En dansk varemærkeregistrering hos Patent- og Varemærkestyrelsen koster 2.400 kr. for første vareklasse i 2026 og dækker kun Danmark, mens en EU-varemærkeansøgning hos EUIPO koster fra 850 EUR og giver beskyttelse i alle 27 EU-lande med én ansøgning. Begge veje tager typisk 4-6 måneder samlet set, forudsat at ingen tredjepart gør indsigelse mod din konkrete ansøgning undervejs i processen.
Hvad er et varemærke, og hvorfor registrere det?
Et varemærke er et navn, logo, slogan eller anden kendetegnende gengivelse, der adskiller din virksomheds produkter eller ydelser fra konkurrenternes. Uden en registrering har du kun et svagt værn mod, at andre bruger noget forveksleligt – en registrering giver dig derimod en eksklusiv, dokumenterbar ret, som du aktivt kan håndhæve over for kopister og efterlignere, og som gør det markant lettere at stoppe krænkelser hurtigt gennem domstolene eller ved at anmode markedspladser om at fjerne krænkende produkter.
Sådan registrerer du et varemærke i Danmark
- Lav et kollisionscheck i DKPTO’s og EUIPO’s databaser for at sikre, at navnet ikke allerede er optaget
- Vælg de vareklasser, der dækker dine konkrete produkter eller ydelser (Nice-klassifikationen)
- Indsend ansøgningen digitalt til Patent- og Varemærkestyrelsen og betal gebyret
- Afvent den formelle og materielle behandling, typisk 4-6 måneder
- Er der ingen indsigelser inden indsigelsesfristens udløb, registreres varemærket endeligt
Springer du kollisionschecket over, risikerer du at bruge tid og penge på en ansøgning, der senere afvises eller indbringes for indsigelse af en indehaver af et ældre, forveksleligt varemærke.
Dansk registrering vs. EU-varemærke
| Forhold | Dansk varemærke (DKPTO) | EU-varemærke (EUIPO) |
| Geografisk dækning | Kun Danmark | Alle 27 EU-lande |
| Pris, 1. klasse | 2.400 kr. (2026) | Fra 850 EUR |
| Behandlingstid | 4-6 måneder | 4-6 måneder |
| Risiko | Lav – kun dansk konflikt tæller | Højere – enhver konflikt i EU kan blokere hele ansøgningen |
Sælger du udelukkende i Danmark, er en dansk registrering ofte den billigste og mest robuste løsning. Har du planer om at ekspandere til andre EU-lande inden for få år, kan et EU-varemærke fra start være mere omkostningseffektivt end at skulle registrere separat i flere lande senere.
Hvad koster det at vedligeholde et varemærke?
Et registreret varemærke er ikke en engangsudgift. Både danske og EU-varemærker skal fornyes hvert 10. år mod et fornyelsesgebyr, og udebliver fornyelsen, mister du din ret. Ønsker du beskyttelse i flere vareklasser end den første, koster hver ekstra klasse et tillægsgebyr, både ved den oprindelige ansøgning og ved en eventuel senere udvidelse.
Hvilke typer varemærker findes der?
Et varemærke behøver ikke kun være et ord eller navn. Ud over ordmærker (rene tekstmærker) kan du registrere figurmærker (logoer og grafiske symboler), kombinerede mærker (tekst og grafik sammen), og i visse tilfælde også farver, former eller lyde, forudsat at de er tilstrækkeligt distinktive til at kunne fungere som et kommercielt kendetegn for netop din virksomhed. Jo mere generisk eller beskrivende et mærke er for den vare, det skal beskytte – for eksempel ordet «Frisk» for et fødevareprodukt – jo sværere er det at få registreret, fordi konkurrenter har en legitim interesse i frit at kunne beskrive deres egne, tilsvarende produkter.
International registrering via Madridprotokollen
Skal din virksomhed beskyttes uden for EU, for eksempel i USA, Storbritannien eller Kina, kan du bruge Madridprotokollen, som gør det muligt at udpege en lang række lande via én samlet international ansøgning med udgangspunkt i din danske eller EU-registrering. Det er typisk billigere og administrativt enklere end at indgive separate nationale ansøgninger i hvert land, men kræver stadig, at hvert udpeget land selv vurderer ansøgningen efter landets egne regler, så en indsigelse i ét land ikke nødvendigvis påvirker beskyttelsen i de øvrige.
Regneeksempel: Iværksætteren der registrerer sit brand
En dansk tøjdesigner lancerer et nyt brand og vil sikre navnet, før konkurrenterne gør. Hun laver først et kollisionscheck og finder ingen konflikter. Fordi hun kun sælger i Danmark det første år, vælger hun en dansk registrering i én vareklasse (beklædning) til 2.400 kr. i myndighedsgebyr. Et år senere begynder hun at sælge til Tyskland og Sverige og vælger da at udvide med en EU-varemærkeansøgning for at sikre sig mod, at nogen registrerer et lignende navn i andre EU-lande, før hun selv når det.
Sådan foregår en indsigelsessag
Har din ansøgning ligheder med et allerede registreret varemærke, kan indehaveren af det ældre mærke gøre indsigelse inden for den fastsatte frist efter offentliggørelsen af din ansøgning. Sagen behandles administrativt af Patent- og Varemærkestyrelsen, som vurderer, om der reelt er risiko for forveksling mellem de to mærker set ud fra en helhedsvurdering af navnelighed, produktlighed og den relevante forbrugerkreds. Bliver indsigelsen taget til følge, kan din ansøgning blive helt eller delvist afvist, mens en afvist indsigelse betyder, at din registrering fortsætter uændret.
Overvågning af dit varemærke efter registrering
En registrering er ikke ensbetydende med, at du automatisk bliver opmærksom på det, hvis andre senere forsøger at registrere et lignende mærke. Mange virksomheder abonnerer derfor på en overvågningstjeneste, der automatisk sammenligner nye ansøgninger med dit registrerede varemærke og advarer dig, hvis der dukker et potentielt forveksleligt mærke op, så du selv kan nå at gøre indsigelse inden for den fastsatte frist, før en konkurrerende registrering bliver endelig og dermed sværere at anfægte.
Hvad hvis nogen krænker dit varemærke?
Opdager du, at en konkurrent bruger et forveksleligt navn eller logo, kan du som registreret indehaver kræve, at krænkelsen ophører, og i mange tilfælde kræve erstatning eller vederlag for den uretmæssige brug. Første skridt er typisk et påkravsbrev til krænkeren, og lykkes det ikke at løse sagen i mindelighed, kan sagen indbringes for domstolene, hvor din registrering fungerer som det centrale bevis for din eksklusive ret.
Domænenavn og virksomhedsnavn: samme beskyttelse?
Mange iværksættere tror fejlagtigt, at et registreret domænenavn eller et CVR-registreret virksomhedsnavn i sig selv giver samme beskyttelse som et varemærke. Det gør det ikke: en domæneregistrering forhindrer blot andre i at bruge præcis samme domænenavn, og en CVR-registrering sikrer alene, at ingen anden virksomhed kan registreres med et identisk navn i Det Centrale Virksomhedsregister – ingen af delene giver dig en eksklusiv, håndhævelig ret mod, at en konkurrent bruger et lignende navn i sin markedsføring eller på sine produkter. Kun en formel varemærkeregistrering giver dig den brede, aktivt håndhævelige beskyttelse, der reelt er nødvendig for effektivt at kunne stoppe en konkret krænkelse fra en konkurrent.
Fejl at undgå ved varemærkeregistrering
- At springe kollisionschecket over og risikere en kostbar indsigelsessag
- At vælge for få vareklasser, så beskyttelsen ikke dækker fremtidig produktudvidelse
- At vente for længe med at registrere, mens andre kan nå at optage navnet først
- At glemme fornyelsesfristen hvert 10. år og miste retten
- At forveksle en virksomhedsregistrering (CVR) med en varemærkeregistrering – de giver ikke samme beskyttelse
Ofte stillede spørgsmål om varemærkeregistrering
Hvor meget koster det at registrere et varemærke i Danmark?
Myndighedsgebyret til Patent- og Varemærkestyrelsen er 2.400 kr. for første vareklasse i 2026, med tillægsgebyr for ekstra klasser. Bruger du en advokat eller et varemærkebureau, kommer der desuden et honorar oveni myndighedsgebyret.
Hvor lang tid tager en varemærkeregistrering?
Typisk 4-6 måneder, forudsat at ingen tredjepart gør indsigelse mod din ansøgning inden for indsigelsesfristen. Indsigelser kan forlænge processen betydeligt.
Skal jeg vælge dansk eller EU-varemærke?
Sælger du kun i Danmark, er en dansk registrering typisk billigst og mest robust. Planlægger du salg i flere EU-lande, kan et EU-varemærke fra start være mere omkostningseffektivt end flere separate registreringer.
Hvor længe gælder en varemærkeregistrering?
10 år ad gangen, hvorefter registreringen skal fornyes mod et fornyelsesgebyr. Der er ingen øvre grænse for, hvor mange gange du kan forny et varemærke.
Kan jeg registrere et varemærke uden advokat?
Ja, du kan indsende ansøgningen selv direkte til Patent- og Varemærkestyrelsen. Ved komplekse sager eller international udvidelse kan juridisk rådgivning dog reducere risikoen for fejl og indsigelser.
Kan jeg registrere et logo og et navn samtidig?
Ja, du kan enten registrere dem hver for sig som separate ordmærker og figurmærker, eller som et kombineret mærke i én ansøgning. Separate registreringer giver ofte bredere beskyttelse, men koster tilsvarende mere i samlede gebyrer over tid.
Hvordan beskytter jeg mit varemærke uden for EU?
Via Madridprotokollen kan du udpege lande uden for EU gennem én international ansøgning baseret på din danske eller EU-registrering, i stedet for at søge separat i hvert enkelt land.
Hvordan ved jeg, om andre forsøger at registrere et lignende mærke?
Ved at bruge en overvågningstjeneste, der automatisk sammenligner nye ansøgninger med dit registrerede varemærke, så du kan nå at gøre indsigelse inden for fristen, hvis der dukker et forveksleligt mærke op.
Hvad sker der, hvis en anden gør indsigelse mod min ansøgning?
Patent- og Varemærkestyrelsen vurderer, om der er risiko for forveksling ud fra navnelighed og produktlighed. Tages indsigelsen til følge, kan din ansøgning blive helt eller delvist afvist.
Giver et CVR-registreret virksomhedsnavn samme beskyttelse som et varemærke?
Nej, en CVR-registrering forhindrer kun identiske virksomhedsnavne i registret, mens et varemærke giver dig en bred, aktivt håndhævelig ret mod, at andre bruger et lignende navn i deres markedsføring.
Kan jeg registrere et generisk eller beskrivende ord som varemærke?
Kun sjældent. Rent beskrivende ord for den konkrete vare er svære at registrere, fordi konkurrenter har en legitim ret til frit at beskrive deres egne, tilsvarende produkter med de samme ord.
Kan jeg tabe retten til mit varemærke, hvis jeg ikke bruger det?
Ja, bruger du ikke dit registrerede varemærke reelt i mindst 5 sammenhængende år, kan en tredjepart kræve registreringen ophævet på grund af manglende brug, uanset hvor længe den oprindeligt har stået registreret. Det er derfor vigtigt rent faktisk at anvende mærket kommercielt, ikke blot lade det ligge registreret uden aktivitet, for eksempel blot for at blokere en konkurrent fra at bruge et lignende navn i sin egen markedsføring.
Har din virksomhed også en teknisk opfindelse, der skal beskyttes, kan du læse mere i vores guide til patent 2026. Beskytter du i stedet kreativt indhold som tekst eller design, opstår ophavsret automatisk uden registrering. Se også dkpto.dk om varemærker og euipo.europa.eu.