Søg lån til beboerindskud hos din kommune, når du flytter i en almen bolig, ældrebolig eller plejebolig og mangler penge til depositummet. Lånet er indkomstbestemt – i 2026 må husstandens årsindkomst maksimalt være 302.677 kr. ved en lejlighed, forhøjet med 53.100 kr. per barn op til fire børn. De første fem år er som udgangspunkt rente- og afdragsfrie, oplyser borger.dk.
Mange førstegangslejere og familier, der flytter fra en ejerbolig til en almen bolig efter skilsmisse eller dødsfald, kender ikke ordningen og ender med at låne dyrt i banken eller hos et privat depositumlånefirma. Enkeltydelse til boligindskud er en billigere og ofte gratis vej i de første fem år, men kræver, at du søger, før du underskriver lejekontrakten, eller hurtigt derefter.
Hvornår kan du søge lån til beboerindskud?
Du kan søge, når du flytter ind i en almen bolig, en almen ældrebolig eller en plejebolig, og din husstands samlede indkomst ligger under kommunens indkomstgrænse. Ordningen gælder ikke ved indflytning i en privat udlejningsbolig eller andelsbolig, hvor du i stedet må undersøge, om din bank eller boligforening tilbyder depositumlån på andre vilkår.
Det er boligens type, der afgør, om du er berettiget – ikke om du i forvejen modtager en offentlig ydelse. Både lønmodtagere med almindelig indkomst, pensionister og kontanthjælpsmodtagere kan søge, så længe husstandsindkomsten er under grænsen.
Ordningen administreres af kommunen, men i praksis er det ofte boligorganisationen, der gør dig opmærksom på muligheden, når du får tilbudt en bolig. Nogle boligorganisationer har standardformularer, der samtidig fungerer som ansøgning til kommunen, mens andre forventer, at du selv retter henvendelse. Er du i tvivl om, hvordan proceduren fungerer i din kommune, kan du altid spørge boligorganisationens udlejningskontor, når du modtager boligtilbuddet.
Indkomstgrænser for boligindskudslån i 2026
Grænsen afhænger af, om du flytter i en lejlighed eller et enkeltværelse, og hvor mange børn der er i husstanden. Beløbene reguleres årligt.
| Boligtype | Indkomstgrænse 2026 | Tillæg per barn (maks. 4) |
|---|---|---|
| Lejlighed | 302.677 kr./år | 53.100 kr. |
| Enkeltværelse | 205.040 kr./år | 53.100 kr. |
Ligger husstandens indkomst over grænsen, kan du stadig blive tilbudt boligen, men du får ikke det kommunale lån og må selv finansiere depositummet, for eksempel via banken eller boligorganisationens egen ordning.
Hvad hvis din indkomst ligger lige over grænsen?
Mange oplever, at deres indkomst ligger tæt på grænsen, uden at overstige den markant. Her er det vigtigt at vide, at det er husstandens samlede indkomst på ansøgningstidspunktet, der tæller – ikke en gennemsnitsberegning over hele året. Er du for eksempel flyttet fra en fuldtidsstilling til deltid eller ledighed kort før indflytningen, kan det have betydning for, om du kommer under grænsen. Nogle kommuner beder om lønsedler fra de seneste måneder for at vurdere den aktuelle situation mest retvisende.
Har du en enlig indkomst, der ligger lige over grænsen for en lejlighed uden børn, men får du snart et barn, kan det være en god idé at oplyse kommunen om dette, da barnetillægget på 53.100 kr. kan bringe den samlede beregning under grænsen, afhængigt af hvordan din kommune praktiserer reglen omkring forventede ændringer.
Sådan ansøger du trin for trin
- Find ansøgningsskemaet til lån til beboerindskud på din kommunes hjemmeside eller via borger.dk.
- Vedlæg din boligorganisations opkrævning af indskud eller depositum samt dokumentation for husstandens indkomst.
- Indsend ansøgningen, gerne før du underskriver lejekontrakten, så pengene kan nå frem inden indflytning.
- Kommunen udbetaler typisk lånet direkte til boligorganisationen eller til dig med krav om viderebetaling.
- Modtag en oversigt over lånevilkår, herunder tilbagebetalingsperiode og eventuel rente efter de første fem år.
Vær opmærksom på, at boligorganisationen typisk har en frist for, hvornår indskuddet skal være betalt for at fastholde boligtilbuddet – overskrider du fristen uden at have styr på finansieringen, risikerer du at miste boligen til en anden ansøger på ventelisten. Er du i tvivl om, hvorvidt din ansøgning bliver behandlet i tide, bør du kontakte både boligorganisationen og kommunen tidligt i forløbet og gøre opmærksom på fristen, så sagen kan prioriteres.
Tilbagebetaling af lånet
Bor du i en lejlighed, skal lånet som udgangspunkt tilbagebetales over 10 år. Bor du i et enkeltværelse, er perioden 5 år. De første fem år af låneperioden er hovedreglen, at du hverken betaler renter eller afdrag – det gør ordningen markant billigere end et almindeligt forbrugslån eller kviklån til depositum. Bliver du boende i boligen efter de fem år, begynder den egentlige tilbagebetaling først da. Flytter du ud tidligere, forfalder restgælden typisk ved fraflytning, medmindre du flytter direkte til en anden almen bolig.
Bemærk, at nogle kommuner opererer med lidt forskellige praksisser for, hvordan restgælden håndteres ved fraflytning før de fem år er gået – nogle giver mulighed for en afdragsordning frem for øjeblikkelig fuld tilbagebetaling. Det er derfor en god idé at spørge direkte ind til dette, når du modtager lånetilsagnet, så du kender konsekvenserne, hvis din boligsituation ændrer sig undervejs.
Andre muligheder, hvis du ikke er berettiget
Overstiger din indkomst grænsen, eller flytter du i en privat udlejningsbolig, findes der stadig et par alternativer. Nogle boligorganisationer tilbyder selv en intern afdragsordning på depositummet, hvor du betaler over de første måneder af lejeforholdet i stedet for hele beløbet på forhånd. Er situationen ekstraordinær – for eksempel akut hjemløshed eller udsættelse fra en tidligere bolig – kan du undersøge, om kommunen kan hjælpe efter den bredere bestemmelse om enkeltydelse i §81, selvom depositum normalt falder uden for denne ordning. Endelig tilbyder enkelte banker og pengeinstitutter særlige lån til depositum, men typisk til en rente, der er markant højere end det rente- og afdragsfrie kommunale lån.
Regneeksempel: depositum til ny lejlighed
Anders flytter fra sine forældre til sin første almene lejlighed. Boligorganisationen kræver et indskud på 18.000 kr., som han ikke har opsparet. Hans årsindkomst som nyuddannet er 210.000 kr., hvilket er under grænsen på 302.677 kr. Han søger lån til beboerindskud samtidig med, at han skriver under på lejekontrakten, og vedlægger opkrævningen fra boligorganisationen. Kommunen bevilger de 18.000 kr. som et rente- og afdragsfrit lån de første fem år. Havde Anders i stedet optaget et depositumlån i banken, ville han typisk have betalt 8-15 % i årlig rente fra dag ét.
Et andet eksempel: Familien Hansen, en far, en mor og to børn, flytter fra en dyr privat lejlighed til en almen familiebolig efter fyring. Boligorganisationen kræver et indskud på 32.000 kr. Husstandens samlede indkomst er faldet til 260.000 kr. om året efter fyringen, hvilket ligger under grænsen på 302.677 kr. plus to gange 53.100 kr. i børnetillæg. Familien søger lånet samtidig med lejekontrakten og får hele indskuddet dækket rente- og afdragsfrit i fem år, hvilket giver dem økonomisk ro til at komme videre efter en svær periode.
Hvad hvis du får afslag på boligindskudslån?
Får du afslag, skyldes det oftest, at husstandsindkomsten overstiger grænsen, eller at boligen ikke er omfattet af ordningen. Du kan klage over afgørelsen til Ankestyrelsen inden fire uger, ligesom ved øvrige sociale ydelser. Klagen sendes til kommunen, der enten omgør afgørelsen eller videresender sagen med sin begrundelse. I mellemtiden kan du undersøge, om boligorganisationen selv tilbyder en afdragsordning, eller om du er berettiget til enkeltydelse efter §81, hvis situationen er ekstraordinær og akut – for eksempel ved brand eller udsættelse fra en tidligere bolig.
Er afslaget begrundet i, at du lige akkurat overstiger indkomstgrænsen, kan det være værd at bede kommunen uddybe, hvilke indkomstposter der indgår i beregningen. Enkelte tillæg og engangsindtægter tælles ikke altid med, og en fejl i opgørelsen kan i nogle tilfælde rettes uden en formel klagesag. Har du samtidig svært ved at finde ud af, hvilken dokumentation kommunen kræver, kan du bede om et møde i borgerservice, hvor en sagsbehandler kan gennemgå din sag og forklare præcis, hvad der mangler, før du eventuelt sender en formel klage videre i systemet.
Sammenhæng med andre former for hjælp ved flytning
Lån til beboerindskud står sjældent alene, når du flytter med en stram økonomi. Har du en lav løbende indkomst, kan du samtidig være berettiget til boligstøtte, som dækker en del af den løbende husleje – det er en helt separat ordning med egne indkomst- og formuegrænser. Nogle kommuner tilbyder desuden flyttehjælp som en form for særlig støtte, hvis flytningen sker af sociale årsager, for eksempel udsættelse, skilsmisse eller behov for en mere egnet bolig på grund af handicap. Det er værd at spørge kommunen direkte, om der findes flere relevante ordninger i din konkrete situation, i stedet for kun at søge om lånet til selve indskuddet.
Har du samtidig behov for et engangsbeløb til praktiske ting i den nye bolig, som ikke er dækket af lånet – for eksempel gardiner eller nødvendige møbler, hvis du flytter fra en fuldt møbleret bolig – kan det i sjældne, ekstraordinære tilfælde vurderes efter §81, men kun hvis udgiften reelt er uforudset og afgørende for husstandens situation.
Ofte stillede spørgsmål om boligindskudslån
Kan man få depositum betalt af kommunen?
Ja, gennem lån til beboerindskud, hvis du flytter i en almen bolig og din husstandsindkomst er under grænsen. Det er et lån, ikke et engangstilskud, og skal derfor tilbagebetales.
Hvor lang tid tager det at få svar på ansøgningen?
Det varierer fra kommune til kommune, men fordi der ofte er en flyttefrist fra boligorganisationen, prioriterer de fleste kommuner denne type sager. Kontakt gerne kommunen direkte for at høre om forventet sagsbehandlingstid, hvis din flyttedato nærmer sig.
Hvad kræver et boligindskudslån?
Du skal flytte i en almen bolig, ældrebolig eller plejebolig, og din husstands samlede indkomst må ikke overstige kommunens grænse for den pågældende boligtype.
Skal jeg betale renter fra start?
Nej. De første fem år er som hovedregel rente- og afdragsfrie. Bliver du boende efter fem år, starter den egentlige tilbagebetaling først derefter.
Tæller SU eller dagpenge med i indkomstgrænsen?
Ja, kommunen ser på husstandens samlede årsindkomst uanset indkomstkilde, hvilket inkluderer SU, dagpenge, kontanthjælp, løn og andre skattepligtige indtægter. Er du studerende med lav SU og ingen anden indkomst, ligger du typisk et godt stykke under grænsen.
Kan jeg søge, hvis jeg allerede er flyttet ind?
Du bør søge før eller kort efter indflytning. Venter du for længe, risikerer du, at kommunen afviser ansøgningen med henvisning til, at udgiften ikke længere er aktuel.
Gælder ordningen private udlejningsboliger?
Nej, lån til beboerindskud er forbeholdt almene boliger, ældreboliger og plejeboliger. Ved privat udlejning må du selv finansiere depositummet eller aftale afdrag med udlejer.
Kan jeg få lånet, hvis jeg flytter internt i samme boligorganisation?
Ja, ordningen gælder også ved genhusning eller intern flytning til en anden almen bolig, så længe boligtypen og indkomstgrænsen fortsat er opfyldt på det nye lejemål.
Hvad hvis jeg allerede har et andet lån i banken?
Det har normalt ingen betydning for retten til lån til beboerindskud, da ordningen alene ser på husstandens indkomst, ikke din samlede gæld. Har du dog en høj gældsbyrde, kan det være relevant også at søge gratis gældsrådgivning for at få overblik over din samlede økonomi.
Bliver lånet registreret som almindelig gæld?
Lånet administreres af kommunen som et socialt lån med egne regler for tilbagebetaling, adskilt fra almindelige forbrugslån. Er du i tvivl om, hvordan det konkret registreres i din sag, kan du spørge kommunen direkte, når du modtager lånetilsagnet.
Kan lånet dække mere end selve depositummet?
Normalt dækker lånet kun det beboerindskud, boligorganisationen opkræver ved indflytning. Andre flytteudgifter, som flyttefirma eller indskrivning af telefon og internet, falder uden for ordningen og må dækkes på anden vis, eventuelt gennem enkeltydelse efter §81, hvis situationen er ekstraordinær.
Har du brug for hjælp til andre uforudsete udgifter i forbindelse med flytningen, kan du læse om enkeltydelse efter §81. Se også den samlede oversigt over sociale ydelser og bonus. For boligstøtte til den løbende husleje, se vores guide til bolig og boligstøtte. Officiel information findes hos borger.dk om lån til beboerindskud, og du kan læse om klageadgang hos Ankestyrelsen.