jeg har et livstestamente registreret?
Log på sundhed.dk med MitID og gå til «Mine registreringer». Her fremgår det, om du har et livstestamente, og i givet fald hvornår det blev oprettet.
Koster det noget at slette et gammelt livstestamente?
Nej, det er gratis at slette eller ændre registreringer på sundhed.dk. Opretter du et nyt behandlingstestamente, kan du samtidig vælge at slette det gamle livstestamente for at undgå modstridende dokumenter.
Kan mine pårørende oprette et livstestamente eller behandlingstestamente for mig?
Nej. Begge ordninger kræver, at du selv er habil og logger på med dit eget MitID. Er du allerede varigt inhabil, kan hverken du eller dine pårørende oprette et behandlingstestamente – så gælder reglerne om stedfortrædende samtykke i sundhedsloven i stedet.
Kan et livstestamente omstødes af de pårørende?
Nej, hverken et livstestamente eller et behandlingstestamente kan omstødes af pårørende, så længe det er gyldigt oprettet. Pårørendes ønsker kan inddrages i den samlede lægelige vurdering, men de kan ikke tilsidesætte et bindende behandlingstestamente.
Skal jeg fortælle min læge, at jeg har oprettet et behandlingstestamente?
Det er ikke et krav, fordi sundhedspersonalet har pligt til selv at undersøge, om der findes et registreret testamente på sundhed.dk. Men det er alligevel en god idé at nævne det for din praktiserende læge og eventuelt skrive det ned et sted, dine pårørende kender, så det bliver fundet hurtigt i en akut situation.
Vil du oprette det dokument, der reelt gælder i dag, kan du læse mere om behandlingstestamente 2026, herunder de fire konkrete situationer det dækker, og hvordan du opretter det trin for trin på sundhed.dk. Har du også brug for at sikre, hvem der skal tage sig af dine økonomiske forhold, hvis du bliver varigt inhabil, findes vores guide til fremtidsfuldmagt – de to dokumenter supplerer hinanden, fordi det ene handler om behandling og det andet om økonomi og praktiske forhold. For en samlet oversigt over hele emnet, besøg hovedsiden om dødsfald, arv og testamente.