Kan man blive gift i en kirke uden for folkekirken? Ja – en kirkelig vielse kan foretages af folkekirken og af godkendte trossamfund som katolske, muslimske, jødiske, buddhistiske og hinduistiske menigheder, forudsat at den, der forestår vielsen, har vielsesbemyndigelse. Uanset trossamfund kræver en kirkelig vielse desuden en gyldig prøvelsesattest, oplyser personregistrering.dk.
Mange par tror fejlagtigt, at en kirkelig vielse kun kan foregå i folkekirken, eller at den erstatter behovet for prøvelse – ingen af delene er korrekt. Her får du overblikket over, hvilke trossamfund der må vie par, hvordan selve forkyndelsen foregår, og hvilke dokumenter I skal bruge.
Hvad er en kirkelig vielse?
En kirkelig vielse er en vielse foretaget af en person med vielsesbemyndigelse inden for folkekirken eller et af staten godkendt trossamfund. I modsætning til en borgerlig vielse indgår ceremonien en religiøs handling – typisk forkyndelse, hvor parret erklærer deres vilje til at gifte sig, og vielsesmyndigheden derefter erklærer dem for ægtefolk. Juridisk har en kirkelig vielse præcis samme retsvirkning som en borgerlig vielse.
I praksis vælger mange par en kirkelig vielse på grund af selve rammen – orgelmusik, kirkerum og en religiøs tradition, der ofte har familiær eller personlig betydning – snarere end af rent juridiske årsager. Andre vælger bevidst folkekirken frem for et mindre trossamfund, fordi det giver adgang til et bredt udvalg af kirker landet over.
Hvilke trossamfund må vie par i Danmark?
Ud over folkekirken kan en række godkendte trossamfund uden for folkekirken opnå ret til at foretage vielser med borgerlig gyldighed. For at blive godkendt skal et trossamfund typisk have mindst 50 voksne medlemmer med fast bopæl eller dansk statsborgerskab, samt en formaliseret organisation og en klart beskrevet trosgrundlag.
| Krav til trossamfund | Beskrivelse |
|---|---|
| Medlemstal | Mindst 50 voksne medlemmer bosat i Danmark eller med dansk statsborgerskab |
| Organisation | Formaliseret struktur med klart udpeget ledelse |
| Trosgrundlag | Skriftlig beskrivelse af tro og lære |
| Vielsesbemyndigelse | Godkendes særskilt til navngivne religiøse ledere |
Blandt de godkendte trossamfund findes ud over kristne kirkesamfund også muslimske, jødiske, buddhistiske og hinduistiske menigheder, hvor navngivne imamer, rabbinere eller andre religiøse ledere har fået personlig vielsesbemyndigelse.
Listen over godkendte trossamfund og navngivne vielsesmyndigheder opdateres løbende og findes hos Kirkeministeriet. Ønsker I at blive gift af en bestemt religiøs leder, bør I derfor kontrollere, at vedkommende faktisk har den nødvendige vielsesbemyndigelse, inden I planlægger ceremonien i detaljer.
Sådan foregår forkyndelsen ved en kirkelig vielse
Selve forkyndelsen følger et fast ritual: vielsesmyndigheden stiller spørgsmål til hver af parterne om deres vilje til at indgå ægteskab, og parret svarer bekræftende. Herefter erklærer vielsesmyndigheden parret for rette ægtefolk. Ritualets konkrete ordlyd varierer mellem trossamfund, men den juridiske kerne – at parret aktivt erklærer deres vilje, og at vielsesmyndigheden formelt erklærer dem gift – er ens på tværs af trossamfund.
I folkekirken indgår forkyndelsen typisk som en del af en længere gudstjeneste med salmesang, taler og velsignelse, mens andre trossamfund kan have kortere eller mere omfattende ritualer afhængigt af deres tradition. Fælles for alle er dog, at selve den juridisk bindende del af ceremonien – viljeserklæringen og erklæringen om ægteskab – skal indgå, uanset hvor meget andet ritualet omkring den fylder.
Dokumenter du skal bruge – inklusive prøvelsesattest
Uanset hvilket trossamfund I vælger, skal I have en gyldig prøvelsesattest, før den kirkelige vielse kan finde sted. Attesten dokumenterer, at I opfylder ægteskabslovens betingelser, og skal fremvises til vielsesmyndigheden inden ceremonien. Ønsker I vielse i folkekirken specifikt, kræver de fleste sogne desuden medlemskab af folkekirken hos mindst den ene part – se folkekirken.dk for at finde jeres lokale sogn og dets konkrete krav.
- Gyldig prøvelsesattest, udstedt af kommunen eller Familieretshuset
- Legitimation for begge parter
- Dokumentation for medlemskab, hvis trossamfundet kræver det
Kirkelig vs. borgerlig vielse – hvad er forskellen?
Den juridiske gyldighed er identisk – begge former giver samme rettigheder og pligter som ægtefæller. Forskellen ligger i selve ceremoniens indhold og ramme.
- Kirkelig vielse: religiøs ceremoni med forkyndelse, kræver ofte medlemskab af trossamfundet
- Borgerlig vielse: verdslig ceremoni hos kommunen, ingen religiøse krav
- Begge kræver samme grundlæggende prøvelsesattest
Historisk baggrund for kirkelig vielsesret
Frem til 1851 var kirkelig vielse i folkekirken den eneste lovlige vielsesform i Danmark. Med indførelsen af den borgerlige vielse blev det muligt at gifte sig uden om kirken, og senere er retten til at foretage vielser med borgerlig gyldighed gradvist blevet udvidet til at omfatte flere anerkendte trossamfund uden for folkekirken, efterhånden som Danmark er blevet mere religiøst mangfoldigt.
Hvad koster en kirkelig vielse?
Selve den kirkelige handling er som udgangspunkt gratis i folkekirken, hvis mindst en af parterne er medlem, mens organist, kirkesanger og eventuel klokkering typisk koster et mindre honorar, som fastsættes lokalt af det enkelte sogn. Er ingen af jer medlem af folkekirken, kan sognet opkræve et højere gebyr eller i nogle tilfælde afvise vielsen. Andre trossamfund fastsætter selv deres priser for ceremonien, som varierer betydeligt fra menighed til menighed.
Dertil kommer eventuelle udgifter til blomsterpyntning, fotografering og reception, som ikke er en del af selve den kirkelige ceremoni, men som de fleste par vælger at afholde i forlængelse af den.
Hvad hvis I tilhører forskellige trossamfund?
Tilhører I forskellige trossamfund, kan I aftale, hvilket trossamfunds ritual I ønsker at blive viet efter, forudsat at den pågældende vielsesmyndighed er villig til at foretage ceremonien. Alternativt kan I vælge en borgerlig vielse, som ikke stiller krav om fælles trostilhørsforhold, og eventuelt supplere med en religiøs ceremoni uden borgerlig gyldighed bagefter.
Kan man blive gift kirkeligt i Danmark, hvis man er udenlandsk statsborger?
Ja, statsborgerskab er ikke i sig selv en hindring for en kirkelig vielse – det afgørende er, at I opfylder ægteskabslovens almindelige betingelser og har en gyldig prøvelsesattest. Er en af jer udenlandsk statsborger uden for Norden, skal prøvelsesattesten dog udstedes af Familieretshuset i stedet for kommunen, hvilket kan forlænge sagsbehandlingstiden, før den kirkelige ceremoni kan planlægges endeligt.
Nogle sogne og trossamfund har desuden egne krav om samtaler eller forberedelseskurser forud for vielsen, som kan tage ekstra tid – kontakt derfor det ønskede sogn eller trossamfund så tidligt som muligt i planlægningen.
Familieretshusets sagsbehandlingstid for internationale prøvelsesattester kan i sig selv strække sig over flere uger, hvilket bør indregnes i jeres samlede tidsplan, hvis I ønsker en kirkelig vielse på et bestemt tidspunkt.
Ofte stillede spørgsmål om kirkelig vielse
Skal man være medlem af folkekirken for at blive gift der?
De fleste sogne kræver, at mindst den ene part er medlem af folkekirken. Er ingen af jer medlem, kan I i stedet undersøge muligheden hos et andet godkendt trossamfund eller vælge borgerlig vielse.
Kræver en kirkelig vielse også en prøvelsesattest?
Ja, uanset vielsesform skal I have en gyldig prøvelsesattest, før ceremonien kan finde sted.
Kan muslimske eller jødiske ceremonier have borgerlig gyldighed?
Ja, hvis vielsen foretages af en religiøs leder med personlig vielsesbemyndigelse fra staten, har ceremonien samme borgerlige gyldighed som en vielse i folkekirken.
Hvad er forskellen på en anerkendt og en godkendt trosbekendelse?
Godkendelse giver blandt andet ret til at foretage vielser med borgerlig gyldighed, mens anerkendelse er en bredere status, der også giver mulighed for skattefradrag for donationer. Et trossamfund kan søge om begge dele.
Kan man blive gift kirkeligt, hvis man tidligere er skilt?
Ja, borgerligt er der ingen hindring, men enkelte trossamfund kan have egne interne regler eller ønsker om samtaler forud for en ny kirkelig vielse. Kontakt det konkrete trossamfund for at høre om deres praksis.
Hvor lang tid før vielsen skal vi kontakte kirken?
De fleste sogne og trossamfund anbefaler, at I tager kontakt mindst 3-6 måneder før den ønskede dato, da populære kirker og perioder ofte er bookede i god tid. Ønsker I en bestemt præst eller en kirke med begrænset kapacitet, kan det være nødvendigt at planlægge endnu længere ud i fremtiden, særligt i de mest populære bryllupsmåneder som maj til september.
Koster det noget at blive gift i folkekirken?
Den kirkelige handling er som udgangspunkt gratis, hvis mindst en af parterne er medlem, men organist og kirkesanger honoreres typisk separat efter det enkelte sogns takster.
Kan et par af samme køn blive kirkeligt viet?
Ja, folkekirken har siden 2012 tilbudt kirkelig vielse af par af samme køn, men den enkelte præst har lov til at sige nej af samvittighedsgrunde – sognet skal i så fald anvise en anden præst, der vil forestå vielsen.
Hvad hvis vores ønskede kirke ikke har ledig kapacitet?
I kan enten vælge en anden dato, undersøge et nærliggende sogn eller overveje et andet godkendt trossamfund. Book altid i god tid, hvis I har en bestemt kirke eller dato for øje.
Overvejer I i stedet en borgerlig vielse, kan I læse mere om processen der. Se også vores guide til prøvelsesattesten, som kræves uanset vielsesform. Se den samlede oversigt over ægteskab, skilsmisse og partnerskab.