Boligydelse er en særlig form for boligstøtte til folkepensionister og ældre førtidspensionister, tilkendt før 2003, og beregnes med en mere favorabel formel end den almindelige boligsikring. En enlig pensionist kan i 2026 maksimalt få omkring 59.628 kr. om året, og formuegrænsen ligger trinvist fra ca. 882.300 kr., hvorefter en del af den overskydende formue tælles med som indkomst. Boligydelse søges digitalt på borger.dk og udbetales månedligt af Udbetaling Danmark.
Mange pensionister ved ikke, at de er berettiget til boligydelse, fordi de forveksler den med den almindelige boligsikring eller tror, at kun folkepension i sig selv afgør, hvor meget man kan få. I virkeligheden er boligydelse en selvstændig ordning med sin egen beregningsmodel, egne formueregler og sin egen ansøgningsproces. Denne guide gennemgår, hvem der kan få boligydelse i 2026, hvordan satserne ser ud, og hvad der adskiller lejere fra boligejere i beregningen.
Hvem kan få boligydelse?
Boligydelse er forbeholdt folkepensionister og førtidspensionister, der har fået tilkendt førtidspension efter reglerne fra før 2003. Førtidspensionister på den nyere ordning hører i stedet under boligsikring, som har en anden — typisk mindre favorabel — beregningsmodel.
- Folkepensionister, uanset hvor længe de har modtaget folkepension
- Førtidspensionister tilkendt efter reglerne fra før 2003
- Både lejere, andelshavere og boligejere kan søge, i modsætning til boligsikring
- Både enlige og gifte/samlevende pensionister, med separate satser for hver husstandstype
Den vigtigste forskel til boligsikring er, at boligydelse også kan søges af pensionister, der ejer deres egen bolig — noget der som udgangspunkt slet ikke er muligt under boligsikring. Det skyldes, at boligydelse for boligejere beregnes ud fra de faktiske boligudgifter som ejendomsskat, forsikring og eventuelle renteudgifter, fremfor husleje.
En anden vigtig forskel er, at boligydelse generelt har en højere dækningsgrad end boligsikring, fordi lovgiver har vurderet, at pensionister har mindre mulighed for at øge deres indkomst ved at arbejde mere, sammenlignet med erhvervsaktive lejere under boligsikring. Det betyder i praksis, at to husstande med præcis samme husleje og indkomst kan ende med forskellige boligstøttebeløb, alene fordi den ene er pensionist.
| Kendetegn | Boligydelse (pensionister) | Boligsikring (øvrige) |
|---|---|---|
| Dækningsgrad af boligudgift | 75% | 60% |
| Kan boligejere søge? | Ja | Nej |
| Formuemodel | Trinvis (10%/20%) | Skarpere grænse |
Satser for boligydelse 2026
Boligydelse beregnes som forskellen mellem 75% af den årlige boligudgift plus et fast tillæg og 22,5% af husstandsindkomsten over en fastsat grænse. Det giver generelt en højere dækningsgrad end boligsikringens 60%, fordi ordningen er indrettet til pensionister med typisk mere begrænset mulighed for at øge deres indkomst.
| Husstandstype | Cirka maksimal boligydelse 2026 |
|---|---|
| Enlig pensionist | Op til ca. 59.628 kr./år |
| Gift/samlevende pensionistpar | Beregnes samlet for husstanden ud fra fælles indkomst og boligudgift |
| Pensionist i ejerbolig | Beregnes ud fra ejendomsskat, forsikring og lignende faste udgifter |
Ligesom for boligsikring findes der et loft over, hvor stor en del af boligudgiften der tæller med i beregningen. Har du en boligudgift, der ligger væsentligt over gennemsnittet, får du derfor ikke automatisk en tilsvarende højere boligydelse — kun den del af udgiften, der ligger inden for loftet, indgår i beregningen.
Er boligydelse skattepligtig?
Nej, boligydelse er ligesom boligsikring en skattefri ydelse og skal ikke opgives som indkomst på din årsopgørelse eller forskudsopgørelse. Den påvirker derfor ikke din skattepligtige indkomst i det følgende år og har ikke betydning for beregningen af andre skattepligtige ydelser eller fradrag.
Til gengæld indgår din øvrige pensionsindkomst — herunder folkepension, ATP og eventuel privat pensionsudbetaling — i den husstandsindkomst, der bruges til selve beregningen af boligydelsen. Det er altså ikke boligydelsen selv, men de øvrige indkomster, der afgør, hvor meget du kan få.
Formuegrænse for boligydelse: den trinvise model
Formuereglen for boligydelse er trinvis og adskiller sig fra boligsikringens mere skarpe grænse. Ligger husstandens formue under ca. 882.300 kr., har den ingen betydning for boligydelsen overhovedet.
- Under ca. 882.300 kr.: formuen tæller slet ikke med i beregningen
- Mellem ca. 882.300 kr. og 1.764.800 kr.: 10% af den overskydende formue tælles som årlig indkomst
- Over ca. 1.764.800 kr.: 20% af den overskydende formue tælles som årlig indkomst
For boligejere medregnes friværdien i egen bolig også som en del af formuen, hvilket er en vigtig forskel fra lejere, hvor kun likvid formue som opsparing og værdipapirer normalt tæller med. Det betyder, at en pensionist med en gældfri bolig kan have en betydelig friværdi, der reducerer boligydelsen, selvom den løbende indkomst er lav.
Boligydelse til pensionister i ejerbolig: hvad er anderledes?
Ejer du din bolig som pensionist, beregnes din boligydelse ud fra de faktiske, dokumenterede boligudgifter — typisk ejendomsskat (grundskyld), husforsikring og eventuelle ydelser på realkreditlån — fremfor husleje. Har du en gældfri bolig, kan boligudgifterne være forholdsvis lave, hvilket automatisk giver en lavere boligydelse end en pensionist med tilsvarende indkomst, der bor til leje med en høj husleje.
Mange boligejere overser desuden, at friværdien i boligen indgår i formueopgørelsen. Har du nedbetalt dit realkreditlån gennem mange år, kan friværdien være vokset betydeligt, uden at det føles som en likvid formue i hverdagen — men den tæller alligevel med, når Udbetaling Danmark opgør din formue til beregningen af boligydelse. Det er en af de detaljer, der oftest overrasker gældfrie boligejere, som ellers har levet sparsommeligt hele livet.
Er boligen behæftet med et realkreditlån, trækkes restgælden fra i formueopgørelsen, så det kun er den reelle friværdi — boligens værdi minus gælden — der tæller med. Har du for nylig fået en ny ejendomsvurdering, er det denne opdaterede vurdering, der som udgangspunkt lægges til grund, ikke den oprindelige købspris for boligen.
Regneeksempel: Enlig folkepensionist i lejebolig
Birthe er 71 år, folkepensionist og bor alene til leje i en lejlighed på 60 m² med en husleje på 6.800 kr. om måneden, svarende til 81.600 kr. om året. Hendes formue består af en almindelig opsparing på 150.000 kr., langt under formuegrænsens første trin på 882.300 kr.
Fordi Birthes formue ligger langt under grænsen, påvirker den ikke beregningen overhovedet. Hendes boligydelse beregnes derfor alene ud fra 75% af huslejen plus tillægget, minus 22,5% af den del af hendes pension, der ligger over indkomstgrænsen for enlige pensionister. Havde Birthe i stedet haft en opsparing på 1,2 mio. kr. efter salg af et sommerhus, ville en del af formuen over 882.300 kr. være blevet talt med som ekstra årlig indkomst og dermed sænket hendes boligydelse.
Til sammenligning ejer Birthes nabo Kaj sin lejlighed uden gæld og betaler kun 1.400 kr. om måneden i ejendomsskat og forsikring. Selvom Kaj har en lignende pension som Birthe, får han en markant lavere boligydelse end hende, fordi hans dokumenterede boligudgift er langt lavere end Birthes husleje — og fordi friværdien i hans gældfri lejlighed samtidig tæller med i formueopgørelsen.
Hvad hvis du bliver enke eller enkemand?
Mister du din ægtefælle eller samlever, ændrer din boligydelse sig som regel, fordi du overgår fra en fælles husstandsberegning til en beregning som enlig. Det kan i nogle tilfælde betyde en højere boligydelse, fordi satsen for enlige er indrettet til at dække en større andel af boligudgiften alene, men det afhænger af jeres tidligere fælles indkomst og formue. Havde I en fælles, høj formue som par, kan din andel efter dødsfaldet stadig ligge over grænsen for enlige, selvom formuen reelt er halveret ved boets skifte.
Det er vigtigt selv at give besked til Udbetaling Danmark om ændringen i husstanden, selvom dødsfaldet automatisk registreres i folkeregisteret, da boligydelsen ikke nødvendigvis genberegnes automatisk fra dag ét uden en opdatering af sagen.
Hvad hvis du flytter i plejebolig eller på plejehjem?
Flytter du permanent i en plejebolig eller på plejehjem, skal du søge boligydelse til den nye bolig på ny, da din gamle boligydelse bortfalder fra fraflytningsdatoen. Plejeboliger er typisk organiseret som almene boliger med egen husleje, så du søger på præcis samme måde som ved en almindelig lejebolig, blot med den nye adresse og husleje.
Beholder du samtidig din tidligere bolig, fx fordi en ægtefælle stadig bor der, kan det have betydning for beregningen, da du som udgangspunkt kun kan få boligydelse til én bolig ad gangen. Kontakt Udbetaling Danmark direkte, hvis du står i denne situation, da reglerne for dobbelt bopæl kan være komplicerede at gennemskue selv.
Sælger du samtidig din tidligere bolig i forbindelse med flytningen, kan salgsprovenuet indgå som formue i den efterfølgende beregning, ligesom ved ethvert andet formuestigning. Det er derfor en god idé at oplyse salget til Udbetaling Danmark, så snart det er en realitet, i stedet for at vente på den årlige efterregulering, hvor en eventuel tilbagebetaling ellers kan komme som en overraskelse.
Ofte stillede spørgsmål om boligydelse
Kan jeg få boligydelse, hvis jeg stadig arbejder lidt ved siden af folkepensionen?
Ja, arbejdsindkomst ved siden af folkepensionen tæller med i husstandsindkomsten på samme måde som anden indkomst, og kan derfor reducere boligydelsen, hvis den samlede indkomst kommer over grænsen. Mange folkepensionister har dog et skattefrit bundfradrag for arbejdsindkomst, som ikke direkte påvirker selve boligydelsesberegningen, men det er stadig den fulde indkomst, der indgår i opgørelsen af husstandens økonomi. Overvejer du at gå op i tid eller tage et ekstra vagtjob som pensionist, kan det derfor være en god idé at regne på, hvordan det påvirker din boligydelse, før du siger ja.
Får jeg mere i boligydelse, hvis jeg også modtager ældrecheck?
Ældrechecken tæller ikke med som indkomst i selve boligydelsesberegningen, men den har sin egen separate formuegrænse, som er forskellig fra boligydelsens. Du kan derfor sagtens modtage begge ydelser samtidig, hvis du opfylder betingelserne for hver af dem hver for sig, uden at den ene automatisk reducerer den anden.
Skal jeg søge boligydelse på ny, når jeg går fra førtidspension til folkepension?
Nej, overgangen fra førtidspension til folkepension sker automatisk ved folkepensionsalderen, og din eksisterende boligydelsessag fortsætter som udgangspunkt uændret, medmindre din indkomst eller boligsituation ændrer sig markant i forbindelse med overgangen. Det er dog altid en god idé at tjekke, at oplysningerne stadig er korrekte efter overgangen.
Kan jeg få boligydelse til et sommerhus, jeg bor fast i?
Ja, hvis du reelt har din folkeregisteradresse og din faste bopæl i sommerhuset, og det er godkendt til helårsbeboelse, kan det som udgangspunkt sidestilles med anden ejerbolig i beregningen. Bor du derimod kun i sommerhuset dele af året, mens din faste bopæl er et andet sted, kan du ikke få boligydelse til sommerhuset.
Hvordan søger jeg boligydelse, hvis jeg allerede er folkepensionist?
Du søger på borger.dk med MitID, på samme måde som ved boligsikring, men selvbetjeningen genkender automatisk, at du er pensionist, og bruger derfor boligydelsens beregningsmodel i stedet for boligsikringens. Har du svært ved MitID, kan din kommunes borgerservice hjælpe dig med selve ansøgningen.
Kan jeg klage, hvis jeg mener min boligydelse er beregnet forkert?
Ja, du kan klage til Ankestyrelsen inden for fristen i din afgørelse, typisk fire uger. Det er en god idé at have din seneste årsopgørelse og eventuel dokumentation for boligudgifter og formue klar, når du indsender klagen, så Ankestyrelsen har det fulde billede af din sag.
Kan jeg få boligydelse, hvis jeg bor sammen med mine voksne børn?
Ja, men dine voksne børns indkomst tæller normalt ikke med i beregningen, hvis de har egen økonomi og blot bor i samme husstand som dig, fx for at hjælpe med pasning eller praktisk hjælp i hverdagen. Det er dog vigtigt at oplyse den korrekte husstandssammensætning i ansøgningen, så Udbetaling Danmark kan vurdere sagen korrekt fra start.
Hvor tit bliver min boligydelse genberegnet?
Boligydelsen genberegnes typisk én gang om året, når den almindelige satsregulering træder i kraft, og igen ved den årlige efterregulering, når din endelige årsopgørelse foreligger fra SKAT. Sker der væsentlige ændringer i din indkomst, formue eller husstand i løbet af året, bør du selv give besked med det samme, fremfor at vente på den årlige genberegning.
Er du i tvivl om formuereglerne generelt, kan du læse mere i guiden om boligstøttens formuegrænse. Se også, hvordan boligstøtte beregnes for ikke-pensionister i boligstøtte 2026: sådan beregnes den, og suppler med vores overblik over pension og seniorliv for de øvrige ydelser, du kan have ret til som pensionist, herunder folkepension, ATP og ældrecheck.