Familiesammenføring med børn 2026

Børn under 15 år, der følger med en forælder til Danmark, sammenføres normalt uden selvstændige integrationskrav, mens børn mellem 15 og 17 år kan blive underlagt en konkret integrationsvurdering, hvis der er gået lang tid, siden forælderen bosatte sig i Danmark. Børn, der fylder 18 år, betragtes juridisk som voksne og kan ikke længere sammenføres i børnekategorien. Reglerne fremgår af udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2.

Hvilke børn kan blive familiesammenført?

Familiesammenføring med børn omfatter mindreårige biologiske børn og i visse tilfælde adoptivbørn, der skal bo hos en forælder med lovligt ophold i Danmark. Det gælder både situationer, hvor et barn følger med en forælder, der selv søger familiesammenføring med sin ægtefælle, og situationer, hvor et barn efterfølgende søger om at komme til en forælder, der allerede bor i Danmark – for eksempel efter en skilsmisse, hvor den anden forælder i hjemlandet ikke længere kan tage sig af barnet. Stedbørn og plejebørn kan i særlige tilfælde også komme i betragtning, men kræver typisk yderligere dokumentation for det reelle forældreforhold og forsørgelsesansvaret. Er begge forældre bosat uden for Danmark, mens barnet skal sammenføres med kun den ene, skal der som udgangspunkt foreligge samtykke fra den forælder, der ikke flytter med, eller dokumentation for forældremyndighedsforhold.

Aldersgrænser og forskellen på under og over 15 år

Den vigtigste skillelinje i praksis går ved 15-års-alderen. Børn under 15 år, der søger sammen med eller kort efter en forælder, vurderes normalt uden et selvstændigt integrationskrav – hovedfokus er her på at dokumentere forældreforholdet og forsørgelsesevnen. Børn mellem 15 og 17 år kan derimod blive underlagt en konkret vurdering af deres tilknytning til Danmark, særligt hvis der er gået flere år, siden den herboende forælder selv fik opholdstilladelse, og barnet i mellemtiden er vokset op i hjemlandet hos den anden forælder eller andre familiemedlemmer. Baggrunden for denne skærpede vurdering er et ønske om at undgå, at ældre teenagere først hentes til Danmark sent i deres opvækst, hvor integrationsmulighederne i skole og samfund er markant ringere end for yngre børn. Fylder barnet 18 år, inden sagen er afgjort, eller allerede ved ansøgningstidspunktet, kan sammenføring i børnekategorien ikke længere finde sted.

Hvad indebærer integrationsvurderingen for teenagere?

Integrationsvurderingen for børn mellem 15 og 17 år er en samlet, konkret vurdering af, om barnet forventes at kunne integreres i Danmark uden urimelige vanskeligheder. Sagsbehandleren lægger vægt på forhold som, hvor barnet hidtil har boet, gået i skole og haft sit sociale liv, hvor tæt kontakt barnet allerede har til den herboende forælder og eventuelle søskende i Danmark, samt om der er praktiske eller sproglige barrierer, der kan gøre en sen sammenføring særligt vanskelig. Har barnet eksempelvis boet størstedelen af sit liv hos den anden forælder i hjemlandet med begrænset kontakt til Danmark, kan det tale imod en godkendelse, mens regelmæssige besøg, telefonisk kontakt og en dokumenteret plan for skolegang og fritidsliv i Danmark taler for. Vurderingen er sagsspecifik, og der findes ikke en fast facitliste – det er derfor vigtigt at dokumentere barnets konkrete tilknytning så grundigt som muligt.

Skolegang og integration efter ankomst

Når et barn får opholdstilladelse og flytter til Danmark, gælder den almindelige undervisningspligt fra 6-årsalderen på samme måde som for danske børn, og kommunen har pligt til at anvise en skoleplads, typisk i form af en modtageklasse, hvor barnet undervises intensivt i dansk, inden det sluses ud i en almindelig klasse. Overgangen kan tage fra få måneder til et par år, afhængigt af barnets alder, tidligere skolegang og sprogforudsætninger. For teenagere, der kommer til Danmark sent i deres skoleforløb, kan overgangen være særligt udfordrende, både fagligt og socialt, hvilket er en del af baggrunden for, at integrationsvurderingen for netop denne aldersgruppe vægtes tungere i selve opholdssagen. Kommunen tilbyder normalt også en sundhedsundersøgelse og en indledende samtale med familien kort efter ankomsten for at kortlægge eventuelle særlige behov, som skolen eller andre kommunale tilbud bør tage højde for.

Særlige regler ved flygtningeforældre

Er den herboende forælder flygtning, gælder der i visse tilfælde andre tidsfrister og krav end for øvrige opholdshavere. Konventionsflygtninge har normalt relativt let adgang til at få deres børn sammenført uden lang ventetid, mens personer med midlertidig beskyttelsesstatus kan være underlagt en ventetid, før familiesammenføring med børn kan finde sted, medmindre ganske særlige grunde taler for en hurtigere sammenføring – for eksempel hvis barnet står helt uden omsorgsperson i hjemlandet. Reglerne for flygtninges familiesammenføring ændres løbende af Folketinget og afhænger desuden af den konkrete beskyttelsesstatus, så det er afgørende at få den præcise frist og de gældende betingelser bekræftet direkte hos Udlændingestyrelsen eller en advokat med speciale i udlændingeret i den enkelte sag.

Dokumenter til en børnesammenføringssag

• Barnets fødselsattest med angivelse af begge forældre
• Dokumentation for forældremyndighed, hvis forældrene ikke bor sammen
• Samtykkeerklæring fra den forælder, der ikke flytter med barnet til Danmark
• Dokumentation for den herboende forælders opholdsgrundlag i Danmark
• Boligdokumentation, der viser plads til barnet i husstanden
• For børn 15-17 år: dokumentation for kontakt til Danmark, skolegang og sociale forhold

Hvad hvis den anden forælder ikke giver samtykke?

Har den forælder, der bliver tilbage, del i forældremyndigheden, kræves som udgangspunkt dennes samtykke til, at barnet flytter til Danmark. Nægter den anden forælder at give samtykke, kan sagen blive markant mere kompliceret og kan i praksis kræve en forudgående afgørelse om forældremyndighed fra en domstol eller relevant myndighed i barnets hjemland, før Udlændingestyrelsen kan tage stilling til opholdstilladelsen. Har den herboende forælder derimod eneforældremyndighed, eller er den anden forælder død, ukendt eller fraskrevet sin forældremyndighed, forenkles processen betydeligt, da der ikke skal indhentes samtykke fra en anden part. I sager med uenighed om forældremyndighed anbefales det kraftigt at søge juridisk rådgivning, både i barnets hjemland og i Danmark, inden ansøgningen om familiesammenføring indgives.

Adoption og plejebørn: hvad gælder særligt?

Adopterede børn kan blive familiesammenført på lige fod med biologiske børn, forudsat at adoptionen er gennemført lovligt og anerkendes efter dansk ret – internationale adoptioner, der ikke følger Haagerkonventionens regler, kan i visse tilfælde kræve yderligere dokumentation eller en supplerende vurdering fra Ankestyrelsen, før adoptionen anerkendes fuldt ud i Danmark. Plejebørn står i en mere kompliceret situation, da et plejeforhold juridisk set ikke er det samme som forældremyndighed eller adoption, og det kræver derfor typisk en grundig dokumentation af det reelle omsorgsforhold samt eventuelt en afgørelse fra en relevant myndighed i hjemlandet, der bekræfter plejeforholdets varighed og karakter. I begge tilfælde anbefales det at søge konkret vejledning hos Udlændingestyrelsen tidligt i processen, da denne type sager ofte tager længere tid at få afklaret end en almindelig sammenføring med et biologisk barn.

Praktiske tips til en stærk ansøgning

• Saml dokumentation for kontakten til barnet løbende – billeder, videoopkald og rejser – frem for kun at forsøge at rekonstruere det hele lige før ansøgningen
• Sørg for, at samtykkeerklæringen fra den anden forælder er formelt korrekt underskrevet og eventuelt legaliseret efter hjemlandets regler
• Beskriv konkret, hvordan barnets skolegang og fritidsliv skal se ud i Danmark, særligt for børn i alderen 15-17 år
• Tjek boligens størrelse i BBR-registret, så husstandens samlede antal personer, inklusive det kommende barn, er dækket
• Kontakt kommunen tidligt for at forberede skoleplads og eventuel sundhedsundersøgelse, så overgangen bliver så glidende som muligt

Regneeksempel: Familien Nkomos sammenføring

Grace har boet i Danmark i 4 år og har netop fået permanent opholdstilladelse. Hendes to børn, på 8 og 16 år, bor hos deres far i hjemlandet. Faderen giver sit samtykke til, at begge børn flytter til Danmark. Den 8-årige søn vurderes uden selvstændigt integrationskrav, da han er under 15 år, og sagen godkendes forholdsvis hurtigt, når dokumentationen for forældremyndighed og bolig er på plads. Den 16-årige datter skal derimod igennem en konkret integrationsvurdering, fordi hun er over 15 år og har boet hele sit liv i hjemlandet med kun sporadisk kontakt til Grace. Familien vælger derfor at dokumentere regelmæssige videoopkald, tidligere besøg i Danmark og en konkret plan for datterens skolegang, hvilket samlet styrker sagen betydeligt.

Søskende: gælder samme regler?

Sammenføring af søskende er en langt snævrere kategori end sammenføring af egne børn og forudsætter normalt, at søskende deler forældre eller har et dokumenteret plejeforhold, samt at der er tale om en reel familiemæssig afhængighed – for eksempel hvis en ældre søskende har fungeret som primær omsorgsperson for en yngre bror eller søster efter forældrenes død eller fravær. Almindelige søskende, der blot ønsker at bo i samme land, uden et sådant afhængighedsforhold, har ikke krav på familiesammenføring efter denne kategori. Sager om søskendesammenføring vurderes altid konkret og individuelt, og det anbefales at søge juridisk rådgivning, hvis situationen ikke klart falder inden for de almindelige kategorier for forældre-barn-forhold.

EU-borgeres børn: lempeligere regler

Er den herboende forælder EU-/EØS-borger, der arbejder, studerer eller er selvforsørgende i Danmark, gælder EU-reglerne i stedet for de nationale regler beskrevet ovenfor. Under EU-reglerne kan børn op til 21 år – og i visse tilfælde ældre børn, der stadig forsørges af forælderen – følge med uden den skærpede integrationsvurdering, der gælder for teenagere mellem 15 og 17 år efter de nationale regler. Det gælder også danske statsborgere, der vender hjem efter et reelt ophold i et andet EU-land sammen med deres børn. Denne forskel kan have stor betydning for familier med ældre teenagebørn, hvor en integrationsvurdering efter de nationale regler ellers kunne udgøre en reel risiko for afslag.

Hvad hvis I får afslag på børnesammenføring?

Et afslag på familiesammenføring med børn kan påklages til Udlændingenævnet inden for 8 uger, ligesom ved øvrige familiesammenføringssager. Den hyppigste afslagsgrund for teenagere i alderen 15-17 år er, at integrationsvurderingen falder negativt ud på grund af manglende dokumenteret tilknytning til Danmark. I sådanne sager kan det være afgørende at supplere klagen med ny og mere grundig dokumentation for kontakten til den herboende forælder, frem for blot at gentage den oprindelige ansøgning. For yngre børn under 15 år skyldes afslag oftest formelle mangler som manglende samtykke fra den anden forælder eller utilstrækkelig dokumentation for forældremyndighedsforhold, hvilket ofte kan afhjælpes relativt hurtigt med korrekt dokumentation frem for en langvarig klagesag.

Ofte stillede spørgsmål om familiesammenføring med børn

Skal barnet selv ansøge, eller gør forælderen det?
Ansøgningen indgives normalt af den herboende forælder på vegne af barnet, men barnet skal stadig figurere som ansøger i selve sagen, og ældre børn kan i praksis inddrages i udfyldelsen af oplysninger om deres eget liv og tilknytning.

Koster det noget at søge familiesammenføring for et barn?
Ja, men gebyret for børnesammenføring er som udgangspunkt lavere end for ægtefællesammenføring, og det aktuelle beløb for 2026 bør altid tjekkes direkte på nyidanmark.dk, da det reguleres løbende.

Gælder integrationskravet og sikkerhedsstillelsen for børn?
Nej, de særlige krav om integrationspoint og økonomisk sikkerhedsstillelse, som gælder ved ægtefællesammenføring, gælder som udgangspunkt ikke ved sammenføring af egne børn.

Hvad sker der, hvis barnet fylder 18 år, mens sagen behandles?
Fylder barnet 18 år, mens sagen er under behandling, kan udfaldet afhænge af, hvornår ansøgningen oprindeligt blev indgivet – som hovedregel er det alderen på ansøgningstidspunktet, der er afgørende, men det bør altid bekræftes konkret hos Udlændingestyrelsen i den enkelte sag.

Kan et barn sammenføres med en forælder, der ikke er dansk statsborger?
Ja, det afgørende er, at den herboende forælder har et gyldigt opholdsgrundlag i Danmark, der giver ret til familiesammenføring – det kan være dansk statsborgerskab, permanent opholdstilladelse eller anden opholdstilladelse med mulighed for familiesammenføring.

Hvor lang tid tager en sag om børnesammenføring?
Sagsbehandlingstiden er generelt kortere end for ægtefællesammenføring og ligger typisk på 4-8 måneder, men kan trække ud, hvis der er behov for supplerende dokumentation om forældremyndighed eller en konkret integrationsvurdering for teenagere.

Skal barnet tale dansk, før det kan flytte til Danmark?
Nej, der stilles intet sprogkrav forud for selve opholdstilladelsen – barnet forventes i stedet at lære dansk efter ankomsten gennem folkeskolens modtageklasser eller almindelig undervisning, afhængigt af alder og forudsætninger.

---

Se den samlede oversigt over familiesammenføring 2026: krav, eller læs om 24-års reglen, hvis I samtidig planlægger ægtefællesammenføring.