Lønberegning i Danmark starter altid med bruttolønnen, hvorfra AM-bidraget på 8% trækkes først. Herefter beregnes A-skat efter dit skattekort, mens ATP-bidraget i 2026 udgør 297,00 kr. om måneden for fuldtidsansatte, hvoraf arbejdsgiveren betaler to tredjedele. B-indkomst, som honorarer, beskattes helt anderledes, fordi du selv indberetter og betaler skatten bagefter.
Sådan er rækkefølgen, når lønnen beregnes
En dansk lønseddel følger en fast rækkefølge, uanset om du er arbejdsgiver eller lønmodtager, der vil forstå sin lønseddel. Beregningen sker altid i denne rækkefølge, fordi hvert trin påvirker grundlaget for det næste.
- Bruttoløn fastlægges (timeløn × timer, eller fast månedsløn)
- ATP-bidrag trækkes fra (medarbejderens andel, typisk 99,00 kr. om måneden ved fuldtid)
- AM-bidrag på 8% beregnes af bruttoløn minus ATP
- Eventuel pensionsindbetaling (egen andel) trækkes fra
- A-skat beregnes efter skattekortets trækprocent og fradrag
- Nettoløn udbetales til NemKonto
Feriepenge på 12,5% beregnes særskilt af bruttolønnen, før ATP, AM-bidrag og skat trækkes, og indbetales typisk til FerieKonto, hvis du er månedslønnet uden ret til betalt ferie hos samme arbejdsgiver.
A-indkomst og B-indkomst: den vigtigste skelnen
A-indkomst er almindelig løn, hvor arbejdsgiveren har pligt til at indeholde og indberette A-skat og AM-bidrag, før pengene udbetales. Det gælder for fastansatte, timelønnede og de fleste personalegoder. B-indkomst er derimod honorarer og enkeltstående opgaver, hvor hele beløbet udbetales, og du selv skal beregne og betale skatten via din forskudsopgørelse.
Forskellen har stor praktisk betydning: ved A-indkomst er skatten allerede betalt, når lønnen rammer kontoen, mens B-indkomst kræver, at du selv sætter penge til side til restskat. Vær opmærksom på, at et nyt regelsæt fra 2026 fritager unge under 18 år for AM-bidrag på både A- og B-indkomst i det kalenderår, de fylder 18.
AM-bidrag, ATP og andre faste fradrag i 2026
Ud over AM-bidraget på 8% er der flere faste elementer i lønberegningen, som er værd at kende, hvis du skal tjekke din egen lønseddel eller beregne løn for ansatte.
| Post | Sats 2026 | Hvem betaler |
| AM-bidrag | 8% af AM-grundlag | Lønmodtager (trukket af arbejdsgiver) |
| ATP-bidrag, fuldtid | 297,00 kr./md. i alt | 2/3 arbejdsgiver, 1/3 lønmodtager |
| Feriepenge | 12,5% af bruttoløn | Arbejdsgiver (indbetales til FerieKonto) |
| Personfradrag | 54.100 kr./år | Fratrækkes automatisk i skatteberegningen |
| Bundskat | 12,01% | Alle over personfradraget |
| Topskat | 7,5% over 777.900 kr. | Højere indkomster |
Skat.dk opdaterer trækprocenten på dit skattekort automatisk, når din forskudsopgørelse ændres, så arbejdsgiveren altid bruger den nyeste sats, når lønnen beregnes. Beskæftigelsesfradraget på 12,75%, dog maksimalt 63.300 kr. om året, beregnes automatisk ind i din trækprocent og øger derfor din nettoløn en smule, uden at du selv behøver at gøre noget.
Regneeksempel: Sofies lønseddel fra brutto til netto
Sofie tjener 35.000 kr. i bruttoløn om måneden som funktionær og indbetaler 5% til pension via arbejdsgiveren. Sådan ser hendes lønberegning ud i 2026:
- Bruttoløn: 35.000 kr.
- ATP-bidrag (egen andel): -99 kr.
- Pension (egen andel, 5%): -1.750 kr.
- AM-bidrag (8% af 34.901 kr.): -2.792 kr.
- Grundlag for A-skat: 30.359 kr.
- A-skat efter trækprocent 38%: ca. -11.536 kr.
- Nettoløn til NemKonto: ca. 18.823 kr.
Bemærk, at hendes reelle trækprocent afhænger af fradrag på forskudsopgørelsen, så det er kun et vejledende eksempel. Feriepenge på 12,5% af de 35.000 kr. optjenes sideløbende og udbetales først, når ferien holdes eller ansættelsen ophører.
Regneeksempel: timelønnede Anders med skiftende timetal
Anders arbejder som timelønnet lagermedarbejder og har i en given måned 120 arbejdstimer til en timeløn på 185 kr., i alt 22.200 kr. i bruttoløn. Han har ingen pensionsordning via arbejdsgiveren. ATP-bidraget beregnes forholdsmæssigt efter hans timetal og bliver lavere end den fulde fuldtidssats, mens AM-bidraget på 8% beregnes af det resterende beløb efter ATP. Hans A-skat afhænger herefter af trækprocenten på hans skattekort. Fordi Anders’ timetal svinger fra måned til måned, svinger både hans bruttoløn og dermed også hans nettoløn tilsvarende, hvilket er den væsentligste forskel til en fastansat med samme timeløn i gennemsnit.
Månedsløn og timeløn beregnes forskelligt
Er du fastansat med en fast månedsløn, er bruttolønnen den samme hver måned, uanset om måneden har 28 eller 31 dage. Er du derimod timelønnet, ganges antal timer med timesatsen, og lønnen kan derfor variere fra måned til måned. Deltidsansatte og vikarer er ofte timelønnede, mens funktionærer typisk har fast månedsløn med ret til løn under sygdom og barsel efter funktionærloven.
Ved timeløn er det ekstra vigtigt at kontrollere, at ATP-bidraget beregnes korrekt, da bidraget afhænger af det faktiske antal arbejdstimer i perioden og ikke blot af en fast sats. Arbejder du under 39 timer om måneden, betaler du typisk et lavere ATP-bidrag end en fuldtidsansat.
Sådan beregnes løn under sygdom og barsel
Som funktionær har du normalt ret til fuld løn under sygdom, og lønberegningen ændrer sig derfor ikke, mens arbejdsgiveren i stedet kan søge sygedagpengerefusion fra kommunen efter den første arbejdsgiverperiode. Er du timelønnet uden funktionærstatus, kan du i stedet blive overført til sygedagpenge fra kommunen efter en kortere periode, hvor beregningen tager udgangspunkt i din gennemsnitlige indtægt de seneste måneder frem for din normale løn.
Under barsel gælder samme princip: mange overenskomster giver ret til fuld løn i en periode, hvorefter arbejdsgiveren modtager barselsdagpenge som delvis refusion, mens du uden overenskomst overgår til barselsdagpenge direkte fra Udbetaling Danmark, beregnet efter din indberettede eIndkomst.
Det er netop dine indberettede eIndkomst-oplysninger fra de foregående måneder, der bruges til at beregne størrelsen af både sygedagpenge og barselsdagpenge, hvilket er endnu en grund til, at korrekt og løbende lønindberetning er vigtig for dig som medarbejder, ikke kun for arbejdsgiveren.
Personalegoder påvirker AM-grundlaget
Får du personalegoder som fri telefon, fri bil eller en firmabetalt sundhedsforsikring, kan det ændre grundlaget for din lønberegning. Fri telefon beskattes eksempelvis med en fast årlig værdi, der lægges til din skattepligtige indkomst, mens en firmabetalt sundhedsforsikring som udgangspunkt beskattes fuldt ud som løn, medmindre den er arbejdsskaderelateret. Det er arbejdsgiverens ansvar at indregne værdien af personalegoder korrekt i den månedlige lønberegning og indberette det til eIndkomst.
Lønsedlens vigtigste poster
En dansk lønseddel kan se uoverskuelig ud, men den følger som regel samme opbygning uanset arbejdsgiver. Kend du disse poster, er det langt nemmere at gennemskue, om din løn er beregnet korrekt.
- Bruttoløn: den fulde løn før alle fradrag
- ATP-bidrag: din egen andel af pensionsbidraget
- AM-grundlag: bruttoløn minus ATP, grundlaget for AM-bidrag
- AM-bidrag: 8% af AM-grundlaget
- Skattepligtig indkomst: grundlag for beregning af A-skat
- A-skat: beregnet efter din trækprocent og dine fradrag
- Nettoløn: det beløb, der udbetales til din NemKonto
- Feriepenge optjent: vises særskilt og udbetales ikke løbende
Hvad hvis lønnen beregnes forkert?
Fejl i lønberegningen sker typisk, når skattekortet ikke er opdateret, eller når et løntillæg ved en fejl bliver indberettet som B-indkomst i stedet for A-indkomst. Kontakt altid din arbejdsgiver eller lønkontor først, da de skal rette fejlen direkte i eIndkomst.
Hvis fejlen ikke rettes, kan du selv se afvigelsen på din årsopgørelse og bede om genoptagelse hos Skattestyrelsen. Har du fået udbetalt for meget i løn ved en fejl, har arbejdsgiveren normalt ret til at modregne beløbet i kommende lønninger, men skal varsle det rimeligt.
Vær desuden opmærksom på, at du altid selv kan tjekke dine indberettede lønoplysninger via TastSelv Borger under eIndkomst, uanset om det er din arbejdsgiver eller dig selv, der har opdaget uoverensstemmelsen. Det er den hurtigste måde at få et overblik over, hvad der reelt er indberettet for en given måned, før du kontakter arbejdsgiveren eller Skattestyrelsen.
Skattekortets betydning for din nettoløn
Din nettoløn afhænger i høj grad af, hvilket skattekort arbejdsgiveren bruger. Har du et hovedkort hos din primære arbejdsgiver, bruges dit fulde personfradrag på 54.100 kr. om året til at nedsætte trækprocenten. Har du derimod et bikort hos en sekundær arbejdsgiver, for eksempel et fritidsjob ved siden af hovedjobbet, bruges der intet fradrag, og trækprocenten bliver dermed markant højere på den indkomst. Et frikort betyder omvendt, at der slet ikke trækkes skat, op til et bestemt beløb, hvilket typisk bruges af studerende og unge med lav samlet indkomst.
Har du flere arbejdsgivere samtidig, er det derfor vigtigt at fordele dit fradrag korrekt mellem hoved- og bikort på forskudsopgørelsen, ellers risikerer du enten en unødigt lav månedlig nettoløn eller en ubehagelig restskat ved årsopgørelsen. Du kan altid selv omfordele fradraget mellem dine arbejdsgivere via TastSelv, hvis din situation ændrer sig midt i året, for eksempel hvis du får et nyt fritidsjob eller stopper hos en af arbejdsgiverne.
5 typiske fejl i lønberegningen
- Forkert eller forældet skattekort brugt ved beregningen
- Personalegoder glemt i AM-grundlaget (fx fri telefon)
- ATP-bidrag beregnet forkert ved deltid eller skiftende timetal
- Feriepenge beregnet af nettoløn i stedet for bruttoløn
- B-indkomst forvekslet med A-indkomst ved freelanceopgaver
Lønberegning for selvstændige uden ansatte
Driver du enkeltmandsvirksomhed uden ansatte, får du ikke en lønseddel i traditionel forstand. Overskuddet i virksomheden beskattes i stedet som personlig indkomst eller efter virksomhedsskatteordningen, og du skal selv sørge for at afsætte penge til acontoskat og AM-bidrag af overskuddet i stedet for at få det trukket automatisk som en almindelig lønmodtager. Mange selvstændige vælger at udbetale sig selv et fast, symbolsk «løntræk» hver måned for at have et overblik, men det er reelt en hævning af overskud og ikke en lønberegning efter de samme regler som for ansatte.
Ofte stillede spørgsmål om lønberegning
Hvordan beregner man løn fra brutto til netto?
Du trækker først ATP-bidragets egen andel og eventuel pension fra bruttolønnen. Herefter beregnes AM-bidraget på 8% af det resterende beløb, og til sidst beregnes A-skatten efter din trækprocent. Det, der er tilbage, er din nettoløn, som udbetales til NemKonto.
Hvad er forskellen på A-indkomst og B-indkomst?
Ved A-indkomst indeholder og indberetter arbejdsgiveren skat og AM-bidrag, før du får pengene. Ved B-indkomst, som honorarer og freelanceopgaver, udbetales hele beløbet, og du skal selv sætte penge til side og indberette det på din forskudsopgørelse.
Hvor meget er ATP-bidraget i 2026?
For en fuldtidsansat udgør det samlede ATP-bidrag 297,00 kr. om måneden i 2026, uændret fra 2025. Arbejdsgiveren betaler to tredjedele, mens lønmodtageren betaler den sidste tredjedel via et fradrag i lønnen.
Får jeg feriepenge udbetalt hver måned?
Nej, feriepenge på 12,5% af bruttolønnen optjenes løbende, men udbetales først, når du faktisk holder ferie, eller når du fratræder en stilling og ikke har afholdt al optjent ferie. Pengene administreres typisk via FerieKonto.
Skal unge under 18 år betale AM-bidrag?
Nej, siden 2026 er unge fritaget for AM-bidrag på både A- og B-indkomst i hele det kalenderår, de fylder 18 år eller er yngre. Det gælder både almindeligt fritidsjob og honorarer.
Hvor kan jeg se, hvordan min løn er beregnet?
Din lønseddel skal vise bruttoløn, alle fradrag og nettoløn adskilt. Du kan desuden se dine indberettede lønoplysninger i eIndkomst-registeret via skat.dk, hvis du er i tvivl om, hvad arbejdsgiveren har indberettet.
Beregnes ATP-bidraget forskelligt ved timeløn og fast månedsløn?
Ja, ved fast fuldtidsansættelse betales det fulde ATP-bidrag på 297,00 kr. om måneden. Ved timeløn eller deltid beregnes bidraget ud fra det faktiske antal arbejdstimer i perioden, så det bliver forholdsmæssigt lavere ved færre timer.
Hvordan påvirker personalegoder min lønberegning?
Personalegoder som fri telefon eller fri bil lægges til din skattepligtige indkomst med en fastsat værdi, hvilket øger din A-skat. Arbejdsgiveren skal indregne værdien korrekt i den månedlige lønberegning og indberette den til eIndkomst sammen med den øvrige løn.
Hvorfor svinger min løn, selvom jeg har fast timeløn?
Ved timeløn afhænger den samlede bruttoløn af, hvor mange timer du reelt har arbejdet i perioden. Har du arbejdet flere eller færre timer end sædvanligt, ændrer det både bruttolønnen og dermed også ATP-bidrag, AM-bidrag og nettoløn tilsvarende.
Kan jeg selv tjekke, hvad der er indberettet om min løn?
Ja, du kan altid se dine indberettede lønoplysninger i eIndkomst-registeret via TastSelv Borger på skat.dk. Det er den hurtigste måde at afklare, om en uoverensstemmelse skyldes en fejl hos arbejdsgiveren eller en misforståelse fra din side.
Hvad er forskellen på hovedkort og bikort i lønberegningen?
Hovedkortet bruges hos din primære arbejdsgiver og indeholder dit fulde personfradrag, mens bikortet bruges hos en eventuel sekundær arbejdsgiver uden fradrag. Det betyder, at indkomst beskattet efter bikort får en højere trækprocent, indtil du eventuelt omfordeler fradraget på din forskudsopgørelse.
Hvordan beregner selvstændige deres egen løn?
Selvstændige med enkeltmandsvirksomhed får ikke en traditionel lønseddel, men beskattes af virksomhedens overskud som personlig indkomst eller efter virksomhedsskatteordningen. Du skal selv afsætte penge til acontoskat og AM-bidrag, i stedet for at få det trukket automatisk som lønmodtager.
Hvad gør jeg, hvis jeg får flere lofttal på samme lønseddel?
Det sker sjældent, men hvis din lønseddel indeholder både almindelig løn, bonus og personalegoder i samme periode, lægges alle A-indkomstelementerne sammen til ét AM-grundlag, før AM-bidraget og A-skatten beregnes. Det er derfor normalt, at en måned med ekstraordinær bonus giver en højere trækprocent-oplevelse, selvom selve trækprocenten på skattekortet er uændret, fordi en større del af indkomsten rammer et højere skattetrin som topskat.
Kan min arbejdsgiver ændre min løn uden varsel?
Nej, en varig ændring af lønnens størrelse eller beregningsgrundlag kræver som udgangspunkt et rimeligt varsel, typisk svarende til dit eget opsigelsesvarsel, hvis ændringen er væsentlig. Rene korrektioner af fejl i en tidligere lønberegning er derimod ikke en ændring af selve lønnen og kan rettes med det samme.
Vil du læse mere om lønadministration, kan du se, hvordan arbejdsgiveren indberetter tallene i eIndkomst 2026. Er du selvstændig med enkeltmandsvirksomhed, er det også værd at kende reglerne for enkeltmandsvirksomhed, hvor du ikke får en almindelig lønseddel. Se desuden skat.dk om beregning af A-skat og AM-bidrag og borger.dk om ATP-bidraget for de nyeste satser.