Et ophold på krisecenter koster i gennemsnit omkring 3.065 kr. i døgntakst i 2026, men langt de fleste kvinder betaler kun 100-105 kr. selv om dagen – resten dækkes af kommunen, som får 50 procent statslig refusion. Har du ingen indkomst, kan du blive helt fritaget for egenbetalingen. Krisecentre efter servicelovens § 109 tager imod kvinder og deres børn uden krav om kommunal visitation – du kan henvende dig direkte, ofte samme dag.
At tage skridtet væk fra en voldelig relation er en af de sværeste beslutninger, nogen kan stå i – og økonomisk usikkerhed er ofte en af de største barrierer. Mange venter alt for længe, fordi de tror, at et ophold koster mere, end de har råd til, eller fordi de frygter at skulle igennem en lang kommunal sagsbehandling først. Sådan er systemet faktisk ikke skruet sammen. Denne guide gennemgår, hvad et ophold koster, hvem der kan få en plads, hvordan anonymiteten beskyttes, og hvad der sker, når opholdet slutter.
Hvor meget koster et ophold på krisecenter?
Den fulde døgntakst – det, kommunen betaler krisecentret – ligger typisk omkring 3.000 kr. pr. døgn, afhængigt af krisecentret og hvor mange medarbejdere og tilbud, der følger med opholdet. Staten refunderer kommunen 50 procent af denne udgift. Din egenbetaling er markant lavere: mellem cirka 100 og 105 kr. om dagen for selve opholdet, plus et mindre beløb for mad, typisk omkring 70 kr. for en voksen og 30 kr. for et barn pr. døgn. Har du svært ved at betale selv – for eksempel fordi du samtidig skal betale husleje på din gamle bolig – kan du søge om hel eller delvis fritagelse. Ingen kvinder afvises fra et krisecenter på grund af manglende betalingsevne, og du skal aldrig betale noget før du bliver optaget.
Hvem kan få ophold på et krisecenter?
Efter servicelovens § 109 kan kvinder, der har været udsat for vold, trusler om vold eller lignende krise i relation til familie- eller samlivsforhold, få midlertidigt ophold på et krisecenter sammen med deres børn. Der er ingen krav om, at volden skal være anmeldt til politiet, og du behøver ikke bevise noget for at blive optaget – en samtale med personalet er nok. Bemærk, at bestemmelsen er målrettet kvinder; mænd og andre grupper henvises til separate tilbud, som gennemgås længere nede. Du kan opholde dig på et krisecenter, så længe du har behov for det, og opholdet forlænges typisk løbende ud fra en individuel vurdering af din situation, ikke ud fra en fast tidsgrænse fastsat på forhånd. Volden behøver heller ikke være fysisk – psykisk vold, økonomisk kontrol og æresrelaterede konflikter kan også give ret til ophold.
Sådan får du en plads – uden kommunal visitation
- Ring direkte til et krisecenter i eller uden for din kommune – du må frit vælge, også et sted langt fra din bopæl af sikkerhedshensyn
- Fortæl kort om din situation, så personalet kan vurdere plads og sikkerhedsbehov
- Bliv modtaget på stedet, ofte samme dag, uden forudgående visitation eller henvisning fra kommunen
- Få tilknyttet en kontaktperson og en handleplan for den videre proces, herunder eventuel politianmeldelse og bolig
- Kommunen orienteres efterfølgende af krisecentret om opholdet, så den kan tage stilling til betaling og støtte
Sikkerhedsplan: hvad tager du med?
Står du i en akut situation, er det ikke altid muligt at forberede sig, men har du mulighed for at planlægge på forhånd, anbefaler krisecentre og rådgivningstjenester at have visse ting klar: dit og børnenes NemID/MitID, sundhedskort, eventuelle medicin, en taske med tøj til nogle dage samt vigtige dokumenter som fødselsattester og opholdstilladelse, hvis relevant. Har du økonomisk kontrol via en fælles konto, kan det være en god ide på forhånd at overveje en egen bankkonto, som din partner ikke har adgang til. Krisecentrets personale kan også rådgive telefonisk, før du tager af sted, hvis du har mulighed for at ringe i fortrolighed, og mange kan også hjælpe med transport til centret, hvis du ikke selv har mulighed for det.
Hemmelig adresse og anonymitet
Krisecentrenes adresser er som udgangspunkt ikke offentligt tilgængelige, netop for at beskytte kvinder mod en voldelig partner, der leder efter dem. Du får oplyst adressen først, når du henvender dig, og personalet rådgiver om, hvordan du undgår at blive sporet – for eksempel via mobiltelefon, sociale medier eller fælles bankkonti. Har du børn i skole, kan krisecentret hjælpe med at koordinere en midlertidig skoleplads i nærheden, uden at det røber, hvor I bor. Mange krisecentre tilbyder også hjælp til at få navne- og adressebeskyttelse i CPR-registret, så din nye adresse ikke kan findes af andre myndigheder eller private, og til at søge om et polititilhold mod partneren, hvis det vurderes nødvendigt.
Krisecenter til mænd og andre grupper
Danmark har også et mindre antal tilbud til mænd udsat for vold i nære relationer, selvom antallet af pladser er langt lavere end for kvinder. Mænd henvises typisk til et af de få dedikerede mandekrisecentre eller til midlertidige botilbud efter servicelovens § 110, hvis der ikke er ledig kapacitet i et specialiseret tilbud. LGBT+-personer i voldelige relationer kan i mange tilfælde også få hjælp via de almindelige kvindekrisecentre eller specialiserede rådgivningstilbud, afhængigt af den konkrete situation. Er du i tvivl om, hvor du hører til, er det bedste første skridt at ringe til et krisecenter eller rådgivningslinjen – personalet henviser videre, hvis stedet ikke passer til din situation, i stedet for bare at afvise dig.
Hvad sker der med dine børn under opholdet?
Børn, der følger med på krisecenter, får som udgangspunkt egen støtte og rådgivning under opholdet, ofte fra en medarbejder med særlig uddannelse i at tale med børn om vold i familien. Målet er at hjælpe barnet med at forstå, at volden ikke er dets skyld, og at skabe tryghed i en periode med store forandringer. Krisecentret samarbejder med kommunen om skolegang, dagtilbud og eventuel underretning til de sociale myndigheder, hvis det er relevant for barnets sikkerhed. Har barnet brug for længerevarende psykologstøtte, kan krisecentret hjælpe med at søge dette hos kommunen, også efter I er flyttet videre. Mange krisecentre har desuden legerum og aktiviteter tilpasset børnenes alder, så hverdagen føles mindre kaotisk, mens den store omvæltning finder sted.
Regneeksempel: Saras ophold
Sara er 32 år og flygter en aften med sine to børn efter en voldelig episode med sin samlever. Hun ringer til det nærmeste krisecenter og bliver modtaget samme aften, uden at have talt med kommunen på forhånd. Døgntaksten for opholdet er 3.100 kr., hvoraf staten refunderer 1.550 kr. til kommunen. Sara har ingen indkomst, fordi hun lige har forladt et hjem, hvor samleveren stod for økonomien, så hun søger om fritagelse for egenbetalingen. Kommunen bevilger fuld fritagelse i de første to måneder, mens Sara får styr på sin egen økonomi, herunder ansøgning om kontanthjælp og boligstøtte til en ny lejlighed. Efter tre måneder flytter Sara og børnene i egen bolig med støtte fra krisecentrets efterværn, og hendes kontaktperson følger op månedligt de første seks måneder.
Efter krisecenteret: hvad så?
Efter servicelovens § 109, stk. 8 har kvinder ret til efterværn i form af rådgivning og støtte i overgangen til egen bolig, også efter selve opholdet er afsluttet. Krisecentret hjælper typisk med at søge boligstøtte og eventuelt et boligindskudslån, kontakte kommunen om økonomisk hjælp og henvise til psykologstøtte, hvis du eller dine børn har brug for det. Mange oplever, at netop denne overgangsperiode er lige så svær som selve opholdet, fordi hverdagen skal genopbygges fra bunden – ny bolig, nyt netværk og ofte en langvarig økonomisk genopretning, særligt hvis økonomien tidligere var kontrolleret af den voldelige partner.
Hvad hvis du ikke har råd til egenbetalingen?
Ingen bliver afvist fra et krisecenter på grund af manglende betalingsevne. Har du ingen indkomst eller store faste udgifter, som en bolig du stadig hæfter for, kan du søge hel eller delvis fritagelse for egenbetalingen hos krisecentret eller kommunen. Personalet hjælper med at udfylde ansøgningen og kan ofte iværksætte en fritagelse hurtigt, så økonomien aldrig bliver en grund til at blive i en voldelig relation.
Hvad kan pårørende og venner gøre?
Kender du en, der lever i en voldelig relation, kan du hjælpe ved at lytte uden at dømme og gøre det klart, at hjælpen står åben, når personen er klar. Du kan også selv ringe til et krisecenter eller LOKK’s rådgivningslinje for at få gode råd til, hvordan du bedst støtter, uden at presse personen til at handle før tiden er til det. Husk lige, at det ofte tager flere forsøg, før nogen forlader en voldelig relation for godt – din vedvarende, ikke-dømmende støtte kan være afgørende, også selvom personen ikke handler med det samme. Undgå at give ultimatummer som «enten forlader du ham, eller også taler vi ikke sammen længere» – det risikerer at isolere personen yderligere fra det netværk, der k skal bruges, når beslutningen endelig tages.
Eksempler på takster
| Post | Typisk beløb/dag |
|---|---|
| Døgntakst (kommunens udgift) | Ca. 3.000-3.100 kr. |
| Egenbetaling ophold | Ca. 100-105 kr. |
| Kost, voksen | Ca. 70 kr. |
| Kost, barn (3-17 år) | Ca. 30 kr. |
Ofte stillede spørgsmål om krisecenter
Hvor er nærmeste krisecenter?
Du kan ringe til et krisecenter i din egen eller en anden kommune – der er ingen pligt til at bruge det nærmeste, og af sikkerhedshensyn vælger mange bevidst et sted langt fra hjemmet.
Skal jeg have anmeldt volden til politiet først?
Nej, en politianmeldelse er ikke en betingelse for at få ophold. Krisecentret kan hjælpe dig med at anmelde bagefter, hvis du ønsker det.
Kan mænd få ophold på krisecenter?
De almindelige § 109-krisecentre er målrettet kvinder. Mænd henvises til de få dedikerede mandekrisecentre eller andre midlertidige botilbud.
Hvor længe kan man bo på et krisecenter?
Der er ingen fast øvre grænse – opholdet forlænges løbende ud fra en individuel vurdering, indtil du har fundet en varig løsning.
Ved min partner, hvor jeg er?
Nej, adressen på krisecentret holdes hemmelig, og personalet hjælper dig med at undgå at blive sporet via telefon, sociale medier eller fælles konti.
Får man hjælp til bolig efter opholdet?
Ja, krisecentret tilbyder efterværn efter § 109, stk. 8 og hjælper med at søge boligstøtte, boligindskudslån og kontakt til kommunen om videre støtte.
Kan jeg tage kæledyr med?
Det varierer fra sted til sted – nogle krisecentre har samarbejde med organisationer, der midlertidigt kan passe et kæledyr, mens andre har begrænset plads. Spørg direkte, når du ringer, da det ofte kan løses.
Har volden også medført fysisk eller psykisk skade, kan du læse om erstatning til voldsofre i 2026. Se også den samlede oversigt over sociale ydelser og bonus for flere muligheder for støtte.