Danske unge, der vil være au pair i udlandet, rejser oftest til USA på et J-1-visum gennem en godkendt sponsororganisation, eller til lande som Australien, Storbritannien og andre europæiske lande via lokale au pair-bureauer. Du skal have en skriftlig kontrakt med værtsfamilien, en gyldig opholds- eller arbejdstilladelse i værtslandet, og som udgangspunkt selv sørge for en rejse- og sygeforsikring, medmindre programmet eller værtsfamilien dækker det.
Reglerne varierer markant fra land til land — der findes ingen fælles international au pair-ordning, og det, der gælder i USA, er ofte helt anderledes end reglerne i Australien eller et europæisk land.
Hvad indebærer det at være au pair i udlandet?
Som au pair bor du hos en værtsfamilie i udlandet og hjælper med børnepasning og lettere husholdningsopgaver mod kost, logi og et mindre ugentligt eller månedligt beløb i lommepenge. Formålet er traditionelt kulturel udveksling, ikke almindeligt lønarbejde, hvilket afspejles i, at kompensationen typisk er lavere end en almindelig løn, og at opholdet ofte er tidsbegrænset til mellem 6 måneder og 2 år, afhængigt af land og visumtype.
Au pair i USA — det mest populære valg for danske unge
Et au pair-ophold i USA foregår gennem det officielle J-1-udvekslingsprogram og kræver, at du ansøger via en amerikansk godkendt sponsororganisation, som matcher dig med en værtsfamilie og håndterer visumprocessen. Programmet fastsætter en minimumsløn på ugentlig basis (reguleret årligt af de amerikanske myndigheder), og arbejdet er begrænset til børnepasning og lettere huslige opgaver som beskrevet i din konkrete aftale med værtsfamilien — du må ikke bruges som fuldtids husholderske eller til opgaver uden for aftalen.
Opholdet i USA varer typisk 12 måneder med mulighed for forlængelse i op til yderligere 6-12 måneder, afhængigt af programmet og din egen og værtsfamiliens ønsker. J-1-visummet er specifikt et kulturudvekslingsvisum, ikke et arbejdsvisum i traditionel forstand, hvilket betyder, at du ikke frit kan skifte job eller arbejdsgiver, som du kunne på et almindeligt arbejdsvisum.
Au pair i Australien og Europa
Australien har ikke et formelt au pair-visumprogram på samme måde som USA — danske au pairs rejser typisk ind på et Working Holiday-visum, som giver bredere ret til at arbejde i landet i op til 12 måneder, med mulighed for forlængelse under visse betingelser. Opholdet som au pair aftales derefter privat eller via bureau med værtsfamilien, uden den samme formelle programstruktur som det amerikanske J-1-system.
Inden for EU/EØS kan danske au pairs som udgangspunkt opholde sig og arbejde frit uden særskilt visum, takket være den fri bevægelighed. Her er det primært selve au pair-kontrakten med værtsfamilien og eventuelt landets egne regler om lommepenge og arbejdstid, der sætter rammerne, ikke et separat udlændingeretligt krav som i USA eller Australien.
Sammenligning af de mest populære destinationer
| Land | Visumtype | Typisk opholdslængde |
|---|---|---|
| USA | J-1 kulturudvekslingsvisum | 12 måneder, forlængelse mulig |
| Australien | Working Holiday-visum | Op til 12 måneder |
| Storbritannien | Youth Mobility-visum (kvote) | Op til 24 måneder |
| EU-lande (fx Frankrig, Tyskland) | Ikke krævet for EU-borgere | Aftales med værtsfamilien |
Sådan finder og aftaler du et au pair-ophold trin for trin
- Vælg destination og undersøg landets specifikke visum- og opholdskrav for au pairs.
- Find et godkendt bureau eller sponsororganisation, særligt påkrævet ved rejse til USA.
- Bliv matchet med en værtsfamilie og gennemgå en samtale, ofte via video, inden I begge accepterer aftalen.
- Underskriv en skriftlig kontrakt, der beskriver arbejdsopgaver, arbejdstid, lommepenge, fridage og opsigelsesvarsel.
- Ansøg om det relevante visum med bureauets eller sponsorens hjælp, og afsæt god tid til sagsbehandlingen.
- Tegn en rejse- og sygeforsikring, der dækker hele opholdsperioden, medmindre programmet inkluderer det.
Forsikring — et ofte overset krav
Som dansk au pair i udlandet mister du typisk retten til dansk sygesikring efter en vis periode i udlandet, og det er derfor afgørende at have en gyldig forsikring, der dækker sygdom og ulykke i værtslandet. I USA er en sygeforsikring et fast krav i alle godkendte J-1-au pair-programmer og indgår normalt som en del af programgebyret, mens du i lande uden en tilsvarende formel struktur selv skal sørge for at tegne en dækkende forsikring, inden du rejser. Undervurder ikke omkostningerne ved sygdom uden forsikring i lande som USA, hvor selv en kortere hospitalsindlæggelse kan koste et sekscifret beløb i danske kroner.
Regneeksempel: dansk au pair i USA i 12 måneder
Emma, 20 år, bliver matchet med en værtsfamilie i Californien gennem et godkendt J-1-program. Hun modtager den amerikanske minimumssats i ugentlige lommepenge, får kost og logi hos familien, og programmets sponsorgebyr dækker hendes obligatoriske sygeforsikring for hele opholdet. Ud over lommepengene skal Emma selv betale for personlige udgifter og eventuelle rejser i sin fritid, men de faste omkostninger til bolig, mad og sundhedsforsikring er dækket som en del af aftalen — en økonomisk struktur, der adskiller sig markant fra et almindeligt lønarbejde, hvor hun selv skulle betale husleje og forsikring af egen lomme.
Hvad hvis opholdet ikke fungerer som forventet?
Fungerer matchet med værtsfamilien ikke, tilbyder de fleste seriøse bureauer og sponsororganisationer hjælp til at finde en ny familie inden for programmets rammer, i stedet for at du skal afbryde hele opholdet. Er der tale om alvorlige problemer som manglende overholdelse af kontrakten, for mange arbejdstimer eller decideret dårlig behandling, bør du kontakte bureauet eller sponsoren først, og i grovere tilfælde den danske ambassade i landet, som kan rådgive om dine rettigheder, selvom den ikke kan gribe direkte ind i en privat kontraktuel tvist.
Vælg altid et anerkendt og veletableret bureau frem for uofficielle formidlere fundet via sociale medier — et seriøst bureau har typisk klare procedurer for netop den slags konflikter og en interesse i, at både au pair og værtsfamilie er tilfredse gennem hele opholdet.
Hvad skal kontrakten med værtsfamilien indeholde?
- Præcis beskrivelse af arbejdsopgaver — typisk børnepasning og lettere husholdning, ikke fuldtids rengøring eller andre opgaver.
- Ugentligt eller månedligt timeantal samt maksimalt antal timer pr. dag.
- Beløbet for lommepenge og hvornår det udbetales.
- Antal fridage pr. uge og eventuel ferie i løbet af opholdet.
- Opsigelsesvarsel for begge parter, hvis samarbejdet ikke fungerer.
- Hvem der betaler for forsikring, og hvad den konkret dækker.
En detaljeret skriftlig kontrakt beskytter både dig og værtsfamilien og reducerer risikoen for misforståelser om, hvad opholdet reelt indebærer. Mundtlige aftaler uden skriftlig dokumentation bør du altid være forsigtig med, uanset hvor tillidsvækkende værtsfamilien virker ved den indledende kontakt.
Sprogkrav og kulturel forberedelse
De fleste au pair-programmer forventer et vist sprogniveau i værtslandets sprog, typisk svarende til gymnasialt niveau engelsk for engelsktalende lande, mens andre sprog som fransk eller tysk ofte kræver et lidt højere niveau, hvis du skal begå dig med børnene og familien i hverdagen. Nogle programmer, særligt i USA, inkluderer desuden krav om deltagelse i et vist antal timers videreuddannelse eller kursus i løbet af opholdet, hvilket er en del af programmets kulturelle udvekslingsformål og ikke blot en formssag.
Alder og andre grundlæggende krav
De fleste au pair-programmer kræver, at du er mellem 18 og 26-30 år, afhængigt af det konkrete land og program, samt at du er ugift og uden egne børn, der skal med på opholdet. Nogle lande stiller også krav om en vis erfaring med børnepasning, dokumenteret gennem tidligere babysitting, praktik eller lignende, før du kan blive godkendt som au pair — kravet varierer fra ingen formel erfaring til flere hundrede dokumenterede timer, afhængigt af programmets krav.
Ofte stillede spørgsmål om au pair i udlandet
Skal jeg bruge et bureau for at blive au pair i udlandet?
Til USA er det praktisk talt et krav, da J-1-visummet kun kan søges gennem en godkendt sponsororganisation. Til andre lande er det ikke altid formelt påkrævet, men gør processen betydeligt lettere og mere sikker.
Hvor meget kan jeg tjene som au pair i udlandet?
Det varierer meget efter land — i USA er beløbet reguleret som en fast ugentlig minimumssats, mens det i andre lande aftales mere frit mellem dig og værtsfamilien, ofte inden for en vejledende ramme fra det lokale bureau.
Har jeg brug for visum for at være au pair inden for EU?
Nej, som dansk statsborger kan du opholde dig og arbejde frit i andre EU/EØS-lande uden særskilt visum, takket være den fri bevægelighed.
Kan jeg forlænge mit au pair-ophold?
Det afhænger af land og visumtype — i USA er en forlængelse mulig inden for programmets rammer, mens andre lande har egne regler for, om og hvor længe et ophold kan forlænges.
Skal jeg betale skat af mine lommepenge som au pair?
Det afhænger af værtslandets skatteregler og beløbets størrelse — undersøg altid det konkrete lands regler, da lommepenge under en vis grænse i nogle lande er skattefri, mens andre behandler det som almindelig indkomst.
Skal jeg have erfaring med børnepasning for at blive godkendt som au pair?
De fleste programmer kræver en vis dokumenteret erfaring, fx fra babysitting eller praktik, men kravet varierer betydeligt fra land til land og program til program.
Kan jeg tage mit eget kæledyr med, hvis jeg bliver au pair i udlandet?
De færreste au pair-programmer og værtsfamilier tillader det, da opholdet foregår i en andens hjem. Overvej i stedet en midlertidig pasningsløsning i Danmark, hvis du planlægger et længere au pair-ophold.
Skal du hjemme fra Danmark ordne dine rejsedokumenter før afrejse, kan du læse om pasansøgning og priser i 2026. Planlægger du et længere ophold i udlandet generelt, er det også værd at kende tjeklisten for at flytte fra Danmark.