Løngrænsen i beløbsordningen er 552.000 kr. om året i 2026, mens den supplerende beløbsordning kræver mindst 446.000 kr. Kun grundløn, arbejdsgiverbetalt pension og feriepenge tæller med — kost, logi og firmabil holdes udenfor. Ansøgningen koster 6.810 kr. og behandles af SIRI via nyidanmark.dk.
Beløbsordningen er en af de mest brugte veje til arbejdstilladelse for tredjelandsstatsborgere, fordi den ikke stiller krav om en bestemt uddannelse eller et bestemt fag — kun om lønnen er høj nok. Ordningen findes i to udgaver: den almindelige beløbsordning og den supplerende beløbsordning, som har en lavere løngrænse, men til gengæld stiller flere betingelser. Denne guide gennemgår satserne for 2026, hvordan lønnen beregnes, og hvad du gør, hvis du ligger tæt på grænsen.
Fordelen ved beløbsordningen frem for positivlisten er, at den er fagneutral: det er lønnen, der afgør, om du kan få arbejdstilladelsen, ikke hvilken branche eller stillingsbetegnelse du har. Det gør ordningen forudsigelig for både ansøger og arbejdsgiver, fordi man ikke behøver at afvente en halvårlig opdatering af en liste for at vide, om man opfylder kravene. Det gør ordningen særligt relevant for specialister, ledere og andre højtlønnede medarbejdere, hvis fag ikke nødvendigvis er ramt af generel mangel på arbejdskraft, men hvor den enkelte arbejdsgiver alligevel har svært ved at finde den rette profil i Danmark eller resten af EU.
Aktuelle satser for beløbsordningen i 2026
| Ordning | Løngrænse 2026 | Ekstra betingelser |
|---|---|---|
| Beløbsordningen (almindelig) | 552.000 kr./år | Ingen krav om ledighedstal eller opslag af stilling |
| Supplerende beløbsordning | 446.000 kr./år | Ledighed under 3,75 % + stilling opslået mindst 2 uger på Jobnet og EURES |
Beløbet reguleres én gang om året, normalt med virkning fra 1. januar, så det følger den generelle lønudvikling i Danmark. Ligger din løn under 446.000 kr., kan du i stedet undersøge, om din stilling står på en af positivlisterne, som ikke har et lønkrav.
Hvorfor blev løngrænsen sænket, og hvad betyder det for dig?
Før 2025-reformen lå løngrænsen i beløbsordningen markant højere, hvilket i praksis udelukkede mange kvalificerede ansøgere, som danske virksomheder gerne ville ansætte, men hvis løn ikke nåede det tidligere niveau. Formålet med at indføre en ny, lavere grænse og samtidig tilføje den supplerende beløbsordning var at gøre det lettere for virksomheder i brancher med reel mangel på arbejdskraft at rekruttere internationalt, uden at gå på kompromis med princippet om, at udenlandsk arbejdskraft skal aflønnes på niveau med det danske arbejdsmarked. Den supplerende ordnings krav om lav ledighed og forudgående jobopslag er indsat som en sikkerhedsventil, så ordningen ikke bruges i perioder eller brancher, hvor der reelt er ledig dansk eller europæisk arbejdskraft til stillingen.
Hvordan beregnes lønnen efter beløbsordningen?
SIRI ser kun på den kontante del af lønnen, når de vurderer, om du opfylder løngrænsen. Beregningen tager udgangspunkt i den årlige bruttoløn før skat, som skal fremgå direkte og utvetydigt af ansættelseskontrakten, gerne som et konkret månedligt eller årligt kronebeløb frem for en procentsats eller et interval. Med i beregningen tæller grundlønnen, arbejdsgiverens pensionsbidrag og udbetalte feriepenge eller feriegodtgørelse. Uden for beregningen holdes personalegoder som firmabil, fri telefon, kost og logi, fri bolig og bonusordninger, der er betingede eller usikre. Det betyder i praksis, at to ansættelseskontrakter med samme samlede værdi kan give forskelligt resultat, hvis den ene indeholder flere naturalieydelser end den anden. Arbejdsgivere, der ønsker at gøre en pakke attraktiv med firmabil eller sundhedsforsikring, bør derfor være opmærksomme på, at disse goder skal lægges oveni en løn, der i sig selv opfylder grænsen — de kan ikke bruges til at «løfte» en for lav kontant løn op til det krævede niveau.
Regneeksempel: Beregning af løngrænsen for Ahmed
Ahmed får tilbudt en stilling som logistikchef med en månedsløn på 38.000 kr., et arbejdsgiverbetalt pensionsbidrag på 3.800 kr. om måneden og feriepenge svarende til 12,5 % af lønnen. Grundlønnen giver 456.000 kr. om året, pensionsbidraget lægger yderligere 45.600 kr. oveni, og feriepengene bidrager med cirka 57.000 kr. Samlet lander Ahmeds beregnede årsløn på omkring 558.600 kr., hvilket ligger over grænsen på 552.000 kr. i den almindelige beløbsordning. Havde arbejdsgiveren i stedet tilbudt en fri bil til en tilsvarende værdi frem for kontant løn, ville Ahmed ikke have opfyldt kravet, fordi personalegoder ikke tæller med. Havde Ahmeds beregnede løn i stedet ligget på 540.000 kr., altså under grænsen på 552.000 kr., ville han i stedet skulle undersøge, om han opfyldte den supplerende beløbsordnings krav på 446.000 kr., eller om stillingen «logistikchef» eventuelt kunne matche en af positivlisterne.
Typiske brancher, der bruger beløbsordningen
Beløbsordningen bruges bredt på tværs af brancher, men er særligt udbredt inden for IT og tech, hvor lønniveauet ofte i sig selv ligger over løngrænsen, uden at stillingen nødvendigvis står på positivlisten. Det samme gælder for ledelses- og specialiststillinger inden for finans, ingeniørvirksomheder og medicinalindustrien, hvor virksomheder rekrutterer internationalt for at tiltrække specifik erfaring, som ikke altid findes i tilstrækkeligt omfang på det danske arbejdsmarked. Mindre og mellemstore virksomheder bruger typisk beløbsordningen frem for fast-track-ordningen, fordi de ikke har volumen nok i deres internationale rekruttering til, at en forudgående SIRI-certificering kan betale sig.
Beløbsordningen sammenlignet med positivlisten og fast-track
Hvor beløbsordningen udelukkende ser på lønnen, ser positivlisten på faget, uanset lønniveau. Det betyder, at en nyuddannet sygeplejerske med en relativt beskeden startløn kan få arbejdstilladelse via positivlisten, selvom lønnen ligger langt under 446.000 kr., fordi faget står på listen over mangelfag. Omvendt kan en højtlønnet specialist inden for et fag, der ikke er ramt af mangel, alligevel få arbejdstilladelse via beløbsordningen udelukkende på baggrund af lønnen. Fast-track-ordningen er ikke et alternativ til beløbsordningen, men en hurtigere sagsgang for de virksomheder, der i forvejen er certificeret hos SIRI — beløbssporet og det supplerende beløbsspor under fast-track følger præcis de samme løngrænser, som er beskrevet i denne artikel.
Sådan søger du under beløbsordningen
- Opret sagen på nyidanmark.dk under «Beløbsordningen» eller «Supplerende beløbsordning», afhængigt af hvilken løngrænse din stilling opfylder.
- Upload en underskrevet ansættelseskontrakt med lønnen angivet i konkrete kronebeløb, ikke kun procentsatser eller vage formuleringer om «markedsløn».
- Betal gebyret på 6.810 kr. online med betalingskort — sagen bliver først taget under behandling, når betalingen er registreret.
- Ved den supplerende ordning: vedlæg dokumentation for, at stillingen har været slået op i mindst to uger på både Jobnet og EURES-jobportalen.
- Book tid til biometri hos en dansk repræsentation eller i Danmark, typisk inden for 14 dage efter du er blevet bedt om det.
- Vent på SIRIs afgørelse, som du modtager via Digital Post eller mail, og hold øje med, om SIRI beder om supplerende dokumentation undervejs.
Historisk udvikling i løngrænsen
Beløbsordningens grænse har historisk ligget markant højere end i dag. Efter en politisk reform i 2025 blev løngrænsen sænket betydeligt for at gøre det lettere for danske virksomheder at rekruttere internationalt kvalificeret arbejdskraft uden om positivlisterne. Samtidig blev den supplerende beløbsordning indført som en ny, lavere tærskel, betinget af en sund ledighedssituation i Danmark. Reguleringen sker fortsat årligt, så det er vigtigt altid at tjekke den aktuelle sats på nyidanmark.dk, inden du indgår en ansættelseskontrakt, der skal danne grundlag for en ansøgning. Erfaringen fra tidligere reguleringer viser, at satsen typisk justeres med nogle få procent op eller ned fra år til år i takt med den generelle lønudvikling, men at større politiske reformer som den i 2025 kan ændre grænsen langt mere markant på én gang. Arbejdsgivere, der planlægger rekruttering flere måneder frem, bør derfor indregne en vis usikkerhed om den præcise løngrænse på det tidspunkt, hvor ansøgningen rent faktisk indsendes.
Skift af arbejdsgiver under beløbsordningen
Din arbejdstilladelse efter beløbsordningen er knyttet til den konkrete stilling og arbejdsgiver, du søgte under. Får du et nyt jobtilbud hos en anden arbejdsgiver, mens du allerede har opholdstilladelse, skal du søge en ny arbejdstilladelse til den nye stilling, før du starter i det nye job — det gælder også, selvom den nye løn fortsat ligger over løngrænsen. SIRI skal med andre ord godkende både den nye arbejdsgiver og de nye ansættelsesvilkår, og du må ikke skifte job og fortsætte på den gamle tilladelse, heller ikke selvom det nye job objektivt set er en forbedring. Undtagelsen er, hvis du i mellemtiden har opnået permanent opholdstilladelse, som giver fri adgang til det danske arbejdsmarked uden yderligere ansøgning ved jobskifte.
Kan familien komme med under beløbsordningen?
Ja. Beløbsordningen giver ret til familiesammenføring for ægtefælle, registreret partner eller fast samlever samt hjemmeboende børn under 18 år. Familiemedlemmerne søger deres egen sag, men kan som udgangspunkt indgive ansøgningen samtidig med din, og en medfølgende ægtefælle får typisk fri adgang til det danske arbejdsmarked uden selv at skulle opfylde et lønkrav.
Forlængelse af tilladelsen efter beløbsordningen
Nærmer din nuværende arbejdstilladelse sig udløb, skal du søge om forlængelse hos SIRI, inden fristen udløber. Ved forlængelsen gælder den løngrænse, der er aktuel på ansøgningstidspunktet — ikke den, der gjaldt, da du oprindeligt fik tilladelsen. Er løngrænsen steget siden din første ansøgning, og din løn ikke er fulgt med, risikerer du derfor afslag på forlængelsen, selvom du opfyldte kravet dengang. Det er en god idé løbende at holde din løn opdateret i forhold til den aktuelle sats, især hvis du nærmer dig grænsen, og drøfte en eventuel lønregulering med din arbejdsgiver god tid før forlængelsen skal indsendes.
Fejl at undgå, når du søger under beløbsordningen
- At medregne firmabil, fri telefon eller andre naturalieydelser i lønnen, når du selv beregner, om du opfylder grænsen — SIRI ser udelukkende på den kontante del.
- At bruge en bruttoløn, der inkluderer en usikker eller resultatafhængig bonus, som reelt kan udeblive og dermed ikke bør indgå i beregningen.
- At glemme dokumentationskravene til den supplerende beløbsordning, herunder bevis for, at stillingen har været slået op i mindst to uger på både Jobnet og EURES-jobportalen.
- At vente med at søge om forlængelse, til løngrænsen allerede er steget, uden at lønnen er fulgt med — tjek altid den aktuelle sats i god tid.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad sker der, hvis min løn falder under grænsen efter godkendelsen?
Hvis din løn efterfølgende sættes ned, kan det få betydning for en forlængelse af tilladelsen, da SIRI kontrollerer lønvilkårene igen. Bliver du opmærksom på en varig lønnedgang, bør du kontakte SIRI, da det kan udløse en vurdering af, om betingelserne for opholdet fortsat er opfyldt.
Tæller bonus med i løngrænsen?
Kun garanteret og udbetalt bonus, der fremgår direkte af kontrakten som en fast del af lønnen, kan medregnes. Usikker eller resultatafhængig bonus, som kan udeblive, tæller som udgangspunkt ikke med i SIRIs beregning af, om løngrænsen er opfyldt.
Kan jeg skifte fra den supplerende ordning til den almindelige beløbsordning?
Ja, hvis din løn senere stiger til over 552.000 kr. om året, kan du søge om at overgå til den almindelige beløbsordning, som ikke stiller krav om ledighedstal eller opslag af stillingen. Det kan være relevant, hvis du ønsker at skifte arbejdsgiver senere.
Gælder løngrænsen for deltidsansættelser?
Beløbsordningen forudsætter som udgangspunkt fuldtidsbeskæftigelse. Ved deltid vurderer SIRI sagen konkret, men den årlige løngrænse skal som hovedregel stadig være opfyldt, hvilket i praksis gør ordningen vanskelig at bruge til reelle deltidsstillinger.
Hvor finder jeg den præcise, opdaterede løngrænse?
Den gældende sats offentliggøres og opdateres løbende på nyidanmark.dk under beløbsordningen. Da satsen reguleres årligt, bør du altid tjekke siden, umiddelbart inden du indsender en ansøgning eller udarbejder en ansættelseskontrakt.
Kan jeg selv søge, eller skal min arbejdsgiver gøre det?
Du kan som ansøger selv oprette og indsende sagen på nyidanmark.dk, men din arbejdsgiver skal under alle omstændigheder bidrage med en arbejdsgivererklæring og dokumentation for ansættelsesvilkårene. I praksis samarbejder de fleste ansøgere og arbejdsgivere tæt om at samle den nødvendige dokumentation, selvom det formelt er dig, der er ansøger i sagen.
Gælder samme løngrænse for alle aldersgrupper?
Ja, beløbsordningen og den supplerende beløbsordning skelner ikke mellem ansøgerens alder. Løngrænsen er den samme, uanset om du er nyuddannet eller en erfaren specialist, så længe den kontante løn i ansættelseskontrakten opfylder kravet på ansøgningstidspunktet.
For et fuldstændigt overblik anbefaler vi hovedguiden om arbejdstilladelse i Danmark 2026. Læs også om positivlisten 2026, hvis din løn ligger under grænserne beskrevet her.