Kan man søge boligsikring som lejer med en almindelig indkomst? Ja, hvis din husstandsindkomst ligger under grænsen på ca. 171.500 kr. om året for en enlig, plus 53.100 kr. for hver ekstra person i husstanden. Boligsikring er forbeholdt lejere og andelshavere — ikke boligejere — og gælder for alle aldersgrupper, fra studerende til lønmodtagere, så længe indkomst, formue og boligens størrelse ligger inden for grænserne.
Boligsikring er den mest almindelige form for boligstøtte og adskiller sig fra boligydelse, som kun folkepensionister og ældre førtidspensionister kan få. Mange tror fejlagtigt, at boligstøtte kun er for kontanthjælpsmodtagere eller lavindkomstfamilier, men i praksis kan både studerende, enlige lønmodtagere og børnefamilier med en helt almindelig indkomst have ret til et tilskud. Denne guide gennemgår, hvem der konkret kan få boligsikring i 2026, og hvordan kravene ser ud for forskellige husstandstyper.
Hvem kan søge boligsikring?
Boligsikring kan søges af alle, der lejer eller bor i en andelsbolig, uanset alder, beskæftigelse eller familietype, så længe boligen er ens egen folkeregisteradresse. Det gælder også studerende, der bor for sig selv, og enlige forældre med delt bopæl for børnene.
- Lejere i private eller almene boliger med egen lejekontrakt
- Andelshavere med en dokumenteret boligafgift
- Studerende, der bor for sig selv uden for forældrenes husstand
- Enlige forsørgere og familier med børn i lejebolig
- Par og enlige uden børn, hvis indkomst og formue ligger inden for grænserne
Boligejere er som udgangspunkt udelukket fra boligsikring, uanset indkomst, fordi ordningen er indrettet til at dække husleje og boligafgift, ikke ejerudgifter som ejendomsskat og realkreditydelser. Ejer du din bolig, kan andre ordninger som lån til ejendomsskat være relevante i stedet.
Sådan søger du, og hvor finder du de opdaterede grænser
Ansøgningen foregår digitalt via borger.dk med MitID, hvor du udfylder oplysninger om husstanden, huslejen og boligens areal. Selve reglerne for boligsikring administreres af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, og du kan se de gældende satser og grænser på star.dk’s side om boligsikring.
Da både indkomstgrænser, arealgrænser og maksimumbeløb reguleres én gang om året, kan de præcise tal ændre sig fra det ene år til det næste. Er du i tvivl om, hvilke grænser der gælder for netop din husstandstype i år, er borger.dk og star.dk altid de mest opdaterede kilder, fremfor tommelfingerregler fra tidligere år.
Indkomstgrænser for boligsikring 2026
Indkomstgrænsen afhænger af, hvor mange personer der bor i husstanden. Jo flere personer, jo højere grænse, før boligsikringen begynder at blive reduceret.
| Husstandstype | Cirka indkomstgrænse 2026 |
|---|---|
| Enlig uden børn | 171.500 kr./år |
| Par uden børn | 171.500 kr./år + 53.100 kr. for den anden voksne |
| Husstand med 1 barn | Grundgrænse + 53.100 kr. pr. barn |
| Husstand med 2+ børn | Grundgrænse + 53.100 kr. pr. ekstra person |
Overstiger husstandsindkomsten grænsen, bliver boligsikringen ikke automatisk nul — den bliver gradvist reduceret, jo højere indkomsten er over grænsen, indtil den til sidst udfases helt ved en høj nok indkomst. Det er derfor ikke en skarp afskæringsgrænse, men en glidende reduktion.
Boligsikring til andelsboliger: hvad er anderledes?
Andelshavere kan søge boligsikring på stort set samme vilkår som lejere, men i stedet for husleje er det den månedlige boligafgift til andelsboligforeningen, der indgår i beregningen. Boligafgiften dækker typisk både renter og afdrag på foreningens fælles lån samt drift og vedligeholdelse, og hele beløbet behandles som husleje i boligsikringsberegningen, op til det samme årlige loft.
Har du derudover betalt et stort andelsindskud ved indflytning, kan det i nogle tilfælde påvirke formueopgørelsen, hvis indskuddet er finansieret af egen opsparing frem for banklån. Er indskuddet lånefinansieret, indgår gælden til gengæld som fradrag i formuen, så det ofte går nogenlunde lige op i den samlede opgørelse.
Krav til boligen og husstanden
Ud over indkomst og formue stiller ordningen også krav til selve boligen. Boligarealet må maksimalt være 65 m² for en enlig, plus 20 m² for hver ekstra person i husstanden, før arealet begynder at reducere støtten. Huslejen skal desuden være reel og dokumenteret — bor du gratis eller uden en almindelig lejekontrakt, kan du som udgangspunkt ikke få boligsikring.
Der er desuden et loft over, hvor stor en del af huslejen der tæller med i beregningen, uanset hvor høj den faktiske husleje er. Det årlige huslejeloft ligger omkring 113.000 kr., svarende til lidt over 9.400 kr. om måneden — husleje herudover indgår simpelthen ikke i beregningen, selvom du fortsat skal betale den fulde husleje til din udlejer.
Kan jeg få boligsikring med kontanthjælp eller dagpenge?
Ja, både kontanthjælp, dagpenge, SU og løn tæller med som indkomst i beregningen, og modtagere af overførselsindkomst kan sagtens få boligsikring på lige fod med lønmodtagere. Er du omfattet af den særlige boligstøtteloft for kontanthjælpsmodtagere, gælder der dog en lavere maksimumgrænse pr. person i husstanden end for andre husstandstyper.
Det skyldes en særlig regel indført for at undgå, at den samlede offentlige ydelse til boligudgifter bliver højere end den boligudgift, en gennemsnitlig lønmodtager typisk selv finansierer. Er du i tvivl om, hvorvidt loftet gælder for dig, kan du se det direkte i din boligstøtteafgørelse fra Udbetaling Danmark.
Modtager du sygedagpenge eller er du på barsel, gælder de almindelige regler for boligsikring uændret, da begge ydelser tæller med i husstandsindkomsten på samme måde som løn. Der er altså ikke en særlig, mere favorabel boligsikringsordning for sygemeldte eller barslende, ud over de generelle regler, der gælder for alle indkomsttyper.
Regneeksempel: Enlig studerende med deltidsjob
Emma er 22 år, studerende og bor alene i en lejlighed på 45 m² med en husleje på 4.800 kr. om måneden. Ud over SU har hun et deltidsjob, der samlet giver hende en årsindkomst på omkring 145.000 kr. — under indkomstgrænsen for en enlig på 171.500 kr.
Fordi Emmas boligareal ligger under grænsen på 65 m² for en enlig, og hendes husleje ligger langt under huslejeloftet, bliver hendes boligsikring beregnet ud fra den fulde husleje uden arealreduktion. Får hun i stedet et fuldtidsjob, der løfter hendes årsindkomst væsentligt over grænsen, vil boligsikringen blive reduceret gradvist eller helt bortfalde, og hun skal selv opdatere oplysningerne i selvbetjeningen for at undgå en efterregulering.
Havde Emma i stedet boet på et kollegieværelse på 22 m² til 3.200 kr. om måneden, ville hendes situation være endnu mere fordelagtig, fordi både husleje og areal ligger langt under grænserne — men til gengæld gælder der ofte særlige regler for, hvordan fællesarealer på kollegier indgår i beregningen, som kan variere fra kollegie til kollegie.
Hvad hvis I er to voksne, hvor kun den ene arbejder?
Bor I sammen som par, tælles begges indkomst med i husstandens samlede indkomst, uanset om I er gift, samlevende eller registreret partnerskab. Det gælder, selvom kun den ene af jer reelt bidrager økonomisk til huslejen — Udbetaling Danmark ser på den samlede husstand, ikke på hvem der konkret betaler hvad.
Det betyder i praksis, at en husstand, hvor den ene part har en høj indkomst og den anden ingen, kan ende med lavere boligsikring, end hvis de to boede hver for sig og søgte separat. Det er en af de faktorer, der oftest overrasker par, der flytter sammen for første gang, og som er værd at kende, inden I opgiver hver jeres separate boligstøttesag.
Hvad hvis du får afslag på boligsikring?
Får du afslag, skal Udbetaling Danmark begrunde afgørelsen skriftligt, så du kan se, om det skyldes indkomsten, formuen, boligarealet eller manglende dokumentation. Mange afslag skyldes i praksis, at et enkelt dokument mangler eller er forældet, fremfor at husstanden reelt falder helt uden for ordningen.
Er du uenig i afgørelsen, kan du klage til Ankestyrelsen inden for fristen, der står i afgørelsen — typisk fire uger fra du har modtaget den. Klagen er gratis og kan sendes digitalt, og du bør vedlægge al relevant dokumentation, som du mener understøtter din sag, fx en opdateret lejekontrakt eller lønsedler. Sagsbehandlingstiden hos Ankestyrelsen varierer, men du kan følge status på din klage digitalt, mens den behandles.
Ofte stillede spørgsmål om boligsikring
Kan jeg få boligsikring, hvis jeg bor på kollegie?
Ja, studerende på kollegie kan som udgangspunkt søge boligsikring på lige fod med andre lejere, men der gælder ofte særlige regler for, hvordan boligareal og fællesarealer tælles med, fordi kollegieværelser typisk er mindre end almindelige lejeboliger. Du skal stadig have din egen lejekontrakt og betale en dokumenteret husleje eller boligafgift for at være berettiget.
Påvirker det min boligsikring, hvis jeg får et lille studiejob ved siden af SU?
Ja, al indkomst fra arbejde lægges sammen med SU og eventuelle SU-lån, når din husstandsindkomst opgøres. Et lille studiejob påvirker typisk ikke boligsikringen mærkbart, hvis din samlede indkomst fortsat ligger godt under indkomstgrænsen, men et større fuldtidsjob ved siden af studiet kan sagtens skubbe dig over grænsen og reducere støtten.
Kan jeg få boligsikring, hvis jeg er førtidspensionist på den nye ordning?
Ja, førtidspensionister tilkendt efter 2003 hører under boligsikring-ordningen, i modsætning til førtidspensionister på den gamle ordning fra før 2003, som i stedet får boligydelse. Det er en vigtig skelnen, fordi de to ordninger har forskellige beregningsformler og typisk forskellige beløb for samme husleje og indkomst. Er du i tvivl om, hvilken ordning du hører under, står det i din afgørelse fra Udbetaling Danmark, eller du kan spørge din kommunes borgerservice til råds, inden du søger.
Skal jeg opgive boligsikring som indkomst på min selvangivelse?
Nej, boligsikring er en skattefri ydelse og skal ikke opgives som indkomst på din årsopgørelse eller forskudsopgørelse. Den påvirker derfor ikke din skattepligtige indkomst i det følgende år, selvom den udbetales månedligt sammen med andre ydelser fra Udbetaling Danmark.
Hvad sker der, hvis min indkomst svinger meget hen over året?
Har du en indkomst, der svinger meget, fx som freelancer eller sæsonarbejder, bruges som udgangspunkt den forventede årsindkomst i beregningen, og der sker en endelig efterregulering, når årsopgørelsen foreligger. Har du fået for meget eller for lidt udbetalt i løbet af året, bliver differencen enten opkrævet eller efterbetalt, medmindre beløbet er under bagatelgrænsen på 250 kr.
Kan jeg få boligsikring til en bolig i udlandet?
Nej, boligsikring gælder kun for boliger i Danmark, hvor du har din registrerede folkeregisteradresse. Flytter du til udlandet, bortfalder din danske boligsikring fra fraflytningstidspunktet, uanset om du fortsat har dansk indkomst eller formue.
Kan jeg få boligsikring, hvis min udlejer selv bor i samme ejendom?
Ja, det har som udgangspunkt ingen betydning for din boligsikring, om din udlejer selv bor i ejendommen, fx i et tofamilieshus. Det afgørende er, at du har en reel, dokumenteret lejekontrakt med en fast husleje, og at boligen udgør din egen selvstændige husstand med egen folkeregisteradresse.
Hvor meget kan en børnefamilie typisk få i boligsikring?
Det afhænger helt af husstandens samlede indkomst, husleje og boligens areal, men børnefamilier har generelt en højere indkomstgrænse og et større tilladt boligareal end enlige eller par uden børn. Det betyder, at to husstande med samme husleje kan ende med forskellig boligsikring, hvis den ene har børn og dermed en højere indkomstgrænse, før støtten reduceres.
Vil du se, hvordan boligsikringen konkret beregnes, kan du læse boligstøtte 2026: sådan beregnes den. Er du tæt på formuegrænsen, er guiden om formuegrænsen også relevant, og har du endnu ikke søgt, kan du starte med sådan søger du boligstøtte trin for trin. Er du selv pensionist, skal du i stedet kigge på reglerne for boligydelse, som er en anden ordning med andre grænser end den, der er gennemgået her.