En fartbøde i 2026 starter ved 1.200 kr. for at køre 5-10 km/t for hurtigt og stiger hurtigt derfra — ved 16-20 km/t over grensen koster det 2.600 kr. Kører du mere end 30% over hastighedsgrænsen, får du automatisk et klip i kørekortet, og ved mere end 60% over risikerer du betinget frakendelse. Klip udløber efter 3 år, mens 3 klip inden for 3 år fører til, at kørekortet inddrages, og du skal bestaa en ny køreprøve.
Fartbøde-satser 2026
Bødens størrelse afhænger af, hvor mange kilometer i timen du kører over den gaeldende hastighedsgrænse, og satserne stiger trinvist for hvert interval. Ved 5-10 km/t over betaler du 1.200 kr., ved 11-15 km/t over stiger det til omkring 1.800 kr., og ved 16-20 km/t over lander bøden på 2.600 kr. Overskrider du hastighedsgrænsen med mere end 20 km/t, stiger bøden yderligere for hvert ekstra interval, og fra et bestemt niveau kombineres den høje bøde ofte med et automatisk klip i kørekortet. Satserne er landsdaekkende og gælder uanset hvilket politikreds eller vejtype, du bliver stoppet på, så en fartbøde i København koster det samme som en tilsvarende overtrédelse på en landevej i Jylland.
Klip i kørekortet: hvornår?
Klip udløses automatisk, når du kører mere end 30% over den skiltede hastighedsgrænse — det er en fast regel i færdselsloven, som politiet ikke har mulighed for at fravige efter eget skøn. Får du 3 klip inden for en periode på 3 år, mister du automatisk kørekortet og skal bestaa en ny køreprøve, både teoretisk og praktisk, for at få det tilbage. Klippene registreres centralt, så selv hvis du skifter bopael eller politikreds, følger de dig, indtil de udløber 3 år efter overtrædelsesdatoen. Nyudlærte bilister med kørekort på prøve i de første 3 år rammes typisk haardere — for dem kan et enkelt klip i visse tilfælde være nok til at udløse inddragelse af kørekortet.
Betinget frakendelse
Du får betinget frakendelse af kørekortet, hvis du kører mere end 60% over hastighedsgrænsen, eller hvis du kører 160 km/t eller derover, uanset hvilken vejtype du befinder dig på. Betinget frakendelse betyder, at du beholder dit kørekort, men får en prøvetid på typisk 3 år — begaar du en ny færdselsforseelse af tilsvarende eller grovere karakter inden for prøvetiden, mister du automatisk kørekortet med det samme uden yderligere retssag. Betinget frakendelse fungerer altså som en alvorlig advarsel: første gang slipper du med at beholde kørekortet, men chancen er brûugt, hvis det sker igen inden for prøvetiden.
Ubetinget frakendelse
Ubetinget frakendelse indtraeder ved endnu grovere overtrædelser — typisk mere end 100% over hastighedsgrænsen eller hastigheder på 200 km/t eller derover, uanset vejtype. Her inddrages kørekortet med det samme, og sagerne følges ofte af en bøde kombineret med fængselsstraf eller betinget fængsel, afhængigt af sagens konkrete omstaendigheder og eventuelle skaerpende forhold. Efter en periode uden kørekort skal du bestaa en ny køreprøve for at få det tilbage, og i særligt alvorlige sager kan retten også fastsætte en særlig kørselaftest eller kraeve, at du gennemgår et kørselsforløbskursus, før kørekortet udleveres igen.
Automatisk færdselskontrol (ATK)
Automatisk trafikkontrol, ATK, er de faste og mobile fartkameraer, der måler hastighed uden fysisk politibetjening til stede. Overskrider du hastighedsgrænsen foran et ATK-kamera, sendes bøden automatisk til din adresse baseret på nummerpladeaflaesning, og du kan derfor blive rammet, selv hvis du ikke bliver stoppet direkte. ATK-kameraer opstilles typisk på strækninger med høj ulykkesfrekvens eller haaptige hastighedsoverskridelser, og deres placering offentliggøres delvist på forhaand som en del af en forebyggende strategi — formålet er at få bilister til at sænke farten generelt, ikke kun på selve kontrolstedet.
Regneeksempel: Lars kører for stjaerkt på motorvejen
Lars kører 155 km/t på en motorvej med hastighedsgrænse 130 km/t — en overskridelse på 25 km/t, svarende til knap 20%. Han får en bøde på 2.600 kr., men undgår klip, da overskridelsen ligger under 30%-grensen. Havde Lars i stedet kørt 175 km/t — en overskridelse på 35%, over 30%-grensen — ville han automatisk have fået et klip i kørekortet oveni en højere bøde. Kørte han 215 km/t, mere end 60% over grensen, ville han stå til betinget frakendelse af kørekortet med en prøvetid på 3 år, hvor selv en mindre efterfølgende forseelse kunne koste ham kørekortet helt.
Hvad hvis du er uenig i bøden?
Mener du, at målingen er forkert, eller at der er sket en fejl i sagsbehandlingen, kan du naegte at vedtage bøden, hvorved sagen sendes videre til domstolene i stedet for at blive afgjort administrativt. Det er en alvorlig beslutning at overveje grundigt, da en retssag kan medføre yderligere sagsomkostninger, hvis du taber, mens du til gengaeld har mulighed for at få prøvet konkrete tekniske indsigelser mod maalingen, for eksempel om fartkameraet var korrekt kalibreret. De fleste bøder vedtages dog uden videre, da danske fartkameraer og politiets måleudstyr er underlagt strenge kalibreringskrav, som sjældent giver anledning til reel tvivl om maalingens korrekthed.
| Overskridelse | Bøde (ca.) | Konsekvens |
|---|---|---|
| 5-10 km/t | 1.200 kr. | Ingen klip |
| 16-20 km/t | 2.600 kr. | Klip hvis over 30% af grensen |
| Over 60% af grensen / 160+ km/t | Høj bøde | Betinget frakendelse |
| Over 100% af grensen / 200+ km/t | Bøde + evt. straf | Ubetinget frakendelse |
Ofte stillede spørgsmål
Hvor meget koster det at køre 20 km/t for stjaerkt?
En overskridelse på 16-20 km/t koster typisk omkring 2.600 kr. i bøde. Overskridelsen udløser desuden klip i kørekortet, hvis den udgør mere end 30% af den skiltede hastighedsgrænse.
Hvad er klip i kørekortet?
Klip er en automatisk registreret advarsel, du får ved hastighedsoverskridelser på over 30% af grensen. Får du 3 klip inden for 3 år, mister du kørekortet og skal bestaa en ny køreprøve for at få det tilbage.
Hvad er forskellen på betinget og ubetinget frakendelse?
Ved betinget frakendelse beholder du kørekortet, men får en prøvetid på typisk 3 år. Ved ubetinget frakendelse inddrages kørekortet med det samme, og du skal bestaa en ny prøve for at få det tilbage.
Kan man klage over en fartbøde fra et fartkamera?
Ja, du kan naegte at vedtage bøden, hvorved sagen sendes til domstolene. Det er dog en alvorlig beslutning, da du risikerer yderligere sagsomkostninger, hvis retten stadfæster målingens korrekthed.
Rammer klip haardere for nyudlærte bilister?
Ja, i prøveperioden på de første 3 år efter man har fået kørekort gælder der ofte skaerpede regler, hvor selv færre eller mindre alvorlige overtrædelser kan føre til, at kørekortet inddrages hurtigere end for erfarne bilister.
Udløber klip nogensinde?
Ja, hvert klip udløber 3 år efter datoen for overtrædelsen. Kun klip, der stadig er aktive på tidspunktet for en ny overtrædelse, taeller med i vurderingen af, om graensen på 3 klip er nået.
Fartbøder i skærpede områder: skoler, veje og vejarbejde
Visse områder har skærpede regler for hastighedsovertrædelser, hvor bøden kan blive fordoblet eller mere. Det gælder blandt andet skoleveje i myldretiden, hvor politiet ofte prioriterer ekstra kontrol af hensyn til børns sikkerhed, og aktive vejarbejdsområder, hvor arbejdere befinder sig tæt på trafikken. Kører du for hurtigt gennem et vejarbejdsområde med reduceret hastighedsgrænse, kan bod være markant højere end den almindelige sats for samme km/t-overskridelse på en normal vej, netop fordi risikoen for alvorlige ulykker er større i disse zoner. Det samme gælder ofte i tunneler og på broer, hvor konsekvenserne af en ulykke kan være særligt alvorlige, og hvor myndighederne derfor haandhaever hastighedsgraenserne særligt strengt.
Færdselsforseelser der taeller sammen med fart
Bliver du stoppet for fartoverskridelse, mens du samtidig begaar andre færdselsforseelser — for eksempel telefon i haanden, manglende sikkerhedssele eller spæritus — laegges sagerne som udgangspunkt sammen i den samlede vurdering, hvilket kan påvirke både bødens størrelse og risikoen for frakendelse. Politiet vurderer sagen som en helhed, og flere samtidige forseelser kan i visse tilfælde føre til, at en sag, der isoleret set kun ville udløse en bøde, i stedet ender med klip eller endda frakendelse, fordi det samlede billede af kørslen vurderes som særligt hensynsløst. Det er derfor ikke kun selve hastigheden, der er afgørende, men også den samlede adfærd under kontrollen og kørslen op til den.
Fartbøde for udenlandske køretøjer og kørekort
Bliver du stoppet for fartoverskridelse i Danmark med et udenlandsk kørekort, gaelder de samme danske satser og regler som for danske bilister, og bøden skal som udgangspunkt betales på stedet eller inden for en kort frist, hvis du ikke har fast bopæl i Danmark. Klip og frakendelse registreres i det danske system, men kan i visse tilfælde også få konsekvenser i dit hjemland via EU’s udvekslingsaftaler om grove trafikforseelser på tværs af graenser. Danske bilister, der får en fartbøde i udlandet, kan tilsvarende risikere, at den udenlandske bøde inddrives i Danmark, afhængigt af hvilket land der er tale om og de gaeldende aftaler mellem landene.
Kan man få fartbøde for at køre for langsomt?
Ja, selvom det er sjældnere, kan man i særlige tilfælde blive sanktioneret for at køre unaturligt langsomt på en vej, hvor det skaber farlige situationer for den øvrige trafik — for eksempel ved at genere overhalingsmuligheder eller skabe kolonner unødigt.
Bliver fartbøder reguleret hvert år?
Ja, taksterne for fartbøder justeres periodisk af Justitsministeriet, så det er altid en god ide at tjekke de nyeste satser, hvis du har brug for en præcis vurdering af, hvad en konkret hastighedsoverskridelse koster i det aktuelle år.
Konsekvenser for førerens forsikring
En fartbøde påvirker som udgangspunkt ikke direkte prisen på din bilforsikring, men gentagne alvorlige trafikforseelser — særligt dem der fører til klip eller frakendelse — kan få forsikringsselskaber til at genvurdere din risikoprofil ved førstkommende fornyelse af policen. Nogle selskaber spørger direkte ind til kørekortstatus og eventuelle frakendelser, når du tegner en ny bilforsikring, og et svar, der ikke stemmer overens med virkeligheden, kan i værste fald føre til, at selskabet afviser at udbetale erstatning ved en senere skade. Har du fået frakendt kørekortet og senere faaet det tilbage, kan det derfor være en god ide at være åben om det over for dit forsikringsselskab, frem for at risikere en afvist skadesag laengere fremme.
Fartbøde til erhvervschauffører og firmabiler
Kører du firmabil eller erhvervsmæssigt som chauffør, er det som udgangspunkt dig personligt som fører, der haefter for både bøde og eventuelle klip, ikke arbejdsgiveren — medmindre en anden aftale er indgået. En frakendelse af kørekortet kan dog have langt større konsekvenser for erhvervschauffører, da det direkte forhindrer dem i at udføre deres arbejde, hvilket i visse tilfælde kan føre til opsigelse, hvis stillingen kraever et gyldigt kørekort. Mange transportvirksomheder har derfor egne interne politikker for hastighedsoverholdelse, ofte kombineret med kørselsdata fra GPS-udstyr i firmabilerne, som både bruges til at forebygge fartbøder og til at dokumentere sikker kørsel over for kunder og forsikringsselskaber.
Skal man selv betale fartbøden, hvis man kører firmabil?
Ja, som hovedregel er det føreren af bilen, der haefter personligt for både bøde og eventuelle klip i kørekortet, uanset om bilen ejes af en arbejdsgiver. Arbejdsgiveren kan vælge at daekke bøden, men er ikke forpligtet til det.
Kan man miste sit arbejde ved frakendelse af kørekortet?
Ja, hvis dit arbejde forudsaetter et gyldigt kørekort — for eksempel som chauffør eller sælger med mange kørte kilometer — kan en frakendelse i praksis gøre det umuligt at udføre dine arbejdsopgaver og dermed føre til opsigelse, afhængigt af ansaettelsesforholdets vilkaar.
Hvordan fungerer prikreglerne for nyudlærte bilister nøjagtigt?
I de første 3 år efter du har fået kørekort, er du på kørekort på prøve, hvor visse alvorlige forseelser kan føre til hurtigere inddragelse end for erfarne bilister med et etableret kørselsmønster. Systemet skal motivere nye bilister til ekstra forsigtighed i de første, mest ulykkesudsatte år bag rattet, hvor statistisk set flest alvorlige ulykker sker blandt netop denne gruppe.
Hvor kan man se sine egne klip i kørekortet?
Du kan få overblik over dine registrerede forhold ved at kontakte politiet eller via digitale selvbetjeningsløsninger, hvor du kan logge ind med MitID og se din kørekortstatus, herunder eventuelle aktive klip og deres udløbsdato.
Læs også om, hvordan du klager over en parkeringsbøde. Se hele overblikket i vores oversigt om bil, kørekort og transport.